Fotograf og journalist Jørn Stjerneklar er aktuel med Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set.Bogen giver et særligt indblik i et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.
”Spies smider ture i hovedet på folk for ingenting. Se her – Gambia i to uger for 2.000 kroner.”
Årstallet er 1988 og Helle Maj og Jørn Stjerneklar har boet sammen et års tid i en lejlighed på Frederiksberg. Han drømmer om at komme tilbage til Afrika, som han allerede har forelsket sig i, og her er muligheden.
De tager den, og kommer aldrig rigtigt tilbage til livet i Danmark igen, fortæller han over mobiltelefonen fra Cape Town, hvor parret er bosat i dag. Udover i Sydafrika har Helle Maj og Jørn Stjerneklar boet i blandt andet Namibia, Uganda, Kenya – med en afstikker til USA.
”Jeg havde en uforklarlig følelse af at være hjemme, da jeg ankom til Afrika for første gang – og den følelse har endnu ikke forladt mig. Jeg har altid rejst meget, men ikke haft den samme følelse af at høre til, som jeg har med Afrika,” fortæller han.
Efter godt 30 års rejser i Afrika og 40 år udenfor Danmark, føler han sig som turist, når han er her. Og så længe, den følelse fylder mere end de udfordringer, der trods alt er ved at bo på et kontinent som Afrika, bliver han og Helle Maj udeboende danskere.
Jørn Stjerneklar og Helle Maj foran foran deres hus i Tigoni, Kenya, i 1992. Foto: Privat
”Jeg kan virkelig godt lide at skrive”
Hjertet glemmer ikke hvad øjet har sethar været en plan at skrive længe, men der har været for travlt. Indtil en opfordring fra redaktøren, der havde læst et af hans velformulerede opslag på Facebook om livet i Afrika, fik ham i gang med projektet.
Og da han først satte sig ved tasterne, var det svært at stoppe igen. Med hjælp fra egne optagelser, fotos, kassettebånd, gemte Mayland-kalendere og Helle Majs arbejdsnoter igennem årene som journalist oprullede han parrets mange år på det næststørste kontinent i verden.
”Jeg kan virkelig godt lide at skrive, men selvfølgelig har det været et kæmpe arbejde at genskabe så mange års oplevelser i Afrika. Jeg har jo oplevelser til flere bøger, og har måttet slå en del darlings ihjel undervejs, men det har været en fornøjelse at genopleve størstedelen af minderne”, siger han og fortsætter:
”Tingene står meget skarpt, når man begynder at formulere dem, og jeg har genoplevet både lydene og duftene ved mange af de oplevelser, jeg fortæller om i bogen.”
Et af de mange minder, der har gjort stort indtryk på Jørn Stjerneklar, er turene til Ludongokwe. Her har han en god ven, Paraput, der tilhører samburuerne. Et naturfolk, der bor isoleret i bushen – uden indblanding fra det resterende samfund.
I bogen beskriver han besøgene i bushen sådan her:
”Bålet vil brænde uden at gå ud alle de dage, vi er her. Den store træstamme skal bare skubbes lidt ind i gløderne med timers mellemrum. Her er ingen tv, ingen radio, ingen telefoner til at holde os vågne. Tjørnebuske er lagt foran de tre åbninger i det cirkelformede hegn af skarpe, stikkende buske og grene, som omkranser os alle. Leoparder, løver og hyæner skal holdes væk fra dyrene og fra os her i Lugulus.”
For både Jørn Stjerneklar og Helle Maj er 4-5 dage som gæster hos samburuerne en magisk oplevelse for to bymennesker. Den omkringliggende verden forsvinder, og dagene indrettes efter naturens præmisser, hvor farerne i landskabet (slanger, hyæner, leoparder og skorpioner) er en del hverdagen og børnenes opvækst.
”Det er ret specielt at gå rundt i naturen med mennesker, der kender hvert et blad, og opleve den gennem deres øjne. De slagter en ged den dag, vi ankommer, og den spiser vi så af, indtil vi tager afsted igen. Efter en lille uges tid er vi som regel ret mætte af ged, og så pakker vi teltet og kører afsted i vores Landrover – helt fyldt op af oplevelser.”
Samburuerne er et naturfolk på godt og ondt, og Jørn fortæller med journalistisk indlevelse i bogen også om de brutale sider af et naturfolk, der ikke har udviklet sig i takt med os andre, men holdt fast i traditionerne.
For eksempel om, hvordan de gifter deres døtre væk som 15-årige, og lader dem omskære i ugerne op til brylluppet.
”Samburuerne lever i en mandschauvinistisk kultur og på kanten af det tilladelige på mange måder. Men jeg har besøgt dem siden 1982, hvor jeg lærte Paraput at kende, og det har været en stor gave at opleve dem over så mange år i et liv og en hverdag, der er så fjern fra vores”, fortæller han.
Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set er en på én gang berigende fortælling om et kontinent, de fleste af os danskere i dag mest kender fra nødhjælpsorganisationernes kommunikation, fordi medierne generelt har nedprioriteret området – og en fortælling om ”at være gift med eventyret”.
”Afrika har været igennem den vildeste udvikling i de årtier, Helle Maj og jeg har været der, og alligevel har medierne i Danmark ladet NGO’erne overtage fortællingen. Afrika er kontinentet, hvor man globalt slås om adgangen til råstofferne, og selvom Europa har sovet i timen, kæmpes der så mange globale kampe på det kontinent, som jeg undrer mig over, at danskerne ikke er mere oplyste om”, fortæller han.
For Jørn Stjerneklar og Helle Maj er fortællingen om Afrika så meget mere nuanceret og rummer også eventyret.
”Danskernes opfattelse af Afrika er en anden end den, vi har, og den indsigt, vi har fået ved at bo her i så mange år, har jeg med bogen ønsket at sætte ord på. Vores liv i Afrika er blevet et eventyr på godt og ondt. Vi har levet til kanten, som vi gerne ville.”
Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set:
En personlig beretning, der giver et særligt indtryk af et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.
Jørn Stjerneklar har arbejdet i mere end 80 lande – specielt i Afrika, hvor han har boet i 30 år. I bogen fortæller han om 40 års rejser i Afrika, hvor han og hans kone Helle Maj blandt andet har rapporteret fra det første demokratiske valg i Namibia i 1989, fra borgerkrigen i Mozambique, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika, og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda i 1994.
Jørn Stjerneklar har en evne til at befinde sig i begivenhedernes brændpunkt, og gennem hans beretninger og billeder får man et nyt indblik i, hvad der er sket på det afrikanske kontinent gennem de seneste årtier.
Fotograf og journalist Jørn Stjerneklar er aktuel med Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set. Bogen giver et særligt indblik i et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.
”Spies smider ture i hovedet på folk for ingenting. Se her – Gambia i to uger for 2.000 kroner.”
Årstallet er 1988 og Helle Maj og Jørn Stjerneklar har boet sammen et års tid i en lejlighed på Frederiksberg. Han drømmer om at komme tilbage til Afrika, som han allerede har forelsket sig i, og her er muligheden.
De tager den, og kommer aldrig rigtigt tilbage til livet i Danmark igen, fortæller han over mobiltelefonen fra Cape Town, hvor parret er bosat i dag. Udover i Sydafrika har Helle Maj og Jørn Stjerneklar boet i blandt andet Namibia, Uganda, Kenya – med en afstikker til USA.
”Jeg havde en uforklarlig følelse af at være hjemme, da jeg ankom til Afrika for første gang – og den følelse har endnu ikke forladt mig. Jeg har altid rejst meget, men ikke haft den samme følelse af at høre til, som jeg har med Afrika,” fortæller han.
Efter godt 30 års rejser i Afrika og 40 år udenfor Danmark, føler han sig som turist, når han er her. Og så længe, den følelse fylder mere end de udfordringer, der trods alt er ved at bo på et kontinent som Afrika, bliver han og Helle Maj udeboende danskere.
Jørn Stjerneklar og Helle Maj foran foran deres hus i Tigoni, Kenya, i 1992. Foto: Privat
”Jeg kan virkelig godt lide at skrive”
Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set har været en plan at skrive længe, men der har været for travlt. Indtil en opfordring fra redaktøren, der havde læst et af hans velformulerede opslag på Facebook om livet i Afrika, fik ham i gang med projektet.
Og da han først satte sig ved tasterne, var det svært at stoppe igen. Med hjælp fra egne optagelser, fotos, kassettebånd, gemte Mayland-kalendere og Helle Majs arbejdsnoter igennem årene som journalist oprullede han parrets mange år på det næststørste kontinent i verden.
”Jeg kan virkelig godt lide at skrive, men selvfølgelig har det været et kæmpe arbejde at genskabe så mange års oplevelser i Afrika. Jeg har jo oplevelser til flere bøger, og har måttet slå en del darlings ihjel undervejs, men det har været en fornøjelse at genopleve størstedelen af minderne”, siger han og fortsætter:
”Tingene står meget skarpt, når man begynder at formulere dem, og jeg har genoplevet både lydene og duftene ved mange af de oplevelser, jeg fortæller om i bogen.”
LÆS OGSÅ: Man behøver ikke rejse langt væk for at vandre. Hærvejen er lige her
På besøg i bushen
Et af de mange minder, der har gjort stort indtryk på Jørn Stjerneklar, er turene til Ludongokwe. Her har han en god ven, Paraput, der tilhører samburuerne. Et naturfolk, der bor isoleret i bushen – uden indblanding fra det resterende samfund.
I bogen beskriver han besøgene i bushen sådan her:
”Bålet vil brænde uden at gå ud alle de dage, vi er her. Den store træstamme skal bare skubbes lidt ind i gløderne med timers mellemrum. Her er ingen tv, ingen radio, ingen telefoner til at holde os vågne. Tjørnebuske er lagt foran de tre åbninger i det cirkelformede hegn af skarpe, stikkende buske og grene, som omkranser os alle. Leoparder, løver og hyæner skal holdes væk fra dyrene og fra os her i Lugulus.”
For både Jørn Stjerneklar og Helle Maj er 4-5 dage som gæster hos samburuerne en magisk oplevelse for to bymennesker. Den omkringliggende verden forsvinder, og dagene indrettes efter naturens præmisser, hvor farerne i landskabet (slanger, hyæner, leoparder og skorpioner) er en del hverdagen og børnenes opvækst.
”Det er ret specielt at gå rundt i naturen med mennesker, der kender hvert et blad, og opleve den gennem deres øjne. De slagter en ged den dag, vi ankommer, og den spiser vi så af, indtil vi tager afsted igen. Efter en lille uges tid er vi som regel ret mætte af ged, og så pakker vi teltet og kører afsted i vores Landrover – helt fyldt op af oplevelser.”
Samburuerne er et naturfolk på godt og ondt, og Jørn fortæller med journalistisk indlevelse i bogen også om de brutale sider af et naturfolk, der ikke har udviklet sig i takt med os andre, men holdt fast i traditionerne.
For eksempel om, hvordan de gifter deres døtre væk som 15-årige, og lader dem omskære i ugerne op til brylluppet.
”Samburuerne lever i en mandschauvinistisk kultur og på kanten af det tilladelige på mange måder. Men jeg har besøgt dem siden 1982, hvor jeg lærte Paraput at kende, og det har været en stor gave at opleve dem over så mange år i et liv og en hverdag, der er så fjern fra vores”, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Monumenter af Tonny Vorm. Cykelsportens 5 største klassikere
”Vi har levet til kanten, som vi gerne ville”
Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set er en på én gang berigende fortælling om et kontinent, de fleste af os danskere i dag mest kender fra nødhjælpsorganisationernes kommunikation, fordi medierne generelt har nedprioriteret området – og en fortælling om ”at være gift med eventyret”.
”Afrika har været igennem den vildeste udvikling i de årtier, Helle Maj og jeg har været der, og alligevel har medierne i Danmark ladet NGO’erne overtage fortællingen. Afrika er kontinentet, hvor man globalt slås om adgangen til råstofferne, og selvom Europa har sovet i timen, kæmpes der så mange globale kampe på det kontinent, som jeg undrer mig over, at danskerne ikke er mere oplyste om”, fortæller han.
For Jørn Stjerneklar og Helle Maj er fortællingen om Afrika så meget mere nuanceret og rummer også eventyret.
”Danskernes opfattelse af Afrika er en anden end den, vi har, og den indsigt, vi har fået ved at bo her i så mange år, har jeg med bogen ønsket at sætte ord på. Vores liv i Afrika er blevet et eventyr på godt og ondt. Vi har levet til kanten, som vi gerne ville.”
Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set:
En personlig beretning, der giver et særligt indtryk af et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.
Jørn Stjerneklar har arbejdet i mere end 80 lande – specielt i Afrika, hvor han har boet i 30 år. I bogen fortæller han om 40 års rejser i Afrika, hvor han og hans kone Helle Maj blandt andet har rapporteret fra det første demokratiske valg i Namibia i 1989, fra borgerkrigen i Mozambique, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika, og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda i 1994.
Jørn Stjerneklar har en evne til at befinde sig i begivenhedernes brændpunkt, og gennem hans beretninger og billeder får man et nyt indblik i, hvad der er sket på det afrikanske kontinent gennem de seneste årtier.
Du kan købe Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set online fx. hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: