Interview ｜ I Mit menneske, der er Herbjørg Wassmos første ny roman siden 2017, giver Rut og Gorm ungdommens aldrig glemte kærlighed en ny chance i en moden alder. Det gælder om at opdage det, når man møder den person, man kan kalde sit menneske. Og holde fast i kærligheden, selvom samfundet spænder ben.
“Tiden, der er gået, har ingen betydning. Han er ni og ser en pige ligge ubevægelig på jorden med blodigt hoved. Umiddelbart før har hun samlet hans briller op fra gruset, hvor cyklen er væltet. Og bare ved at røre den ødelagte ringeklokke får hun den til at virke.
Så kommer de andre. Alt bliver ødelagt. Han lader sig håne til at kaste sten mod en pæl. Så ligger hun der. Blodig. Han husker endnu ensomheden, da han tror, at han har dræbt hende. Og lettelsen, da hun åbner øjnene og siger noget til ham, som han ikke kan huske.
Siden har han imidlertid altid ladet nogen ødelægge deres møder. Lige til nu. For endelig er han kommet ind til hende og vil sidde her, til hun vågner og ser på ham. For hun er hans menneske. Ikke fordi han skal eje hende. Men fordi han vil møde hende med kærlighed.”
Uddrag fra Mit menneske
Se trailer for Mit menneske
Gorm glemmer aldrig Rut, og Rut glemmer aldrig Gorm. Men hun kommer fra en fattig familie, og han kommer fra en velhavende købmandsfamilie. Det gør det hele mere besværligt, at deres forudsætninger i livet er så forskellige.
Først efter mange års levet liv med forliste ægteskaber, børn og familietragedier bag sig, giver de kærligheden en ny chance. Men er kærligheden værd at vente så længe på?
“Jeg kan kun svare med min mormors ord. Hun sagde til mig, da jeg var tretten: ‘Når du møder kærligheden, skal du se den, for du møder den måske ikke igen!’ Det tog mange år, før jeg forstod, hvad det betød,” forklarer Herbjørg Wassmo.
Hun er en af Norges mest populære forfattere og også kendt og elsket herhjemme for blandt andet Dinas bog om den karismatiske og vilde købmandsdatter Dinas liv og opvækst i 1800-tallets Nordnorge. Bogen blev filmatiseret i 2002 (Jeg er Dina) af den danske instruktør Ole Bornedal.
Kærligheden i anden omgang
I Mit menneske har Gorm og Rut begge haft andre seriøse forhold, før de vælger hinanden igen i en moden alder. I dag bliver mange skilt, stifter nye familier og får børn igen. Er der noget særligt ved den kærlighed, man oplever, når det er anden runde i kærlighedsmanegen?
“Jeg romantiserer ikke det at stifte nye familier og få børn igen med nye partnere. I det hele taget er jeg skeptisk overfor at idyllisere det at have børn i et parforhold. Børn er krævende, og de komplicerer ting.
Men måske kan det være en befrielse at møde sit ’menneske’ i en moden alder, at man netop er fri for børn og tidskrævende familiepligter. Man er bare to voksne, der kan nyde hinandens selskab i hverdagen. Det er et stort privilegium.”
Herbjørg Wassmos menneske
Herbjørg Wassmo har selv fundet ‘sit menneske’ i ægtemanden Bjørn. De kendte ikke hinanden, da de mødte hinanden, men Bjørn vidste, at Herbjørg var forfatter. Selvom han ifølge Herbjørg altid har haft sine egne ambitioner, har han samtidig været det trygge omdrejningspunkt i hendes liv.
“Han har gjort mig og mit forfatterskab en stor tjeneste. Han interesserer sig for kunst og litteratur og er min første og mest kritiske læser. Han læser højt for mig. Jeg kan sidde i timevis og lytte til, hvad han læser. Proust eller Wassmo. Det kan næsten føles som om, mine ord bliver til litteratur, når han læser dem højt.”
Bjørn forhindrer aldrig Herbjørg i at sidde meget længe ved skrivebordet, når hun er opslugt af skriveprocessen, men når hun engang imellem har brug for at komme væk fra skriveriet og få kulturelle input, står han klar med billetter til operaen, koncerter og kunstudstillinger. Og han hjælper, hvis Herbjørg, der har epilepsi, skulle få det dårligt, når de er ude.
“Han passer på mig, samler mig op og afdramatiserer, hvis jeg falder om et dumt sted for eksempel i et fly eller på gaden. Og han bærer over med mine fobier og min galskab.”
Herbjørg Wassmo har sagt i forbindelse med lanceringen af Mit menneske, at ingen har lært hende så meget som hendes romankarakterer, og at Gorm og Rut har lært hende meget om at leve som par og at have en hverdag sammen og samtidig give hinanden frihed nok til at være kunstnere. Wassmo er ikke i tvivl om, hvilke værdier der ellers er vigtige for hende i parforholdet.
“Jeg kan sige for mit eget vedkommende gælder det, at det legesyge, fantasifulde, empatiske, tolerante og humoristiske er nødvendigt. Og evnen til at være tydelig. Ens partner er ikke tankelæser.”
Rå og kompliceret kærlighed
Mord, voldtægt, incest og selvmord. Relationerne er rå i Herbjørg Wassmos bøger. Rut og Gorm har et lykkeligt, men ikke ukompliceret, parforhold i Mit menneske. Men der er flere eksempler i bogen på kærlighed, som er smertefuld, ikke passer ind i normerne og som får tragiske konsekvenser.
Hvorfor er det altid den komplicerede kærlighed, der er på spil i dine bøger?
“Kærlighed er også kompliceret i livet. Derfor er den så vanskelig at skrive om. Den idylliske, ukomplicerede kærlighed, eksisterer den? Kunne vi overhovedet holde den ud et helt liv? Helt uden modstand? Når vi ikke selv er et 100 procent godt menneske. Og hvem er egentlig det? En, der benægter og fortrænger sine virkelige tanker og ønsker for sig selv?”
Herbjørg Wassmo (f. 1942) debuterede i 1976 med digtsamlingen Vingeslag, men er hovedsageligt kendt som romanforfatter. Hun har udgivet en lang række romaner, blandt andet Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv og trilogien om Tora, hvor den sidste roman i trilogien indbragte Nordisk Råds litteraturpris. Foto: Rolf M Aagaard.
Kærlighed, kunst og kompromisløshed
Samtidig med, at Gorm og Rut vælger kærligheden, bryder de med de forventninger, der har tynget dem i deres opvækst på en lille nordnorsk ø og langt ind i deres voksenliv.
Gorm bliver forfatter i en sen alder, og han får fuld opbakning af Rut, der selv har givet afkald på meget for en karriere som billedkunstner.
Rut og Gorm kan virke kompromisløse – både i deres kunstneriske virke OG i deres kærlighed. De vil både kærligheden og kunsten 100 procent.
“Hvis læseren synes, at Gorm og Rut er kompromisløse, tror jeg, de er det. Og det gælder måske mere Rut end Gorm. Rut var virkelig nødt til at handle for at blive fri til at kunne være kunstner. Hun var nødt til at træffe valg, som samfundet fordømte. Hun var nødt til at forlade familie og børn.”
Med Gorm var situationen end anden. Som han siger: “De krævede, at jeg arvede Grande & Co og blev leder af forretningen. Men ingen krævede, at jeg skulle være far.”
Ifølge Herbjørg viser det, at Gorm er mere fri end Rut. Da han vælger at bryde op og begynde at studere litteratur og senere skrive på fuld tid, skal han kun stå til ansvar for sig selv.
“Rut brød med alt for at blive kunstner. Familie, børn, rødder. Hun var heldig at møde en, der selv længtes efter at slippe af med rødderne og samfundets krav. Når Gorm skriver til Herbjørg, at hun er “hans menneske” er det ikke, fordi han vil eje hende. Han vil møde hende med kærlighed og opbakning. Det bliver deres gensidige kontrakt.”
“Når det gælder mig selv, kan jeg sige, at Rut har lært mig, at en person, der ville forhindre mig i at skrive, ville jeg kun kunne elske på afstand. Jeg ville ikke kunne leve med den person.
Men jeg tror ikke, det kun er kunstnere, der har svært ved at underkaste sig og opgive deres drømme og ambitioner i kærlighedsforhold. Efter min mening skal vi heller ikke gøre det. For hvem er vi så blevet til, bare for at en anden kan elske os?
Nu om dage burde der ikke være behov for at vælge mellem kunst og kærlighed. Men hvis den person, du har valgt, ikke accepterer, at du dedikerer dig til kunsten med, så synes jeg, at du skal vælge kunsten frem for den person.”
Du har sagt, at når du skriver, så er dine romankarakterer vigtigere for dig end de levende. Kan det ikke være en udfordring for dit parforhold?
“Bjørn har aldrig klaget over, at jeg synes, mine fiktive romankarakterer er vigtigere end de levende, når jeg er opslugt af skriveprocessen.
“Men den dag, jeg måtte ringe 113, fordi han faldt om og ikke kunne formulere sig, så følte jeg en angst, som jeg håber, jeg kan slippe igen. Jeg var i de sidste faser af denne bog, der var pandemi, og jeg fik ikke lov til at besøge ham på hospitalet og kunne ikke arbejde, før jeg vidste, at de havde reddet hans liv.”
Når gamle romankarakterer spøger
Gorm og Rut er romankarakterer i Det syvende møde, der udkom i 2001. Her mødte vi dem som børn. Det var ikke meningen, at de skulle ‘genoplives’ i en ny roman. Men en dag, da Bjørn og Herbjørg spiste middag, spurgte Bjørn, hvad der mon skete med Rut og Gorm?
“Jeg vil egentlig helst arbejde med nye karakterer, men så oplever jeg, at de karakterer, jeg har været i selskab med i årevis, ikke vil give slip! Det skal de, når nye karakterer presser sig på. Men med Rut og Gorm gik det ikke at slippe dem. Og jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad der mon var hændt med dem, siden Det syvende møde.”
Har du en romankarakter fra dit forfatterskab, som har betydet særligt meget for dig, og som du har haft særligt svært ved at slippe?
“Jeg er ikke så trofast imod mine karakterer. Jeg glemmer dem, når en anden historie presser sig på. Måske er det i virkeligheden mine karakterer, der er tro imod mig! De kræver min opmærksomhed. De rumsterer i min underbevidsthed, for eksempel når jeg er i gang med at gøre et eller andet praktisk, som at ordne min have.”
Når Herbjørg møder sine læsere, så fortæller de, hvad der har gjort indtryk på dem, og hvad der har irriteret dem i hendes populære bøger, der er oversat til mange sprog.
“Så det er faktisk mine læsere, der husker mig på de romankarakterer, jeg ellers er færdig med. Det er dem, der får mig til at savne dem, eller som synes, at jeg ikke har behandlet dem så godt, som jeg burde. Måske gælder det især Tora og Karna (fra henholdvis Tora- og Dina-serien, red.). Jeg tror, at de to er ret tæt på min egen psyke og galskab.”
Oplev Herbjørg Wassmo på LiteratureXchange
Mød Herbjørg Wassmo, når hun kommer på LiteratureXchange i Aarhus fredag den 17. juni og lørdag den 18. juni 2022. Fredag handler det om Mit menneske i en samtale med Diana Bach, og lørdag handler det om stærke kvinder i litteraturen i en samtale med Merete Pryds Helle.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Aldrig har den norske forfatter skrevet bedre og dybere” – JYLLANDS-POSTEN
Rut er en anerkendt kunstner, som kommer fra små kår på en ø, der ligger uden for kysten i Nordnorge. Gorm er velstående købmandssøn fra samme område.
Selvom de er født i forskellige socialklasser, og derfor har forskellige muligheder og begrænsinger, har de fra første møde i deres barndom haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med en masse bagage med sig, mødes de for alvor. De har begge en trang til at leve i noget, der føles ægte, og som står i kontrast til de nordnorske livsvilkår.
Men først og fremmest handler Mit menneske om behovet for at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.
Interview ｜ I Mit menneske, der er Herbjørg Wassmos første ny roman siden 2017, giver Rut og Gorm ungdommens aldrig glemte kærlighed en ny chance i en moden alder. Det gælder om at opdage det, når man møder den person, man kan kalde sit menneske. Og holde fast i kærligheden, selvom samfundet spænder ben.
“Tiden, der er gået, har ingen betydning. Han er ni og ser en pige ligge ubevægelig på jorden med blodigt hoved. Umiddelbart før har hun samlet hans briller op fra gruset, hvor cyklen er væltet. Og bare ved at røre den ødelagte ringeklokke får hun den til at virke.
Så kommer de andre. Alt bliver ødelagt. Han lader sig håne til at kaste sten mod en pæl. Så ligger hun der. Blodig. Han husker endnu ensomheden, da han tror, at han har dræbt hende. Og lettelsen, da hun åbner øjnene og siger noget til ham, som han ikke kan huske.
Siden har han imidlertid altid ladet nogen ødelægge deres møder. Lige til nu. For endelig er han kommet ind til hende og vil sidde her, til hun vågner og ser på ham. For hun er hans menneske. Ikke fordi han skal eje hende. Men fordi han vil møde hende med kærlighed.”
Uddrag fra Mit menneske
Se trailer for Mit menneske
Gorm glemmer aldrig Rut, og Rut glemmer aldrig Gorm. Men hun kommer fra en fattig familie, og han kommer fra en velhavende købmandsfamilie. Det gør det hele mere besværligt, at deres forudsætninger i livet er så forskellige.
Først efter mange års levet liv med forliste ægteskaber, børn og familietragedier bag sig, giver de kærligheden en ny chance. Men er kærligheden værd at vente så længe på?
LÆS OGSÅ: Gå på opdagelse i Wassmos forfatterskab
“Jeg kan kun svare med min mormors ord. Hun sagde til mig, da jeg var tretten: ‘Når du møder kærligheden, skal du se den, for du møder den måske ikke igen!’ Det tog mange år, før jeg forstod, hvad det betød,” forklarer Herbjørg Wassmo.
Hun er en af Norges mest populære forfattere og også kendt og elsket herhjemme for blandt andet Dinas bog om den karismatiske og vilde købmandsdatter Dinas liv og opvækst i 1800-tallets Nordnorge. Bogen blev filmatiseret i 2002 (Jeg er Dina) af den danske instruktør Ole Bornedal.
Kærligheden i anden omgang
I Mit menneske har Gorm og Rut begge haft andre seriøse forhold, før de vælger hinanden igen i en moden alder. I dag bliver mange skilt, stifter nye familier og får børn igen. Er der noget særligt ved den kærlighed, man oplever, når det er anden runde i kærlighedsmanegen?
LÆS OGSÅ: Mit menneske er Herbjørg Wassmos første roman siden 2017. Læs om kærlighed, kunst og familietragedie
“Jeg romantiserer ikke det at stifte nye familier og få børn igen med nye partnere. I det hele taget er jeg skeptisk overfor at idyllisere det at have børn i et parforhold. Børn er krævende, og de komplicerer ting.
Men måske kan det være en befrielse at møde sit ’menneske’ i en moden alder, at man netop er fri for børn og tidskrævende familiepligter. Man er bare to voksne, der kan nyde hinandens selskab i hverdagen. Det er et stort privilegium.”
Herbjørg Wassmos menneske
Herbjørg Wassmo har selv fundet ‘sit menneske’ i ægtemanden Bjørn. De kendte ikke hinanden, da de mødte hinanden, men Bjørn vidste, at Herbjørg var forfatter. Selvom han ifølge Herbjørg altid har haft sine egne ambitioner, har han samtidig været det trygge omdrejningspunkt i hendes liv.
“Han har gjort mig og mit forfatterskab en stor tjeneste. Han interesserer sig for kunst og litteratur og er min første og mest kritiske læser. Han læser højt for mig. Jeg kan sidde i timevis og lytte til, hvad han læser. Proust eller Wassmo. Det kan næsten føles som om, mine ord bliver til litteratur, når han læser dem højt.”
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
Bjørn forhindrer aldrig Herbjørg i at sidde meget længe ved skrivebordet, når hun er opslugt af skriveprocessen, men når hun engang imellem har brug for at komme væk fra skriveriet og få kulturelle input, står han klar med billetter til operaen, koncerter og kunstudstillinger. Og han hjælper, hvis Herbjørg, der har epilepsi, skulle få det dårligt, når de er ude.
“Han passer på mig, samler mig op og afdramatiserer, hvis jeg falder om et dumt sted for eksempel i et fly eller på gaden. Og han bærer over med mine fobier og min galskab.”
LÆS OGSÅ: Mit menneske, ny roman af Herbjørg Wassmo. Om stor kærlighed og at overkomme hårde kår i 1980’ernes Nordnorge. Begynd din læsning her
Herbjørg Wassmo har sagt i forbindelse med lanceringen af Mit menneske, at ingen har lært hende så meget som hendes romankarakterer, og at Gorm og Rut har lært hende meget om at leve som par og at have en hverdag sammen og samtidig give hinanden frihed nok til at være kunstnere. Wassmo er ikke i tvivl om, hvilke værdier der ellers er vigtige for hende i parforholdet.
“Jeg kan sige for mit eget vedkommende gælder det, at det legesyge, fantasifulde, empatiske, tolerante og humoristiske er nødvendigt. Og evnen til at være tydelig. Ens partner er ikke tankelæser.”
Rå og kompliceret kærlighed
Mord, voldtægt, incest og selvmord. Relationerne er rå i Herbjørg Wassmos bøger. Rut og Gorm har et lykkeligt, men ikke ukompliceret, parforhold i Mit menneske. Men der er flere eksempler i bogen på kærlighed, som er smertefuld, ikke passer ind i normerne og som får tragiske konsekvenser.
Hvorfor er det altid den komplicerede kærlighed, der er på spil i dine bøger?
“Kærlighed er også kompliceret i livet. Derfor er den så vanskelig at skrive om. Den idylliske, ukomplicerede kærlighed, eksisterer den? Kunne vi overhovedet holde den ud et helt liv? Helt uden modstand? Når vi ikke selv er et 100 procent godt menneske. Og hvem er egentlig det? En, der benægter og fortrænger sine virkelige tanker og ønsker for sig selv?”
Kærlighed, kunst og kompromisløshed
Samtidig med, at Gorm og Rut vælger kærligheden, bryder de med de forventninger, der har tynget dem i deres opvækst på en lille nordnorsk ø og langt ind i deres voksenliv.
Gorm bliver forfatter i en sen alder, og han får fuld opbakning af Rut, der selv har givet afkald på meget for en karriere som billedkunstner.
LÆS OGSÅ: Hvad skal I læse i læseklubben? Her er 20 oplagte bøger
Rut og Gorm kan virke kompromisløse – både i deres kunstneriske virke OG i deres kærlighed. De vil både kærligheden og kunsten 100 procent.
“Hvis læseren synes, at Gorm og Rut er kompromisløse, tror jeg, de er det. Og det gælder måske mere Rut end Gorm. Rut var virkelig nødt til at handle for at blive fri til at kunne være kunstner. Hun var nødt til at træffe valg, som samfundet fordømte. Hun var nødt til at forlade familie og børn.”
Med Gorm var situationen end anden. Som han siger: “De krævede, at jeg arvede Grande & Co og blev leder af forretningen. Men ingen krævede, at jeg skulle være far.”
LÆS OGSÅ: Rækkefølgen i Wassmos Dina-serie
Ifølge Herbjørg viser det, at Gorm er mere fri end Rut. Da han vælger at bryde op og begynde at studere litteratur og senere skrive på fuld tid, skal han kun stå til ansvar for sig selv.
“Rut brød med alt for at blive kunstner. Familie, børn, rødder. Hun var heldig at møde en, der selv længtes efter at slippe af med rødderne og samfundets krav. Når Gorm skriver til Herbjørg, at hun er “hans menneske” er det ikke, fordi han vil eje hende. Han vil møde hende med kærlighed og opbakning. Det bliver deres gensidige kontrakt.”
LÆS OGSÅ: 20 fascinerende romaner om 2. verdenskrig
“Når det gælder mig selv, kan jeg sige, at Rut har lært mig, at en person, der ville forhindre mig i at skrive, ville jeg kun kunne elske på afstand. Jeg ville ikke kunne leve med den person.
Men jeg tror ikke, det kun er kunstnere, der har svært ved at underkaste sig og opgive deres drømme og ambitioner i kærlighedsforhold. Efter min mening skal vi heller ikke gøre det. For hvem er vi så blevet til, bare for at en anden kan elske os?
Nu om dage burde der ikke være behov for at vælge mellem kunst og kærlighed. Men hvis den person, du har valgt, ikke accepterer, at du dedikerer dig til kunsten med, så synes jeg, at du skal vælge kunsten frem for den person.”
Du har sagt, at når du skriver, så er dine romankarakterer vigtigere for dig end de levende. Kan det ikke være en udfordring for dit parforhold?
“Bjørn har aldrig klaget over, at jeg synes, mine fiktive romankarakterer er vigtigere end de levende, når jeg er opslugt af skriveprocessen.
“Men den dag, jeg måtte ringe 113, fordi han faldt om og ikke kunne formulere sig, så følte jeg en angst, som jeg håber, jeg kan slippe igen. Jeg var i de sidste faser af denne bog, der var pandemi, og jeg fik ikke lov til at besøge ham på hospitalet og kunne ikke arbejde, før jeg vidste, at de havde reddet hans liv.”
Når gamle romankarakterer spøger
Gorm og Rut er romankarakterer i Det syvende møde, der udkom i 2001. Her mødte vi dem som børn. Det var ikke meningen, at de skulle ‘genoplives’ i en ny roman. Men en dag, da Bjørn og Herbjørg spiste middag, spurgte Bjørn, hvad der mon skete med Rut og Gorm?
“Jeg vil egentlig helst arbejde med nye karakterer, men så oplever jeg, at de karakterer, jeg har været i selskab med i årevis, ikke vil give slip! Det skal de, når nye karakterer presser sig på. Men med Rut og Gorm gik det ikke at slippe dem. Og jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad der mon var hændt med dem, siden Det syvende møde.”
Har du en romankarakter fra dit forfatterskab, som har betydet særligt meget for dig, og som du har haft særligt svært ved at slippe?
“Jeg er ikke så trofast imod mine karakterer. Jeg glemmer dem, når en anden historie presser sig på. Måske er det i virkeligheden mine karakterer, der er tro imod mig! De kræver min opmærksomhed. De rumsterer i min underbevidsthed, for eksempel når jeg er i gang med at gøre et eller andet praktisk, som at ordne min have.”
LÆS OGSÅ: 15 stærke nordiske romaner du skal læse
Når Herbjørg møder sine læsere, så fortæller de, hvad der har gjort indtryk på dem, og hvad der har irriteret dem i hendes populære bøger, der er oversat til mange sprog.
“Så det er faktisk mine læsere, der husker mig på de romankarakterer, jeg ellers er færdig med. Det er dem, der får mig til at savne dem, eller som synes, at jeg ikke har behandlet dem så godt, som jeg burde. Måske gælder det især Tora og Karna (fra henholdvis Tora- og Dina-serien, red.). Jeg tror, at de to er ret tæt på min egen psyke og galskab.”
Oplev Herbjørg Wassmo på LiteratureXchange
Mød Herbjørg Wassmo, når hun kommer på LiteratureXchange i Aarhus fredag den 17. juni og lørdag den 18. juni 2022. Fredag handler det om Mit menneske i en samtale med Diana Bach, og lørdag handler det om stærke kvinder i litteraturen i en samtale med Merete Pryds Helle.
LÆS OGSÅ: Ny, stor roman af Merete Pryds Helle. Det vågne hjerte er en fortælling om kærlighed og venskab i 80’ernes brydningstid
Om bogen: Mit menneske
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Aldrig har den norske forfatter skrevet bedre og dybere” – JYLLANDS-POSTEN
Rut er en anerkendt kunstner, som kommer fra små kår på en ø, der ligger uden for kysten i Nordnorge. Gorm er velstående købmandssøn fra samme område.
Selvom de er født i forskellige socialklasser, og derfor har forskellige muligheder og begrænsinger, har de fra første møde i deres barndom haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med en masse bagage med sig, mødes de for alvor. De har begge en trang til at leve i noget, der føles ægte, og som står i kontrast til de nordnorske livsvilkår.
Men først og fremmest handler Mit menneske om behovet for at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.
Du kan købe Mit menneske online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: