Aktuelt Merete Pryds Helle Skønlitteratur

Ny, stor roman af Merete Pryds Helle. Det vågne hjerte er en fortælling om kærlighed og venskab i 80’ernes brydningstid 

det vågne hjerte, Merete Pryds Helle

Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Bøgerne skildrer det 20. århundredes danmarkshistorie med fokus på kvindeliv og med afsæt i forfatterens egen familiehistorie.


Det vågne hjerte er nyeste roman i Merete Pryds Helles anmelderoste serie om Danmark i det 20. århundrede. Fra Langelands husmødre i 30’erne i Folkets skønhed, via 70’ernes nye forstadsliv skildret i Vi kunne alt, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

Det vågne hjerte
Foto: Les Kaner. Merete Pryds Helle har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger.

LÆS OGSÅ: Merete Pryds Helle om sin debut: Hver dag åbnede jeg postkassen med bankende hjerte

Alle romanerne kan læses uafhængigt af hinanden, men danner sammen et billede af udviklingen i Danmark – med særligt fokus på kvindernes historie.

En tid med opbrud og nybrud

Det vågne hjerte begynder om foråret i året 1984, og Lis er ung og aktiv på venstrefløjen og i kvindebevægelsen. Men en aften i Utterslev Mose sker der noget, som vender op og ned på alting.

LÆS OGSÅ: Det vågne hjerte. Ny, selvstændig roman af anmelderroste Merete Pryds Helle. Tyvstart din læsning her

Om sommeren tager Lis på Kvindehøjskolen i Visby, hvor byggeholdet og healingholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det viser sig imidlertid at være et helt andet opgør, Lis står overfor, nemlig forestillingen om hvem hun egentlig er.

Det vågne hjerte er en rørende og stærk roman, hvor Merete Pryds Helle sætter fokus på 80’ernes mange facetter, og fortæller historien om kærlighed og venskab i en tid præget af opbrud og nybrud. 

Det vågne hjerte udkommer d. 2 juni, og kan købes online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Det vågne hjerte

Ny, stor roman af Merete Pryds Helle. Det vågne hjerte er en fortælling om kærlighed og venskab i 80'ernes brydningstid 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Vidunderlig roman” – BERLINGSKE

“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION

❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA

Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.

Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.

Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.  

Du kan købe Det vågne hjerte online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Vi kunne alt

Vi kunne alt, Merete Pryds Helle

Den selvstændige fortsættelse til Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær.

Merle vokser op på en villavej i Værløse i 1971. Hun bor sammen med sine forældre, og livet i hjemmet er præget af moderens sygdom og faderens hang til at gribe til flasken.

Men der er også gode dag på villavejen, og romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere.

Vi kunne alt er en roman om skyld og skam, om kærlighed på trods, og om børn, der får at vide, at fremtiden er deres.

Du kan købe Vi kunne alt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Folkets skønhed

dannelsesromaner

Vinder af De Gyldne Laurbær 2016.

Livet på Langeland i 1930’erne er hårdt og præget af økonomisk krise.

Det oplever Marie, som vokser op i en familie med mange børn og få penge, på egen krop. Her er vold en del af hverdagen – også før krigen kommer.

Maries redning bliver mødet med Otto, og sammen tager de til København for at skabe sig en ny og bedre tilværelse langt væk fra Langeland.

Men fortiden følger med på godt og ondt.

Du kan købe Folkets skønhed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.






Det vågne hjerte