Vi giver dig her vores ti bud på gode novellesamlinger – lige til at putte i ørerne.
Noveller er geniale, når du ikke har tid eller ro til en hel roman – eller bare gerne vil prøve noget nyt. Og i dag kan du ovenikøbet få mange af de bedste novellesamlinger som lydbøger, så du kan snuppe en novelle, mens du pendler, løber eller gør rent.
Skæbneberetninger i fortættet form
1. Leif Davidsen Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen.
2. Einar Már Guðmundsson På sporet af den zoologiske have Otte tindrende grumme og ustyrlig morsomme skæbneberetninger af den prisvindende islandske forfatter og digter Einar Már Guðmundsson.
Danske novelleklassikere
3. Martha Christensen: Bænken og andre noveller Forfatteren til “Dansen om Regitze” skildrer i denne fine novellesamling uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Samlingen indeholder titelnovellen Bænken samt 6 andre noveller: Lille skat, Dragen, Kaninen, Eksklusionen, Oplevelsen og Videnskabsmanden
4. Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren og andre noveller Den danske præst, digter og forfatter er indbegrebet af den danske Guldalder. Her får du 7 klassiske noveller af Blicher: Hosekræmmeren; Kjeltringliv; De tre helligaftner; Røverstuen; Sildig opvågnen; Ak! Hvor forandret!; E bindstouw; Bindestuen (på rigsdansk).
5. Herman Bang: Irene Holm og andre noveller Novellesamlingen indeholder nogle af Herman Bangs mest kendte fortællinger. Ligesom i dele af sit øvrige forfatterskab skildrer han nogle af samfundets stille eksistenser, og alle novellerne tematiserer på forskellig vis forholdet mellem kønnene og kvinders muligheder for at have et kunstnerisk virke.
Tre stærke udenlandske novellesamlinger
6. Herbjørg Wassmo: Rejser: fire fortællinger Novellerne handler om mennesker i livets grænseland i situationer, hvor de står ansigt til ansigt med ensomheden, galskaben eller døden. Ellers anonyme mennesker får liv, bliver synlige og tvinger os til eftertanke.
7. Fay Weldon Udvalgte noveller I Udvalgte noveller har Fay Weldon samlet sine yndlingsnoveller skrevet over fire årtier fra 70’erne og frem. I forordet reflekterer Weldon over, hvordan kvinders plads i samfundet har ændret sig over disse fire årtier, fra stadig at være delvist undertrykt i hjemmet i 70’erne til at være nødsaget til at finde arbejde i 00’erne.
8. Alice Walker Man kan ikke holde en god kvinde nede Alice Walker er især kendt for sin prisvindende roman Farven lilla, og giver os her fjorten provokerende og humoristiske portrætter af kvinder, der modigt gør krav på deres tilkæmpede rettigheder, og som i deres styrke og ukuelighed ikke er til at holde nede.
Tre novellesamlinger til krimifans
8. Agatha Christie Den mystiske Mr. Quin Trods sin død i 1976 er Agatha Christie stadig en af verdens bedst sælgende krimiforfattere blandt andet på grund af hendes kendte og elskede karakterer Hercule Poirot og Miss Marple. I denne bog får vi tolv enestående mysterier, hvor Mr. Quin er en gennemgående figur i alle novellerne.
9. Ruth Rendell Blodets bånd og andre noveller Ruth Rendell er primært var kendt for sine kriminalromaner, og i særdeleshed for serien om kriminalassistent Reginald Wexford. Han optræder også i titelnovellen i denne samling sammen med en række andre historier om ganske almindelige mennesker og deres ganske ualmindelige skjulte dagsordener.
10. Arthur Conan Doyle Sherlock Holmes’ arkiv I ni bind under titlen Sherlock Holmes’ arkiv, samlede Doyle små afsluttede noveller om den excentriske mesterdetektiv Sherlock Holmes – blandt andet Vampyren i Sussex, Den blege soldat og Kvinden med sløret. Et must for alle der elsker et godt mysterium.
11. Sørine Steenholdt Zombieland Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke debut fra et Grønland uden filter. Det er gys og gru i en samfundsrealistisk fiktion. Novellerne afbrydes af korthistorier og digte; små tableauer af sørgelige og grumme begivenheder.
Vi giver dig her vores ti bud på gode novellesamlinger – lige til at putte i ørerne.
Noveller er geniale, når du ikke har tid eller ro til en hel roman – eller bare gerne vil prøve noget nyt. Og i dag kan du ovenikøbet få mange af de bedste novellesamlinger som lydbøger, så du kan snuppe en novelle, mens du pendler, løber eller gør rent.
Skæbneberetninger i fortættet form
1. Leif Davidsen Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier
I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen.
Find også flere bøger af Leif Davidsen.
2. Einar Már Guðmundsson På sporet af den zoologiske have
Otte tindrende grumme og ustyrlig morsomme skæbneberetninger af den prisvindende islandske forfatter og digter Einar Már Guðmundsson.
Danske novelleklassikere
3. Martha Christensen: Bænken og andre noveller
Forfatteren til “Dansen om Regitze” skildrer i denne fine novellesamling uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Samlingen indeholder titelnovellen Bænken samt 6 andre noveller: Lille skat, Dragen, Kaninen, Eksklusionen, Oplevelsen og Videnskabsmanden
4. Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren og andre noveller
Den danske præst, digter og forfatter er indbegrebet af den danske Guldalder. Her får du 7 klassiske noveller af Blicher: Hosekræmmeren; Kjeltringliv; De tre helligaftner; Røverstuen; Sildig opvågnen; Ak! Hvor forandret!; E bindstouw; Bindestuen (på rigsdansk).
5. Herman Bang: Irene Holm og andre noveller
Novellesamlingen indeholder nogle af Herman Bangs mest kendte fortællinger. Ligesom i dele af sit øvrige forfatterskab skildrer han nogle af samfundets stille eksistenser, og alle novellerne tematiserer på forskellig vis forholdet mellem kønnene og kvinders muligheder for at have et kunstnerisk virke.
Tre stærke udenlandske novellesamlinger
6. Herbjørg Wassmo: Rejser: fire fortællinger
Novellerne handler om mennesker i livets grænseland i situationer, hvor de står ansigt til ansigt med ensomheden, galskaben eller døden. Ellers anonyme mennesker får liv, bliver synlige og tvinger os til eftertanke.
7. Fay Weldon Udvalgte noveller
I Udvalgte noveller har Fay Weldon samlet sine yndlingsnoveller skrevet over fire årtier fra 70’erne og frem. I forordet reflekterer Weldon over, hvordan kvinders plads i samfundet har ændret sig over disse fire årtier, fra stadig at være delvist undertrykt i hjemmet i 70’erne til at være nødsaget til at finde arbejde i 00’erne.
8. Alice Walker Man kan ikke holde en god kvinde nede
Alice Walker er især kendt for sin prisvindende roman Farven lilla, og giver os her fjorten provokerende og humoristiske portrætter af kvinder, der modigt gør krav på deres tilkæmpede rettigheder, og som i deres styrke og ukuelighed ikke er til at holde nede.
Tre novellesamlinger til krimifans
8. Agatha Christie Den mystiske Mr. Quin
Trods sin død i 1976 er Agatha Christie stadig en af verdens bedst sælgende krimiforfattere blandt andet på grund af hendes kendte og elskede karakterer Hercule Poirot og Miss Marple. I denne bog får vi tolv enestående mysterier, hvor Mr. Quin er en gennemgående figur i alle novellerne.
9. Ruth Rendell Blodets bånd og andre noveller
Ruth Rendell er primært var kendt for sine kriminalromaner, og i særdeleshed for serien om kriminalassistent Reginald Wexford. Han optræder også i titelnovellen i denne samling sammen med en række andre historier om ganske almindelige mennesker og deres ganske ualmindelige skjulte dagsordener.
10. Arthur Conan Doyle Sherlock Holmes’ arkiv
I ni bind under titlen Sherlock Holmes’ arkiv, samlede Doyle små afsluttede noveller om den excentriske mesterdetektiv Sherlock Holmes – blandt andet Vampyren i Sussex, Den blege soldat og Kvinden med sløret. Et must for alle der elsker et godt mysterium.
Og så lige en ekstra, hvis du tør prøve noget nyt
11. Sørine Steenholdt Zombieland
Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke debut fra et Grønland uden filter. Det er gys og gru i en samfundsrealistisk fiktion. Novellerne afbrydes af korthistorier og digte; små tableauer af sørgelige og grumme begivenheder.
Andre læste også: