Er du skeptisk over for lydbøger? Tror du, at det ikke er noget for dig at lytte til bøger? Sådan havde journalist og bogblogger Mette Camilla Melgaard det også. Men så skete der noget. Her fortæller hun om at blive gode venner med lydbøger.
Jeg har et livslangt og nært forhold til bøger. Papirbøger. Jeg elsker fornemmelsen af at have en bog i hånden. Duften af papir, lyden når jeg bladrer og ordene på lige rækker efter hinanden, der danner sætninger og tager mig med på eventyr.
Men sidste år blev vores forhold en kende anstrengt. Omstændigheder gjorde nemlig, at jeg i en lang sygdomsperiode ikke kunne koncentrere mig om at læse. Det var forfærdeligt, for normalt læser jeg i gennemsnit 2-2,5 bøger om ugen. Jeg blev både gnaven og ked af det.
Sådan kom jeg i gang med lydbøger
Men så var der en venlig sjæl der gav mig et gavekort til 3 måneders brug af en streamingtjeneste. Først var jeg, indrømmet, lidt skeptisk. Men jeg fik alligevel downloadet app’en til min iPhone og på en længere togrejse fra København til Jylland lyttede jeg til den første bog.
LÆS OGSÅ: 5 situationer hvor lydbøger er din redning
I starten følte jeg, at jeg var mine bøger i reolen utro. Men glæden ved igen at have litteraturen i min hverdag gjorde, at jeg alligevel ikke kunne lade være med at flirte med lydbøgerne. De kunne noget. Noget nyt og spændende, som den murstensroman jeg var i gang med at læse ikke kunne. Jeg kunne tage den med mig på farten uden at blive skæv i kroppen af at slæbe på den. Og mine håndled takkede mig hver aften, når jeg lå i sengen og lyttede, inden jeg faldt i søvn, i stedet for at kæmpe med den tunge bog. Og frem for alt er det meget afslappende at lytte, mens man får læst en historie højt.
Fordele og ulemper ved lydbøger
Nu sidder du måske og tænker: “Jamen det er altså ikke det samme som at læse i en bog”. Og du har ret. Det er ikke det samme som at sidde med en bog i skødet og læse, og ja, det tog lidt tid at vænne sig til det. Og naturligvis er der også et par småting ved lydbøger, der kan irritere, men det er indtil videre noget, jeg godt kan leve med, fordi jeg supplerer min lytning med papirbøger.
LÆS OGSÅ: 10 novellesamlinger du kan lytte til som lydbog
Den største irritation er, at lydbogen ikke altid er tilgængelig samtidig med papirbogen, særligt når der er tale om dansk skønlitteratur. Nogle gange må man vente et par måneder og det kan naturligvis være svært, hvis det er en bog, man glæder sig til. En anden ting er, at ikke alle oversatte romaner udkommer som dansk lydbog. Ifølge de danske forlag er det et spørgsmål om rettigheder, som de ikke altid er herre over. Du kan dog være heldig at finde især engelske versioner af disse bøger på streamingtjenesterne.
33 bøger på et halvt år
Jeg lytter stadig. Alene i år har jeg indtil videre lyttet til 33 bøger. Jeg lytter, når jeg går fra A til B. Jeg lytter i toget, hvor jeg ellers aldrig læser, fordi det gør mig køresyg. Jeg lytter på bænken i parken og hjemme i sofaen. Nogle gange kombinerer jeg en fysik bog med en lydbog, fordi jeg gerne vil læse på farten. Så læser jeg i bogen derhjemme og lytter videre, når jeg går ud af døren.
LÆS OGSÅ: Stemmen er det vigtigste. Sådan bliver en lydbog til
Der vil altid være papirbøger i mit liv. De var min første kærlighed og den ruster som bekendt ikke. Men jeg har fået en ny god ven i lydbøger – og ligesom i den virkelig verden kan man sagtens være sammen med én ven den ene dag og en anden ven den næste.
Mine 5 tips til hvordan du kommer i gang med lydbøger
Fordi jeg har lyttet intenst til lydbøger det sidste halve år, føler jeg mig ret godt rustet til at give nogle tips til jer, der gerne vil give lydbøger en chance.
1. For nogle mennesker, mig selv inklusiv, kan det tage lidt tid at vænne sig til at lytte til bøger. Derfor anbefaler jeg, at du starter med en krimi. Det er lettere at følge handlingen i en plotdrevet historie end i en skønlitterær roman, hvor der ikke altid er en rød tråd.
2. Få dig et par gode høretelefoner. Det behøver ikke være nogle dyre og flotte nogle, det skal bare være nogle, du kan holde ud at bruge i længere tid ad gangen og altid have med dig.
3. Vær opmærksom på, at du kan ændre på hastigheden af oplæsningen. Prøv lidt forskelligt og find det tempo der passer dig – det kan svinge fra bog til bog.
4. Noveller! Jeg er generelt meget begejstret for noveller, og de er geniale som lydbøger. Så er du en af dem, der tænker, at du ikke har tid til at læse/lytte til bøger, tager du fejl. Selv om du måske kun har 10 minutter om dagen, kan du sagtens få god litteratur ind i dit liv. Tro mig.
5. Falder du over en oplæser, du synes særligt godt om, kan du lave en søgning på navnet og finde alle de bøger personen har indlæst. På den måde opdager du bøger, du måske ellers ikke havde tænkt på.
Om skribenten
Mette Camilla Melgaard er freelancejournalist og blogger om litteratur på KulturXpressen.dk.

Andre læste også: