Formel 1 er kendt som den ypperste og mest prestigefyldte klasse i motorsporten. Ligesom mange andre sportsgrene har Formel 1 dog også budt på mange knap så prangende øjeblikke. Her er fem gange i Formel 1’s næsten 70-årige historie, hvor begivenhederne er kørt helt af sporet.
Siden det første verdensmesterskab i Formel 1-klassen blev afholdt i 1950, har sporten udviklet sig til en gedigen milliardforretning med massive seer- og publikumstal verden over. Ifølge statistikker tiltrækker sporten mere end 400 millioner seere fordelt over 150 lande.
Formel 1 er en kultur, et verdensfænomen, selv for folk, som ikke finder interesse i sporten, og det er næppe et tilfælde, at et navn som Michael Schumacher vækker genklang hos de fleste mennesker. I Danmark har det unge stjerneskud Kevin Magnussens ankomst til Formel 1-scenen også været med til at booste interessen for løbene de senere år.
Én af Danmarks førende motorsportsjournalister og formel 1-eksperter Peter Nygaard har med sin nye bog med den kontante titel Formel 1, skabt et stort og flot billedværk, hvor han fortæller hele sportens historie gennem de sidste knap 70 år.
Bogen er ikke alene en historisk gennemgang; den indeholder også flere vanvittige anekdoter og skæve fortællinger fra Formel 1-verdenen, som tv-kameraerne ikke altid formår at fange.
5 øjeblikke i Formel 1-historien, hvor tingene ikke gik helt som planlagt
1. I mål med fadøl i hånden
Det var varmt under det britiske grandprix 1958 – meget varmt. Og det tog over to timer at gennemføre distancen på 75 omgange. Mod slutningen plagede tørsten Ferrari- køreren Mike Hawthorn, og det blev kun værre, hver gang han kørte gennem Becketts-svinget.
Her arbejdede et par af hans kammerater som officials, og når Hawthorn kørte forbi, vinkede de til ham med hver en stor, iskold fadøl i hånden.
På sidste omgang signalerede Hawthorn til dem, at han også gerne ville have en tår, og de to gutter forstod beskeden. Da deres kammerat kom forbi på vej tilbage til pitten, havde de et frisk glas klar. Hawthorn stoppede, tog hjelmen af og fik fadbamsen om bord.
”Så kørte jeg videre, mens jeg tog et par slurke. Da jeg kom ind pitten, kiggede de noget på min øl,” fortalte han senere. Med væskebalancen behørigt genoprettet fortsatte Hawthorn mod VM-titlen 1958, som han sikrede sig i finalen i Marokko.
2. Menneskeligt autoværn og en knap så heldig hund
Under Mexicos Grand Prix i 1970 opstod der kaos. Allerede fra morgenstunden mødte omkring 200.000 tilskuere op på autodromen i Mexico City. Der var simpelthen ikke plads til så mange på tilskuerpladserne, så folk begyndte at forcere sikkerhedshegnene for at få bedre udsyn.
Inden starten sad mange tilskuere på de autoværn, der afgrænsede banen, og den mexicanske racerkører og folkehelt Rodriguez og den regerende verdensmester Jackie Stewart kørte banen rundt i privatbiler og bad tilskuerne om at flytte om bag sikkerhedshegnene.
På trods af den massive skubben og ballade frygtede arrangørerne, at der ville opstå optøjer, hvis man aflyste, og de valgte derfor til sidst at starte i håb om at tilskuerne ville forholde sig roligt. Men så snart løbet var i gang, trak tilskuerne igen tættere og tættere på banen.
Mange af dem krydsede banen foran kørerne, og børn blev presset frem i første række for at kunne se. Jackie Stewart udgik og fortalte senere, hvordan han havde ramt en kæmpe hund på et af de hurtigste steder på banen.
Mod slutningen var tilskuerne så tæt på banen, at en journalist i sin reportage fra løbet skrev om ”menneskelige autoværn”. Det var et mirakel, at det kun var hunden, der mistede livet den kaotiske eftermiddag. Efter de begivenheder skulle der gå 16 år inden, Formel 1 igen vendte tilbage til autodromen i Mexico City.
3. 80’er krise for formel 1 i USA: Smeltet asfalt og strudse på banen
Formel 1 var i 1980’erne i krise i USA. Sporten var blevet for dyr til at blive afholdt i Los Angeles’ forstader, og man havde med begrænset succes og med ringe tilskueropbakning forsøgt at afholde løb i Las Vegas, Detroit og Dallas – løbet i Dallas endte i komplet kaos, da kombinationen af de fede Formel 1-dæk og den texanske sommerhede fik asfalten til at smelte.
I 1989 ville Phoenix i Arizona forsøge sig med et Formel 1-løb i Downtown. Sommeren i Arizona er omtrent lige så varm som i Texas, og det første løb i Phoenix i juni 1989 blev præget af de høje temperaturer, der påvirkede både kørere og biler. Kun syv af de 26 startende kom i mål, og banen var så langsom, at man måtte afbryde løbet efter 75 af de planlagte 81 omgange, fordi maksimum-tiden for et grandprix på to timer var overskredet.
Året efter, da man flyttede løbet til marts, var det tydeligt, at Arizona ikke var et oplagt sted at afholde et Formel 1-grandprix. Det blev ikke bedre i 1991. Efter startskuddet gik der kun få minutter, inden røde flag fra sikkerheds-marshalls overalt omkring banen afbrød løbet.
Årsagen var den 27-årige mand Marlon Rauvelli, der sammen med et par krykker lå i udgangen af en af banens vinkelsving. Han havde lagt sig midt på banen for at begå selvmord, og på trods af sine krykker var det lykkedes ham at snige sig forbi både billetkontrollører og banevagter.
Den belgiske Formel 1 debutant Eric van de Poele var den første, der kom frem til svinget, hvor Rauvelli lå, og med kun få centimeter undgik han at ramme den stakkels mand.
Samtidig med de vanvittige scener på vejene, var der næsten ingen tilskuere, der fulgte begivenhederne og i løbet af weekenden blev det ikke meget bedre. Kun få tusinde tilskuere var at finde på tribunerne.
En af de lokale aviser noterede mandag sarkastisk, at Formel 1-grandprixet kun havde været weekendens næstmest populære race i byen: Et strudsevæddeløb i forstaden Chandler havde samlet næsten dobbelt så mange tilskuere.
Formel 1 kom aldrig tilbage til Phoenix. Strudse-væddeløbet udviklede sig til gengæld til en decideret festival, og Chandler Ostrich Festival kunne i 2018 fejre 30-års jubilæum.
4. Da Alonsos bil blev rippet for løsdele af publikum
I begyndelsen af det nye årtusinde blev nye Formel 1-biler stadig præsenteret ved spektakulære events overalt i Europa. Benetton/Renault-teamet var blandt de mest kreative, når der skulle skaffes medieomtale op til en ny sæson. I 2004 havde man valgt det historiske Teatro Massimo i Palermo på Sicilien til den årlige præsentation.
R24-modellen blev behørigt fremvist i den flotte teatersal, og efter en overdådig frokost blev bilen rullet ud på det nærliggende Piazza Castelnuovo. Man havde afspærret et par gader, så kørerne Fernando Alonso og Jarno Trulli kunne trille en tur til ære for tv- kameraerne.
Desværre stallede Alonso motoren pludselig, og bilen gik i stå. Dét var for stor en fristelse for de lokale Formel 1-fans. I et splitsekund havde de forceret barrieren og omringet både bil og Alonso. I de første minutter handlede det mest om at få autografer fra spanieren.
Der opstod dog hurtigt massive krav om mere håndfaste souvenirs fra Renault-teamets besøg på Sicilien. Den nye Renault-racer blev hurtigt rippet for alle løsdele, der forsvandt i forvirringen.
Året efter præsenterede teamet sin nye bil i et velbevogtet konferencecenter i Monte Carlo.
5. Det uheldige nr. 13
Tallet 13 har altid været associeret med uheld, og i en livsfarlig sport som formel 1 er det kun naturligt, at nummeret sjældent er blevet brugt. Da bilsportsforbundet FIA uddelte startnumre, brugte man simpelthen ikke nummer 13. Kun et par gange, når en kører specifikt har bedt om det uheldige nummer, er det kommet i brug.
Den lokale helt Moises Solana kørte med nummer 13 på sin bil, da han debuterede i Formel 1-VM ved Mexicos Grand Prix i 1963. Solana kørte i alt otte grandprixer, kom sjældent i mål og blev dræbt i en sportsvognsulykke i 1969.
I 1976 forsøgte den tidligere OL-skiløber Divina Galica at kvalificere sig til det britiske grandprix. Hun bad om nummer 13, men formåede ikke at kvalificere sig. To år senere fik hun en ny chance i Formel 1, men heller ikke her var hun hurtig nok.
Fra 2014 fik Formel 1-kørerne mulighed for at vælge deres personlige startnummer, der vil følge dem resten af karrieren (bortset fra nummer 1, der er reserveret til den regerende verdensmester). Venezuelas Pastor Maldonado snuppede omgående – og uden den store konkurrence – nummer 13.
”Det har en lang historie i venezuelansk sport,” forklarede han. Maldonado har blandt fjender fået tildelt øgenavnet ”Crashdonado”, så spørgsmålet er, hvor meget gavn det berygtede nummer har gjort hans karriere.
Et pragtværk om verdens mest spektakulære motorløb. I denne bog fortæller Peter Nygaard hele historien om løbene, fra den beskedne start i 1950’erne til den milliardforretning, Formel 1 har udviklet sig til at være i dag.
Andre bøger om motorsporten af samme forfatter
Historien om Mercedes er en fortælling om storhed, stolthed og det største comeback nogensinde i formel 1.
Mercedes er et af de mest sejrrige teams i verdens hurtigste løb. De har slået et utal af rekorder, og haft nogle af motorsportens største ikoner som Mercedes-kørere. Deres historie bærer præg af både sejrer og tragedier, og Peter Nygaard tager dig igennem hele den medrivende fortælling.
I dette imponerende og gennemillustrerede værk fortæller Peter Nygaard endnu et fascinerende kapitel i formel 1’s dramatiske historie.
Den stejlende, sorte hingst på den røde baggrund er for mange blevet et symbol på motorsport. Kom tæt på historien om Ferrari, når Peter Nygaard udfolder beretningen om den stejlende hingst i Formel 1 – om triumferne, tragedierne og de tekniske landvindinger.
Peter Nygaard er Danmarks førende Formel 1-ekspert, og med denne bog har han begået et pragtværk om motorsportens mest legendariske spiller. Bogen fortæller en smuk, underholdende og dramatisk historie, som desuden er rigt illustreret.
Formel 1 er kendt som den ypperste og mest prestigefyldte klasse i motorsporten. Ligesom mange andre sportsgrene har Formel 1 dog også budt på mange knap så prangende øjeblikke. Her er fem gange i Formel 1’s næsten 70-årige historie, hvor begivenhederne er kørt helt af sporet.
Siden det første verdensmesterskab i Formel 1-klassen blev afholdt i 1950, har sporten udviklet sig til en gedigen milliardforretning med massive seer- og publikumstal verden over. Ifølge statistikker tiltrækker sporten mere end 400 millioner seere fordelt over 150 lande.
Formel 1 er en kultur, et verdensfænomen, selv for folk, som ikke finder interesse i sporten, og det er næppe et tilfælde, at et navn som Michael Schumacher vækker genklang hos de fleste mennesker. I Danmark har det unge stjerneskud Kevin Magnussens ankomst til Formel 1-scenen også været med til at booste interessen for løbene de senere år.
Læs også Enzo Ferrari. Kom bag facaden på et af de vigtigste mennesker i motorsport
Én af Danmarks førende motorsportsjournalister og formel 1-eksperter Peter Nygaard har med sin nye bog med den kontante titel Formel 1, skabt et stort og flot billedværk, hvor han fortæller hele sportens historie gennem de sidste knap 70 år.
Bogen er ikke alene en historisk gennemgang; den indeholder også flere vanvittige anekdoter og skæve fortællinger fra Formel 1-verdenen, som tv-kameraerne ikke altid formår at fange.
5 øjeblikke i Formel 1-historien, hvor tingene ikke gik helt som planlagt
1. I mål med fadøl i hånden
Det var varmt under det britiske grandprix 1958 – meget varmt. Og det tog over to timer at gennemføre distancen på 75 omgange. Mod slutningen plagede tørsten Ferrari- køreren Mike Hawthorn, og det blev kun værre, hver gang han kørte gennem Becketts-svinget.
Her arbejdede et par af hans kammerater som officials, og når Hawthorn kørte forbi, vinkede de til ham med hver en stor, iskold fadøl i hånden.
Læs også Lummer brie og Billy Idol. Sådan lærer du at tale som en rigtig cykelrytter
På sidste omgang signalerede Hawthorn til dem, at han også gerne ville have en tår, og de to gutter forstod beskeden. Da deres kammerat kom forbi på vej tilbage til pitten, havde de et frisk glas klar. Hawthorn stoppede, tog hjelmen af og fik fadbamsen om bord.
”Så kørte jeg videre, mens jeg tog et par slurke. Da jeg kom ind pitten, kiggede de noget på min øl,” fortalte han senere. Med væskebalancen behørigt genoprettet fortsatte Hawthorn mod VM-titlen 1958, som han sikrede sig i finalen i Marokko.
2. Menneskeligt autoværn og en knap så heldig hund
Under Mexicos Grand Prix i 1970 opstod der kaos. Allerede fra morgenstunden mødte omkring 200.000 tilskuere op på autodromen i Mexico City. Der var simpelthen ikke plads til så mange på tilskuerpladserne, så folk begyndte at forcere sikkerhedshegnene for at få bedre udsyn.
Inden starten sad mange tilskuere på de autoværn, der afgrænsede banen, og den mexicanske racerkører og folkehelt Rodriguez og den regerende verdensmester Jackie Stewart kørte banen rundt i privatbiler og bad tilskuerne om at flytte om bag sikkerhedshegnene.
På trods af den massive skubben og ballade frygtede arrangørerne, at der ville opstå optøjer, hvis man aflyste, og de valgte derfor til sidst at starte i håb om at tilskuerne ville forholde sig roligt. Men så snart løbet var i gang, trak tilskuerne igen tættere og tættere på banen.
Læs også William Kvist og jagten på det sidste punktum
Mange af dem krydsede banen foran kørerne, og børn blev presset frem i første række for at kunne se. Jackie Stewart udgik og fortalte senere, hvordan han havde ramt en kæmpe hund på et af de hurtigste steder på banen.
Mod slutningen var tilskuerne så tæt på banen, at en journalist i sin reportage fra løbet skrev om ”menneskelige autoværn”. Det var et mirakel, at det kun var hunden, der mistede livet den kaotiske eftermiddag. Efter de begivenheder skulle der gå 16 år inden, Formel 1 igen vendte tilbage til autodromen i Mexico City.
3. 80’er krise for formel 1 i USA: Smeltet asfalt og strudse på banen
Formel 1 var i 1980’erne i krise i USA. Sporten var blevet for dyr til at blive afholdt i Los Angeles’ forstader, og man havde med begrænset succes og med ringe tilskueropbakning forsøgt at afholde løb i Las Vegas, Detroit og Dallas – løbet i Dallas endte i komplet kaos, da kombinationen af de fede Formel 1-dæk og den texanske sommerhede fik asfalten til at smelte.
I 1989 ville Phoenix i Arizona forsøge sig med et Formel 1-løb i Downtown. Sommeren i Arizona er omtrent lige så varm som i Texas, og det første løb i Phoenix i juni 1989 blev præget af de høje temperaturer, der påvirkede både kørere og biler. Kun syv af de 26 startende kom i mål, og banen var så langsom, at man måtte afbryde løbet efter 75 af de planlagte 81 omgange, fordi maksimum-tiden for et grandprix på to timer var overskredet.
Læs også De bedste fodboldbøger til hele familien
Året efter, da man flyttede løbet til marts, var det tydeligt, at Arizona ikke var et oplagt sted at afholde et Formel 1-grandprix. Det blev ikke bedre i 1991. Efter startskuddet gik der kun få minutter, inden røde flag fra sikkerheds-marshalls overalt omkring banen afbrød løbet.
Årsagen var den 27-årige mand Marlon Rauvelli, der sammen med et par krykker lå i udgangen af en af banens vinkelsving. Han havde lagt sig midt på banen for at begå selvmord, og på trods af sine krykker var det lykkedes ham at snige sig forbi både billetkontrollører og banevagter.
Den belgiske Formel 1 debutant Eric van de Poele var den første, der kom frem til svinget, hvor Rauvelli lå, og med kun få centimeter undgik han at ramme den stakkels mand.
Læs også Sådan bliver du den værste forælder på sidelinjen
Samtidig med de vanvittige scener på vejene, var der næsten ingen tilskuere, der fulgte begivenhederne og i løbet af weekenden blev det ikke meget bedre. Kun få tusinde tilskuere var at finde på tribunerne.
En af de lokale aviser noterede mandag sarkastisk, at Formel 1-grandprixet kun havde været weekendens næstmest populære race i byen: Et strudsevæddeløb i forstaden Chandler havde samlet næsten dobbelt så mange tilskuere.
Formel 1 kom aldrig tilbage til Phoenix. Strudse-væddeløbet udviklede sig til gengæld til en decideret festival, og Chandler Ostrich Festival kunne i 2018 fejre 30-års jubilæum.
4. Da Alonsos bil blev rippet for løsdele af publikum
I begyndelsen af det nye årtusinde blev nye Formel 1-biler stadig præsenteret ved spektakulære events overalt i Europa. Benetton/Renault-teamet var blandt de mest kreative, når der skulle skaffes medieomtale op til en ny sæson. I 2004 havde man valgt det historiske Teatro Massimo i Palermo på Sicilien til den årlige præsentation.
R24-modellen blev behørigt fremvist i den flotte teatersal, og efter en overdådig frokost blev bilen rullet ud på det nærliggende Piazza Castelnuovo. Man havde afspærret et par gader, så kørerne Fernando Alonso og Jarno Trulli kunne trille en tur til ære for tv- kameraerne.
Læs også Geo: Vis mig din bil, og jeg skal sige dig, hva’ du fejler
Desværre stallede Alonso motoren pludselig, og bilen gik i stå. Dét var for stor en fristelse for de lokale Formel 1-fans. I et splitsekund havde de forceret barrieren og omringet både bil og Alonso. I de første minutter handlede det mest om at få autografer fra spanieren.
Der opstod dog hurtigt massive krav om mere håndfaste souvenirs fra Renault-teamets besøg på Sicilien. Den nye Renault-racer blev hurtigt rippet for alle løsdele, der forsvandt i forvirringen.
Året efter præsenterede teamet sin nye bil i et velbevogtet konferencecenter i Monte Carlo.
5. Det uheldige nr. 13
Tallet 13 har altid været associeret med uheld, og i en livsfarlig sport som formel 1 er det kun naturligt, at nummeret sjældent er blevet brugt. Da bilsportsforbundet FIA uddelte startnumre, brugte man simpelthen ikke nummer 13. Kun et par gange, når en kører specifikt har bedt om det uheldige nummer, er det kommet i brug.
Den lokale helt Moises Solana kørte med nummer 13 på sin bil, da han debuterede i Formel 1-VM ved Mexicos Grand Prix i 1963. Solana kørte i alt otte grandprixer, kom sjældent i mål og blev dræbt i en sportsvognsulykke i 1969.
Læs også Den nye bog Mænd samler 20 stærke portrætter fra Euroman
I 1976 forsøgte den tidligere OL-skiløber Divina Galica at kvalificere sig til det britiske grandprix. Hun bad om nummer 13, men formåede ikke at kvalificere sig. To år senere fik hun en ny chance i Formel 1, men heller ikke her var hun hurtig nok.
Fra 2014 fik Formel 1-kørerne mulighed for at vælge deres personlige startnummer, der vil følge dem resten af karrieren (bortset fra nummer 1, der er reserveret til den regerende verdensmester). Venezuelas Pastor Maldonado snuppede omgående – og uden den store konkurrence – nummer 13.
”Det har en lang historie i venezuelansk sport,” forklarede han. Maldonado har blandt fjender fået tildelt øgenavnet ”Crashdonado”, så spørgsmålet er, hvor meget gavn det berygtede nummer har gjort hans karriere.
Formel 1 af Peter Nygaard kan lånes på dit lokale bibliotek eller læses online på f.eks. Saxo.co
Et pragtværk om verdens mest spektakulære motorløb. I denne bog fortæller Peter Nygaard hele historien om løbene, fra den beskedne start i 1950’erne til den milliardforretning, Formel 1 har udviklet sig til at være i dag.
Andre bøger om motorsporten af samme forfatter
Historien om Mercedes er en fortælling om storhed, stolthed og det største comeback nogensinde i formel 1.
Mercedes er et af de mest sejrrige teams i verdens hurtigste løb. De har slået et utal af rekorder, og haft nogle af motorsportens største ikoner som Mercedes-kørere. Deres historie bærer præg af både sejrer og tragedier, og Peter Nygaard tager dig igennem hele den medrivende fortælling.
I dette imponerende og gennemillustrerede værk fortæller Peter Nygaard endnu et fascinerende kapitel i formel 1’s dramatiske historie.
Du kan købe Mercedes i Formel 1 online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel fra d. 2 november.
Den stejlende, sorte hingst på den røde baggrund er for mange blevet et symbol på motorsport. Kom tæt på historien om Ferrari, når Peter Nygaard udfolder beretningen om den stejlende hingst i Formel 1 – om triumferne, tragedierne og de tekniske landvindinger.
Peter Nygaard er Danmarks førende Formel 1-ekspert, og med denne bog har han begået et pragtværk om motorsportens mest legendariske spiller. Bogen fortæller en smuk, underholdende og dramatisk historie, som desuden er rigt illustreret.
Du kan købe Ferrari online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: