Bliv klogere på frø, hvordan du høster dem, og hvilke grøntsager der smager bedre end supermarkedets metervare. Aarstidernes Søren Ejlersen, frø-arkitekt Signe Voltelen og kok Christine Bille Nielsen står bag FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke.
Når efteråret nærmer sig, og haven bliver gylden i stedet for grøn, så er det tid til, at du kan gå i haven og høste frø.
Når frøet løsner sig fra stængel eller blomst og af sig selv nærmest falder ned i din hånd, så er det modent og kan gemmes til næste år. Frøet gemmer på et utroligt vækstpotentiale, som du kan hjælpe med at sætte i gang og derved følge og styre planternes kredsløb i din egen have.
Haven i ‘frøperspektiv’
Mange af os er nået dertil, hvor vi kan se, at det er spændende at dyrke noget i haven, men der er måske ikke så mange af os, der også er nået dertil, hvor vi ser haven som en frøhave og husker, at man også kan samle frøene. Men der er masser at høste i haven, hvis vi ser på den med ”frøperspektiv”.
Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen, frø-arkitekt Signe Voltelen og kok Christine Bille Nielsen står bag FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke. Foto: Rishi
”Når først man finder ud af, hvor gavmild en plante er med frø, så er der en verden derude, hvor man både kan opdage, at frø er virkeligt spiredygtige og af god kvalitet. Man kan også dele dem med sin nabo,” fortæller Signe Voltelen, der er uddannet arkitekt, men igennem flere år har haft en glødende interesse i frø, som hun har forædlet og bevaret i egen produktion.
Signe står sammen med Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen og kokken Christine Bille Nielsen bag FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke. Et inspirationsværk, som kan gøre os klogere på planternes familier, og hvordan vi selv kan samle frø ind og dyrke dem.
Spis dit eget landskab og styrk diversiteten
Og hvorfor skal du interessere dig for frø? Det kan være spændende at se på sin have med helt nye øje, og se, at den er en frøhave, hvor man kan høste frøene og så dem igen eller give væk til naboen.
Når du først sætter fokus på udvælgelse og indsamling af frø, så kan du være med til understøtte diversiteten af grøntsager, genopdyrke oprindelige sorter, og så giver det bare god mening at “spise sit eget landskab,” som Søren Ejlersen understreger i forordet.
Får du først øjnene op for, hvor meget et lille frø kan, så bliver det interessant at eksperimentere med forskellige arter – også dem, der er gået i glemmebogen, eller dem du aldrig har hørt om.
Vi vil vise den bedste bid af planteverdenen, som vi selv har fået øje på.
Søren Ejlersen, forfatter til FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke og medstifter af Aarstiderne.
Den gode smag
“Mange af de grøntsager, vi kan købe, er sorter, som ikke nødvendigvis er valgt ud fra deres smag, men også ofte, fordi de er nemme at dyrke, tiltrækker færre skadedyr, giver lige og ens afgrøder eller stort afkast,” siger kok Christine Bille Nielsen, som har beskrevet, hvordan alle de 350 forskellige sorter af grøntsager, urter og blomster i bogen kan håndteres og tilberedes i køkkenet.
De 350 planter, der er med i FRØ, er valgt, fordi de kan noget andet smagsmæssigt end dem, du finder i dit lokale supermarked.
Christine understreger i forordet, at der gemmer sig spændende muligheder for at genopdage grøntsager “som nemt kunne gå i glemmebogen eller dømmes ude, fordi de er lidt besværlige at have med at gøre, fx kardoner, aspargesært og havrerod, som smager helt fantastisk. Går arvematerialet til fine gamle og særlige sorter tabt, har vi mistet værdifulde og uerstattelige skatte.”
Ikke bare ser nogle sorter af grøntsagerne helt anderledes ud, end vi kender dem, men smagen kan også være markant anderledes.
”Hvis man fx smager en armensk slangeagurk, så DØR man over, hvor godt den smager. Den hører under melonagurkerne, og de er virkelig lækre i både konsistens og smag,” fortæller Signe Voltelen, som selv først for få år siden smagte slangeagurken, der er så forskellig fra de agurker, du kan købe i supermarkedet.
5 frø der er gode at samle som nybegynder ifølge Signe Voltelen
Tomatfrø
Det gode ved en tomat er, at den er frømoden samtidig med, at den er spisemoden. I princippet kan du derfor tage et stykke af tomaten og gemme i en serviet, hvis du har været på ferie et sted og har fået en virkelig lækker tomatsalat.
Så kan du gemme kernerne fra tomaten, lade dem tørre og så dem, når der er blevet forår. Afhængigt af arten kan den have godt af at være i drivhus, men nogle tomatplanter kan også klare sig i det fri i solrige perioder.
Agurkefrø
Prøv at lade en agurk vokse videre, efter den er spisemoden. Den bliver VILDT stor, når den får lov at sidde, til den er frømoden. Når agurken er kæmpestor, gullig i nuancen og nærmest græskaragtig at se på, så er den frømoden. Så er den til gengæld ikke så sjov at spise, fordi den har mistet sin sprødhed. Frøene/kernerne er nemme at få øje på og tage ud til senere brug.
Radisefrø
Hvis man lader en radise stå, så bliver det en høj, fin blomst med små lilla blomster på. Den danner skulper/frøstande, som nærmest ligner en lille ærtebælg – spids i det og tykkest på midten. Indeni ligger radisefrøene.
Man kan høste frøene ved at stille sig op på skulperne, som man har i en lille kurv, og så tærsker man med fødderne, til frøene triller ud. Man kan også presse dem mellem hænderne med handsker på og så puste de overskydende plantedele væk.
Bønnefrø
Det er frø, der er store, og det er enormt tydeligt, når spiren kommer ud fra et bønnefrø. De kommer hurtigt frem i modsætning til andre frø, og det er stærke frø, som ikke går i stykker, selvom man træder på de tørre bælge, når man vil løsne frøet fra plantedele i frøhøsten. Det er sjovt at følge med i processen med sådan et bønnefrø, fordi man ser det hele så tydeligt.
Tallerkensmækkerfrø
Det er en spiselig blomst, en utrolig smuk blomst, som smager lidt af løg. Man kan spise både blomst og blade, og når man høster det lidt tidlige, lille frø fra en tallerkensmækker, så kan man sylte dem som kapers, de bliver små, sprøde og løgagtige.
Når man løfter planten hen i september, så er frøene ofte trillet ned på jorden. Så kan man samle dem, tørre dem på en avis og gemme dem i en papirspose. Året efter kan man så dem.
FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke
Frø er et ambitiøst opslagsværk, som giver dig en unik introduktion til et hav af smagfulde grøntsager, urter og spiselige blomster, som du selv kan dyrke og tilberede.
Ofte begrænser udvalget af grøntsager sig til bare én af hver art, men du kan mangedoble dine muligheder, hvis du selv begynder at dyrke grøntsager i din have.
Frø, som er til alle haveinteresserede, præsenterer 350 nye og gamle grøntsagssorter fra både ind- og udland. Ni forskellige plantefamilier – alle nænsomt udvalgt efter smag, vitalitet og historie.
Du kan blandt andet læse om gulerødder, selleri og kørvel fra skærmplante-familien, om squash, agurk og melon fra græskar-familien og auberginer, tomater og chili fra natskygge-familien.
Signaturretter er en samling af de allerbedste retter fra Aarstidernes køkken. Kokkene har smagt og diskuteret og er kommet frem til 60 af de mest markante og velfungerende retter, som er deres bud på nye klassikere i de danske køkkener.
Bogen inspirerer til at eksperimentere med alle de danske råvarer, når de er i sæson og til at spise mere grønt.
Der er genkendelige klassikere som hotdogs, pizzaer og smørrebrød, smagfulde retter fra hele verden såsom blå kartoffel-gnocchi, shashuka og svampekebab. Og der er søde desserter som trifli, koldskål med rabarberkompot og vegansk brownie.
Bliv klogere på frø, hvordan du høster dem, og hvilke grøntsager der smager bedre end supermarkedets metervare. Aarstidernes Søren Ejlersen, frø-arkitekt Signe Voltelen og kok Christine Bille Nielsen står bag FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke.
Når efteråret nærmer sig, og haven bliver gylden i stedet for grøn, så er det tid til, at du kan gå i haven og høste frø.
LÆS OGSÅ: 60 af de allerbedste retter fra Aarstiderne
Når frøet løsner sig fra stængel eller blomst og af sig selv nærmest falder ned i din hånd, så er det modent og kan gemmes til næste år. Frøet gemmer på et utroligt vækstpotentiale, som du kan hjælpe med at sætte i gang og derved følge og styre planternes kredsløb i din egen have.
Haven i ‘frøperspektiv’
Mange af os er nået dertil, hvor vi kan se, at det er spændende at dyrke noget i haven, men der er måske ikke så mange af os, der også er nået dertil, hvor vi ser haven som en frøhave og husker, at man også kan samle frøene. Men der er masser at høste i haven, hvis vi ser på den med ”frøperspektiv”.
”Når først man finder ud af, hvor gavmild en plante er med frø, så er der en verden derude, hvor man både kan opdage, at frø er virkeligt spiredygtige og af god kvalitet. Man kan også dele dem med sin nabo,” fortæller Signe Voltelen, der er uddannet arkitekt, men igennem flere år har haft en glødende interesse i frø, som hun har forædlet og bevaret i egen produktion.
Signe står sammen med Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen og kokken Christine Bille Nielsen bag FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke. Et inspirationsværk, som kan gøre os klogere på planternes familier, og hvordan vi selv kan samle frø ind og dyrke dem.
Spis dit eget landskab og styrk diversiteten
Og hvorfor skal du interessere dig for frø? Det kan være spændende at se på sin have med helt nye øje, og se, at den er en frøhave, hvor man kan høste frøene og så dem igen eller give væk til naboen.
Når du først sætter fokus på udvælgelse og indsamling af frø, så kan du være med til understøtte diversiteten af grøntsager, genopdyrke oprindelige sorter, og så giver det bare god mening at “spise sit eget landskab,” som Søren Ejlersen understreger i forordet.
LÆS OGSÅ: Grøn mad til hele familien: Sådan får du dine børn til at spise grønt
Får du først øjnene op for, hvor meget et lille frø kan, så bliver det interessant at eksperimentere med forskellige arter – også dem, der er gået i glemmebogen, eller dem du aldrig har hørt om.
Den gode smag
“Mange af de grøntsager, vi kan købe, er sorter, som ikke nødvendigvis er valgt ud fra deres smag, men også ofte, fordi de er nemme at dyrke, tiltrækker færre skadedyr, giver lige og ens afgrøder eller stort afkast,” siger kok Christine Bille Nielsen, som har beskrevet, hvordan alle de 350 forskellige sorter af grøntsager, urter og blomster i bogen kan håndteres og tilberedes i køkkenet.
De 350 planter, der er med i FRØ, er valgt, fordi de kan noget andet smagsmæssigt end dem, du finder i dit lokale supermarked.
Christine understreger i forordet, at der gemmer sig spændende muligheder for at genopdage grøntsager “som nemt kunne gå i glemmebogen eller dømmes ude, fordi de er lidt besværlige at have med at gøre, fx kardoner, aspargesært og havrerod, som smager helt fantastisk. Går arvematerialet til fine gamle og særlige sorter tabt, har vi mistet værdifulde og uerstattelige skatte.”
Ikke bare ser nogle sorter af grøntsagerne helt anderledes ud, end vi kender dem, men smagen kan også være markant anderledes.
”Hvis man fx smager en armensk slangeagurk, så DØR man over, hvor godt den smager. Den hører under melonagurkerne, og de er virkelig lækre i både konsistens og smag,” fortæller Signe Voltelen, som selv først for få år siden smagte slangeagurken, der er så forskellig fra de agurker, du kan købe i supermarkedet.
LÆS OGSÅ: Vil du spise mere grønt? Her er 7 tips til at bygge det perfekte måltid op
5 frø der er gode at samle som nybegynder ifølge Signe Voltelen
Tomatfrø
Det gode ved en tomat er, at den er frømoden samtidig med, at den er spisemoden. I princippet kan du derfor tage et stykke af tomaten og gemme i en serviet, hvis du har været på ferie et sted og har fået en virkelig lækker tomatsalat.
Så kan du gemme kernerne fra tomaten, lade dem tørre og så dem, når der er blevet forår. Afhængigt af arten kan den have godt af at være i drivhus, men nogle tomatplanter kan også klare sig i det fri i solrige perioder.
Agurkefrø
Prøv at lade en agurk vokse videre, efter den er spisemoden. Den bliver VILDT stor, når den får lov at sidde, til den er frømoden. Når agurken er kæmpestor, gullig i nuancen og nærmest græskaragtig at se på, så er den frømoden. Så er den til gengæld ikke så sjov at spise, fordi den har mistet sin sprødhed. Frøene/kernerne er nemme at få øje på og tage ud til senere brug.
Radisefrø
Hvis man lader en radise stå, så bliver det en høj, fin blomst med små lilla blomster på. Den danner skulper/frøstande, som nærmest ligner en lille ærtebælg – spids i det og tykkest på midten. Indeni ligger radisefrøene.
Man kan høste frøene ved at stille sig op på skulperne, som man har i en lille kurv, og så tærsker man med fødderne, til frøene triller ud. Man kan også presse dem mellem hænderne med handsker på og så puste de overskydende plantedele væk.
Bønnefrø
Det er frø, der er store, og det er enormt tydeligt, når spiren kommer ud fra et bønnefrø. De kommer hurtigt frem i modsætning til andre frø, og det er stærke frø, som ikke går i stykker, selvom man træder på de tørre bælge, når man vil løsne frøet fra plantedele i frøhøsten. Det er sjovt at følge med i processen med sådan et bønnefrø, fordi man ser det hele så tydeligt.
Tallerkensmækkerfrø
Det er en spiselig blomst, en utrolig smuk blomst, som smager lidt af løg. Man kan spise både blomst og blade, og når man høster det lidt tidlige, lille frø fra en tallerkensmækker, så kan man sylte dem som kapers, de bliver små, sprøde og løgagtige.
Når man løfter planten hen i september, så er frøene ofte trillet ned på jorden. Så kan man samle dem, tørre dem på en avis og gemme dem i en papirspose. Året efter kan man så dem.
FRØ – 350 forunderlige, spiselige og magiske planter, du kan dyrke
Frø er et ambitiøst opslagsværk, som giver dig en unik introduktion til et hav af smagfulde grøntsager, urter og spiselige blomster, som du selv kan dyrke og tilberede.
Ofte begrænser udvalget af grøntsager sig til bare én af hver art, men du kan mangedoble dine muligheder, hvis du selv begynder at dyrke grøntsager i din have.
Frø, som er til alle haveinteresserede, præsenterer 350 nye og gamle grøntsagssorter fra både ind- og udland. Ni forskellige plantefamilier – alle nænsomt udvalgt efter smag, vitalitet og historie.
Du kan blandt andet læse om gulerødder, selleri og kørvel fra skærmplante-familien, om squash, agurk og melon fra græskar-familien og auberginer, tomater og chili fra natskygge-familien.
Du kan købe Frø online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre udgivelser fra Aarstiderne
Signaturretter – Aarstidernes allerbedste retter
Signaturretter er en samling af de allerbedste retter fra Aarstidernes køkken. Kokkene har smagt og diskuteret og er kommet frem til 60 af de mest markante og velfungerende retter, som er deres bud på nye klassikere i de danske køkkener.
Bogen inspirerer til at eksperimentere med alle de danske råvarer, når de er i sæson og til at spise mere grønt.
Der er genkendelige klassikere som hotdogs, pizzaer og smørrebrød, smagfulde retter fra hele verden såsom blå kartoffel-gnocchi, shashuka og svampekebab. Og der er søde desserter som trifli, koldskål med rabarberkompot og vegansk brownie.
Du kan købe Signaturretter – Aarstidernes allerbedste retter online, eller i din lokale boghandler.
Andre læste også: