Boris Hansen modtager pris for Tavse Verdener 2 – De falske liv på Fantasyfestival 2023.
I dag på Fantasyfestival 2023 i Esbjerg blev det afsløret, at Boris Hansen modtager en Saga-statuette for Tavse Verdener 2 – De falske liv. Bogen er blevet kåret til Årets Danske Fantasybog med begrundelsen:
“Årets Danske Fantasybog er et værk, der er virkelig gennemtænkt. Karaktererne er stærke, har dybde og de skal tage stilling til de helt store filosofiske spørgsmål. Plottet er hæsblæsende, og det opleves som en binge worthy-tv-serie at være med. Bogen tager læseren med igennem hele følelsesregistret. Den originale præmis er så veludført, at vi ville ønske, at vi kunne rejse ind i Tavse Verdener 2 – De falske liv.”
Dansk Fantasy Pris er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Fantasy, The Fantasy Fellowship og Fantasyfestival.
De andre nominerede i kategorien Årets Danske Fantasybog var Flænger i tiden af Nathali og Bettina Liane og Af ild og vind af Julie M. Day.
LÆS OGSÅ: Boris Hansen: “Jeg bruger litteraturen som legeplads og slagmark”
Tavse verdener-serien
I Boris Hansens ambitiøse sci-fi-serie Tavse verdener rejser et hold af fiktionsagenter ind i bøger. Agenterne skal beskytte bøgerne fra stormagter, som vil misbruge adgangen til fiktionens verden.
Tavse Verdener 1 – Den usynlige krig var første bind i serien. I Tavse verdener 2 – De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion tæt på at blive udvisket. En magtfuld elite er på kanten til at ændre både bøgernes og virkelighedens verden for altid.
“Tavse verdener-serien er mit bud på en intens spændingsserie, hvor litteraturen bliver brugt som meta-lag, legeplads og slagmark. Bind 2 fører hovedpersonerne gennem nye fiktive bøger, som jeg har opfundet til formålet, og denne gang bliver seriens hovedpersoner endnu mere personligt involveret med de bøger, de besøger,” siger Boris Hansen om Tavse Verdener 2 – De falske liv.
Der er et nyt bind på vej i Tavse Verdener-serien. Det udkommer i januar 2024.
Tavse Verdener 2 – De falske liv
Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. Men for Olivia Alby er fiktionsagent ikke et drømmejob. Ofte tager missionerne en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter.
Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.
I De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser – og samtidig jages de af fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der er sluppet ud i virkeligheden.

Du kan købe Tavse verdener (2) – De falske liv online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: