Boris Hansen CarlsenPuls Fantasy og dystopi Fiktion Young Adult-romaner

Boris Hansen: “Jeg bruger litteraturen som legeplads og slagmark”

Boris Hansen De falske liv interview

INTERVIEW: Boris Hansen står ved, at han er en ægte sci-fi- og fantasy-entusiast. Fordelen ved at skrive sci-fi og fantasy er, at man kan ”skære ind til benet af en konflikt, uden at der følger en masse real world-bagage med.”


I 2008 besluttede forfatter Boris Hansen, der står bag Tavse verdener-serien, at han ville se samtlige sci-fi-film, der nogensinde er produceret. Projektet er stadig igangværende, og det siger noget om, hvor meget Boris Hansen er bidt af sci-fi.

Sjovt at skrive sci-fi

Hvorfor er du så vild med fantasy og sci-fi – hvad kan de to genrer give os?

Tavse verdener er mere science fiction end fantasy, men begge genrer giver mulighed for at skære ind til benet af en konflikt eller problemstilling, uden at der følger en masse kulturel, real world-bagage med. Du kan skrive religionskritisk eller bygge et politisk argument op fra bunden, uden at det føles, som om du forsøger at ramme nogen.”

“Det får måske fantasy og sci-fi til at lyde mere ”intellektuelt”, end det nok i mange tilfælde er i praksis. De fleste forfattere, der skriver i de her genrer, gør det simpelthen, fordi det er sjovt!”

I dokumentaren 60 uger kunne man følge Boris Hansens arbejde fra idé til udgivelse med Den usynlige krig, det første bind i Tavse verdener-serien.

LÆS OGSÅ: Forfatter Boris Hansen: 3 tips til dig, der vil skrive

Quizmaster med blomsterkrans

Boris Hansen, der 27. oktober er aktuel med De falske liv, andet bind i sci-fi-serien Tavse verdener, er så vild med fantasy, at han står for den traditionelle fantasy-quiz, når den hvert år afholdes på Fantasyfestival i Esbjerg. En festival som bliver mere og mere populær og kan trække mange tusinde gæster. Nogle af dem med dramatisk makeup, iklædt elver-ører og eventyrlige dragter. Så langt går Boris dog ikke.

Boris Hansen
Boris Hansen med blomsterkransen, der fik sit eget hashtag.

“Men jeg har tit en krans med lilla blomster på, når jeg er på scenen. Det er en gammel joke, som jeg ikke længere kan huske, hvor stammer fra. Blomsterkransen fik sit eget hashtag for nogle år tilbage, og man er jo nødt til at give folk, hvad de vil have.”

Fake news, krig og en massemorder på spil

Inception møder Blade Runner i Boris Hansens sci-fi-serie Tavse verdener. I andet bind, De falske liv, rejser fiktionsagenter ind i bøger for at bekæmpe fake news, forhindre krig og stoppe en massemorder.

Tavse verdener-serien er mit bud på en intens spændingsserie med et unikt twist, fordi litteraturen bliver brugt som meta-lag, legeplads og slagmark. I bind 2 bliver seriens hovedpersoner endnu mere personligt involveret med de bøger, de besøger,” forklarer Boris Hansen.

I De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion tæt på at blive udvisket. En magtfuld elite er på kanten til at ændre både bøgernes og virkelighedens verden for altid.

LÆS OGSÅ: Boris Hansen: Det er altid en hård kamp at skrive en bog på den her størrelse

Fiktionsagenten Olivia Alby og hendes dysfunktionelle team er muligvis de eneste, der kan standse den magtfulde elite. De må søge på tværs af verdener og i fantasy-bogserien Askekrøniken for at forhindre, at en altomfattende krig bryder ud. Samtidig jages de af en fiktiv massemorder, der har fundet vej ud i virkeligheden.

Når virkeligheden er lige så uhyggelig som fiktion

Har du været inspireret af virkelige hændelser, da du fandt på handlingen i De falske liv?

“Hvis denne her serie havde været skrevet for ti år siden, havde den set anderledes ud. Nu er det svært at skrive en science fiction-historie sat i vores nære fremtid, uden at man som minimum anerkender f.eks. klimaforandringer.”

LÆS OGSÅ: Kender du genren spekulativ fiktion? Populære bøger trækker fremtiden (skræmmende) tæt på

“Når man samtidig skriver en historie, hvor kulturen bogstaveligt talt er blevet en slagmark, så er det også svært ikke at tænke tidens anti-demokratiske strømninger og misinformationens potentiale ind, når man tænker over, hvad der faktisk ville ske, hvis man kunne rejse ind i historier og ændre dem.”

Selv ville han rejse ind i sci-fi-klassikeren 1984 af George Orwell, hvis han kunne vælge. Og hvad ville han så ændre?

“Helt henne ved slutningen ville jeg købe en kage eller en bamse til Winston Smith.”


Læs mere om Tavse verdener-serien

Tavse verdener 2 – De falske liv

Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. Men for Olivia Alby er fiktionsagent ikke et drømmejob. Ofte tager missionerne en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter.

Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.

De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser – og samtidig jages de af fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der er sluppet ud i virkeligheden.

Du kan købe Tavse verdener (2) – De falske liv online eller i din nærmeste boghandel.


Tavse verdener 1 – Den usynlige krig

Olivia er del af en gruppe agenter, som rejser ind i historier for at redde handlingen og ikke mindst verdensfreden mod ondsindede magter.

Det er en hård tjans, og holdet af umage helte har deres egne problemer at kæmpe med – men da flere af deres missioner saboteres, begynder et dystert billede at tegne sig af en magtkamp, der hurtigt kan koste dem alle livet, og holdet må finde ud af at arbejde sammen, hvis de skal finde og destruere fjenden i tide.

Med humor, spænding og stor indlevelse fortæller Boris Hansen en historie om korrupte statsmagter, fantastiske bøger og enestående venskaber.

Du kan købe Tavse verdener (1) – Den usynlige krig online, fx hos Gucca.com, eller hos din lokale boghandler.


Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.