Boganmeldelser CarlsenPuls Fantasy og dystopi Young Adult-romaner

Ugens anbefaling|”Den usynlige krig” af Boris Hansen

ugens anbefaling, boris hansen, den usynlige krig

Bliv tippet om din næste store læseoplevelse direkte fra Lindhardt og Ringhofs bogelskende medarbejdere.

Vil du gerne have en anbefaling til din næste bog? Så læs med her, hvor Lindhardt og Ringhof og Forlaget Carlsens medarbejdere hver uge giver et godt bogtip – og fortæller hvorfor, og hvem bogen passer særligt godt til.

LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

Nikoline Rasmussen, kommunikationsmanager

Hvilken bog vil du anbefale?

Jeg vil helt sikkert anbefale Tavse verdener (1) – Den usynlige krig af Boris Hansen, første bind i en actionfyldt science-fiction fortælling, hvor hemmelige agenter rejser ind i fiktions verdener for at redde dem fra fremmede agenter med tvivlsomme motiver.

Ugens anbefaling|"Den usynlige krig" af Boris Hansen

Olivia er del af en gruppe agenter, som rejser ind i historier for at redde handlingen og ikke mindst verdensfreden mod ondsindede magter.

Det er en hård tjans, og holdet af umage helte har deres egne problemer at kæmpe med – men da flere af deres missioner saboteres, begynder et dystert billede at tegne sig af en magtkamp, der hurtigt kan koste dem alle livet, og holdet må finde ud af at arbejde sammen, hvis de skal finde og destruere fjenden i tide.

Med humor, spænding og stor indlevelse fortæller Boris Hansen en historie om korrupte statsmagter, fantastiske bøger og enestående venskaber.

Du kan købe Tavse verdener (1) – Den usynlige krig online, fx hos Gucca.com, eller hos din lokale boghandler.

Hvorfor anbefaler du denne bog?

Hvis du er på udkig efter en bog, der er så god, at der er chance for, at den kommer til at stjæle din nattesøvn og få dig til at aflyse alle former for planer, fordi den er det eneste, du kan tænke på, så skal du læse Den usynlige krig.

Hvad minder bogen om?

Den er ulig noget andet, jeg endnu har læst, men, hvis du blander The Matrix med Inception og en god portion kærlighed til litteraturen og læselysten, får du Den usynlige krig, der også har Stephen King, H.P. Lovecraft og moderne k-pop og apokalyptisk kærlighedselementer i sig.  

LÆS OGSÅ: Boris Hansen: Det er altid en hård kamp at skrive en bog på den her størrelse

Hvad er det bedste ved bogen?

Jeg er kæmpefan af hele holdet af  agenter. Der er bare en introvært fiktionsagent, hvis opgave er at holde styr på alle detaljerne i de bøger, holdet rejser ind i, et muskelbundt med et skrøbeligt sind, to sorgløse unge, der giver zero fucks og mange flere.

Kort sagt: persongalleriet er svært ikke at holde af – især fordi de er så forskellige. Og så er jeg også ret vild med hele det tekniske aspekt med at kunne rejse ind i bøgernes verdener. Hvilken læser har ikke drømt om det?

Hvem vil jeg særligt anbefale bogen til?

Den usynlige krig af Boris Hansen er til dig, der er på udkig efter en vaskeægte pageturner af høj kvalitet og som ikke er bange for at give sig i kast med en stor bog., der både kan læses af unge og voksne.

Se bogtraileren til Den usynlige krig af Boris Hansen


Andre bøger af Boris Hansen

Tavse verdener (2) – De falske liv

Ugens anbefaling|"Den usynlige krig" af Boris Hansen

Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. Men for Olivia Alby er fiktionsagent ikke et drømmejob. Ofte tager missionerne en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter.

Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.

De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser – og samtidig jages de af fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der er sluppet ud i virkeligheden.

Du kan købe Tavse verdener (2) – De falske liv online eller i din nærmeste boghandel.