booktok tiktok bookter boganbefaling sociale medier bøger

Er du på udkig efter en boganbefaling, er BookTok-communitiet på TikTok the place to be, men hvis du føler, at du har gennemført BookTok, har vi (måske) bogen, du leder efter. 

Hvis du føler, at du har læst det meste, BookTok har at byde på, får du her 10 YA-bøger, du kan kaste dig over. 

FØLG OS: Lindhardt og Ringhof og CarlsenPuls


Sarah Engell: Det øjeblik du tvivler

Det øjeblik du tvivler Sarah Engell

Vigga er skater, en rigtig dygtig skater, og som ung kvinde i en mandesport skal man være hårdfør. Så Vigga har droppet dating og træner intensivt for at bevise, at kvinder er lige så gode til at skate som mænd. Lige indtil hun uventet forelsker sig.

Han er lækker, han er cool, han er skarp. Han ser ind under Viggas hårde ydre og vil gøre alt for at passe på hende. Også da hun pludselig begynder at modtage ubehagelige trusler.

Men truslerne og de ækle beskeder fortsætter. Og de bliver værre og værre. Nu skal Vigga for alvor til at passe på, for den, der står bag, har ikke tænkt sig at lade hende slippe.

Du kan købe Det øjeblik du tvivler online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Ditte Wiese: Og så drukner jeg …

all the feels, Og så drukner jeg, ditte wiese, provinspis, forventningspres, prestige, perfektionisme, angst, eksamen,

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være lige så perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.

Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Du kan købe Og så drukner jeg … online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtrailer


Boris Hansen: Den usynlige krig …

Olivia er del af en gruppe agenter, som rejser ind i historier for at redde handlingen og ikke mindst verdensfreden mod ondsindede magter.

Det er en hård tjans, og holdet af umage helte har deres egne problemer at kæmpe med – men da flere af deres missioner saboteres, begynder et dystert billede at tegne sig af en magtkamp, der hurtigt kan koste dem alle livet, og holdet må finde ud af at arbejde sammen, hvis de skal finde og destruere fjenden i tide.

Med humor, spænding og stor indlevelse fortæller Boris Hansen en historie om korrupte statsmagter, fantastiske bøger og enestående venskaber.

Du kan købe Tavse verdener (1) – Den usynlige krig online, fx hos Gucca.com, eller hos din lokale boghandler.

Se bogtraileren


LÆS OGSÅ: Boris Hansen: Det er altid en hård kamp at skrive en bog på den her størrelse

Nicola Yoon, Angie Thomas m.fl.: Blackout

Blackout, Dhonielle Clayton, Tiffany D. Jackson, Nic Stone, Angie Thomas, Ashley Woodfolk, Nicola Yoon

To piger, der leder efter et vigtigt fotografi og ender med at finde noget endnu større.

To drenge, der er fanget i undergrunden, og som bliver tvunget til at forholde sig til deres følelser for hinanden.

To bedste venner, som bliver spærret inde på et bibliotek, hvor de leder efter alletiders største kærlighedshistorie.

Tre unge på skoleudflugt til New York, som sidder fast i bussen, hvor de prøver at få styr på deres indbyrdes trekantsdrama. To fremmede, der mødes i en taxa, hvor de kommer til at diskutere identitet som filosofisk begreb.

Du kan købe Blackout online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


Val Emmich: Vi går imod strømmen

Tegan er en begavet og stille pige, som har lært at holde sig i baggrunden af livet. Hun er født med en deform venstrehånd, og har derfor altid holdt sig lidt i kulissen.

En stormfuld aften, efter et stort skænderi med sin mor, søger Tegan tilflugt på Thomas Edison-museet. Pludselig går døren op, og ind træder Mac Durant, klassekammerat og skolens ukronede konge.

Begges facader krakelerer, og det viser sig, at Mac ikke er lige så lykkelig, som det ser ud udadtil, og at Tegan ikke er lige så stille, som Mac troede. Derudover bærer Tegan rundt på en stor hemmelighed, der involverer Mac…

Du kan købe Vi går imod strømmen online, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


Gayle Forman: Vi er uundgåelige

vi er uundgåelige, gamle forman

Aaron plejede at elske bøger. Men ikke længere. Hverdagen er svær, nu hvor alle han kender er rejst, og han sidder fast i en faldefærdig boghandel i en flække af en by, hvor ingen virker til at læse længere.

Så da Aaron får muligheden for at sælge butikken, tøver han ikke. Men pludselig vækkes kærligheden til bøgerne hos Chad, hans overoptimistiske ven, og byens håndværkere. Og så er der Hannah, som han ikke havde regnet med at møde.

De kommer alle til at spille en vigtig rolle for Aarons erkendelse af, hvad han har mistet, og hvad han har fundet.

Du kan købe Vi er uundgåelige online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


LÆS OGSÅ: Gayle Forman: Jeg håber, at læserne vil finde en ro i, at når én dør lukkes, så åbnes en anden

Sarah Engell: Valget

valget, sarah engell, ya, young adult, ungdosmbog, ungdombsbøger

Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed?

18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for.

Men da hun møder en lille pige, der er flygtet fra Syrien alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed.

Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et uundgåeligt valg rykker tættere på …

Du kan købe Valget online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


Katy Birchall: Road Trip – Sex Education

sex education, roadtrip

Maeve er ikke specielt overrasket over, at hendes bror Sean igen er havnet i problemer. Men hun er den eneste, han har, så hun må tage afsted for at hjælpe ham. Eller i det mindste finde et lift for at nå frem …

Otis, Eric og Aimee insisterer på, at de kan hjælpe – og pludselig bliver Maeves ensomme redningsaktion forvandlet til sommerens road trip.

Sean har festet med en gruppe rige ung, som nu anklager ham for en forbrydelse, og for at rense hans navn, må Maeve og hendes venner forsøge af blive en del af gruppens inderkreds. Men beviserne mod Sean er stærke, indtil Eric og Otis opdager, at Sean ikke er den eneste med et motiv til at skade den smukke partygirl Tabitha.

En stærk roman fyldt med ærlighed, humor og overraskende plottwists.

Køb Sex Education – Roadtrip online, eller i din nærmeste boghandel.

Se Netflix-traileren


Angie Thomas: On the Come Up

YA, Young adult, On the come up, Angie Thomas, ungdomsbog, the hate u give

Bri drømmer om at blive en stor rapper, og som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han slog igennem, har hun et hul at udfylde.

Da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at miste deres hjem at fylde alt. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen.

Hun SKAL slå igennem.

On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret. 

Du kan købe On the Come Up online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


LÆS OGSÅ: Angie Thomas’ Concrete Rose er en hyldest til sorte unge

Adam Silvera: Evighedssøn

Adam Silvera, evighedssøn, infiinity son, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, fantasy

Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.

Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.

Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.

Du kan købe Evighedssøn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren