Din næste store læseoplevelse står skrevet i stjernerne

Mangler du inspiration til din næste store læseoplevelse? Ingen grund til panik – vi ved nemlig lige præcis, hvilken bog du skal kaste dig over.

Det kan være svært at vælge, hvilken bog man skal læse. Derfor har vi gjort det let for dig at finde frem til din næste store læseoplevelse! Vi har læst stjernerne for dig, så nu skal du bare vælge dit stjernetegn for at se, hvilken bog du skal læse.

Vædder 21. marts – 19. april

Du skal læse Echo Ridge af Karen M. McManus

Du er handlekraftig og eventyrlysten som Ellery, der udforsker mysteriet om de forsvundne piger i Echo Ridge, hvor hendes moster også forsvandt.


echo ridge, karen m. mcmanus

Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt om den. Det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror.

Nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden.

Efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige – og de fleste er ikke gode til at holde på dem.

I Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv …

Du kan købe Echo Ridge online, fx hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


Tyr 20. april – 21. maj

Du skal læse American Royals af Katharine McGee!

Du er udholdende og tålmodig som Beatrice, der skal være USA’s næste regent. Hun ved, hvad der forventes af hende, men det er også vigtigt ikke at glemme sig selv og sine drømme.


american royals, katharine mcgee, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, ya-bøger

Siden Amerika vandt Uafhængighedskrigen, som gjorde George Washington til konge, har Washington familien siddet solidt på tronen.

Til at overtage tronen er prinsesse Beatrice, der er modsat sin festglade og rebelske søster Samantha, er den perfekte tronfølger. Hun ved nemlig, at tronen altid kommer i første række.

På den anden side står Daphne og Nina, som ikke har blåt blod i årene, men som alligevel vil gøre alt for at træde ind den royale familie. De fire unge kvinder må kæmpe sig gennem drama, sladder, intriger og hed romantik i verdens mest glitrende royale familie.

Du kan købe American Royals online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtrailer


Tvilling 22. maj – 21. juni

Du skal læse Og så drukner jeg … af Ditte Wiese!

Du er god til at have mange bolde i luften og få det til at se let ud. Det gør Josefine også i sin jagt på det perfekte. Selvom du udmærker dig, er det vigtigt at huske på, at det er okay ikke at være den bedste til alt.


all the feels, Og så drukner jeg, ditte wiese, provinspis, forventningspres, prestige, perfektionisme, angst, eksamen,

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være lige så perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.

Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Du kan købe Og så drukner jeg … online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Se bogtraileren


Krebs 22. juni – 22. juli

Du skal læse Izzy + Tristan af Shannon Dunlap!

Du er omsorgsfuld og medfølende, selvom du også kan virke hård udenpå. Lidt ligesom Izzy, der på overfladen har det hele, men hvis hjerte længes mod den anden ende af byen, da hun møder Tristan.


Izzy + Tristan, YA, young adult, Shannon Dunlap

Tristan er 16 år, genial til skak og bor hos sin tante i Brooklyn sammen med sin fætter Marcus. Marcus er pusher og styrer nabolaget med hård hånd.

Han udnytter også Tristans skaktalent til at vinde penge.

Da Izzy flytter med sin hvide familie til den sorte bydel, forelsker hun og Tristan sig hovedkulds i hinanden.

Men deres kærlighed giver dem store problemer – ikke kun fordi de kommer fra to helt forskellige miljøer, men også fordi Marcus er interesseret i Izzy og slet ikke kan acceptere at Tristan ser Izzy.

Du kan købe Izzy + Tristan online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel. 


LÆS OGSÅ: Read like a girl ― 10 YA-bøger med stærke kvinder til din læseliste

Løve 23. juli – 22. august

Du skal læse Hvis bare du var min af Jenny Han!

Du har totalt styr på tingene, og det vil du gerne have anerkendelse for. Ligesom Peter Kavinsky fejler din selvtillid intet, og du er ikke bleg for at tale om dine følelser.

Hvis bare du var min, netflix, jenny han, ya, young adult

Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng.

Det ville jo alligevel ikke blive til noget, vel?

I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen.

Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden. Tror hun.

For en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden …

Du kan købe Hvis bare du var min online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se filmtraileren


Jomfru 23. august – 22. september

Du skal læse On the Come Up af Angie Thomas!

Du er en ægte fighter og kreativ sjæl, der kæmper for retfærdigheden. Det samme gør Bri, da en af hendes sange går viralt og skaber stor tumult. Don’t let anyone get you down!


YA, Young adult, On the come up, Angie Thomas, ungdomsbog, the hate u give

Bri drømmer om at blive en stor rapper, og som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han slog igennem, har hun et hul at udfylde.

Da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at miste deres hjem at fylde alt. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen.

Hun SKAL slå igennem.

On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret. 

Du kan købe On the Come Up online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


Vægt 23. september – 22. oktober

Du skal læse Mindre end en kilometer væk af Sarah Engell!

Du er udadvendt og diplomatisk med hjertet på rette sted, altid klar på tasterne og frisindet ligesom Lilly Sophie, da hun tager på tinderdate med en fyr, der har en lovende profiltekst.


mindre end en kilometer æk, sarah engell, noveller, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, læsning, bog, bøger, ya-bøger

Mindre end en kilometer væk handler blandt andet om Tobias, der er fanget i sin egen krop; om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet; om pigen, der aldrig har set hverken himmel eller hav, og om Lukas og de rotter, der følger efter ham hvor end han færdes.

Fælles for de otte noveller, der er skrevet af en af de stærkeste stemmer inden for YA-litteraturen er afsøgningen af nogle af menneskets skyggesider. De kryber ind under huden på læseren med en følelse, der er svær at ryste af sig.

Det er historier om at klamre sig til noget, der allerede er mistet, og den smertefulde længsel efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt.

Du kan købe Mindre end en kilometer væk online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Skorpion 23. oktober – 22. november

Du skal læse Prinsen af ondskab af Holly Black!

Lidenskab, passion og magtbegær er nogle af de ord, der beskriver dig bedst. Ligesom Jude, er du ofte i dine følelsers vold, men samtidig er du målbevidst og selvsikker, og kan sno andre om din lillefinger.


holly black, fantasy, magi, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, serier, serie, ya-bøger

Da Judes forældre bliver brutalt myrdet, bliver hun og tvillingesøsteren bortført til elvernes magiske verden.

De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der finder de to menneskebørn latterlige og grimme. Især Jude står for skud.

Med livet som indsats forsøger hun at modsætte sig deres nedværdigende blikke. Hun tager til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender.

Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: magt.

Du kan købe Prinsen af ondskab i Bog & idé eller i din lokale boghandel.

Se bogtraileren


LÆS OGSÅ: Alt det du med stor sandsynlighed ikke vidste om Twilight

Skytte 23. november – 21. december

Du skal læse Den besatte konge af Leigh Bardugo!

Med en overlegen evne til at danne dig overblik og lægge strategier, har du brug for, at der sker meget omkring dig. Nogle gange kan folk komme til at opfatte dig som bedrevidende, ligesom det sker for Zoya.


all the feels, den besatte konge, king of scars, nikolai lantsov, grisha, grishaverse, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, bog, bøger, læs, læsning, ungdomsroman, leigh bardugo

Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land. Og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen.

Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede Grisha-hær nærmer sig.

Imens kæmper Nikolai selv med en mørk magi, der spreder sig inden i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre det, han har kæmpet for.

Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles.

Du kan købe Den besatte konge online eller i din nærmeste boghandel. 

Stenbuk 22. december – 19. januar

Du skal læse Savn mig ikke af Carrie Fountain!

Du er fornuftig og målrettet og planlægger helst ud i fremtiden. Du kan nemt komme til at påtage dig for stort et ansvar, ligesom Miranda, der leder efter sin bedste veninde, der forsvandt sporløst.


Savn mig ikke YA, young adult, ungdomsbog,

Nogle gange er venskaber så stærke, at de erstatter al familie. Det er sådan Miranda og Syd har det med hinanden. Deres mødre er væk, og de har kun deres fædre.

En dag forsvinder Syd bare og efterlader en knust Miranda. Hvorfor?

Det bliver et spørgsmål, der plager Miranda nat og dag, og til sidst beslutter hun sig for at finde Syd, for hun kan ikke bære tanken om, at hendes bedste veninde er alene med de problemer, som hun tilsyneladende har fortiet.

Det bliver en rejse, der afslører hemmeligheder om Syd, hendes familie, og ikke mindst om … Miranda.

Du kan købe Savn mig ikke online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel. 


Vandmand 20. januar – 18. februar

Du skal læse Kære Evan Hansen af Val Emmich!

Du er meget eftertænksom og ønsker, ligesom Evan, at alle omkring dig har det godt. Du trives bedst, når du har et projekt eller en sag, du kan fokusere på, men pas på at det ikke tager overhånd.


YA, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, kære evan hansen, deaer evan hansen, Steven Levinson, Benj Passek og Justin Paul, Val Elmich.

Evan har altid følt sig alene. Men da hans brev til sig selv havner i de forkerte hænder, bliver han pludselig trukket ind i en families sorg over tabet af deres søn, åbner nye muligheder sig. Pludselig har den angstramte Evan et nyt formål.

Han er selvsikker, og han går viralt. Alle dage er fantastiske. Indtil alt truer med at falde sammen, og han bliver konfronteret med sin værste fjende: Sig selv.

En hvid løgn fører til store sandheder i denne varme coming-of-age-fortælling om sorg, autenticitet og kampen for at høre til i en tid med hurtige forbindelser og dyb isolation.

Du kan købe Kære Evan Hansen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


Fisk 19. februar – 20. marts

Du skal læse Knivens stemme af Patrick Ness!

Målrettet, selvstændig og svær at komme ind på livet af. Ligesom Viola, lukker du ikke hvem som helst ind i dit liv, men når du gør, er de garanteret en ven for livet.


Knivens stemme, Patrick Ness, Chaos Walking

Hvordan kan du flygte, når dine alle kan høre dine tanker?

Prentisstown er en usædvanlig by, for her er der ingen hemmeligheder. Alle kan nemlig høre hinandens tanker i en overvældende strøm af Støj.

Kort før sin fødselsdag, opdager Todd sammen med sin hun, Manchee, et område med total stilhed.

Til deres store overraskelse, opdager de også, at byen, hvor privatliv er en umulighed, gemmer på en mørk hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.

Du kan købe Knivens stemme online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel. 

Se bogtraileren