Aktiviteter Børnebøger Carlsen Skolestart

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

skolestart, aktivitetshæfte

Få en god skolestart med vores aktivitetshæfte. Vi har samlet en masse opgaver, så I kan øve tal, bogstaver, rim og remser – vi har også lavet en pakkeliste, så I er fuldstændig klar til den store dag. Download aktivitetshæftet her.

Skolestart er en milepæl for både børn og forældre. Det markerer begyndelsen på en ny fase i et barns liv og kræver gerne lidt forberedelse. Vi har lavet et aktivitetshæfte, der forhåbentlig kan hjælpe. Her kan I øve tal og bogstaver og printe en pakkeliste med ting, der er gode at have i tasken og penalhuset.

Læs også: 3 gode råd til at tale med dit barn om skolestart

Vores aktivitetshæfte er nemt at downloade og printe ud derhjemme og kan bruges som en hyggelig aktivitet i sommerferien og dagene op til skolestart.

Download aktivitetshæftet her:

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Sådan kommer I i gang:

Download aktivitetshæftet og print det ud. Find blyant og viskelæder frem og gå i gang med at udfylde.

Gode bøger til skolestart

Jas & Mikas vennebog

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Hvordan vil du beskrive dig selv med tre ord? Hvad er det pinligste du har gjort? Hvilket dyr ville du gerne være?

Jasmin, Mika og Baloo har udfyldt de første sider! Måske har I noget til fælles?

En klassisk vennebog som man fx kan tage med i skole eller hjem til vennerne, og skrive i sammen og lære hinanden – og Jas & Mika – endnu bedre at kende!

Fra ca. 7 år

Du kan købe Jas & Mikas vennebog online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Sallys far kan alle bogstaverne

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Lær alfabetet med Sallys far!

Velkommen til en vaskeægte abc, som den ser ud, når Sallys far fortæller om alle de ting, han elsker. Det kunne være is. Smagen er ligegyldig, så længe den er kæmpestor. Så er der selvfølgelig buffet med så mange dejlige ting, at der aldrig er helt plads på tallerkenen til salat. Heavy metal er naturligvis ikke til at komme udenom. Han er til gengæld knap så begejstret for chefer. De vil nemlig bestemme det hele, eller edderkopper, slet ikke dem, der hopper, og zebraen den er vel egentlig bare en hest i fjollet tøj.

Her lærer man alle bogstaverne at kende, store som små, imens man griner sig igennem de mange rim, som Sallys far helt selv har kringlet.

Illustreret af Thorbjørn Christoffersen.

Fra cirka 5 år.

Du kan købe Sallys far kan alle bogstaverne online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Frokostklubben – Mutantmusen fra det ydre rum

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Hvad er værre end lektier? En hær af mutant-zombier? Med dårlig ånde? Måske …

Frokostklubbens ærkefjender fra rummet har ikke givet op. De beslutter at sprede en virus, der gør alle til viljeløse (og ret fjollede) zombier. Alle bliver ramt – lige med undtagelse af Leo.

Leo står nu over for det store spørgsmål: Skal han redde skolen og verden, eller skal han udnytte chancen for at slippe for dagens prøveeksamen, som han vist ikke lige har fået læst op til?

Spændingen er næsten ubærlig, og de fordømte ærkefjender bliver ved med at blande sig!

Frokostklubben er sjove, letlæste tegneserier om vennerne Tia og Leo og deres hemmelige klub, der bekæmper invasioner fra rummet og almindelig dårlig opførsel.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Frokostklubben – Mutantmusen fra det ydre rum online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Frokostklubben – Noget klamt i kælderen

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Der foregår mystiske ting på Hyggedalens folkeskole!

Tia starter på sin nye skole og har lidt svært ved at få venner. Især fordi fjolset Leo hele tiden driller. Men ad omveje havner de begge i skolens kedeligste klub, der ingen medlemmer har, for at spise deres flade madpakker. Og så er de NØDT til at tale sammen. Og selvom Leo måske er en lille smule umoden (ifølge Tia), bliver de hurtigt venner. Og da der foregår mystiske ting på skolen (især nede i kælderen, hvor der kommer underlige smaskelyde fra), beslutter de at løse mysteriet.

Men hvad stiller to børn op imod en invasion fra det ydre rum?

En gennemillustreret graphic novel med humor og mysterier, om venskab, en mærkelig klub, og et elev-spisende monster fra det ydre rum, der kan få selv de mest modvillige læsere til at gribe fat i bogen.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Frokostklubben – Noget klamt i kælderen online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Frokostklubben – Den væmmelige varulv

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Muterede mus, væmmelige varulve og gamle fjender tosser rundt til den årlige kostumefest på Frokostklubbens skole. Men er de nu også alle udklædte? Og hvad stiller man egentlig op over for en led varulv?

En gennemillustreret graphic novel med humor og mysterier, om venskab, en mærkelig klub, og gæster fra der ydre rum, der kan få selv de mest modvillige læsere til at gribe fat i bøgerne. I serien Frokostklubben: Noget klamt i kælderen Den væmmelige varulv

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Frokostklubben – Noget klamt i kælderen online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Min dag i nulte

Min dag i nulte, Ina Victoria Haller, trivsel, skolestart, starte i skole

Mød Otto, Carl, Tinka, Sofia, Elias og alle de andre i 0.A. De er glade for at gå i skole og har fået gode kammerater i klassen.

Alligevel kan det være svært at vænne sig til livet i nulte. Det er en stor omvæltning i forhold til børnehaven, og der er mange nye ting at lære!

Bogen er udviklet i samarbejde med Red Barnet og Mary Fonden, så børn kan lære at begå sig i et fællesskab og undgå ensomhed, mobning og uheldig adfærd.

Min dag i nulte kan både bruges i skolen og hjemmet og er farverigt illustreret af Peter Bay Alexandersen.

Fra ca. 5 år.

Du kan finde Min dag i nulte online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din lokale boghandel.

Lær at skrive tal

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

I dette fine aktivitetshæfte lærer barnet at regne med tallene fra 1 til 10. Barnet kan øve sig i at skrive tal, tælle, tegne, farvelægge og lave nemme regnestykker. Hæftet er fyldt med sjove monstre samt farverige og finurlige illustrationer fra hverdagen.

Monster-klog er en dansk-udviklet serie af aktivitetsbøger. Dette hæfte henvender sig til børnehavebørn, der snart skal starte i skole, eller dem der netop er startet i 0. klasse.

Fra ca. 4 år.

Du kan finde Lær at skrive tal – Monster-klog online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Lær at skrive bogstaver

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

I dette fine aktivitetshæfte lærer barnet alle bogstaverne at kende.

Aktivitetshæftet indeholder pædagogiske anvisninger på bogstavernes skriveretning med tilhørende opgaver, hvor barnet kan øve sig i både at skrive bogstaver og ord, at rime og at finde ord, der hører sammen. Hæftet er fyldt med farverige og finurlige illustrationer fra hverdagen samt sjove monstre.

Monster-klog er en dansk-udviklet serie af aktivitetsbøger. Dette hæfte henvender sig til børnehavebørn, der snart skal til at starte i skole eller dem, der netop er startet i 0. klasse.

Fra ca. 4 år.

Du kan finde Lær at skrive bogstaver – Monster-klog online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Hele herligheden

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

I Hele herligheden finder du 120 sprudlende rim om de 120 mest almindelige danske ord.

Ord som AT, DER, HELE, HVAD og FORDI skænker vi sjældent en tanke, selvom vi hele tiden bruger dem. Men små almindelige ord kan noget særligt, og jo bedre børn kender dem, jo nemmere er det at lære at læse og skrive.

Gå på opdagelse i de 120 ord, som får sjæl og karakter igennem Niels Bo Bojesens tegninger og Marianne Iben Hansens leg med sproget.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Hele herligheden online, f.eks. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.

Skoleklar

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Skoleklar kan du høre ni sjove historier, der får dig til at glæde dig endnu mere til at starte i skole.

Der er blandt andet en historie om levende madder, som ikke vil spises. Derfor gemmer de sig i bunden af skoletasken.

Eller om at komme forsent i skole, fordi en dinosaur spærrer vejen derhen.

Og historien om at have glædet sig til at starte i skole siden vuggestuen, men da den store dag endelig kommer, vil stemmen ikke tale.

Det er bare nogle af de historier, du finder i Skoleklar.

Fra ca. 6 år.

Du kan finde Skoleklar som lyd- eller e-bog på din foretrukne streamingtjeneste.

Rasmus Klump – Min store bog om bogstaver og tal

Download vores aktivitetshæfte og bliv klar til skolestart!

Tag med Rasmus Klump og hans venner ind i bogstavernes og tallenes forunderlige verden.

Bogen henvender sig primært til førskolebarnet, der er begyndt at interessere sig for bogstaver og tal. Første halvdel af bogen er en introduktion til alfabetet, og hver side viser et bogstav og en række ord, der begynder med det pågældende bogstav. Sidste halvdel af bogen introducerer tallene fra 1-20 og indeholder både en historie og små, lette talopgaver.

Bogen er fuld af søde illustrationer fra det velkendte univers med Klump og vennerne.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Rasmus Klump – Min store bog om bogstaver og tal online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Halfdans ABC

Halfdans Abc, Halfdan rasmussen, børnebog, abc, forlaget carlsen, carlsen, nostalgi

Den folkekære forfatter Halfdan Rasmussen og den ligeså folkekære tegner Ib Spang Olsens alfabet er en smuk bog, som er kendt og elsket af børn i mange generationer.

Det er en vaskeægte klassiker, som siden 1967 har lært danske børn (og voksne), hvor sjovt det er at lege med sproget.

Hvert bogstav har en finurlig remse, og tegningerne er søde og sjove.

Fra ca. 2 år.

Du kan købe Halfdans ABC online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel