Føljeton || Derfor læser jeg Hemingway
Hvorfor læser du Hemingway? Hvad er det særlige ved netop hans bøger? Det har vi spurgt en række nutidige Hemingway-læsere om.
Her fortæller forfatter Malene Lei Raben, hvorfor hun læser Hemingway.
“Fortæl mig, hvad jeg skal læse for at være nogenlunde dannet,” sagde min datter, og jeg lavede en bunke til hende med Martin A. Hansen, Blicher, Blixen, Pontoppidan – og Hemingway.
Derfor måtte jeg traske ovenpå for at hente Farvel til Våbnene ved siden af hendes seng, da jeg skulle skrive dette her. Hun er i starten af tyverne, det er lang tid siden jeg var det, men det var jeg dengang jeg selv begyndte at læse Hemingway, og sidenhen blev det til mange af hans værker; Solen går sin gang, Sandt ved Daggry, Edens Have, Øen og Havet, novellerne og min favorit, som jeg har lånt til hende. Måske har jeg slet ikke valgt titlerne i dannelsesprojektet for hendes skyld men mest af alt for, at hun kan forstå mig og forstå, at jeg også var ung engang.
LÆS OGSÅ: Klassikere i nye klæder: Ernest Hemingways samlede værker
Jeg var i Grækenland mellem to forhold, det var 45 grader, og hver dag gik vi ned på stranden med alle mine antikvariske bøger i en sisalkurv, som jeg havde haft med hjem fra Kenya – min spinkle forbindelse til det højland, Hemingway gik på jagt i. Her lå vi i skyggen fra en parasol, men selv var jeg på rejse til Norditalien under 1. Verdenskrig som usynlig statist, der fulgte med i hvert et natligt elskovsåndedrag, hvert et åretag over søen, da Henry og Catherine flygter fra krigen. I heden blev jeg tung og varm, beruset af de fire flasker vin til middag, som er det Hemingwayske gennemsnitsindtag.
For med Hemingway bliver du ikke påduttet, hvordan du skal føle, mærke og se, teksten er skrabet fri for adjektiver og vågner i stedet til live i din fantasi.
Når bogen åbnes, træder læseren direkte ind i centrum af begivenhederne uden at føle sig manipuleret. Du ror selv båden sammen med Catherine og Henry til dine hænder bløder, du står bagved bordet, når David fra Edens Have står tidligt op for at skrive og du ser, hvordan han kværner peber udover spejlæg, hvor hviden stadig løber. Du får ømme skuldre af sol og saltvand, når de unge mennesker hver dag svømmer stadig længere ud i Middelhavet.
Der er ingen, der holder dig som læser i hånden for at du bedre kan forstå, og netop derved skabes muligheden for den totale indlevelse. Du må overgive dig, modtage eller lukke bogen for evigt. Du har heller ikke støttepædagog eller tolk til hverdag, vel?
Hemingway skriver som lys bevæger sig. I lige linjer uden omsvøb. Når lyset rammer et menneske, bliver det absorberet og der dannes en skygge, der hvor lyset mangler.
Lindhardt og Ringhof har i de senere år udgivet Hemingways samlede værker i nye udgaver.
Portræt af Malene Lei Raben (c) Les Kaner
Føljeton || Derfor læser jeg Hemingway
Hvorfor læser du Hemingway? Hvad er det særlige ved netop hans bøger? Det har vi spurgt en række nutidige Hemingway-læsere om.
Her fortæller forfatter Malene Lei Raben, hvorfor hun læser Hemingway.
“Fortæl mig, hvad jeg skal læse for at være nogenlunde dannet,” sagde min datter, og jeg lavede en bunke til hende med Martin A. Hansen, Blicher, Blixen, Pontoppidan – og Hemingway.
Derfor måtte jeg traske ovenpå for at hente Farvel til Våbnene ved siden af hendes seng, da jeg skulle skrive dette her. Hun er i starten af tyverne, det er lang tid siden jeg var det, men det var jeg dengang jeg selv begyndte at læse Hemingway, og sidenhen blev det til mange af hans værker; Solen går sin gang, Sandt ved Daggry, Edens Have, Øen og Havet, novellerne og min favorit, som jeg har lånt til hende. Måske har jeg slet ikke valgt titlerne i dannelsesprojektet for hendes skyld men mest af alt for, at hun kan forstå mig og forstå, at jeg også var ung engang.
LÆS OGSÅ: Klassikere i nye klæder: Ernest Hemingways samlede værker
Jeg var i Grækenland mellem to forhold, det var 45 grader, og hver dag gik vi ned på stranden med alle mine antikvariske bøger i en sisalkurv, som jeg havde haft med hjem fra Kenya – min spinkle forbindelse til det højland, Hemingway gik på jagt i. Her lå vi i skyggen fra en parasol, men selv var jeg på rejse til Norditalien under 1. Verdenskrig som usynlig statist, der fulgte med i hvert et natligt elskovsåndedrag, hvert et åretag over søen, da Henry og Catherine flygter fra krigen. I heden blev jeg tung og varm, beruset af de fire flasker vin til middag, som er det Hemingwayske gennemsnitsindtag.
Når bogen åbnes, træder læseren direkte ind i centrum af begivenhederne uden at føle sig manipuleret. Du ror selv båden sammen med Catherine og Henry til dine hænder bløder, du står bagved bordet, når David fra Edens Have står tidligt op for at skrive og du ser, hvordan han kværner peber udover spejlæg, hvor hviden stadig løber. Du får ømme skuldre af sol og saltvand, når de unge mennesker hver dag svømmer stadig længere ud i Middelhavet.
Der er ingen, der holder dig som læser i hånden for at du bedre kan forstå, og netop derved skabes muligheden for den totale indlevelse. Du må overgive dig, modtage eller lukke bogen for evigt. Du har heller ikke støttepædagog eller tolk til hverdag, vel?
Hemingway skriver som lys bevæger sig. I lige linjer uden omsvøb. Når lyset rammer et menneske, bliver det absorberet og der dannes en skygge, der hvor lyset mangler.
Lindhardt og Ringhof har i de senere år udgivet Hemingways samlede værker i nye udgaver.
Læs mere og køb Hemingways værker her – eller hos din lokale boghandler
Portræt af Malene Lei Raben (c) Les Kaner
Andre læste også: