Føljeton || Derfor læser jeg Hemingway
Hvorfor læser du Hemingway? Hvad er det særlige ved netop hans bøger? Det har vi spurgt en række nutidige Hemingway-læsere om.
Her fortæller Boghallens Christina Thiemer, hvorfor hun læser Hemingway.
Hemingway er novellens mester
Ingen. INGEN. Kan som Hemingway helt nøgternt med to linjer beskrive et årelangt forhold mellem to mennesker.
Ingen kan som Hemingway skære alt fedtet fra, så du føler, du har læst 800 sider, men i virkeligheden knap har bevæget dig henover 36.
Hans gengangeri af et persongalleri, hvor en kendt person uventet kan dukke op som en biperson i en ny fortælling, udfolder han med en underspillet genialitet.
Som læser genkender du konstant den mudrede følelse af at være et omskifteligt menneske.
Det jeg allerbedst kan lide hos Hemingway er hans noveller, og det er ellers ikke et format, jeg er fan af. Jeg kan også lide hans romaner.
En af mine favoritter – for der er uoverskueligt mange – er Halvtreds tusind (i Samlede noveller, red.) En boksehistorie. Du tror hele tiden – håber hele tiden – på en anden slutning end den, du egentlig godt ved kommer. Alligevel er du i tvivl. Kunsten at kunne holde læseren hen, sprællende på en knivsæg, mestres her til perfektion.
I novellesamlingen I vor tid (i samlingen Samlede noveller, red.) handler novellerne om krig, det er du ikke i tvivl om, men ikke en eneste af novellerne er direkte om krig. Kun mellem novellerne, hvor små takter, små beskrivelser er kilet ind om skyttegrave og soldater, kun der får du bekræftet novellernes omdrejningspunkt.
I en anden af mine favoritter, Kilimanjaros sne (i Samlede noveller, red.) er et tilbageblik, hvor hovedpersonen er gået fra sin kone, og nu ser sin første kærlighed i gaderne – i andre kvinders hår, gang, frakker. Han skriver et brev til sin første kærlighed – og rejser derefter igen hjem til konen. Overgiver sig for en stund. Og så skriver den anden kvinde tilbage og det ødelægger alt: Hjemkomsten og den genfundne kærlighed.
“… hjemme i lejligheden var hans kone, som han nu elskede igen, og alle skænderierne og al galskaben var forbi og han var glad for at være hjemme, og henne fra kontoret sendte de hans post videre til lejligheden. Og så kom da svaret på det brev, han havde sendt ind på en bakke en morgen, og da han så håndskriften, blev han kold over det hele og prøvede at lade brevet glide ind under et af de andre. Men hans kone sagde: – Hvem er det brev fra min ven, og det var enden på begyndelsen af det.” – Uddrag fra Kilimanjaros sne
Kærligheden er en evig boomerang, som ikke holder til hverdagens tristesse. Det beskriver han så fint der.
Åhh så er der romanen Farvel til våbnene … start der, hvis du ikke har læst Hemingway før..
Nej … vent. Det er helt ligegyldigt, hvor du starter. Niveauet er ens og højt i hele forfatterskabet.
Jeg kan lide alt ved Hemingway. Hans litteratur, hans look, hans ulykke, lykke, død, overgivelse til Marcel Proust til slut.
Jeg kan lide, at alle kan være med, at sproget ikke er udfordrende men alligevel generøst.
Jeg kan lide det hele. ALT.
Lindhardt og Ringhof udgiver i disse år Hemingways samlede værker i nye udgaver. I skrivende stund mangler blot to bøger i serien: tyrefægtningsromanerne Døden kommer om eftermiddagen og Farlig sommer, som udkommer i januar 2019.
Læs mere om Hemingway og køb seriens bøger her.
Læs her, hvorfor Leif Davidsen læser Hemingway
Læs her, hvorfor Hella Joof læser Hemingway
Læs her, hvorfor Flemming Møldrup læser Hemingway
Læs her, hvorfor Steffen Jacobsen læser Hemingway
Læs her, hvorfor Mich Vraa læser Hemingway
Føljeton || Derfor læser jeg Hemingway
Hvorfor læser du Hemingway? Hvad er det særlige ved netop hans bøger? Det har vi spurgt en række nutidige Hemingway-læsere om.
Her fortæller Boghallens Christina Thiemer, hvorfor hun læser Hemingway.
Hemingway er novellens mester
Ingen. INGEN. Kan som Hemingway helt nøgternt med to linjer beskrive et årelangt forhold mellem to mennesker.
Ingen kan som Hemingway skære alt fedtet fra, så du føler, du har læst 800 sider, men i virkeligheden knap har bevæget dig henover 36.
Hans gengangeri af et persongalleri, hvor en kendt person uventet kan dukke op som en biperson i en ny fortælling, udfolder han med en underspillet genialitet.
Som læser genkender du konstant den mudrede følelse af at være et omskifteligt menneske.
Det jeg allerbedst kan lide hos Hemingway er hans noveller, og det er ellers ikke et format, jeg er fan af. Jeg kan også lide hans romaner.
En af mine favoritter – for der er uoverskueligt mange – er Halvtreds tusind (i Samlede noveller, red.) En boksehistorie. Du tror hele tiden – håber hele tiden – på en anden slutning end den, du egentlig godt ved kommer. Alligevel er du i tvivl. Kunsten at kunne holde læseren hen, sprællende på en knivsæg, mestres her til perfektion.
I novellesamlingen I vor tid (i samlingen Samlede noveller, red.) handler novellerne om krig, det er du ikke i tvivl om, men ikke en eneste af novellerne er direkte om krig. Kun mellem novellerne, hvor små takter, små beskrivelser er kilet ind om skyttegrave og soldater, kun der får du bekræftet novellernes omdrejningspunkt.
I en anden af mine favoritter, Kilimanjaros sne (i Samlede noveller, red.) er et tilbageblik, hvor hovedpersonen er gået fra sin kone, og nu ser sin første kærlighed i gaderne – i andre kvinders hår, gang, frakker. Han skriver et brev til sin første kærlighed – og rejser derefter igen hjem til konen. Overgiver sig for en stund. Og så skriver den anden kvinde tilbage og det ødelægger alt: Hjemkomsten og den genfundne kærlighed.
Kærligheden er en evig boomerang, som ikke holder til hverdagens tristesse. Det beskriver han så fint der.
Åhh så er der romanen Farvel til våbnene … start der, hvis du ikke har læst Hemingway før..
Nej … vent. Det er helt ligegyldigt, hvor du starter. Niveauet er ens og højt i hele forfatterskabet.
Jeg kan lide alt ved Hemingway. Hans litteratur, hans look, hans ulykke, lykke, død, overgivelse til Marcel Proust til slut.
Jeg kan lide, at alle kan være med, at sproget ikke er udfordrende men alligevel generøst.
Jeg kan lide det hele. ALT.
Lindhardt og Ringhof udgiver i disse år Hemingways samlede værker i nye udgaver. I skrivende stund mangler blot to bøger i serien: tyrefægtningsromanerne Døden kommer om eftermiddagen og Farlig sommer, som udkommer i januar 2019.
Læs mere om Hemingway og køb seriens bøger her.
Læs her, hvorfor Leif Davidsen læser Hemingway
Læs her, hvorfor Hella Joof læser Hemingway
Læs her, hvorfor Flemming Møldrup læser Hemingway
Læs her, hvorfor Steffen Jacobsen læser Hemingway
Læs her, hvorfor Mich Vraa læser Hemingway
Andre læste også: