Klassikere Amerikanske romaner Ernest Hemingway Fiktion

“Han tillader katastrofen uden at svælge i den” – Hella Joof om Hemingway

Hella Joof, Ernest Hemingway, Kom i gang med Hemingway, Der er ingen ende på Paris

Føljeton || Derfor læser jeg Hemingway

Hvorfor læser du Hemingway? Hvad er det særlige ved netop hans bøger? Det har vi spurgt en række nutidige Hemingway-læsere om.

Her fortæller Hella Joof, hvorfor hun læser Hemingway.


Hvad kan du godt lide ved Hemingway?

Jeg holder meget af Hemingways noveller. Dem kan jeg læse igen og igen. Hans små fortættede tyrefægter-fortællinger, som transcenderer tyrefægtning, som jeg ved gud ikke bryder mig om, til historier om menneskelig dårskab, social ambition eller længsel efter anerkendelse, måske endda kærlighed.

Hans minimalistiske, maskuline sprog og den måde han med få streger kan skitsere en karakter, så man kan se, lugte og smage ham eller hende.

Da jeg læste Der er ingen ende på Paris, følte jeg, at jeg var født i den forkerte tidsalder, jeg burde have gået rundt på venstre bred med Ernest og Scott, jeg kunne have trøstet Zelda og måske haft en tete a tete med Gertrude og Alice B.

Farvel til våbnene læste jeg og var ødelagt bagefter over slutningen og min kammerat Jakob Illeborg sagde lakonisk, “du kunne bare lade være med at læse sidste kapitel, så ville det jo have været en relativt happy ending“.

Men der er jo, som Hemingway af erfaring vidste, ikke altid happy endings i tilværelsen, selvom jeg selv prøver at kæmpe for en. Og Hemingway er dygtig til de tragiske slutninger, fordi han ikke vrider armen om på sine egne historier. Han tillader katastrofen uden at svælge i den.

Han kan nøgternt beskrive den største smerte og død, så den står rent og skarpt uden sentimentalitet.

Jeg bøjer mig i støvet.


 

Hemingway, klassikere, Kom i gang med Hemingway, Steffen Jacobsen, Føljeton, Ernest Hemingway

Lindhardt og Ringhof udgiver i disse år Hemingways samlede værker i nye udgaver. I skrivende stund mangler blot to bøger i serien: tyrefægtningsromanerne Døden kommer om eftermiddagen og Farlig sommer, som udkommer i januar 2019.

Læs mere om Hemingway og køb seriens bøger her.

Læs her, hvorfor Leif Davidsen læser Hemingway

Læs her, hvorfor Flemming Møldrup læser Hemingway

Læs her, hvorfor Steffen Jacobsen læser Hemingway

Læs her, hvorfor Mich Vraa læser Hemingway

Læs den nyeste bog fra Hella Joof

Hella Joofs nyeste skud på stammen af bøger er Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle.

hjemmehjælperen Ramona, hella joof

I sit liv har Hella Joof mødt mange mennesker, som er kærlige, generøse, storsindede og uselviske – ofte på trods af egen modgang. Hjemmehjælperen Ramona er en samling af livskloge historier om forskellige mennesker, som alle har gjort englelige ting. Eller er der i virkeligheden tale om engle, der gør menneskelige ting?

De englelige væsener gemmer sig mange steder. Det kan være i hjemmeplejen, på biblioteket, i folkeskolen eller på din egen vej, og ofte er det dem, der har fået flest knubs på livets landevej.

I fortællingen møder man bl.a. hjemmehjælperen Ramona, som ikke alene er englelig i sit arbejde, men faktisk også har en lille vinge på anklen. Man møder også Pejse-Carsten, der engang reddede sin mor ud af et brændende hus. Det er tydeligt, at de englelige væsener findes overalt, og Hella Joof introducerer læseren for en bred vifte af særlige engle.

Køb Hjemmehjælperen Ramona online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmest boghandel.