Flere tusinde jødiske børn blev under 2. verdenskrig skilt fra deres forældre og skjult for nazisterne. Litteraturprofessor Bart van Es fortæller i bogen Et liv i skjul den gribende og sande historie om ét af disse børn; en historie der endda involverer en dyb splittelse i forfatterens egen familie.
Bart van Es forlod hjemlandet Holland til fordel for England for mange år siden, men der var især én historie fra barndomshjemmet, som han ikke kunne slippe. Bart havde altid vidst, at hans bedsteforældre under krigen skjulte jødiske børn.
Han vidste også, at der engang havde været et ekstra medlem af familien, Lien, en pige som nu var som forsvundet ud af billedet. Ingen talte nogensinde om hende. Hvem var hun, og hvad var der sket mellem hende og resten af familien?
For Bart van Es, der i dag arbejder som professor i engelsk litteratur på Oxford Universitet, vedblev pigens identitet og skæbne med at være et mysterium indtil november 2014, hvor hans ældste onkel døde. Da slog det Bart, at hvis han ikke gjorde et forsøg på at optrevle familiens fortid nu, ville sandheden risikere at gå tabt for evigt.
Ved hjælp af sin mors kontakter lykkedes det Bart van Es at finde frem til 83-årige Lien de Jong, som var bosat i Amsterdam.
Sidste gang Lien så sine jødiske forældre var i 1942 i den hollandske by Haag. For at redde deres datter, blev forældrene nødt til at få hende væk. Lien blev hentet af en for hende fremmed person, der var en del af den hollandske modstandsbevægelse – og gemt for nazisterne.
Gammelt fotografi af Lien de Jongs forældre (paret til venstre) fra tiden før krigen brød ud. Begge blev efter den tyske besættelse sendt til Auschwitz, hvor de døde.
Mens Liens forældre blev fanget og deporteret til Auschwitz, hvor de blev dræbt, endte deres datter i skjul hos van Es-familien. Efter krigen adopterer familien hende, men i 1980’erne opstår der stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes, og Lien blev med ét skåret ud af historien, før Bart fik mulighed for at møde hende.
Men i december 2014 besøger Bart van Es for første gang den kvinde, som i så mange år var en del af hans familie. Det bliver begyndelsen på et langt samarbejde mellem de to om at udfolde en historie, der ikke bare handler om sorg og svigt i familien, men også giver et dystert indblik i den hollandske håndtering af jøder under krigen.
”Lien var forsigtig, da vi mødtes første gang, men da først tilliden mellem os var etableret, fik vi et stærkt partnerskab. Lien takkede ja til at arbejde med mig og viste mig et utal af genstande fra dengang; breve, fotografier, officielle dokumenter og sågar en poesibog, som hun havde haft med sig gennem hele krigen. Gennem utallige timelange samtaler delte Lien en historie med mig, der var umådeligt mere bevægende og kompleks, end jeg havde turdet forestille mig,” fortæller Bart van Es i et interview med Oxford University.
Hvad fik folk til at modsætte sig nazisterne?
Og det er da også netop dér, Et liv i skjul starter. Bart og Lien siddende ved et spisebord ansigt til ansigt med hinanden. To personer som har levet hver deres barndom, i hver deres generation. På trods af dette har skæbnen villet, at deres veje krydses den dag i Liens lejlighed.
Ifølge Bart van Es er det at blive præsenteret for de gamle dokumenter, som Lien har gemt fra tiden under krigen, én af de ting, som har gjort mest indtryk på ham. Ét af eksemplerne, som også er med i bogen, er det brev, som Liens mor i august 1942 skrev til Bart van Es’ bedsteforældre, hvori hun giver afkald på sin datter i håbet om, at Lien dermed vil overleve krigen.
Brevet fra Liens mor (dateret August 1942), hvori hun inderligt beder til, at “en herre og frue” vil tage sig af hendes datter, så Lien ikke ender i nazisternes kløer.
I interviewet med Oxford Universitet forklarer Bart van Es, at han håber, at historien om Lien og hendes liv i skjul fra den grumme skæbne, som ramte størstedelen af de hollandske jøder under krigen, kan give nye perspektiver på, hvad der egentlig skete under 2. verdenskrig.
”I bogen prøver jeg at finde svar på flere store spørgsmål, såsom; hvorfor var man i Holland så føjelig overfor nazisterne, at 80 procent af landets jøder blev dræbt? Hvad fik nogle modige mennesker til at modsætte sig nazisterne? Hvad var de psykologiske konsekvenser for de jøder, som overlevede samt de hollændere, der skjulte jøder?”
Og i forhold til Et liv i skjul er ét af de mest afgørende spørgsmål måske: Hvad kunne få Bart van Es’ bedstemor, som efter krigen havde opfostret Lien som sin egen datter, til at bryde al kontakt med et menneske, hvis liv hun havde reddet fra Holocaust?
En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. verdenskrig.
Du kan finde Et liv i skjul som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
Flere tusinde jødiske børn blev under 2. verdenskrig skilt fra deres forældre og skjult for nazisterne. Litteraturprofessor Bart van Es fortæller i bogen Et liv i skjul den gribende og sande historie om ét af disse børn; en historie der endda involverer en dyb splittelse i forfatterens egen familie.
Bart van Es forlod hjemlandet Holland til fordel for England for mange år siden, men der var især én historie fra barndomshjemmet, som han ikke kunne slippe. Bart havde altid vidst, at hans bedsteforældre under krigen skjulte jødiske børn.
Han vidste også, at der engang havde været et ekstra medlem af familien, Lien, en pige som nu var som forsvundet ud af billedet. Ingen talte nogensinde om hende. Hvem var hun, og hvad var der sket mellem hende og resten af familien?
For Bart van Es, der i dag arbejder som professor i engelsk litteratur på Oxford Universitet, vedblev pigens identitet og skæbne med at være et mysterium indtil november 2014, hvor hans ældste onkel døde. Da slog det Bart, at hvis han ikke gjorde et forsøg på at optrevle familiens fortid nu, ville sandheden risikere at gå tabt for evigt.
Læs de to første kapitler af Et liv i skjul her
Familien kom i KZ-lejr
Ved hjælp af sin mors kontakter lykkedes det Bart van Es at finde frem til 83-årige Lien de Jong, som var bosat i Amsterdam.
Sidste gang Lien så sine jødiske forældre var i 1942 i den hollandske by Haag. For at redde deres datter, blev forældrene nødt til at få hende væk. Lien blev hentet af en for hende fremmed person, der var en del af den hollandske modstandsbevægelse – og gemt for nazisterne.
Mens Liens forældre blev fanget og deporteret til Auschwitz, hvor de blev dræbt, endte deres datter i skjul hos van Es-familien. Efter krigen adopterer familien hende, men i 1980’erne opstår der stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes, og Lien blev med ét skåret ud af historien, før Bart fik mulighed for at møde hende.
Men i december 2014 besøger Bart van Es for første gang den kvinde, som i så mange år var en del af hans familie. Det bliver begyndelsen på et langt samarbejde mellem de to om at udfolde en historie, der ikke bare handler om sorg og svigt i familien, men også giver et dystert indblik i den hollandske håndtering af jøder under krigen.
”Lien var forsigtig, da vi mødtes første gang, men da først tilliden mellem os var etableret, fik vi et stærkt partnerskab. Lien takkede ja til at arbejde med mig og viste mig et utal af genstande fra dengang; breve, fotografier, officielle dokumenter og sågar en poesibog, som hun havde haft med sig gennem hele krigen. Gennem utallige timelange samtaler delte Lien en historie med mig, der var umådeligt mere bevægende og kompleks, end jeg havde turdet forestille mig,” fortæller Bart van Es i et interview med Oxford University.
Hvad fik folk til at modsætte sig nazisterne?
Og det er da også netop dér, Et liv i skjul starter. Bart og Lien siddende ved et spisebord ansigt til ansigt med hinanden. To personer som har levet hver deres barndom, i hver deres generation. På trods af dette har skæbnen villet, at deres veje krydses den dag i Liens lejlighed.
Ifølge Bart van Es er det at blive præsenteret for de gamle dokumenter, som Lien har gemt fra tiden under krigen, én af de ting, som har gjort mest indtryk på ham. Ét af eksemplerne, som også er med i bogen, er det brev, som Liens mor i august 1942 skrev til Bart van Es’ bedsteforældre, hvori hun giver afkald på sin datter i håbet om, at Lien dermed vil overleve krigen.
I interviewet med Oxford Universitet forklarer Bart van Es, at han håber, at historien om Lien og hendes liv i skjul fra den grumme skæbne, som ramte størstedelen af de hollandske jøder under krigen, kan give nye perspektiver på, hvad der egentlig skete under 2. verdenskrig.
”I bogen prøver jeg at finde svar på flere store spørgsmål, såsom; hvorfor var man i Holland så føjelig overfor nazisterne, at 80 procent af landets jøder blev dræbt? Hvad fik nogle modige mennesker til at modsætte sig nazisterne? Hvad var de psykologiske konsekvenser for de jøder, som overlevede samt de hollændere, der skjulte jøder?”
Og i forhold til Et liv i skjul er ét af de mest afgørende spørgsmål måske: Hvad kunne få Bart van Es’ bedstemor, som efter krigen havde opfostret Lien som sin egen datter, til at bryde al kontakt med et menneske, hvis liv hun havde reddet fra Holocaust?
En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. verdenskrig.
Du kan finde Et liv i skjul som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
Andre læste også: