Det behøver ikke være så kompliceret at give maden et pift inspireret af den verdensberømte kok Yotam Ottolenghi. Her er 3 tricks til at lave ottolenghi-mad på den lette måde.
Vi er helt med på, at ordet ottolenghificere ikke findes i ordbogen. Men det burde det. Og hvis det gjorde, kunne der fx stå: “at ottolenghificere betyder at få noget til at føles ottolenghisk; at tilføre noget ekstra, et twist af det velkendte ottolenghi-køkkens mellemøstlige inspiration.”
Når aubergineretten får et lag fetacreme og et drys med granatæbler, og desserten bliver ekstra forsødet med store marengs. Det er at ottolenghificere en ret.
Kardemomme, za’atar (mellemøstlig krydderiblanding, der kan bestå af fx merian, timian, oregano, salt, sesamfrø og det syrlige krydderi sumak), dukkah (her knuses nødder og krydderier til fint drys, som ristes på panden, så man får sprødt drys), tamarind (den sursøde paste kan købes på glas og er lavet på frugten fra det tropiske tamarind-træ), sprødstegt hvidløg, chili i mange varianter, saltede citroner. Det er den slags, som Yotam Ottolenghi bruger rundhåndet for at få det bedste frem i en ret, så god mad bliver endnu bedre.
I Ekstra lækkert, der er anden bog i Ottolenghis Testkøkken-serie, har Yotam Ottolenghi sammen med Noor Murad og OTK-teamet samlet de tricks, som netop er alt det ekstra, der ‘ottolenghificerer’ en ret. Det handler om opbygningen af smag, og det sidste særlige touch; den syrlige salsa, de syltede urter eller det lille dryp olie, der gør forskellen.
Saucer kan betyde knald eller fald for en ret, og med Yotams rødder i Mellemøsten er det ikke til at komme uden om den cremede og nøddeagtige tahin. Et glas med tahin kan købes i de fleste supermarkeder og kan holde længe i køleskabet. Det kan bruges på utallige måder, direkte fra glasset som en kompakt dip til grøntsager eller fortyndet med yoghurt, vand eller citron, så det bliver en lind sauce.
Som fx i en tahin-parmesandressing baseret på tahin, græsk yoghurt, citronsaft, hvidløg, parmesan, ansjoser, sennep og olivenolie. En dressing, der kan gøre vidunderlige ting for ethvert salatblad. Har du tahin ved hånden, er du godt rustet til at ottolenghificere dine retter, især grøntsager vinder ved at være i selskab med tahin i forskellige varianter.
Trick 2: Et godt dryp olie gør hele forskellen
Smør eller olie er en af de ting, hvor kokkene bag gryderne i Ottolenghis Testkøkken kan have svært ved at vælge. Men Yotam er på team olivenolie, og olie kan bruges på mange måder til at være prikken over i’et i en ret.
Ingefær-hvidløgsolie, røget chipotle-olie, røget tomat-olie, japansk appelsinolie og persilleolie er nogle af de olier, som Yotam bruger sammen med OTK-teamet i Ekstra lækkert, og det med at give maden et skud olie som ekstra smagsgiver, er et klassisk Ottolenghi-trick.
Trick 3: Giv den gas med grøntsagerne
Auberginen er gået fra en trist plads bagerst i køleskabet til at få stjernestatus efter, at Ottolenghi har lært os at trylle den om til en magisk ret med hjælp af fx tahin, yoghurt og granitæblekerner. Det med at se potentialet i grøntsagerne, også dem, vi plejer at ignorere, er et andet Ottolenghi-trick.
Størstedelen af opskrifterne i Ottolenghis kogebøger har grøntsager i hovedrollen. Når grøntsagerne bliver ristet, langtidsbagt, karamelliseret, syltet og fermenteret, får de masser af karakter, og ingen savner kød på bordet.
En bunke ellers lidt triste porrer kan fx godt få hovedrollen på middagsbordet, hvis de bliver tilberedt på en måde, så de bliver langsomt møre og frigiver deres søde løgsmag til olivenolien. Teamet op med mættende puylinser og en blød porrecreme, hvor nogle af de konfiterede porrer blendes med fløde, sennep og citronsaft, har man en lækker ret, som kan kombineres med fx stegte kartofler eller ris.
Læs mere om kogebogen Ekstra lækkert
Extra Good Things er en hyldest til grøntsagerne. Det er mad med mellemøstlig inspiration med et twist, f.eks. kardemomme sammen med vanilje eller allehånde til tomaterne, og med et sidste touch, som kan være en syrlig salsa eller syltede urter.
Bogen handler om kreativitet og overflod, om at vælge og vrage, mixe og matche. Det er en udforskning af det specielt ottolenghiske via dressinger og saucer, olier og syltede sager, drys og sprøde islæt, salsaer og pickles, fermenter og saltkonservering og grunddesserter. Det er opskrifter på alt det ekstra, der gør en allerede god ret vidunderligt meget bedre.
Ottolenghi Test Køkken præsenterer 75 slags tilbehør og 10 desserter. Tilbehøret præsenteres i en enkelt opskrift, og der er forslag til andre retter, hvor det kan tilføje den ekstra nuance, som gør hele forskellen.
Ottolenghi Comfort er den nyeste kogebog fra Yotam Ottolenghi med mere end 100 opskrifter, der forvandler simpel comfort food til lækre smagsoplevelser.
Sammen med tre sultne venner går Yotam på opdagelse i minder fra barndommen og rejser, og udforsker hvad comfort food betyder for dem hver især. De udforsker madens evne til at skabe relationer og minder, og undersøger de fire elementer af comfort: “Hvem vi spiser med”, “Hvorfor vi spiser”, “Hvad vi spiser” og “Hvordan vi spiser”.
Ottolenghi Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad; til de minder, vi skaber og videregiver, fra sted til sted og fra generation til generation. Det er nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager. En skål pasta bliver til karamelliserede løg-orecchiette med hasselnødder og sprød salvie, en varm suppe bliver til ostebrødssuppe med savoykål og cavolo nero, og en tallerken mos bliver til aligot-kartoffelmos med porrer og timian. Det er retter, der føles både nostalgiske og nye, velkendte og friske.
SMAG er en overdådig grøn kogebog fra stjernekokken Yotam Ottolenghi, som har gjort det til sit kendetegn at forvandle grønne råvarer til innovative smagseksplosioner.
SMAG består af 100 vegetariske og/eller veganske måltider fordelt på enkle hverdagsretter og mere tidskrævende – men fantastiske – kreationer. Bogen henter inspiration fra alverdens køkkener og byder derfor på opskrifter som aubergine dumplings, kold avocadosuppe med hvidløgsolie, kåltacos med selleri og daddel-barbecuesauce, gnocchi med misosmør og meget andet.
Da hverdagen i 2020 blev vendt på hovedet, gik Yotam Ottolenghi og holdet i hans testkøkken, OTK, i gang med at skabe opskrifter ud fra det, de havde i køkkenskabe, kølekabe, frysere og spisekamre. Ottolenghis forretninger var lukket, men det førte til den første kogebog OTK, hvor Ottolenghi og hans team videregiver deres erfaringer med at lave god og velsmagende mad med de ingredienser, man har i sit køkken.
For de opdagede, at med know-how og opfindsomhed kan enhver ret få det umiskendelige Ottolenghi-udtryk.
Dette er en kogebog til dig, der ikke er bleg for at plyndre dit køleskab, dine skuffer og se, hvad der gemmer sig bagerst i din fryser. Der kan komme eksklusive madoplevelser ud af alting.

LÆS OGSÅ: Yotam Ottolenghi: Filosoffen der blev stjernekok ved et tilfælde

LÆS OGSÅ: Ottolenghis kogebøger. Til dig der vil have madoplevelser udover det sædvanlige
I Ekstra lækkert, der er anden bog i Ottolenghis Testkøkken-serie, har Yotam Ottolenghi sammen med Noor Murad og OTK-teamet samlet de tricks, som netop er alt det ekstra, der ‘ottolenghificerer’ en ret. Det handler om opbygningen af smag, og det sidste særlige touch; den syrlige salsa, de syltede urter eller det lille dryp olie, der gør forskellen.
LÆS OGSÅ: Stjernekokken Yotam Ottolenghi: Vi plyndrede skabe, skuffer og fryser
Trick 1: Benyt dig af tahin-effekten
Saucer kan betyde knald eller fald for en ret, og med Yotams rødder i Mellemøsten er det ikke til at komme uden om den cremede og nøddeagtige tahin. Et glas med tahin kan købes i de fleste supermarkeder og kan holde længe i køleskabet. Det kan bruges på utallige måder, direkte fra glasset som en kompakt dip til grøntsager eller fortyndet med yoghurt, vand eller citron, så det bliver en lind sauce.
Som fx i en tahin-parmesandressing baseret på tahin, græsk yoghurt, citronsaft, hvidløg, parmesan, ansjoser, sennep og olivenolie. En dressing, der kan gøre vidunderlige ting for ethvert salatblad. Har du tahin ved hånden, er du godt rustet til at ottolenghificere dine retter, især grøntsager vinder ved at være i selskab med tahin i forskellige varianter.
Trick 2: Et godt dryp olie gør hele forskellen
Smør eller olie er en af de ting, hvor kokkene bag gryderne i Ottolenghis Testkøkken kan have svært ved at vælge. Men Yotam er på team olivenolie, og olie kan bruges på mange måder til at være prikken over i’et i en ret.
Ingefær-hvidløgsolie, røget chipotle-olie, røget tomat-olie, japansk appelsinolie og persilleolie er nogle af de olier, som Yotam bruger sammen med OTK-teamet i Ekstra lækkert, og det med at give maden et skud olie som ekstra smagsgiver, er et klassisk Ottolenghi-trick.
Trick 3: Giv den gas med grøntsagerne
Auberginen er gået fra en trist plads bagerst i køleskabet til at få stjernestatus efter, at Ottolenghi har lært os at trylle den om til en magisk ret med hjælp af fx tahin, yoghurt og granitæblekerner. Det med at se potentialet i grøntsagerne, også dem, vi plejer at ignorere, er et andet Ottolenghi-trick.
Størstedelen af opskrifterne i Ottolenghis kogebøger har grøntsager i hovedrollen. Når grøntsagerne bliver ristet, langtidsbagt, karamelliseret, syltet og fermenteret, får de masser af karakter, og ingen savner kød på bordet.
En bunke ellers lidt triste porrer kan fx godt få hovedrollen på middagsbordet, hvis de bliver tilberedt på en måde, så de bliver langsomt møre og frigiver deres søde løgsmag til olivenolien. Teamet op med mættende puylinser og en blød porrecreme, hvor nogle af de konfiterede porrer blendes med fløde, sennep og citronsaft, har man en lækker ret, som kan kombineres med fx stegte kartofler eller ris.
Læs mere om kogebogen Ekstra lækkert
Extra Good Things er en hyldest til grøntsagerne. Det er mad med mellemøstlig inspiration med et twist, f.eks. kardemomme sammen med vanilje eller allehånde til tomaterne, og med et sidste touch, som kan være en syrlig salsa eller syltede urter.
Bogen handler om kreativitet og overflod, om at vælge og vrage, mixe og matche. Det er en udforskning af det specielt ottolenghiske via dressinger og saucer, olier og syltede sager, drys og sprøde islæt, salsaer og pickles, fermenter og saltkonservering og grunddesserter. Det er opskrifter på alt det ekstra, der gør en allerede god ret vidunderligt meget bedre.
Ottolenghi Test Køkken præsenterer 75 slags tilbehør og 10 desserter. Tilbehøret præsenteres i en enkelt opskrift, og der er forslag til andre retter, hvor det kan tilføje den ekstra nuance, som gør hele forskellen.
Du kan købe OTK Ottolenghi Test Køkken 2 – Ekstra lækkert online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
3 andre kogebøger af Yotam Ottolenghi
Comfort
Ottolenghi Comfort er den nyeste kogebog fra Yotam Ottolenghi med mere end 100 opskrifter, der forvandler simpel comfort food til lækre smagsoplevelser.
Sammen med tre sultne venner går Yotam på opdagelse i minder fra barndommen og rejser, og udforsker hvad comfort food betyder for dem hver især. De udforsker madens evne til at skabe relationer og minder, og undersøger de fire elementer af comfort: “Hvem vi spiser med”, “Hvorfor vi spiser”, “Hvad vi spiser” og “Hvordan vi spiser”.
Ottolenghi Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad; til de minder, vi skaber og videregiver, fra sted til sted og fra generation til generation. Det er nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager. En skål pasta bliver til karamelliserede løg-orecchiette med hasselnødder og sprød salvie, en varm suppe bliver til ostebrødssuppe med savoykål og cavolo nero, og en tallerken mos bliver til aligot-kartoffelmos med porrer og timian. Det er retter, der føles både nostalgiske og nye, velkendte og friske.
Du kan købe Ottolenghi Comfort online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
SMAG
Mesteren af grøntsagsretter er tilbage!
SMAG er en overdådig grøn kogebog fra stjernekokken Yotam Ottolenghi, som har gjort det til sit kendetegn at forvandle grønne råvarer til innovative smagseksplosioner.
LÆS OGSÅ: Yotam Ottolenghi: Filosoffen der blev stjernekok ved et tilfælde
SMAG består af 100 vegetariske og/eller veganske måltider fordelt på enkle hverdagsretter og mere tidskrævende – men fantastiske – kreationer. Bogen henter inspiration fra alverdens køkkener og byder derfor på opskrifter som aubergine dumplings, kold avocadosuppe med hvidløgsolie, kåltacos med selleri og daddel-barbecuesauce, gnocchi med misosmør og meget andet.
Du kan købe SMAG online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Shelf Love
Da hverdagen i 2020 blev vendt på hovedet, gik Yotam Ottolenghi og holdet i hans testkøkken, OTK, i gang med at skabe opskrifter ud fra det, de havde i køkkenskabe, kølekabe, frysere og spisekamre. Ottolenghis forretninger var lukket, men det førte til den første kogebog OTK, hvor Ottolenghi og hans team videregiver deres erfaringer med at lave god og velsmagende mad med de ingredienser, man har i sit køkken.
For de opdagede, at med know-how og opfindsomhed kan enhver ret få det umiskendelige Ottolenghi-udtryk.
Dette er en kogebog til dig, der ikke er bleg for at plyndre dit køleskab, dine skuffer og se, hvad der gemmer sig bagerst i din fryser. Der kan komme eksklusive madoplevelser ud af alting.
Du kan købe OTK Ottolenghi Test Køkken 1 – Shelf Love online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Find også flere spændende artikler her på bog.dk om Yotam Ottolenghi.
Nysgerrig på mere? Læs om kogebogen Ottolenghi Comfort.
Andre læste også: