Amerikanske romaner Colleen Hoover Fiktion Romantiske bøger

10 smukke Colleen Hoover-citater

colleen hoover, 9. november

Den 9. november udkom 9. november af Colleen Hoover. Bogen er en rørende, smuk og vidunderligt romantisk kærlighedsroman om en pige, der læser mange kærlighedsromaner og en fyr, som drømmer om at blive forfatter. Den perfekte bog for enhver bogelsker!

Herunder kan du læse 10 smukke citater fra læsernes foretrukne romance-forfatter.


colleen hoover, 9. november, det ender med os

“Kærlighed er ikke altid smuk. Nogle gange bruger man al sin tid på at håbe på, at det til sidst vil blive til noget andet. Noget bedre. Og så, før man ved af det, er man tilbage, hvor man startede, og man mistede sit hjerte et sted undervejs.” – Forbandede kærlighed af Colleen Hoover

“Jeg har lært, at man ikke kan fortælle hjertet, hvornår og hvem og hvordan det bør elske. Hjertet gør præcis, som det har lyst til. Det eneste, vi kan kontrollere, er, hvorvidt vi giver vores liv og vores hoveder en chance for at indhente vores hjerter.” – Måske en dag af Colleen Hoover

“Jeg forsøger at skubbe de tre små ord om bagerst i mit hoved, de tre ord, der altid kryber frem, når vi er sammen. Måske en dag …” – Måske en dag af Colleen Hoover

“Om parret finder sammen i slutningen af en bog, er ikke det, der bestemmer, om bogen har en lykkelig slutning eller ej. Så længe de begge to ender med at være lykkelige, er det ret lige meget, om de ender med at være lykkelige sammen.” – 9. november af Colleen Hoover

colleen hoover, 9. november, forbandede kærlighed

“Du vil aldrig kunne finde dig selv, hvis du fortaber dig i en anden.” – 9. november af Colleen Hoover

“Alle mennesker begår fejl. Et menneskes karakter bestemmes ikke af de fejltagelser, vi begår, men af hvordan vi bruger fejltagelserne, så vi lærer noget af dem i stedet for at bruge dem som undskyldninger.” – Det ender med os af Colleen Hoover

“Når man finder kærligheden, så griber man den. Man griber den med begge hænder, og man gør alt i ens magt for ikke at give slip på den. Du kan ikke bare skride fra den og så forvente, at den bliver hængende, indtil du er klar til den.” – 9. november af Colleen Hoover





Nyt fra Colleen Hoover: Heart Bones

Ung kærlighed med udfordringer i rørende Colleen Hoover-roman. Et uforudset dødsfald tvinger Beyah til at bo med sin far i Texas hen over sommeren, selvom hun knapt nok kender ham. Beyahs plan er at holde lav profil og lade sommeren gå af sig selv, men hendes nye nabo Samson vender op og ned på det hele.

På overfladen har Samson og Beyah intet til fælles. Hun kommer fra fattigdom og misrøgt, han kommer fra en familie med rigdom og privilegier. Men én ting har de til fælles: de tiltrækkes af triste ting. Hvilket betyder, at de tiltrækker hinanden. Deres forbindelse er næsten øjeblikkelig og fuldstændig unægtelig, men Beyah og Samson bliver enige om en ukompliceret sommerflirt. Hvad Beyah ikke ved, er at tunge skyer er på vej ind, og at hendes hjerte snart kommer ud i stormvejr.

Du kan købe Heart Bones af Colleen Hoover online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel fra 1. februar.




Verity – Mørkt bedrag

Verity – Mørkt bedrag er en opdateret udgave af den virale thriller fra bestsellerforfatter Colleen Hoover, som inkluderer forfatterens note samt et helt nyt afsluttende kapitel.

Lowen har drømme om at slå igennem som forfatter og får en dag et vildt jobtilbud. Jeremy Crawford, gift med bestsellerforfatteren Verity Crawford, vil hyre Lowen til at færdiggøre de kommende bøger, der er planlagt i en serie, da hans kone ikke længere er i stand til at skrive.

I familien Crawfords hjem gennemgår Lowen Veritys noter for at komme i gang med at skrive. Lowen falder over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver en forfærdelig udlægning af, hvad der skete den skæbnesvangre aften, hvor den lille familie blev ødelagt for altid. Lowen er i tvivl, om hun skal vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet, men i takt med at hendes følelser for ham vokser, ser hun muligheder i, at han kender sandheden.

For uanset hvor hengiven han er overfor sin tilskadekomne hustru nu, vil han så fortsat kunne elske hende?

Du kan købe Verity – Mørkt bedrag online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Det begynder med os

Endelig!

Det begynder med os starter, hvor Det ender med os sluttede — Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører.

Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. kortvideomediet TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært – 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

Du kan købe Det begynder med os online  eller i din lokale boghandel.




9. november

9. november, Lovebooks

Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter.

De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen. Men hvordan kan lykken vare ved, når de om lidt befinder sig i hver deres ende af landet?

I stedet for at indlede et langdistanceforhold med alle dets kompromiser og afsavn beslutter de sig for at mødes på samme dag i november i løbet af de næste fem år – uden at have nogen kontakt resten af året.

Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver hurtigt en inspirationskilde for Bens spirende forfatterdrømme.

Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben – på trods af de stærke følelser, der vokser mellem dem ved hvert eneste møde …

Du kan købe 9. november online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Det ender med os

Det ender med os, Colleen Hoover

En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.

Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.

Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.

Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.

For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.

Du kan købe Det ender med os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Minder om ham

Efter at have afsonet fem år i fængsel vender Kenna tilbage til byen, hvor alt gik galt. Hun håber på at blive genforenet med sin lille datter, men alle i datterens liv virker fast besluttede på at holde Kenna væk lige meget hvor hårdt hun kæmper for at bevise sit værd. Den eneste, som ikke har lukket døren helt er Ledger, den lokale barejer og et af de sidste bindeled mellem Kenna og hendes datter. Samtidig med at kærligheden mellem Ledger og Kenna vokser, forsøger Kenna nu at rydde op i sin fortid.

Colleen Hoovers bøger har altid ramt læserne lige i hjertekulen. Bøgerne ligger højt på listen over de bedste kærlighedsromaner hos Goodreads og de seneste år har hendes bøger gennem BookTok ramt endnu flere læsere. Hashtagget #ItEndsWithUs (da: Det ender med os) har over 500 millioner views på TikTok.

Du kan købe Minder om ham online her eller i den nærmeste boghandel.




Det var altid dig

Morgan Grant og hendes teenagedatter, Clara, kunne ikke være gladere for at være  forskellige. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv gjorde, som ung. Hun måtte nemlig udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og kedelig.

Men de to modstridende personligheder gør det svært at leve under samme tag, hvis det ikke var for Claras fredfyldte far som er familiens anker. Men da han kommer ud for en tragisk ulykke smadres freden og Morgan og Clara må nu kæmpe for at genopbygge deres liv.

Du kan købe Det var altid dig online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Uden håb

Uden håb er en dragende fortælling om Sky og Dean.

#1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman.

I Uden håb følger vi Sky, som møder Dean, der har et blakket ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig.

Sky ved, at hun ikke bør nærme sig Dean, men han er vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Forholdet udvikler sig, og langsomt finder Sky ud af, at Dean har hemmeligheder for hende. Da de slipper ud, påvirker de Sky, så hun er forandret for evigt.

Du kan købe Uden håb online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Altid håb

I opfølgeren til Colleen Hoovers #1 New York Times bestseller Uden håb (Hopeless 1) er det den charmerende fyr Dean Holder, der fortæller sin version af historien om Sky og deres forhold.

I Altid håb får man et indblik i Deans følelsesliv og alt det, han er formet af. Det viser sig, at Dean er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse.

Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.

Du kan købe Altid håb online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Tilstå

Tilstå, Colleen Hoover

Tilstå er en gribende og dramatisk fortælling om kærlighed og stærke følelser.

Auburn Reed går målbevidst efter sin drømme og har planlagt sit liv ned i mindste detalje.

Men da hun tager et job i et atelier i Dallas og møder den gådefulde kunstner Owen Gentry, kan hun ikke lade være med at falde for ham.

Auburn finder dog langsomt ud af, at Owen gemmer på store hemmeligheder – så store, at de kan risikere at ødelægge deres forhold og alt, hvad der er vigtigt for Auburn.

Det eneste, der kan redde deres forhold, er at tilstå.

Du kan købe Tilstå online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Forbandede kærlighed

Da Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex.

De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.

Du kan købe Forbandede kærlighed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.