10 bøger med flotte forsider, du bare må læse #LRlæser2019

Vil du have ny inspiration til læseoplevelserne i 2019? Vær med i Lindhardt og Ringhofs store læseudfordring #LRlæser2019

Vi har en ambition om at læse 30 forskellige bøger i 2019. Og vi håber, at du vil være med.

For at give inspiration til læsningen, bringer vi her forslag til kategorien ”En bog med et flot omslag”.

Se hele listen med læsemål og læs mere om #LRlæser2019 her, hvor du også kan finde en printvenlig version, så du kan krydse af, efterhånden som du når dine mål.

#LRlæser2019


1001 nats eventyr

1001 nats eventyr

Yndefulde kærlighedshistorier, groteske rædselsfortællinger, moralske fabler, drabelige slægtsfejder og erotiske underfundigheder. 1001 nats eventyr har det hele og har begejstret generationer af læsere verden over.

Den smukke forside sætter den helt rette stemning med sit eksotiske og orientalske islæt med guld på mørkeblå baggrund. Det er dygtige Simon Lilholt fra Imperiet der står bag designet.

Du kan købe 1001 nats eventyr her eller hos din lokale boghandler.




Elizabeth Macneal: Dukkeværkstedet

Dukkeværkstedet

Dukkeværkstedet sammenflettes fattigdom og elendighed med kvindefrigørelse, kunst og videnskab i en både rørende og spændingsfyldt kærlighedshistorie.

Forsiden prydes af en glasklokke fyldt med kuriosa med 1850’ernes London i baggrunden. Det er Katie Took der står bag designet til den originale udgivelse som her er lavet i en dansk version af eyelab.dk. Når man åbner bogen mødes man derudover af en sværm af sommerfugle på forsatspapiret.

Du kan købe Dukkeværkstedet her eller hos din lokale boghandler.




Lewis Carroll: Alice i Eventyrland & Gennem spejlet

Alice i Eventyrland & Gennem Spejlet

Med kærlighed for sproglige finurligheder og en handling fuld af uforudsigeligheder, er historierne om Alice et ironisk og humoristisk portræt af den victorianske tidsalders selvretfærdighed og normer.

Med en snirklet skrifttype og små finurlige ting fra historien som f.eks. kattens hale, uret og den høje hat. Skabes der på enkelt vis en fin kobling mellem forsiden og de kendte fortællinger. Simon Lilholt fra Imperiet har lavet omslaget til denne smukke genudgivelse.

Du kan købe Alice i Eventyrland & Gennem Spejlet her eller hos din lokale boghandler.




Sarah Perry: Uhyret i Essex

Uhyret i Essex

I Uhyret i EssexUhyret i Essex forener forfatter Sarah Perry på mesterlig vis slangende uhygge med tro, videnskab og usagt kærlighed. Romanen er blevet sammenlignet med at læse Charles Dickens.

Blomster og blade er strøet over dette flotte omslag sammen med en slange der snor sig. Et drys af blåt folie giver desuden en fin changerende effekt alt efter hvordan lyset rammer omslaget. Det er eyelab.dk der står for den danske udgave efter originaldesign af Peter Dyer.

Du kan finde Uhyret i Essex som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.




Jane Austen: Mansfield Park

10 bøger med flotte forsider, du bare må læse #LRlæser2019

Mansfield Park bliver betragtet som Jane Austens mest modne, komplekse og kontroversielle roman med hendes undersøgelse af social position og moralsk integritet.

Lene Perez har stået for omslaget til alle de flotte genudgivelser af Jane Austens romaner. De er holdt i hver sin douce farve med fine, delikate mønstrer på.

Du kan købe Mansfield Park her eller hos din lokale boghandler.





Merete Pryds Helle: Vi kunne alt

Vi kunne alt

En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne. Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhed sluttede, men vi er inde hos familiens Pryds’ naboer, hvor en anden historie udspiller sig.

Forsiden prydes af en fugl der mæsker sig i bær på en hvidtjørngren. Det er Julia Mannings fine linoleumstryk ”December Quarry” (2010) som Anne Marie Ploug og Christian Ramsø fra We are Popular, der har skabt det flotte cover.

Du kan købe Vi kunne alt her eller i din nærmeste boghandel.




Brit Bennett: Mødrene

Mødrene

Mødrene er en roman om ambitioner, venskab, kærlighed og om en stor hemmelighed i et lille samfund. Nadia mister sin mor til et forfærdeligt selvmord, hvilket ændrer hendes liv. Midt i sorgen finder hun trøst i et tæt venskab med Aubrey og en flirt med den charmerende Luke. Sammen træffer de et valg, der skal vise sig at få store konsekvenser, og som hjemsøger dem alle tre i mange år efter.

Den farverige forside med profilen af en kvinde med et næsten symbolsk udtryk at livet består af mange lag, er skabt til original udgivelsen af Rachel Willey og lavet i den danske version af Imperiet.

Du kan købe Mødrene her eller hos din lokale boghandler.




Anne Franks dagbog

Anne Franks dagbog

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig. Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog.

Det er en simpel men effektiv idé at lave et omslag der ligner en rigtig dagbog – naturligvis også med billedet af en lås i naturlig størrelse. Og som en ekstra fin detalje har smudsomslaget en grov tekstur der giver følelsen af tekstil. Det er Lars Ole Nielsen fra Remote Grafik der står bag designet.

Du kan købe Anne Franks dagbog her eller hos din lokale boghandler.




Tom Wolfe: Forfængelighedens bål

Forfængelighedens bål

Forfængelighedens bål er en skånselsløs satire over den amerikanske skinverden, som medierne og magthaverne i fællesskab har skabt. Baggrunden er New York i 1980’erne, og hovedpersonen er en ung børsmægler, der tilfældigt bliver offer for systemet.

New Yorks skyline i sølv mod en mørkeblå himmel, er en stilren nydelse at kigge på. Det er Simon Lilholt fra Imperiet, der har designet omslaget.

Du kan købe Forfængelighedens bål her eller hos din lokale boghandler.




Leonora Christina Skov: Champagnepigen

Champagnepigen

Champagnepigen er Leonora Christina Skovs gennembrudsroman fra 2007. Et sansemættet portræt af et ægteskab i krise og en samtids-thriller fra den erotiske besættelses overdrev. Den skildrer et morads af svigt og seksuel udnyttelse og åbner for overvejelser om placering af skyld og ansvar.

På forsiden ses et selvportræt af fotografen Elle Moss, som går igen på flere Leonora Christina Skovs bøger. Omslaget til denne genudgivelsen er lavet i et samarbejde mellem forfatteren selv og Simon Lilholt fra Imperiet.

Du kan købe Champagnepigen her eller hos din lokale boghandler.