Anne-Marie Vedsø Olesen Danske romaner Fantasy og dystopi

VØLVENS VEJ solgt til filmatisering

Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste roman VØLVENS VEJ er blevet købt til filmatisering af Apple Tree Productions.


“Allerede på udgivelsesdagen begyndte telefonen at kime: Hele tre seriøse filmselskaber var interesserede i at erhverve filmrettighederne til Vølvens vej. Det betød, at forlaget og jeg kunne kigge grundigt på, hvem der rent faktisk havde konkrete planer om filmatisering, og ikke blot ville hvile på guldet som dragen Smaug,” fortæller Anne-Marie Vedsø Olesen.

LÆS OGSÅ: Vølvens vej. Thor og Odin bliver overhalet af kvinderne

Hun endte med at indgå kontrakt med Piv Bernths Apple Tree Productions, som er 51 pct. ejet af britiske ITV, en magtfuld international aktør. Piv Bernth står bag megasucceser som Forbrydelsen og Nikolaj og Julie.

Hvornår kommer næste sæson?

“Det er en pageturner. Jeg fik straks fat på bogen og læste den over stok og sten – det samme gjaldt alle andre her, som lånte bogen efter mig. Først og fremmest er den vanvittigt velfortalt og har en fantastisk spændende hovedkarakter. Og så er den forankret i virkeligheden – man lærer virkeligt meget om nordisk mytologi. Den har alle kvaliteterne til en TV-serie – så snart man har læst, tænker man: Hvornår kommer næste sæson,” siger Piv Bernth.

Hun fortæller, at Apple Tree Productions forventer at finde forfattere til TV-serien og gå i gang med udviklingen inden for få måneder.

Udgives på 8 sprog

“Vølvens Vej 1 – Snehild”, som Weekendavisen kaldte “velskrevet, velresearchet, original og fundamentalt spændende”, handler om Snehild, der kommer til verden under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen. 

Snehild er første bind af den stort anlagt trilogi Vølvens vej, der lanceres internationalt af Saga Originals, som udgiver trilogien digitalt på 8 forskellige sprog.

Læs mere om Anne-Marie Vedsø Olesen her.




Nyeste bog i serien: Misteltenen

VØLVENS VEJ solgt til filmatisering

⭐⭐⭐⭐⭐ – “Et strålende eventyr-mytologisk drama” – JYLLANDS-POSTEN

⭐⭐⭐⭐⭐ – “Nervepirrende og medrivende” – KRISTELIGT DAGBLAD

“Anne-Marie Vedsø Olesen rammer plet” – INFORMATION

Misteltenen er anden bog i Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder Snehild og udkom i 2021.

Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. Hun er dødssyg, men klamrer sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned.

I Helheim opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.

En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.

Du kan købe Vølvens vej – Misteltenen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Snehild

VØLVENS VEJ solgt til filmatisering

VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – KRISTELIGT DAGBLAD

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE

“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN

“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Køb Vølvens vej online, fx hos Bog&Ide, eller find den i din foretrukne boghandler.




Glæd dig til Vølvens vej 3: Ulvegabet

VØLVENS VEJ solgt til filmatisering

❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt”  – KRISTELIGT DAGBLAD

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE

“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN

I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.

Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.

Du kan købe Ulvegabet online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.