Fagbøger Louisa Lorang Mad og drikke Madværkstedet Vegetariske og veganske kogebøger Vegetarkogebog

Vegetariske forårsruller med sauterede svampe: Grøn mad til hele familien

Vegetariske forårsruller fra Grøn mad til hele familien

Forårsruller er super lækre, og man kan komme hvad som helst i dem. Denne opskrift fra Lisbeth Østergaard og Louisa Lorangs kogebog Grøn mad til hele familien byder på sprøde vegetariske forårsruller med sauterede svampe i.

Man kan komme hvad som helst i forårsruller. I denne opskrift på vegetariske forårsruller har Louisa Lorang brugt svampe. Det er hendes unger ellers ikke så vilde med – men Louisa har hakket svampene, så de har samme konsistens som kød. Og smagsmæssigt bidrager svampene med umami.

Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard har testet alle opskrifterne i Grøn mad til hele familien på deres børn og mænd, og har i bogen samlet favoritterne på velsmagende grønne retter til hele familien, heriblandt denne opskrift på lækre vegetariske forårsruller.

LÆS OGSÅ: Grøn mad til hele familien: Lækre veggie pizzasnegle


Ingredienser

Ca. 20 styk

250 g champignon
1 løg
2 fed hvidløg
1 spidskål
2-3 gulerødder
1 spsk. hakket ingefær
4-5 spsk. soja
1 tsk. sukker

Desuden

2 spsk. mel
1-2 spsk. koldt vand
1 pakke forårsrulledej
olie til at stege i

Tilbehør

soja
evt. sød chilisauce


Vegetariske forårsruller fra Grøn mad til hele familien

Fremgangsmåde

Hak champignon, løg og hvidløg. Sauter det hele i lidt olie i en stor gryde ved høj varme. Det må gerne få 6-7 minutter, til champignonerne er gyldne og har smidt deres væde.

Snit spidskålen fint, og riv gulerødderne, eller snit dem i julienne (helt tynde stave). Kom kål og gulerødder i gryden med champignonerne, og lad det hele sautere i 5-6 minutter. Tilsæt hakket ingefær og soja, og smag til med sukker. Kog fyldet op. Kom det i en si, og lad det dryppe af, mens det også køler en smule af.

Rør mel og vand sammen til en melklister. Lav en forårsrulle ad gangen: Læg et stykke forårsrulledej på bordet med et hjørne ned mod maven. Kom ca. 1 ½ spsk. fyld på, og rul en enkelt gang nede fra maven. Fold siderne ind, rul færdigt, og luk med melklister.

Steg rullerne i olie på en pande ved middelhøj varme, eller pensl dem med lidt olie, og bag dem ved 200 grader i ovnen i ca. 10 minutter, til de er sprøde og gyldne. Server forårsrullerne med soja og eventuelt sød chilisauce.

LOUISAS TIP Forårsruller kan nemt fryses. Rul dem, og frys dem i et lag (de må ikke røre hinanden). Når de er helt frosne, kan du samle dem i bøtter. Steg dem i ovnen direkte fra frost ved 180 grader i ca. 20 minutter, eller til de er gyldne og gennemvarme.


Grøn mad til hele familien af Lisbeth Østergaard & Louisa Lorang

Vegetariske forårsruller med sauterede svampe: Grøn mad til hele familien

Grøn mad til hele familien får du inspiration til sunde, grønne måltider.

Bogen viser, hvordan du nemt tilsætter flere grøntsager i helt enkle hverdagsretter, og indeholder 100 opskrifter i alt på både vegetariske og veganske måltider, til morgen, middag, aften samt opskrifter på små snacks og søde sager.

LÆS OGSÅ: Grøn mad til hele familien: Lækker browniebar med bær

Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard har til sammen fem børn  i meget forskellige aldre. De har testet opskrifterne på både børn og mænd, og har samlet favoritter og deres bedste opskrifter på velsmagende grønne retter til hele familien.

I bogen får du blandt andet opskrifter på vafler, lavet på sød kartoffel, grønne smoothies, chunky monkey bowl, creamy spinat pasta, græskarsuppe med popcorn og æbler, sweet potato nuggets, forårsruller, grønne pizzasnegle og meget mere.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dine børn til at spise grønt

Køb Grøn mad til hele familien online her eller i din nærmeste boghandel fra d. 14. juni.