Lindhardt og Ringhof mindes netop afdøde Uffe Ellemann-Jensen med det kapitel, han skrev til en bog om forlagets 50 ürs jubilÌum i 2021.
Første gang jeg besøgte Lindhardt og Ringhof, var for nÌsten halvtreds ür siden. Min norske svoger havde skrevet en bog, som var blevet en bestseller i Norge, og min kone Alice og jeg blev inviteret pü besøg hos de to nybagte forlagsdirektører sammen med Alices søster Rise og hendes mand Dagfinn Grønoset.
Vi mødtes i det meget lille kontor i Latinerkvarteret, som var bemandet af de to nybagte direktører og deres hustruer. Mødet førte til, at Rise oversatte Anna i ødemarka til dansk, og i 1973 udkom den hos L&R med efterskrift af Sigfried Lenz. Bogen solgte godt i Danmark, selvom den er meget ânorskâ. I Norge solgte den over 160.000 eksemplarer og blev oversat til 15 sprog.
Reddede familiens økonomi
PĂĽ det tidspunkt var jeg selv begyndt at skrive bøger, som jeg udgav hos Jokum Smith pĂĽ Forlaget Forum â og han var lidt smĂĽsur pĂĽ mig over, at jeg ikke havde sørget for at kapre den norske bestsellerforfatter til ham.
Der fulgte en lang pause i mit bogskriveri, men sĂĽ kom Hans Morten Rubin, der var idĂŠmand for Aschehoug, med en god idĂŠ til en slags erindringsbog om mine ĂĽr i politik. Det blev til Din egen dag er kort med en titel inspireret af Jeppe AakjĂŚrs âHistoriens Sangâ fra Rugens Sange â og den blev naturligvis udgivet pĂĽ Aschehoug. Bogen blev solgt i over 70.000 eksemplarer, og det reddede familiens privatøkonomi. Den sĂŚlger stadig drypvis som e-bog â nu (naturligvis) hos Lindhardt og Ringhof.
Bidt af en gal lystfisker
NĂŚste forlag var Gyldendal, hvor den unge Lars Boesgaard var fagbogsdirektør. Lars havde gĂĽet i klasse med min ĂŚldste søn, og sĂĽ var han bidt af en gal lystfisker. Det førte blandt andet til en bog hos ham om mit liv som lystfisker â Ude med snøren â fisk og mennesker, jeg har mødt.
PĂĽ Gyldendal var der tradition for, at man kĂŚlede for forfatterne ved at invitere til middage pĂĽ et af hovedstadens kulinariske templer, isĂŚr Kong Hans â men Lars fik en meget bedre idĂŠ, nĂĽr det gjaldt sĂŚrlige forfattere, som var bidt af lystfiskerbacillen: Han inviterede pĂĽ fisketure, bĂĽde rundt i Danmark og andetsteds. Det vildeste, han bød pĂĽ, var en laksetur til Deveron i det østlige Skotland. For en sikkerheds skyld var Gyldendals økonomidirektør med, ellers var den tur nok ikke sluppet gennem nĂĽleøjet. SĂĽ vi drog fem glade fiskere af sted â Lars, Kjeld Hillingsø, økonomidirektøren, redaktøren, og it-chefen Cliff Hansen (som skulle vĂŚre chauffør, fordi han var vant til venstrekørsel) og mig.
Ingen af os fangede noget, selvom jeg havde gode og givtige minder fra tidligere fisketure til Deveron, men vi havde en hyggelig tur i det pragtfulde skotske landskab. Det vil sige: Vores ghillie fangede en laks en aften, efter at vi var gĂĽet i gang med middagen, for han mente at have set en fisk under den gamle bro i Deveron â og han skal vĂŚre glad for, at vi ikke smed ham i floden, da han nĂŚste morgen begyndte at prale med sin fangst.
Fortsatte fisketurene
SĂĽ gik Lars til Lindhardt og Ringhof, som trĂŚngte til en kĂŚrlig og fast hĂĽnd. Og naturligvis fulgte jeg med, isĂŚr da han fortsatte den gode tradition med fisketure. Det blev senest til en fortsĂŚttelse af erindringsbogen om mine ĂĽr i politik, nu om mine ĂĽr efter politik â igen med en titel hentet hos Jeppe AakjĂŚr: Som blad i høst â og sĂĽ blev det til flere herlige fisketure, isĂŚr pĂĽ Ăresund.
Vi fandt hurtigt frem til den ideelle model: Lars lejede en fiskebĂĽd, og vi drog af sted efter torsk, sild, makrel, hornfisk, og hvad der nu var at gĂĽ efter.
Lars levede til fulde op til forlagsstifteren Otto B. Lindhardts ord â âVi er der for forfatternes skyldâ â og inviterede forfattere, der enten var øvede lystfiskere eller havde lyst til at forsøge sig pĂĽ vandet. Det var hver gang herlige gensyn med de gode navne fra forlagets âstaldâ af spĂŚndende forfattere: Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld og Anne-Cathrine Riebnitzsky â og naturligvis Kjeld og Cliff, der var fulgt med over pĂĽ L&R for at sĂŚtte skub i e-bøgerne.
Ved siden af fiskeriet blev det til givende samtaler i havnen pĂĽ Hven, hvor vi spiste medbragte laksemadder fra Larsâ køkken med en dram eller to. Som trĂŚnet havfisker i heldragt ved man, hvor dumt det er at drikke for meget øl pĂĽ sĂĽdan en fisketur, isĂŚr nĂĽr det er koldt.
Det er imponerende, at Lars holdt fast i traditionen, selvom han havde hĂŚnderne fulde pĂĽ forlaget. Og imponerende, hvordan han fik skuden rettet op. Nye initiativer, fremsynet politik med hensyn til e-bøger â og sandelig, om det ikke i dag kan ses pĂĽ bundlinjen.
Torskene kan bare komme an
Med ĂĽrene er de to ĂŚldste deltagere i fisketurene blevet lidt affĂŚldige. Jeg er i hvert fald. Og min mangeĂĽrige fiskekammerat Kjeld er heller ikke sĂĽ omkringfarende som tidligere.
Men vi har fundet ud af at indrette os: Kjeld har en fast plads bag ved styrehuset, hvor han klemmer sig inde mellem styrehus og skorsten, sĂĽ fĂĽr han bĂĽde støtte og varme, mens han hiver fisk om bord â og jeg sĂŚtter mig pĂĽ et skylight med begge ben solidt plantet pĂĽ rĂŚlingen. Og sĂĽ kan torskene bare komme an.
En af de mest spĂŚndende oplevelser var, da vi sĂĽ en tun vende i overfladen pĂĽ højde med Hven. TĂŚnk engang, hvis vi nĂĽr at opleve, nĂĽr tunen igen stĂĽr ind i Ăresund i store stimer. For det vil ske, det er vi helt sikre pĂĽ. Og Lars â der foruden sit talent for forlagsvirksomhed har en baggrund som fiskebiolog â giver os ret.
Slag pĂĽ klokken
Nür vi sejler af sted, og skipper ser fisk pü ekkoloddet, stopper han büden og ringer med klokken. Og nür der er tomt igen under büden, ringer han som tegn pü, at nu skal vi rulle snørerne ind. Nür dagens fiskeri er slut, og turen skal gü tilbage til havnen, mens der renses fisk til mügernes udelte begejstring, markeres det med korte, kraftige slag pü klokken.
Jeg stoler pĂĽ, at der ikke er ringet af endnu. NĂĽr coronaen har forladt vore farvande, mĂĽ der vĂŚre masser af torsk, som bare venter pĂĽ at fĂĽ smidt en pirk i hovedet. SĂĽ jeg har skippers klokke ringende inde i hovedet som en pĂĽmindelse om, at der er bedre tider forude.
Lindhardt og Ringhof mindes netop afdøde Uffe Ellemann-Jensen med det kapitel, han skrev til en bog om forlagets 50 ürs jubilÌum i 2021.
Første gang jeg besøgte Lindhardt og Ringhof, var for nÌsten halvtreds ür siden. Min norske svoger havde skrevet en bog, som var blevet en bestseller i Norge, og min kone Alice og jeg blev inviteret pü besøg hos de to nybagte forlagsdirektører sammen med Alices søster Rise og hendes mand Dagfinn Grønoset.
Vi mødtes i det meget lille kontor i Latinerkvarteret, som var bemandet af de to nybagte direktører og deres hustruer. Mødet førte til, at Rise oversatte Anna i ødemarka til dansk, og i 1973 udkom den hos L&R med efterskrift af Sigfried Lenz. Bogen solgte godt i Danmark, selvom den er meget ânorskâ. I Norge solgte den over 160.000 eksemplarer og blev oversat til 15 sprog.
Reddede familiens økonomi
PĂĽ det tidspunkt var jeg selv begyndt at skrive bøger, som jeg udgav hos Jokum Smith pĂĽ Forlaget Forum â og han var lidt smĂĽsur pĂĽ mig over, at jeg ikke havde sørget for at kapre den norske bestsellerforfatter til ham.
Der fulgte en lang pause i mit bogskriveri, men sĂĽ kom Hans Morten Rubin, der var idĂŠmand for Aschehoug, med en god idĂŠ til en slags erindringsbog om mine ĂĽr i politik. Det blev til Din egen dag er kort med en titel inspireret af Jeppe AakjĂŚrs âHistoriens Sangâ fra Rugens Sange â og den blev naturligvis udgivet pĂĽ Aschehoug. Bogen blev solgt i over 70.000 eksemplarer, og det reddede familiens privatøkonomi. Den sĂŚlger stadig drypvis som e-bog â nu (naturligvis) hos Lindhardt og Ringhof.
Bidt af en gal lystfisker
NĂŚste forlag var Gyldendal, hvor den unge Lars Boesgaard var fagbogsdirektør. Lars havde gĂĽet i klasse med min ĂŚldste søn, og sĂĽ var han bidt af en gal lystfisker. Det førte blandt andet til en bog hos ham om mit liv som lystfisker â Ude med snøren â fisk og mennesker, jeg har mødt.
PĂĽ Gyldendal var der tradition for, at man kĂŚlede for forfatterne ved at invitere til middage pĂĽ et af hovedstadens kulinariske templer, isĂŚr Kong Hans â men Lars fik en meget bedre idĂŠ, nĂĽr det gjaldt sĂŚrlige forfattere, som var bidt af lystfiskerbacillen: Han inviterede pĂĽ fisketure, bĂĽde rundt i Danmark og andetsteds. Det vildeste, han bød pĂĽ, var en laksetur til Deveron i det østlige Skotland. For en sikkerheds skyld var Gyldendals økonomidirektør med, ellers var den tur nok ikke sluppet gennem nĂĽleøjet. SĂĽ vi drog fem glade fiskere af sted â Lars, Kjeld Hillingsø, økonomidirektøren, redaktøren, og it-chefen Cliff Hansen (som skulle vĂŚre chauffør, fordi han var vant til venstrekørsel) og mig.
Ingen af os fangede noget, selvom jeg havde gode og givtige minder fra tidligere fisketure til Deveron, men vi havde en hyggelig tur i det pragtfulde skotske landskab. Det vil sige: Vores ghillie fangede en laks en aften, efter at vi var gĂĽet i gang med middagen, for han mente at have set en fisk under den gamle bro i Deveron â og han skal vĂŚre glad for, at vi ikke smed ham i floden, da han nĂŚste morgen begyndte at prale med sin fangst.
Fortsatte fisketurene
SĂĽ gik Lars til Lindhardt og Ringhof, som trĂŚngte til en kĂŚrlig og fast hĂĽnd. Og naturligvis fulgte jeg med, isĂŚr da han fortsatte den gode tradition med fisketure. Det blev senest til en fortsĂŚttelse af erindringsbogen om mine ĂĽr i politik, nu om mine ĂĽr efter politik â igen med en titel hentet hos Jeppe AakjĂŚr: Som blad i høst â og sĂĽ blev det til flere herlige fisketure, isĂŚr pĂĽ Ăresund.
Vi fandt hurtigt frem til den ideelle model: Lars lejede en fiskebĂĽd, og vi drog af sted efter torsk, sild, makrel, hornfisk, og hvad der nu var at gĂĽ efter.
Lars levede til fulde op til forlagsstifteren Otto B. Lindhardts ord â âVi er der for forfatternes skyldâ â og inviterede forfattere, der enten var øvede lystfiskere eller havde lyst til at forsøge sig pĂĽ vandet. Det var hver gang herlige gensyn med de gode navne fra forlagets âstaldâ af spĂŚndende forfattere: Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld og Anne-Cathrine Riebnitzsky â og naturligvis Kjeld og Cliff, der var fulgt med over pĂĽ L&R for at sĂŚtte skub i e-bøgerne.
Ved siden af fiskeriet blev det til givende samtaler i havnen pĂĽ Hven, hvor vi spiste medbragte laksemadder fra Larsâ køkken med en dram eller to. Som trĂŚnet havfisker i heldragt ved man, hvor dumt det er at drikke for meget øl pĂĽ sĂĽdan en fisketur, isĂŚr nĂĽr det er koldt.
Det er imponerende, at Lars holdt fast i traditionen, selvom han havde hĂŚnderne fulde pĂĽ forlaget. Og imponerende, hvordan han fik skuden rettet op. Nye initiativer, fremsynet politik med hensyn til e-bøger â og sandelig, om det ikke i dag kan ses pĂĽ bundlinjen.
Torskene kan bare komme an
Med ĂĽrene er de to ĂŚldste deltagere i fisketurene blevet lidt affĂŚldige. Jeg er i hvert fald. Og min mangeĂĽrige fiskekammerat Kjeld er heller ikke sĂĽ omkringfarende som tidligere.
Men vi har fundet ud af at indrette os: Kjeld har en fast plads bag ved styrehuset, hvor han klemmer sig inde mellem styrehus og skorsten, sĂĽ fĂĽr han bĂĽde støtte og varme, mens han hiver fisk om bord â og jeg sĂŚtter mig pĂĽ et skylight med begge ben solidt plantet pĂĽ rĂŚlingen. Og sĂĽ kan torskene bare komme an.
En af de mest spĂŚndende oplevelser var, da vi sĂĽ en tun vende i overfladen pĂĽ højde med Hven. TĂŚnk engang, hvis vi nĂĽr at opleve, nĂĽr tunen igen stĂĽr ind i Ăresund i store stimer. For det vil ske, det er vi helt sikre pĂĽ. Og Lars â der foruden sit talent for forlagsvirksomhed har en baggrund som fiskebiolog â giver os ret.
Slag pĂĽ klokken
Nür vi sejler af sted, og skipper ser fisk pü ekkoloddet, stopper han büden og ringer med klokken. Og nür der er tomt igen under büden, ringer han som tegn pü, at nu skal vi rulle snørerne ind. Nür dagens fiskeri er slut, og turen skal gü tilbage til havnen, mens der renses fisk til mügernes udelte begejstring, markeres det med korte, kraftige slag pü klokken.
Jeg stoler pĂĽ, at der ikke er ringet af endnu. NĂĽr coronaen har forladt vore farvande, mĂĽ der vĂŚre masser af torsk, som bare venter pĂĽ at fĂĽ smidt en pirk i hovedet. SĂĽ jeg har skippers klokke ringende inde i hovedet som en pĂĽmindelse om, at der er bedre tider forude.
LĂŚs mere her:
Andre lĂŚste ogsĂĽ: