I bogen Kan man tænke sig rask? har Thomas Breinholt interviewet førende forskere og fremlægger videnskaben om, hvordan vores sind og krop påvirker hinanden. Bogen handler om årtiers forskning i kroppens selvhelbredende kræfter. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme. Og om mennesker, der har oplevet overraskende helbredelser.
Mange danskere kan huske øjeblikket da et glasbord splintrede for rullende kamera under en åndeuddrivelse i tv-serien Åndernes Magt på TV 2 Zulu og her var det Thomas Breinholt, som var den undrende tilrettelægger, ligesom han senere har filmet og dokumenteret langt flere tilsyneladende uforklarlige helbredelser i forbindelse med forskellige tv-programmer på både DR og TV 2. Oprindeligt er han uddannet agronom, men er i dag fakta- og dokumentarchef på TV 2.
I alle årene har Thomas med sin dybe forankring i rationaliteten og et naturvidenskabeligt verdensbillede ikke kunnet slippe spørgsmålene om, hvad der egentlig skete inde i de medvirkende i Åndernes Magt. Var der videnskabelige forklaringer på det?
”I den første del af rejsen ledte jeg efter svar i det etablerede sundhedssystem, og jeg opdagede, at der hele tiden foregår forbløffende helbredelser i nogle af de behandlinger, vi giver patienter. Forbløffende, fordi det viser sig hverken at være medicinen eller operationerne, der primært virker, men derimod de positive forventninger til behandlingen, som miljøet på hospitalerne og lægerne skaber for patienterne”, fortæller Thomas, som i bogen undersøger og interviewer verdens førende forskere og inddrager en lang række videnskabelige undersøgelser af placebo.
Placeboeffektens stærke kræfter
En af bogens første cases om placebo er fra 1950erne og tager udgangspunkt i et kemisk sennepsgasmolekyle, som ellers mest var kendt fra slagmarken, men som førte til verdens første kemoterapi. Det satte gang i jagten på nye stoffer til bekæmpelse af kræft og et af de lovende var stoffet Krebiozen, der kunne være en mulig mirakelkur. Amerikanske læger blev oversvømmet af opringninger fra kræftpatienter og en af de meget insisterende var Mr. Wright. Han havde en meget fremskreden kræft i lymfekirtlerne, med meget store tumorer i halsen, armhulerne, skridtet, maven og i brystet. Da vi møder ham i bogen ånder han gennem en iltmaske og er i det absolut terminale stadie.
I modsætning til lægerne har Mr. Wright ikke mistet håbet. Han har læst om mirakelmidlet Krebiozen i aviserne og får overtalt testlægen dr. West til at få medicinen:
Thomas Breinholt.
”En fredag får Mr. Wright den sidste af de 12 test-mængder lægen har fået tildelt. Da han får injektionen med Krebiozen ligger han febril, bundet til sengen og gisper efter vejret. Dr. West går på weekend i fuld overbevisning om, at det er sidste gang han har set Mr. Wright, men da han møder ind på hospitalet mandag går Mr. Wright rundt på afdelingen og snakker med alle. Alle de andre Krebiozen-patienter har ingen virkning af medicinen, men Mr. Wright er i mirakuløs bedring. Hans tumorer er begyndt at skrumpe. I den følgende uge får han 2 indsprøjtninger og efter 10 dage kan han udskrives”, fortæller Thomas Breinholt og fortsætter:
”I løbet af et par måneder begynder aviserne igen at skrive om Krebiozen og den nedslående nyhed er, at stoffet ingen effekt har. De dårlige nyheder giver Mr. Wright et akut tilbagefald. Dr. West, som på tætteste hold har set den mirakuløse helbredelse beslutter sig for, at lyve for patienten i en god sags tjeneste. Han overbeviser Mr. Wright om, at stoffet er virksomt og giver ham en ny indsprøjtning. Der er kun vand i sprøjten, men effekten er om muligt endnu større end første gang og sygdommen forsvinder med lynets hast. Tumorerne skrumper ind og Mr. Wright bliver rask. Da den endelige vurdering af Krebiozen fra American Medical Association kommer og bliver gengivet i aviserne er den negativ. Midlet er virkningsløst. Da Mr. Wright læser det bliver hans sidste håb endegyldigt slukket. To dage senere dør han”, fortæller Thomas og slår fast, at det blot er et enkelt af bogens mange eksempler på placeboeffektens stærke kræfter.
Den hvide kittels forbandelse
I bogens anden del ser forfatteren nærmere på placeboeffektens onde tvilling, noceboeffekten. Nocebo er latin og betyder ”jeg vil skade”. Hvor placebo aktiveres ved positive forventninger, håb og tillid aktiveres nocebo af det modsatte. Voodoo er derfor en ekstrem form for nocebo, hvor en forbandelse, man tror på, fratager den ramte alt håb og skaber forventninger om snarlig død.
”Sammenligningen med en forbandelse er ikke helt hen i vejret, når vi f.eks. får en alvorlig kræftdiagnose, der er leveret af en læge med høj troværdighed. Det er dokumenteret, at der opstår ganske kraftige noceboeffekter i forbindelse med meldinger om livstruende kræft – ligesom ved voodooforbandelser”.
I så fald skulle man jo kunne dø af diagnosen alene og man ville også forvente, at jo værre prognosen for sygdommen så ud jo større var risikoen for at do en voodoo-død. Er der så nogen beviser for det?
”Det er præcis hvad et svensk forskerteam sætter sig for at undersøge i 2012. De trawler sig igennem mere end 6 millioner svenskeres sundhedsdata i perioden fra 1991 – 2006 for at se hvad der sker når en læge ”bone-pointer” en patient med en kræftdiagnose. Det er en meget omfattende undersøgelse og hvis vi hopper direkte til resultaterne så viser det sig at ja – man kan godt dø af en diagnose alene – hvis den er skræmmende nok”, forklarer Thomas og fortsætter:
”Det viser sig, at stærke negative forventninger til en behandling eller vores livssituation kan sætte en fysiologisk reaktion i gang i os. Er chokket stort nok, kan det bogstaveligt talt få vores hjerter til at stoppe. Hvis faren derimod føles kronisk, kan negative forventninger føre os ind i en slags udmattelsesfase, der som en langsom voodoo-forbandelse skaber kroniske sygdomme og for tidlig død”.
En af de ting som overraskede forfatteren mest i arbejdet med bogen er at traumer i så høj grad kan være kilder til fysisk sygdom:
”Jeg opdagede, at vores sind kan forandres af traumer og ændre vores adfærd og skabe store sociale problemer, misbrug og psykisk og fysisk sygdom. At barndomstraumer i særdeleshed kan trække lange sorte tråde resten af livet og forårsage sygdomme og elendighed. Men også pludseligt opståede voksentraumer kan skabe alvorlig sygdom, hvis de ikke bliver behandlet”, slår Thomas fast.
”Nøglen til at forstå, hvordan disse negative oplevelser omsættes til sygdom, er et stress- og immunsystem, der blev designet til at beskytte os imod akutte fysiske farer i forhistoriske klansamfund.”
“Vores system reagerer, som om vi bliver angrebet af hyæner eller spyd, når vi møder social og psykologisk modgang i den moderne verden. Et immunsystem i konstant krigsberedskab slider voldsomt på kroppen og sandsynligvis også psyken, hvis det står på for længe,” siger Thomas Breinholt.
Kan man tænke sig rask?
I den sidste del af bogen forklarer forfatteren, at vi også kan trække udviklingen den anden vej. At der findes en lang række måder, hvorpå vi kan lære at dæmpe og berolige vores stresssystem og derigennem bringe immunsystemet ud af inflammationstilstanden igen.
”Her har den sociale healing en betydelig effekt. Enten i form af empatiske, kompetente behandlere, der har en metode, vi tror på, eller mennesker, der holder af os, og som har vores ryg og beroliger os og hjælper, når det brænder på. Der er også forsøg i bogen som viser, at afslapnings- og meditationsteknikker kan berolige stresssystemet og hjælpe os med at hele. Og at vi kan træne mindsets, der gør os bedre til at tackle den uundgåelige modgang, alle mennesker møder i livet”.
Der ligger et stort forskningsmateriale til grund for bogen og hvis Thomas Breinholt skal samle bogens opdagelser i en sætning lyder den:
”Samlet set viser det, at vores sind hænger langt mere sammen med udviklingen af sygdom og med et sundt helbred, end vores nuværende opfattelse af mennesket som en biologisk maskine tager med i ligningen”.
Lægevidenskabens succes og nye lidelser
”Vi har meget at takke den moderne lægevidenskab for. Dens succes er overvældende: Siden år 1900 er levealderen i Danmark steget med ca. 30 år. Alt det skal vi være meget stolte af. Vi står på to gode ben i sundhedsvæsenet: operationer og medicin. Men er det nok?”
For da de gamle sygdomme forsvandt, kom en række nye til. De kroniske lidelser, der nu optager op til 80 % af vores sundhedsudgifter: kræft, diabetes, autoimmune sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, for højt blodtryk. Mange af disse lidelser er påvirkelige af vores sind, livsstil og det psykologiske miljø, vi lever i.
”Et dårligt reguleret stresssystem kan ændre vores hjerne, vores immunsystem, vores hjerte-kar-system, vores opfattelse af smerte. Det kan føre til farlige livsstilsvalg, selvmedicinering og misbrug, der i sig selv kan slå os ihjel. Samtidig lader der til at være en forbindelse mellem udviklingen af flere psykiske lidelser, som f.eks. depression og angst, og et inflammatorisk immunsystem, som vi ved, kan udspringe af kronisk stress. Dette fokus – at vores sind har stor indflydelse på fysisk sygdom – skal man lede længe efter i det sundhedssystem, vi kender i dag”.
Sundhedssektorens pengestrømme
”Det meste af medicinalindustrien beskæftiger sig med at jage efter nye molekyler og nye indgreb. Det er den slags forskning, der tiltrækker flest penge. Det er meget mere lukrativt og karrierefremmende at lede efter et nyt molekyle, der kan hæmme udviklingen af alzheimers, end at forske i, hvorfor varme sociale relationer lader til at holde alzheimers og demens fra døren. Eller finde det nye molekyle mod overvægt i stedet for at forske i, hvordan seksuelle overgreb og barndomstraumer kan skabe meget svær overvægt. Eller opfinde ny hjertemedicin i stedet for at forske i, hvorfor og hvordan depression og stress skaber hjerte-kar-sygdomme”.
Aktivering af vores selvhelbredende kræfter
”Forskningen i bogen tyder på, at vi mangler et tredje ben i vores sundhedssystemer: Forståelsen af vores sinds indflydelse på sygdomme. Herunder vores selvhelbredende kræfter og hvordan de aktiveres. Har vi, som en forsker siger, designet vores sundhedssystem med ”medicinsk apartheid”, hvor psykisk og fysisk sygdom behandles hver for sig – selvom de måske i mange tilfælde er forbundet?”
Hvordan dette tredje ben kunne udformes giver forfatteren også et bud på i bogen.
Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste går og forestiller sig. Denne bog fremlægger mange års forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser. Og om tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares, når man dykker ned i patienternes forhistorier.
Thomas Breinholt har interviewet mere end 40 af de mest fremtrædende internationale forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed. I bogen stiller Thomas Breinholt spørgsmålet, om vi har indrettet vores sundhedssystem rigtigt – og hvordan vi gør op med en magtfuld medicinalindustri, der primært behandler symptomer og ikke har nogen interesse i forskning i kroppens egen forunderlige evne til at helbrede sig selv.
I bogen Kan man tænke sig rask? har Thomas Breinholt interviewet førende forskere og fremlægger videnskaben om, hvordan vores sind og krop påvirker hinanden. Bogen handler om årtiers forskning i kroppens selvhelbredende kræfter. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme. Og om mennesker, der har oplevet overraskende helbredelser.
Mange danskere kan huske øjeblikket da et glasbord splintrede for rullende kamera under en åndeuddrivelse i tv-serien Åndernes Magt på TV 2 Zulu og her var det Thomas Breinholt, som var den undrende tilrettelægger, ligesom han senere har filmet og dokumenteret langt flere tilsyneladende uforklarlige helbredelser i forbindelse med forskellige tv-programmer på både DR og TV 2. Oprindeligt er han uddannet agronom, men er i dag fakta- og dokumentarchef på TV 2.
I alle årene har Thomas med sin dybe forankring i rationaliteten og et naturvidenskabeligt verdensbillede ikke kunnet slippe spørgsmålene om, hvad der egentlig skete inde i de medvirkende i Åndernes Magt. Var der videnskabelige forklaringer på det?
”I den første del af rejsen ledte jeg efter svar i det etablerede sundhedssystem, og jeg opdagede, at der hele tiden foregår forbløffende helbredelser i nogle af de behandlinger, vi giver patienter. Forbløffende, fordi det viser sig hverken at være medicinen eller operationerne, der primært virker, men derimod de positive forventninger til behandlingen, som miljøet på hospitalerne og lægerne skaber for patienterne”, fortæller Thomas, som i bogen undersøger og interviewer verdens førende forskere og inddrager en lang række videnskabelige undersøgelser af placebo.
Placeboeffektens stærke kræfter
En af bogens første cases om placebo er fra 1950erne og tager udgangspunkt i et kemisk sennepsgasmolekyle, som ellers mest var kendt fra slagmarken, men som førte til verdens første kemoterapi. Det satte gang i jagten på nye stoffer til bekæmpelse af kræft og et af de lovende var stoffet Krebiozen, der kunne være en mulig mirakelkur. Amerikanske læger blev oversvømmet af opringninger fra kræftpatienter og en af de meget insisterende var Mr. Wright. Han havde en meget fremskreden kræft i lymfekirtlerne, med meget store tumorer i halsen, armhulerne, skridtet, maven og i brystet. Da vi møder ham i bogen ånder han gennem en iltmaske og er i det absolut terminale stadie.
I modsætning til lægerne har Mr. Wright ikke mistet håbet. Han har læst om mirakelmidlet Krebiozen i aviserne og får overtalt testlægen dr. West til at få medicinen:
”En fredag får Mr. Wright den sidste af de 12 test-mængder lægen har fået tildelt. Da han får injektionen med Krebiozen ligger han febril, bundet til sengen og gisper efter vejret. Dr. West går på weekend i fuld overbevisning om, at det er sidste gang han har set Mr. Wright, men da han møder ind på hospitalet mandag går Mr. Wright rundt på afdelingen og snakker med alle. Alle de andre Krebiozen-patienter har ingen virkning af medicinen, men Mr. Wright er i mirakuløs bedring. Hans tumorer er begyndt at skrumpe. I den følgende uge får han 2 indsprøjtninger og efter 10 dage kan han udskrives”, fortæller Thomas Breinholt og fortsætter:
”I løbet af et par måneder begynder aviserne igen at skrive om Krebiozen og den nedslående nyhed er, at stoffet ingen effekt har. De dårlige nyheder giver Mr. Wright et akut tilbagefald. Dr. West, som på tætteste hold har set den mirakuløse helbredelse beslutter sig for, at lyve for patienten i en god sags tjeneste. Han overbeviser Mr. Wright om, at stoffet er virksomt og giver ham en ny indsprøjtning. Der er kun vand i sprøjten, men effekten er om muligt endnu større end første gang og sygdommen forsvinder med lynets hast. Tumorerne skrumper ind og Mr. Wright bliver rask. Da den endelige vurdering af Krebiozen fra American Medical Association kommer og bliver gengivet i aviserne er den negativ. Midlet er virkningsløst. Da Mr. Wright læser det bliver hans sidste håb endegyldigt slukket. To dage senere dør han”, fortæller Thomas og slår fast, at det blot er et enkelt af bogens mange eksempler på placeboeffektens stærke kræfter.
Den hvide kittels forbandelse
I bogens anden del ser forfatteren nærmere på placeboeffektens onde tvilling, noceboeffekten. Nocebo er latin og betyder ”jeg vil skade”. Hvor placebo aktiveres ved positive forventninger, håb og tillid aktiveres nocebo af det modsatte. Voodoo er derfor en ekstrem form for nocebo, hvor en forbandelse, man tror på, fratager den ramte alt håb og skaber forventninger om snarlig død.
I så fald skulle man jo kunne dø af diagnosen alene og man ville også forvente, at jo værre prognosen for sygdommen så ud jo større var risikoen for at do en voodoo-død. Er der så nogen beviser for det?
”Det er præcis hvad et svensk forskerteam sætter sig for at undersøge i 2012. De trawler sig igennem mere end 6 millioner svenskeres sundhedsdata i perioden fra 1991 – 2006 for at se hvad der sker når en læge ”bone-pointer” en patient med en kræftdiagnose. Det er en meget omfattende undersøgelse og hvis vi hopper direkte til resultaterne så viser det sig at ja – man kan godt dø af en diagnose alene – hvis den er skræmmende nok”, forklarer Thomas og fortsætter:
”Det viser sig, at stærke negative forventninger til en behandling eller vores livssituation kan sætte en fysiologisk reaktion i gang i os. Er chokket stort nok, kan det bogstaveligt talt få vores hjerter til at stoppe. Hvis faren derimod føles kronisk, kan negative forventninger føre os ind i en slags udmattelsesfase, der som en langsom voodoo-forbandelse skaber kroniske sygdomme og for tidlig død”.
LÆS OGSÅ: Kan man tænke sig rask? Læs et uddrag af bogen med samme titel og bliv klogere på sammenhængen mellem sind, sygdom og helbredelse
Traumer er årsag til fysiske lidelser
En af de ting som overraskede forfatteren mest i arbejdet med bogen er at traumer i så høj grad kan være kilder til fysisk sygdom:
”Jeg opdagede, at vores sind kan forandres af traumer og ændre vores adfærd og skabe store sociale problemer, misbrug og psykisk og fysisk sygdom. At barndomstraumer i særdeleshed kan trække lange sorte tråde resten af livet og forårsage sygdomme og elendighed. Men også pludseligt opståede voksentraumer kan skabe alvorlig sygdom, hvis de ikke bliver behandlet”, slår Thomas fast.
“Vores system reagerer, som om vi bliver angrebet af hyæner eller spyd, når vi møder social og psykologisk modgang i den moderne verden. Et immunsystem i konstant krigsberedskab slider voldsomt på kroppen og sandsynligvis også psyken, hvis det står på for længe,” siger Thomas Breinholt.
Kan man tænke sig rask?
I den sidste del af bogen forklarer forfatteren, at vi også kan trække udviklingen den anden vej. At der findes en lang række måder, hvorpå vi kan lære at dæmpe og berolige vores stresssystem og derigennem bringe immunsystemet ud af inflammationstilstanden igen.
”Her har den sociale healing en betydelig effekt. Enten i form af empatiske, kompetente behandlere, der har en metode, vi tror på, eller mennesker, der holder af os, og som har vores ryg og beroliger os og hjælper, når det brænder på. Der er også forsøg i bogen som viser, at afslapnings- og meditationsteknikker kan berolige stresssystemet og hjælpe os med at hele. Og at vi kan træne mindsets, der gør os bedre til at tackle den uundgåelige modgang, alle mennesker møder i livet”.
Der ligger et stort forskningsmateriale til grund for bogen og hvis Thomas Breinholt skal samle bogens opdagelser i en sætning lyder den:
”Samlet set viser det, at vores sind hænger langt mere sammen med udviklingen af sygdom og med et sundt helbred, end vores nuværende opfattelse af mennesket som en biologisk maskine tager med i ligningen”.
Lægevidenskabens succes og nye lidelser
”Vi har meget at takke den moderne lægevidenskab for. Dens succes er overvældende: Siden år 1900 er levealderen i Danmark steget med ca. 30 år. Alt det skal vi være meget stolte af. Vi står på to gode ben i sundhedsvæsenet: operationer og medicin. Men er det nok?”
For da de gamle sygdomme forsvandt, kom en række nye til. De kroniske lidelser, der nu optager op til 80 % af vores sundhedsudgifter: kræft, diabetes, autoimmune sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, for højt blodtryk. Mange af disse lidelser er påvirkelige af vores sind, livsstil og det psykologiske miljø, vi lever i.
Sundhedssektorens pengestrømme
”Det meste af medicinalindustrien beskæftiger sig med at jage efter nye molekyler og nye indgreb. Det er den slags forskning, der tiltrækker flest penge. Det er meget mere lukrativt og karrierefremmende at lede efter et nyt molekyle, der kan hæmme udviklingen af alzheimers, end at forske i, hvorfor varme sociale relationer lader til at holde alzheimers og demens fra døren. Eller finde det nye molekyle mod overvægt i stedet for at forske i, hvordan seksuelle overgreb og barndomstraumer kan skabe meget svær overvægt. Eller opfinde ny hjertemedicin i stedet for at forske i, hvorfor og hvordan depression og stress skaber hjerte-kar-sygdomme”.
Aktivering af vores selvhelbredende kræfter
”Forskningen i bogen tyder på, at vi mangler et tredje ben i vores sundhedssystemer: Forståelsen af vores sinds indflydelse på sygdomme. Herunder vores selvhelbredende kræfter og hvordan de aktiveres. Har vi, som en forsker siger, designet vores sundhedssystem med ”medicinsk apartheid”, hvor psykisk og fysisk sygdom behandles hver for sig – selvom de måske i mange tilfælde er forbundet?”
Hvordan dette tredje ben kunne udformes giver forfatteren også et bud på i bogen.
Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste går og forestiller sig. Denne bog fremlægger mange års forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser. Og om tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares, når man dykker ned i patienternes forhistorier.
Thomas Breinholt har interviewet mere end 40 af de mest fremtrædende internationale forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed. I bogen stiller Thomas Breinholt spørgsmålet, om vi har indrettet vores sundhedssystem rigtigt – og hvordan vi gør op med en magtfuld medicinalindustri, der primært behandler symptomer og ikke har nogen interesse i forskning i kroppens egen forunderlige evne til at helbrede sig selv.
Du kan købe Kan man tænke sig rask online fx hos Bog&idé eller den nærmeste boghandel.
Andre læste også: