Fagbøger Kogebøger med sund mad Mad og drikke Madværkstedet Sundhed og livsstil

Tang på menuen – lækre opskrifter med tang

tang kogebog opskrifter mad foodie

Skal du have gæster i weekenden? Og mangler du inspiration til menuen? Overrask venner og familie med smagfulde tangretter. Ja, du læste rigtigt, TANG! I Tang får du 45 lækre og lette opskrifter med tang, lige til at kaste dig over. Du kan købe tang i de fleste velassorterede supermarkeder, i helsekostbutikker eller på dietzseaweed.com. Du kan også høste den selv.

Havets superfood

Glem alt om den slags tang, der lugter af døde dyr og råddenskab. Tang er din nye bedste ven, og lige nu lugter der af tang hos mangt en madentusiast. Så hop med på bølgen og brug den i salater, gryderetter, supper og bagværk, og opdag tangens unikke smag og egenskaber. Men er det ikke bare en modedille, spørger du? Nej! Tang er en såkaldt superfood, ligesom ingefær, og er rig på en lang række vigtige næringsstoffer, der er meget sundere end alverdens vitaminpiller og kosttilskud.

Proteiner
Tang er en fantastisk kilde til protein og aminosyrer, og er derfor super god, hvis du er vegetar.

Kostfibre
Tang er proppet med fibre, faktisk endnu flere end du finder i frugt og grøntsager. Derfor giver tang en god mæthedsfornemmelse, som holder længere og hjælper med at stabilisere dit blodsukker.

Vitaminer og mineraler
Tang indeholder ti gange så mange vitaminer og mineraler som landplanter. Det er bl.a. en god kilde til kalk og jod. Der er faktisk mange, som mangler jod, men spiser du 3 g tørret tang om dagen, er dit jodbehov dækket. Desuden indeholder din nye bedste ven umættede fedtsyrer og er derfor også en god kilde til omega 3 og omega 6. Fik vi nævnt magnesium, zink og B12-vitamin?

tang mad opskrifter superfood kogebog

Ta’ på tangtur

Du kan købe tang i velassorterede supermarkeder, i helsekostbutikker og på nettet, eller du kan høste den selv. Det sidste er både sjovest og billigst. Det er bedst at høste i marts-juni, hvor de nye skud har vokset sig store, men du kan sagtens høste resten af året. Så hop i et par waders og husk:

  • Høst altid i rent vand
  • Saml kun friskopskyllet tang eller høst i vandet
  • Undersøg om tangen er ren og fri for microalger.

Psst… Ved fuldmåne og nymåne er det lavvande. Det gør det nemmere at se og høste tangen.

madentusiaster tang mad opskrifter

Hang til tang

Tang er skrevet af de to tangentusiaster Liselotte Kira Gregers Andersen og Anita Dietz Lykkegaard. Liselotte er køkkenchef på Cheval Blanc. Hun har vundet flere madpriser, bl.a. Kantineprisen. Anita er kok og kostvejleder og ejer virksomheden Dietz Seaweed, som producerer, importerer og sælger tangprodukter. Hun afholder ligeledes workshops, kurser og arrangerer tanghøst-ture.

Køb bogen her

Kig i bogen her

Tang på menuen - lækre opskrifter med tang