Hvordan ved man, hvem der er ond, og hvem der er god? Fem danske statsledere har et dårligt ry – nogen kalder dem endda onde. Asser Amdisen giver et nuanceret billede af de fem indflydelsesrige mænd i Skurke og helte.
Asser Amdissen tager os på en rejse gennem de sidste 400 år. I Skurke og helte stiller han skarpt på fem udskældte statsledere. De har på hver deres måde forsøgt at gøre det gode, men det er kun lykkedes for dem i begrænset omfang. De har dog én ting til fælles, og det er, at de alle har fået kritik fra politikere og historikere som tak for deres indsats.
Udgangspunktet for denne bog er ideen om, at ethvert menneske til enhver tid ønsker at være en helt i sit eget liv. Derfor giver enhver handling og enhver beslutning mening for den enkelte og er, ud fra hans eller hendes synsvinkel, rationel og fornuftig.
Bogens hovedpersoner er Ulfeldt, Griffenfeld, Struensee, Estrup og Scavenius – fem danske statsmænd, som på grund af deres handlinger og de valg, de hver især traf, har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. Deres livssyn og deres handlinger kan måske forekomme fremmedartede og til tider ligefrem groteske, men man kan også fremstille dem som dygtige og begavede mennesker, der tilstræbte at gøre det gode.
Min mission med denne bog er at forsøge at rekonstruere virkeligheden, som Ulfeldt, Griffenfeld, Struensee, Estrup og Scavenius så den, som deres modstandere så den, og som de historikere, der senere lod hammeren falde over deres eftermæle, så den, for på den måde at komme nærmere på at forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde, og hvorfor de blev opfattet som skurke.
Deres historier kan nemlig hjælpe os til at erkende, at alle mennesker – såvel fortidens politikere, nutidens politikere, denne bogs forfatter som du, kære læser – lever i en konstrueret virkelighed. Med andre ord er det, du og jeg opfatter som sandt, evigt, fornuftigt og virkeligt, et produkt af de omgivelser og den tid, vi lever i. Ingen mennesker har privilegeret adgang til at definere, hvad der er virkeligt, sandt, godt eller ondt, for intet varer evigt – ikke engang sandheden. Det er det, jeg gerne vil vise.
Lad os tage et eksempel: Set fra et moderne synspunkt var slavegørelsen af millioner af afrikanere, transporten af dem til Amerika og den udbytning af dem, som i nogen grad er fortsat helt til i dag, et eksempel på en af verdenshistoriens værste uhyrligheder. Set fra vores europæiske forfædres synspunkt var det langt hen ad vejen en god gerning.
Datidens videnskab hævdede nemlig at have dokumenteret, at tilfangetagelse og avlsarbejde hurtigere ville gøre det muligt for afrikanerne at udvikle sig til hvide menneskers niveau. Gennem missionsarbejde kunne man endda hjælpe afrikanerne til at finde Gud og dermed frelsen og det evige liv. Ikke mindst mente man, at slaveriet som institution var nødvendig økonomisk politik. Selv om det bestemt ikke ser sådan ud for os i dag, handlede fortidens europæere altså i deres egne øjne som helte.
Hvis det faktisk er sådan, at vi kan forklare og forstå enhver handling, uanset hvor grotesk den måtte forekomme, ved at forklare den sammenhæng, den er foretaget i, betyder det også, at den måde vi mennesker er i verden på, er mere flydende, end vi normalt antager.
Når vi siger, at nogle træffer rationelle valg, at nogle bruger deres sunde fornuft, eller at noget er almindeligt kendt, er det et udtryk for, at vi bedømmer nogle eller noget ud fra de normer og strukturer, der er gældende her og nu – og for os. Set fra et andet sted, en anden kultur eller en anden tid kan det, vi finder rationelt, virke torskedumt, det vi kalder sund fornuft være det glade vanvid, og det almindeligt kendte være en by i Rusland.
Det, vi i dag kalder rationelt og godt, kan og vil formodentlig blive bedømt helt anderledes af vores eftertid. Vi befinder os nemlig også midt i et system af tanker, værdier og tænkemåder og forsøger ud fra dem at handle godt – at være helte i vores eget liv. Men vores verdensbillede er præcis lige så konstrueret og afhængigt af synsvinkel og tidsalder som alle andre verdensbilleder til alle tider.
Når jeg for eksempel siger, at det er sund fornuft at spise grøntsager, er udsagnet lige så afhængigt af den tid, jeg lever i, og min virkelighed, som når en person i 1700-tallet sagde, at det er sund fornuft at ryge. Hvis jeg vil argumentere for, at det er sundt at spise grøntsager, må jeg gøre det ordentligt og forklare hvorfor i stedet for at slå det hen med henvisning til sund fornuft.
Gør jeg ikke det, er det ren og skær intellektuel dovenskab og et udtryk for, at jeg ikke har gidet at sætte mig ind i, at mine handlinger, værdier og tanker er blevet skabt af mine omgivelser, min tid og min kultur. Det får jeg ikke mere ret af, men det bliver i det mindste tydeligt for mig selv og andre, at det er muligt at se sagen fra en anden side.
Det samme gælder, når vi taler om Ulfeldt, Griffenfeld, Struensee, Estrup og Scavenius. For at forstå, hvorfor de traf de valg, de gjorde, kræver det, at vi ser nærmere på den tid, det sted, de omgivelser og den kultur, de virkede i. Forhåbentlig vil det, når bogen er læst, stå klart – eller i det mindste klarere – at de alle fem, set fra deres virkelighed, forsøgte at handle rationelt og godt.
Pointen er, at der ikke findes nogen virkelig virkelighed, kun menneskers forståelse af og syn på virkeligheden. Og at en af de ting, vi kan lære af historien, er, at uanset hvor sikre og opfyldt af viden og tro mennesker har været, er deres virkelighedsforståelse altid blevet forældet over tid. Det kan give anledning til, at vi forholder os lidt mere kritisk til vores egen virkelighedsforståelse og optræder lidt mindre skråsikre, når den bliver udsat for kritik, eller vi møder mennesker, som har helt andre holdninger og verdensbilleder, end vi selv har.
Jeg er ganske vist uddannet historiker fra Københavns Universitet og har i en årrække forsket i Struensees historie, men dette er ikke forskning og ej heller videnskab. Dette er en højskolebog og historiefortælling, og med det mener jeg, at mit væsentligste formål med denne bog ikke er at afdække den historiske sandhed eller for den sags skyld grave viden frem, som ikke eksisterede i forvejen. Dette er min tolkning af historien og min morale, og jeg benytter uden blusel og skam andres (og min egen tidligere) forskning til at fortælle den.
Dette er en højskolebog forstået på den måde, at den handler om at oplyse, vække og begejstre læseren. Oplysningen kommer fra videnskaben, som er baggrunden for fortællingen. Vækkelsen kommer af, at bogen gerne skulle forandre læserens verdensbillede – og hvis der er læsere nok forhåbentlig forandre verden. Og begejstringen kommer fra, at tanken er, at bogen gerne skulle være både underholdende og medrivende. Skulle bogen hverken oplyse, vække eller begejstre, skyldes det manglende evner og ikke manglende vilje hos forfatteren.
Asser Amdisen, januar 2022
Skurke og helte
Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?
På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid – og om os selv.
Hvordan ved man, hvem der er ond, og hvem der er god? Fem danske statsledere har et dårligt ry – nogen kalder dem endda onde. Asser Amdisen giver et nuanceret billede af de fem indflydelsesrige mænd i Skurke og helte.
Asser Amdissen tager os på en rejse gennem de sidste 400 år. I Skurke og helte stiller han skarpt på fem udskældte statsledere. De har på hver deres måde forsøgt at gøre det gode, men det er kun lykkedes for dem i begrænset omfang. De har dog én ting til fælles, og det er, at de alle har fået kritik fra politikere og historikere som tak for deres indsats.
LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere
(Artiklen fortsætter under denne video).
Var Struensee en skurk eller en helt?
Skurke og helte giver et nuanceret blik på Corfitz Ulfeldt, Peder Schumacher Griffenfeld, Johann Friedrich Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius.
Læs mere om de fem skurke (eller helte?) herunder.
Du kan købe Skurke og helte online, eller i din lokale boghandler fra d. 17 marts.
Asser Amdisen
Skurke og helte
Forord
Udgangspunktet for denne bog er ideen om, at ethvert menneske til enhver tid ønsker at være en helt i sit eget liv. Derfor giver enhver handling og enhver beslutning mening for den enkelte og er, ud fra hans eller hendes synsvinkel, rationel og fornuftig.
Bogens hovedpersoner er Ulfeldt, Griffenfeld, Struensee, Estrup og Scavenius – fem danske statsmænd, som på grund af deres handlinger og de valg, de hver især traf, har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. Deres livssyn og deres handlinger kan måske forekomme fremmedartede og til tider ligefrem groteske, men man kan også fremstille dem som dygtige og begavede mennesker, der tilstræbte at gøre det gode.
Min mission med denne bog er at forsøge at rekonstruere virkeligheden, som Ulfeldt, Griffenfeld, Struensee, Estrup og Scavenius så den, som deres modstandere så den, og som de historikere, der senere lod hammeren falde over deres eftermæle, så den, for på den måde at komme nærmere på at forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde, og hvorfor de blev opfattet som skurke.
Deres historier kan nemlig hjælpe os til at erkende, at alle mennesker – såvel fortidens politikere, nutidens politikere, denne bogs forfatter som du, kære læser – lever i en konstrueret virkelighed. Med andre ord er det, du og jeg opfatter som sandt, evigt, fornuftigt og virkeligt, et produkt af de omgivelser og den tid, vi lever i. Ingen mennesker har privilegeret adgang til at definere, hvad der er virkeligt, sandt, godt eller ondt, for intet varer evigt – ikke engang sandheden. Det er det, jeg gerne vil vise.
Lad os tage et eksempel: Set fra et moderne synspunkt var slavegørelsen af millioner af afrikanere, transporten af dem til Amerika og den udbytning af dem, som i nogen grad er fortsat helt til i dag, et eksempel på en af verdenshistoriens værste uhyrligheder. Set fra vores europæiske forfædres synspunkt var det langt hen ad vejen en god gerning.
Datidens videnskab hævdede nemlig at have dokumenteret, at tilfangetagelse og avlsarbejde hurtigere ville gøre det muligt for afrikanerne at udvikle sig til hvide menneskers niveau. Gennem missionsarbejde kunne man endda hjælpe afrikanerne til at finde Gud og dermed frelsen og det evige liv. Ikke mindst mente man, at slaveriet som institution var nødvendig økonomisk politik. Selv om det bestemt ikke ser sådan ud for os i dag, handlede fortidens europæere altså i deres egne øjne som helte.
Hvis det faktisk er sådan, at vi kan forklare og forstå enhver handling, uanset hvor grotesk den måtte forekomme, ved at forklare den sammenhæng, den er foretaget i, betyder det også, at den måde vi mennesker er i verden på, er mere flydende, end vi normalt antager.
Når vi siger, at nogle træffer rationelle valg, at nogle bruger deres sunde fornuft, eller at noget er almindeligt kendt, er det et udtryk for, at vi bedømmer nogle eller noget ud fra de normer og strukturer, der er gældende her og nu – og for os. Set fra et andet sted, en anden kultur eller en anden tid kan det, vi finder rationelt, virke torskedumt, det vi kalder sund fornuft være det glade vanvid, og det almindeligt kendte være en by i Rusland.
Det, vi i dag kalder rationelt og godt, kan og vil formodentlig blive bedømt helt anderledes af vores eftertid. Vi befinder os nemlig også midt i et system af tanker, værdier og tænkemåder og forsøger ud fra dem at handle godt – at være helte i vores eget liv. Men vores verdensbillede er præcis lige så konstrueret og afhængigt af synsvinkel og tidsalder som alle andre verdensbilleder til alle tider.
Når jeg for eksempel siger, at det er sund fornuft at spise grøntsager, er udsagnet lige så afhængigt af den tid, jeg lever i, og min virkelighed, som når en person i 1700-tallet sagde, at det er sund fornuft at ryge. Hvis jeg vil argumentere for, at det er sundt at spise grøntsager, må jeg gøre det ordentligt og forklare hvorfor i stedet for at slå det hen med henvisning til sund fornuft.
Gør jeg ikke det, er det ren og skær intellektuel dovenskab og et udtryk for, at jeg ikke har gidet at sætte mig ind i, at mine handlinger, værdier og tanker er blevet skabt af mine omgivelser, min tid og min kultur. Det får jeg ikke mere ret af, men det bliver i det mindste tydeligt for mig selv og andre, at det er muligt at se sagen fra en anden side.
Det samme gælder, når vi taler om Ulfeldt, Griffenfeld, Struensee, Estrup og Scavenius. For at forstå, hvorfor de traf de valg, de gjorde, kræver det, at vi ser nærmere på den tid, det sted, de omgivelser og den kultur, de virkede i. Forhåbentlig vil det, når bogen er læst, stå klart – eller i det mindste klarere – at de alle fem, set fra deres virkelighed, forsøgte at handle rationelt og godt.
Pointen er, at der ikke findes nogen virkelig virkelighed, kun menneskers forståelse af og syn på virkeligheden. Og at en af de ting, vi kan lære af historien, er, at uanset hvor sikre og opfyldt af viden og tro mennesker har været, er deres virkelighedsforståelse altid blevet forældet over tid. Det kan give anledning til, at vi forholder os lidt mere kritisk til vores egen virkelighedsforståelse og optræder lidt mindre skråsikre, når den bliver udsat for kritik, eller vi møder mennesker, som har helt andre holdninger og verdensbilleder, end vi selv har.
Jeg er ganske vist uddannet historiker fra Københavns Universitet og har i en årrække forsket i Struensees historie, men dette er ikke forskning og ej heller videnskab. Dette er en højskolebog og historiefortælling, og med det mener jeg, at mit væsentligste formål med denne bog ikke er at afdække den historiske sandhed eller for den sags skyld grave viden frem, som ikke eksisterede i forvejen. Dette er min tolkning af historien og min morale, og jeg benytter uden blusel og skam andres (og min egen tidligere) forskning til at fortælle den.
Dette er en højskolebog forstået på den måde, at den handler om at oplyse, vække og begejstre læseren. Oplysningen kommer fra videnskaben, som er baggrunden for fortællingen. Vækkelsen kommer af, at bogen gerne skulle forandre læserens verdensbillede – og hvis der er læsere nok forhåbentlig forandre verden. Og begejstringen kommer fra, at tanken er, at bogen gerne skulle være både underholdende og medrivende. Skulle bogen hverken oplyse, vække eller begejstre, skyldes det manglende evner og ikke manglende vilje hos forfatteren.
Asser Amdisen, januar 2022
Skurke og helte
Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?
På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid – og om os selv.
Du kan købe Skurke og helte online, eller i din lokale boghandler.
Andre læste også: