Af forfatter Sandra Schwartz
Børn er så travle i dag. De har ansvar og pligter, lange skoledage, fritidsinteresser, lektier, tests og masser af valg, de skal træffe hver evig eneste dag. Men der skal også være plads til leg og fantasi. For det er gennem leg og fantasi, at vi udvikler vores personlighed, kreativitet, empati og sociale relationer.
Min serie Et strejf af magi er inspireret af og skrevet til min datter Luna (nu 10 år). Hun har altid være god til at læse, men ikke rigtig gidet det. Det var kedeligt. Hun ville hellere være sammen med veninderne. Så udfordringen for mig var at skabe et univers, som hun kunne spejle sig i. Det skulle være realisme med alt, hvad der hører til af skole, frit/klub, venindeintriger, drengefnidder, irriterende forældre, misforståelser og drillerier.
Men samtidig ønskede jeg også at skrive en serie, der inspirerer til leg og rokker ved grænsen mellem fantasi og virkelighed, og hvad der er muligt.
“Luna er tween nu, men hun har stadig brug for at lege, drømme stort og tro på det umulige.”
Så selv om Lunas liv er fyldt til randen med skemalagt praktik og pligt, er der heldigvis også plads til leg, fantasi og drømme. Alt det, som gør hverdagen magisk. Og det er netop det magiske i hverdagen, Et strejf af magi tager udgangspunkt i.
For hvad nu, hvis ….
- Lykkesten virkelig var magiske, så man blev mere modig og udadvendt, selv om man normalt er stille og genert?
- Eller man kunne gøre en dum situation god igen, hvis man bare ønsker det nok og gør alt for, det skal gå i opfyldelse?
- Eller man havde et sjæledyr, som kunne give en modet til at gøre det rigtige, selv om ingen andre tror på en?
At turde tro på sig selv
Et strejf af magi-bøgerne handler om Runa, Frida og Vigga, der går i 4. klasse. De er meget forskellige og har derfor også meget forskellige måder at takle hverdagens store og små konflikter på. Pigerne tumler med usikkerhed, nødløgne og følelsen af at være udenfor og stå alene med det, der føles rigtigt. Men de møder også venskab, glæde, grin, fede oplevelser, trøst, familie og fællesskab.
Nogle gange er der bare brug for lidt magi for at turde følge sit hjerte og tro på sig selv. Og nogle gange er tro alt, der skal til, for at skabe lidt magi. Og helt ærligt, hvem har ikke brug for lidt magi i en travl hverdag?
Et strejf af magi
Bøgerne er illustreret med sort-hvide illustrationer af Lars Horneman og henvender sig til piger i alderen 8 – 11 år. Alle bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.
Der er nu fem bøger i serien – klik på forsiderne for at læse mere om alle bøgerne eller find dem her. Du kan læse, hvordan det hele starter i en gratis læseprøve her.
Du kan læse mere om Sandra Schwartz på Instagram, Facebook og sandraschwartz.dk.
Af forfatter Sandra Schwartz
Børn er så travle i dag. De har ansvar og pligter, lange skoledage, fritidsinteresser, lektier, tests og masser af valg, de skal træffe hver evig eneste dag. Men der skal også være plads til leg og fantasi. For det er gennem leg og fantasi, at vi udvikler vores personlighed, kreativitet, empati og sociale relationer.
Min serie Et strejf af magi er inspireret af og skrevet til min datter Luna (nu 10 år). Hun har altid være god til at læse, men ikke rigtig gidet det. Det var kedeligt. Hun ville hellere være sammen med veninderne. Så udfordringen for mig var at skabe et univers, som hun kunne spejle sig i. Det skulle være realisme med alt, hvad der hører til af skole, frit/klub, venindeintriger, drengefnidder, irriterende forældre, misforståelser og drillerier.
Men samtidig ønskede jeg også at skrive en serie, der inspirerer til leg og rokker ved grænsen mellem fantasi og virkelighed, og hvad der er muligt.
Så selv om Lunas liv er fyldt til randen med skemalagt praktik og pligt, er der heldigvis også plads til leg, fantasi og drømme. Alt det, som gør hverdagen magisk. Og det er netop det magiske i hverdagen, Et strejf af magi tager udgangspunkt i.
For hvad nu, hvis ….
At turde tro på sig selv
Et strejf af magi-bøgerne handler om Runa, Frida og Vigga, der går i 4. klasse. De er meget forskellige og har derfor også meget forskellige måder at takle hverdagens store og små konflikter på. Pigerne tumler med usikkerhed, nødløgne og følelsen af at være udenfor og stå alene med det, der føles rigtigt. Men de møder også venskab, glæde, grin, fede oplevelser, trøst, familie og fællesskab.
Nogle gange er der bare brug for lidt magi for at turde følge sit hjerte og tro på sig selv. Og nogle gange er tro alt, der skal til, for at skabe lidt magi. Og helt ærligt, hvem har ikke brug for lidt magi i en travl hverdag?
Et strejf af magi
Bøgerne er illustreret med sort-hvide illustrationer af Lars Horneman og henvender sig til piger i alderen 8 – 11 år. Alle bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.
Der er nu fem bøger i serien – klik på forsiderne for at læse mere om alle bøgerne eller find dem her. Du kan læse, hvordan det hele starter i en gratis læseprøve her.
Du kan læse mere om Sandra Schwartz på Instagram, Facebook og sandraschwartz.dk.
Andre læste også: