Børnebøger Carlsen Inspirationslister og guides Læs let bøger Sebastian Klein Viden

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

gode dyrebøger til børn i alle aldre

Kender du et barn, der er vild med dyr? Vi har samlet de bedste bøger om dyr til dyreglade børn i alle aldre.


Dyrenes verden er fantastisk og fuld af overraskelser!

Vi har samlet en en række af de bedste dyrebøger til unge dyreentusiaster, hvor I kan læse og lære om alt fra forhistoriske kæmper til verdens mærkeligste, farligste og vildeste dyr – til lands, til vands og i luften. 

Rigtig god læselyst!

LÆS OGSÅ: 10 bøger med dyr i hovedrollen – læsning til dyreglade børn



De mindste dyr i den store verden

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Rejs med ind i de små dyrs store verden! 

Oplev regnskovens fugtige varme, besøg sandfyldte ørkenlandskaber, og dyk helt ned i havdybets kulsorte mørke.

Mød en masse forskellige dyrearter, som alle sammen er meget små, og lær om deres habitater og levemåder – og ikke mindst hvordan de overlever i en verden, hvor de er de mindste inden for deres art. Lige fra alfeuglen og klovnfisken til ørkenræven og den rustplettede kat: naturens mini-vidundere.

Bogen er en æstetisk lækkerbisken og en smuk gavebog for det dyreglade barn blændende illustreret af Rosie Dore.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe De mindste dyr i den store verden online eller i din nærmeste boghandel.




Danmarks skøreste historier om dyr i zoo

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Sebastian fortæller de vildeste historier fra danske zoologiske haver.

En flodhest, der æder et gebis, en sort panter, som stikker af, og en gæst, der ikke skulle have rakt hånden ud til en bjørn. 

God fra omkring 6 år.

Sebastian Klein har været på tur rundt hos de danske zoologiske haver for at få de allervildeste historier fra de helt gamle dage og op til i dag. Dem fortæller han her, og de er både grumme, sjove og virkelig vilde. 

Du kan købe Danmarks 100 skøreste historier om dyr i zoo online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra d. 28. november.




Den fantastiske bog om insekter og edderkopper

Den fantastiske bog om insekter og edderkopper

Bliv introduceret til nogle af verdens særeste og mest vidunderlige skabninger i denne smukt illustrerede bog.

Fra den skinnende blå morpho-sommerfugl til den gigantiske goliatbille. Mød en fårekylling med ører på knæene, en bille, der æder elefantlort, og en loppe, der kunne vinde OL i højdespring.

Udover alle nærbillederne er bogen fyldt med fakta og fascinerende viden, så du finder ud af, hvilket insekt, der lyser i mørke, hvorfor honningbien danser, og hvordan en stor rovedderkop kan gå på vandet. Velkommen til insekternes og edderkoppernes verden!

Fra ca. 6 år

Du kan købe Den fantastiske bog om insekter og edderkopper online eller i din nærmeste boghandel.




Tegn, skriv og visk ud – Zoo

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

En sjov og lærerig tegn og visk ud-aktivitetsbog, hvor barnet skal tegne, tælle, følge prikker, finde forskelle og meget mere!

Bogen er fuld af farvestrålende illustrationer af velkendte dyr fra hele verden. Brug den magiske tus, der følger med, og brug bogen igen og igen.

Aktivitetsbogen er velegnet som førskole-træning og er med til at styrke barnets finmotorik.

Du kan købe Tegn, skriv og visk ud – Zoo online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 





Sebastians store bog om bondegårdens dyr for de små

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Tag med på bondegårdsbesøg med den populære dyreekspert Sebastian Klein, og mød flotte heste, gryntende grise, søde dyreunger og mange andre dyr, der bor på bondegården.

Bogen er i et stort, lækkert format i solid kvalitet og har et sprudlende og farverigt look. Ud over masser af flotte fotos af bondegårdens dyr indeholder bogen også dyrefakta og er velegnet til ordindlæring og samtale mellem det dyreglade barn og voksen.

Fra ca. 12 mdr.

Du kan købe Sebastians store bog om bondegårdens dyr for de små online eller i din nærmeste boghandel.




Den fantastiske bog om fugle

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Den fantastiske bog om fugle introducerer nogle af de mest vidunderlige fuglearter i verden, herunder den største, den mindste, den hurtigste og den længstlevende, plus den sejeste af alle fugle, kejserpingvinen, der som det eneste dyr opholder sig hele vinteren i Antarktis.

I bogen møder du også nogle forbløffende arter som en abeædende ørn og fugle, der sover, mens de svæver over havet.

Hver illustration ledsages af spændende fakta, som fx. giver svar på, hvordan en særlig papegøje laver en højttaler for at forstærke lyden af sit dumpe kald, og hvorfor en anden søber ler.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Den fantastiske bog om fugle online eller i din nærmeste boghandel.




Dyrenes vilde verden – med 50 lyde

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Dyrenes vilde verden – med 50 lyde er en faktabog om alverdens dyr med 50 fantastiske dyrelyde og flotte fotolignende illustrationer.

Bogen tager dig med ud i verdens forskellige naturområder, fra en jungle på Sumatra til en eng i Europa. Bogen er spækket med fakta om vilde dyr, og på hvert opslag kan man trykke på 10 forskellige dyrelyde fra det pågældende naturområde.

I alt 50 forskellige slags snerren, fnysen, klukken og hylen. Kort sagt en lydsafari, som du aldrig har oplevet det før!

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Dyrenes vilde verden – med 50 lyde online eller i din nærmeste boghandel.




Den fantastiske bog om farlige dyr

Den fantastiske bog om farlige dyr

I denne bog kan du møde fantastiske og livsfarlige dyr! For eksempel de helt store og voldsomme, som isbjørnen og nilkrokodillen. Du kan også møde den spinkle og sarte havhveps, hvis nældegift slå et bytte ihjel på et øjeblik – og et menneske på blot få minutter.

Bogen er fyldt med imponerende nærbilleder samt spændende og skræmmende oplysninger om, hvorfor man ikke skal komme tæt på de dødsensfarlige dyr.

Fra ca. 6 år

Du kan købe Den fantastiske bog om farlige dyr online eller i din nærmeste boghandel.




Min store billedordbog om dyr

Min store billedordbog om dyr

I denne bog kan du lære hvad dyrene og deres unger hedder, hvor de bor og hvilke lyde de laver og hvordan de ser ud.

Denne bog indeholder både søde billeder og tegninger, som gør bogen velegnet til yngre såvel som lidt ældre børn. Bogen indeholder mange små flapper man kan gå på opdagelse i og spørgsmål, som man kan besvare undervejs.

Fra ca. 2 år

Du kan købe Min store billedordbog om dyr online eller i din nærmeste boghandel.




Lonely Planet – Mit store dyreatlas

Mit store dyreatlas, Lonely Planet, dyreatlas til børn,

Rejs ud i verden og mød nogle af de utrolige dyr, som vi deler Jorden med, i dette smukke dyreatlas fra Lonely Planet.

Bogen er spækket med illustrationer, fotos og masser af lærerige tekster om dyrenes liv, levesteder og adfærd. Derudover har den også sjove flapper med spændende fakta, farverige kort samt billeder i naturlig størrelse af fx en myreslugers tunge og en lille babyskildpadde.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Mit store dyreatlas online eller i din nærmeste boghandel.




Vilde vidunderlige dyr

Vilde vidunderlige dyr, DR, natur, naturbog, naturbøger

Kom helt tæt på Danmarks vidunderlige natur!

Vilde vidunderlige dyr er 40 fortællinger til børn om den danske natur. Bogen er skabt på baggrund af DR Ramasjangs populære serie af samme navn.

I bogen kan man fx møde kongeørnen, som kan fange selv den hurtigste hare, eller man kan møde ræveungerne, som venter på, at deres mor kommer hjem fra jagt. Man kan også møde husmåren, der er lidt af en æggetyv, og hanpindsvinene, der slås for at imponere hunnerne.

Foruden en række gode historier giver bogen også forslag til aktiviteter som hele familien kan lave i den danske natur.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Vilde vidunderlige dyr online eller i din nærmeste boghandel.




Børnenes dyreleksikon

Børnenes dyreleksikon

Børnenes dyreleksikon og Børnenes leksikon: Dinosaurer og forhistoriske dyr er to lækre og grundige børneleksikoner om hhv. nulevende dyrearter og dinosaurer og forhistoriske dyr.

Bøgerne er smukt illustreret og fyldt med flotte fotos og masser af information for dyreglade og videbegærlige børn – her er der rig mulighed for at gå på opdagelse i dyrenes verden både hjemme på børneværelset og i klasselokalet.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Børnenes dyreleksikon online eller i din nærmeste boghandel.




Den sulte larve Aldrigmæt – rør og føl dyr

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

En stor papbog med rør og føl-elementer med den sultne larve Aldrigmæt, der går på opdagelse i junglen, på bondegården og i havet.

Undervejs skal barnet bl.a. lære, hvad dyrene siger, tælle dyr og lære farverne at kende. På hver side er der rør og f-o-l-elementer, så barnet kan mærke på dyrene.

Fra ca. 18 mdr.

Du kan købe Den sultne larve Aldrigmæt: Rør og føl – Dyr online eller i din nærmeste boghandel.




Læs med Sebastian Klein-serien:

Læs med Sebastian Klein – Verdens farligste bjørne

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Sebastian Klein er Danmarks største dyrenørd og en fantastisk formidler til børn. I hans letlæsningsserie får man både masser af overraskende facts om dyrearter samt vilde historier fra det virkelige liv, alt sammen skrevet for begynderlæseren og fyldt med flotte fotos og illustrationer.

Læs med Sebastian Klein er en del af Carlsens Læsestart – en begynder-letlæsningsserie, som henvender sig til de nye læsere. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet, typografien er let læsbar, og bøgerne indeholder mange illustrationer, der fungerer som støtte for læsningen.

Verdens farligste bjørne lærer vi bl.a. om, hvilken bjørn der er den største, hvad en læbebjørn er, og om bjørne farlige for mennesker.

Du kan købe Læs med Sebastian Klein – Verdens farligste bjørne online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 


Læs med Sebastian Klein – Danmarks store fortidsdyr

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Sebastian Klein er Danmarks største dyrenørd og en fantastisk formidler til børn. I hans letlæsningsserie får man både masser af overraskende facts om dyrearter samt vilde historier fra det virkelige liv, alt sammen skrevet for begynderlæseren og fyldt med flotte fotos og illustrationer.

Læs med Sebastian Klein er en del af Carlsens Læsestart – en begynder-letlæsningsserie, som henvender sig til de nye læsere. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet, typografien er let læsbar, og bøgerne indeholder mange illustrationer, der fungerer som støtte for læsningen. Bøgerne har ikke lix- eller lettal, da de er fagbøger. 

Danmarks store fortidsdyr lærer vi bl.a. om kæmpehjorten og mammutten, og hvorfor de mon uddøde.

Du kan købe Læs med Sebastian Klein – Danmarks store fortidsdyr online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 


Sebastians store quiz om dyr

Sebastians store quiz om dyr, Sebastian Klein, quiz

Har du et stort dyrehjerte, og synes du også bare at dyr er mega seje? Men har du egentlig styr på dyrene?

Sebastian Klein er tilbage med 1000 helt nye spørgsmål om dyr i vand, på land og i luften. Svarene er uddybet, så du også bliver endnu klogere undervejs.

Vidste du fx, at tigeren nogle gange går på jagt efter bjørne? Eller at fuglen mursejleren kan flyve i søvne?

Få en masse sjove timer til at gå sammen med Sebastian og bliv klogere på hele verdens dyr. Kan du mon svarer rigtigt på alle spørgsmålene?

Fra ca. 10 år.




Hvis du møder en sølvfisk

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre

Føler du også, at du ved alt for lidt om sølvfisk? Du er bestemt ikke den eneste. Men bare rolig … med denne bog får du svar på det meste!

Sølvfisk er en smuk dyreart, cirka 1-1,5 cm lange og lækkert sølvglinsende, hvis du kniber øjnene lidt sammen. De trives særlig godt i badeværelsets afløbsrør og i køkkenvasken, men også mange andre steder! De spiser alt… De trives allerbedst i gamle huse, de er fredselskende, de stikker eller bider ikke og gør ingen skade på mennesker eller dyr. De spreder ikke sygdomme, men kun glæde!

Du kan købe Hvis du møder en sølvfisk online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




Mit første kæledyr-serien

Mit første kæledyr er en serie af fagbøger til børn fra 4-8 år om kæledyr. Bøgerne er skrevet af en erfaren naturvejleder, og de er udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, som får 25 % af omsætningen.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Mit første kæledyr-serien online eller i din nærmeste boghandel.

Vild med dyr? 18 gode dyrebøger til børn i alle aldre