5. maj – på Søren Kierkegaards fødselsdag – udkommer “Kierkegaards kabinet” skrevet af Pia Søltoft, der er en af landets førende Kierkegaard-kendere. Bogen er en “nutidig introduktion” til den store, danske filosof og tager fat om hans tanker set i et moderne perspektiv. Vi skal læse Kierkegaard for at blive klogere på os selv, insisterer Pia Søltoft, for han har nemlig rigtig meget at sige os mennesker her i 2017. Her et lille interview med Pia Søltoft om hendes nye bog:
Skal man have kendskab til Kierkegaard for at kunne få glæde af bogen? Nej, man behøver overhovedet ikke at have noget forhåndskendskab til Kierkegaard. Bogen er en nutidig introduktion, der falder i 8 kapitler. Første kapitel, Politispionen, beskriver Kierkegaard selv og den metode han anvender. De følgende kapitler omhandler mennesket, angsten, guden, samvittigheden, fortvivlelsen, troen, håbet, kærligheden og øjeblikket. Her bliver du introduceret til Kierkegaards syn på de fænomener, de enkelte kapiteler handler om. Jeg inddrager også andre tænkeres syn på de forskellige fænomener, og det hele sættes ind i en nutidig kontekst, så det bliver forståeligt og vedkommende – også i 2017. Og måske kommer du til at stille dig selv en række spørgsmål som: Hvorfor bruger vi ordet ”samvittighed” så lidt i dag? ”Kan vi leve uden troen på en mening og sammenhæng?” ”Og hvad vil det egentlig sige at håbe?”
Det er over 200 år siden, Kierkegaard blev født. Hvorfor er hans tanker stadig så relevante i dag? Det er de, fordi Kierkegaard har en ganske særlig evne til at iagttage og beskrive nogle almenmenneskelige forhold, som altid forbliver de samme. Han er grundlæggende interesseret i spørgsmålet: ”Hvad er et menneske?” Og i den forbindelse er han særligt interesseret i alle de fænomener, der ikke kan måles og vejes, bevises og forklares.
Kierkegaard ville naturligvis ikke afvise, at vi er fornuftsvæsener, men han mener, at mennesket har en fornuft, men det er sine lidenskaber. Det betyder, at han er optaget af at beskrive forskellige eksistentielle grundvilkår, som altid forbliver de samme og som fundamentalt bestemmer os som mennesker.
Når Kierkegaard fx beskriver angsten, så ser han den ikke som en sygdom, men som et grundvilkår. Angsten er i ethvert menneske som noget ganske naturligt.
Hans analyser af angsten kan derfor være med til at korrigere vores overdrevne brug af diagnoser i dag og hjælpe os til at leve med angsten som en tro følgesvend.
Du indleder din bog med at sige: ”Som dansker bør man kende sin Kierkegaard, som menneske bør man kende sig selv”. Det lyder som om, man kan bruge Kierkegaard som en slags coach. Kan man det? Ja, det kan man faktisk godt. Man kan sige, at intet af det Kierkegaard har skrevet, har han skrevet for at man skulle blive klogere på Kierkegaard, men udelukkende for at hans læsere skulle blive klogere på sig selv. Han taler selv om sine værker som en slags spejle, hvor læseren skal spejle sig selv og opdage sider, hun eller han ikke havde set før, og måske blive i stand til at ændre, udvikle eller blot overtage disse sider som sine egne. Kierkegaard har aldrig tænkt sit forfatterskab som et filosofisk system, der skulle undervises i i skolen eller på universiteterne. Men som livsvisdom, som den enkelte læser skal tage til sig og blive klogere på tilværelsen og sig selv af. Og som dansker skal man naturligvis kende sin Kierkegaard, det er en af vores mest bæredygtige eksportartikler!
Pia Søltoft (f. 1963) er cand.theol. og ph.d. og tidligere lektor i etik og religionsfilosofi og leder af Søren Kierkegaard Forskningscentret. Hun er i dag ansat som præst i Marmorkirken.
Hvad ville Kierkegaard tænke om danskerne og vores åndelige niveau, hvis han kom tilbage i 2017? På Kierkegaards tid var problemet, sådan som han så det, at folk ganske enkelt var holdt op med at undre sig over tilværelsen og mente, at de til sidst ville kunne forklare alt. Vi kan stadig ikke forklare alt og længes derfor stadig efter en mening med det hele, og tror, at hvis ikke i dag, så i morgen, skal naturvidenskaben nok komme med en endegyldig forklaring.
Set i det perspektiv er der altså intet nyt under solen. I sit forfatterskab forsøger Kierkegaard derfor at genvække vores forundring ved at beskrive en række eksistentielle forhold, som vi ikke kan forklare, men som ikke desto mindre er overordentlig virkelige i vores hverdag. Det gælder fx angsten, men også tungsindet, sorgen og fortvivlelsen, som alle, der har været ramt af livets fortrædeligheder og er gået ned med stress eller udbrændthed, kender så godt.
Og så har vi selvfølgelig de sociale medier i dag, som Kierkegaard af gode grunde ikke kendte. Men havde han oplevet vores kontinuerlige upload af billeder af det perfekte liv i alle sammenhænge ville han uden tvivl have tænkt, at den spidsborger, der på hans tid var et sat borgerdyr, pludselig var blevet et hipt ungt menneske, der kun lægger billeder op af sig selv, der kan likes af andre, så han eller hun ikke falder uden for, hvad der sig hør og bør. Spidsborgeren er blevet hipster i 2017, for han eller hun tør stadig ikke være sig selv og er derfor lige så fortvivlet som på Kierkegaards tid.
5. maj – på Søren Kierkegaards fødselsdag – udkommer “Kierkegaards kabinet” skrevet af Pia Søltoft, der er en af landets førende Kierkegaard-kendere. Bogen er en “nutidig introduktion” til den store, danske filosof og tager fat om hans tanker set i et moderne perspektiv. Vi skal læse Kierkegaard for at blive klogere på os selv, insisterer Pia Søltoft, for han har nemlig rigtig meget at sige os mennesker her i 2017. Her et lille interview med Pia Søltoft om hendes nye bog:
Skal man have kendskab til Kierkegaard for at kunne få glæde af bogen?
Nej, man behøver overhovedet ikke at have noget forhåndskendskab til Kierkegaard. Bogen er en nutidig introduktion, der falder i 8 kapitler. Første kapitel, Politispionen, beskriver Kierkegaard selv og den metode han anvender. De følgende kapitler omhandler mennesket, angsten, guden, samvittigheden, fortvivlelsen, troen, håbet, kærligheden og øjeblikket. Her bliver du introduceret til Kierkegaards syn på de fænomener, de enkelte kapiteler handler om. Jeg inddrager også andre tænkeres syn på de forskellige fænomener, og det hele sættes ind i en nutidig kontekst, så det bliver forståeligt og vedkommende – også i 2017. Og måske kommer du til at stille dig selv en række spørgsmål som: Hvorfor bruger vi ordet ”samvittighed” så lidt i dag? ”Kan vi leve uden troen på en mening og sammenhæng?” ”Og hvad vil det egentlig sige at håbe?”
Det er over 200 år siden, Kierkegaard blev født. Hvorfor er hans tanker stadig så relevante i dag?
Det er de, fordi Kierkegaard har en ganske særlig evne til at iagttage og beskrive nogle almenmenneskelige forhold, som altid forbliver de samme. Han er grundlæggende interesseret i spørgsmålet: ”Hvad er et menneske?” Og i den forbindelse er han særligt interesseret i alle de fænomener, der ikke kan måles og vejes, bevises og forklares.
Kierkegaard ville naturligvis ikke afvise, at vi er fornuftsvæsener, men han mener, at mennesket har en fornuft, men det er sine lidenskaber. Det betyder, at han er optaget af at beskrive forskellige eksistentielle grundvilkår, som altid forbliver de samme og som fundamentalt bestemmer os som mennesker.
Når Kierkegaard fx beskriver angsten, så ser han den ikke som en sygdom, men som et grundvilkår. Angsten er i ethvert menneske som noget ganske naturligt.
Hans analyser af angsten kan derfor være med til at korrigere vores overdrevne brug af diagnoser i dag og hjælpe os til at leve med angsten som en tro følgesvend.
Du indleder din bog med at sige: ”Som dansker bør man kende sin Kierkegaard, som menneske bør man kende sig selv”. Det lyder som om, man kan bruge Kierkegaard som en slags coach. Kan man det?
Ja, det kan man faktisk godt. Man kan sige, at intet af det Kierkegaard har skrevet, har han skrevet for at man skulle blive klogere på Kierkegaard, men udelukkende for at hans læsere skulle blive klogere på sig selv. Han taler selv om sine værker som en slags spejle, hvor læseren skal spejle sig selv og opdage sider, hun eller han ikke havde set før, og måske blive i stand til at ændre, udvikle eller blot overtage disse sider som sine egne. Kierkegaard har aldrig tænkt sit forfatterskab som et filosofisk system, der skulle undervises i i skolen eller på universiteterne. Men som livsvisdom, som den enkelte læser skal tage til sig og blive klogere på tilværelsen og sig selv af. Og som dansker skal man naturligvis kende sin Kierkegaard, det er en af vores mest bæredygtige eksportartikler!
Hvad ville Kierkegaard tænke om danskerne og vores åndelige niveau, hvis han kom tilbage i 2017?
På Kierkegaards tid var problemet, sådan som han så det, at folk ganske enkelt var holdt op med at undre sig over tilværelsen og mente, at de til sidst ville kunne forklare alt. Vi kan stadig ikke forklare alt og længes derfor stadig efter en mening med det hele, og tror, at hvis ikke i dag, så i morgen, skal naturvidenskaben nok komme med en endegyldig forklaring.
Set i det perspektiv er der altså intet nyt under solen. I sit forfatterskab forsøger Kierkegaard derfor at genvække vores forundring ved at beskrive en række eksistentielle forhold, som vi ikke kan forklare, men som ikke desto mindre er overordentlig virkelige i vores hverdag. Det gælder fx angsten, men også tungsindet, sorgen og fortvivlelsen, som alle, der har været ramt af livets fortrædeligheder og er gået ned med stress eller udbrændthed, kender så godt.
Og så har vi selvfølgelig de sociale medier i dag, som Kierkegaard af gode grunde ikke kendte. Men havde han oplevet vores kontinuerlige upload af billeder af det perfekte liv i alle sammenhænge ville han uden tvivl have tænkt, at den spidsborger, der på hans tid var et sat borgerdyr, pludselig var blevet et hipt ungt menneske, der kun lægger billeder op af sig selv, der kan likes af andre, så han eller hun ikke falder uden for, hvad der sig hør og bør. Spidsborgeren er blevet hipster i 2017, for han eller hun tør stadig ikke være sig selv og er derfor lige så fortvivlet som på Kierkegaards tid.
Læs mere og køb bogen her
Andre læste også: