I Pia Søltofts bog Kierkegaard og kærlighedens kendetegn ny- og nærlæser hun Søren Kierkegaards klassiker Kjerlighedens Gjerninger, der kan læses som et nutidigt skrift om kærlighedens vilkår i dag.
Vi har mødt Pia Søltoft til en snak om Søren Kierkegaard og hans syn på kærligheden.
Søren Kierkegaard og kærlighedens kendetegn
Kjerlighedens Gjerninger udkom første gang i 1847, og trods et yderst beskedent salgstal i forfatterens samtid, så har bogens tanker haft en stor indflydelse på forståelsen af kærligheden og kristendommen og gør sig stadigvæk gældende den dag i dag.
Stor betydning har bogen også haft for præsten, forskeren og forfatteren Pia Søltoft, der har undervist i den, prædiket om den, haft den med på ferie og på forskningsophold, men hun bliver ved med at finde nye nuancer, der bidrager til nye indsigter. I forordet til sin nyeste bog skriver hun:
“Den har formet mit syn på, hvad et menneske er, hvad vi stræber efter, og hvad vi er bange for. Hvad vi trænger til, og hvad der trænger sig på i os”.
I sin seneste bog, Kierkegaard og kærlighedens kendetegn, laver Pia Søltoft en nærlæsning af Kierkegaards klassiker, der består af 18 taler. Søltoft bryder hans bog ned til 18 almengyldige spørgsmål, som hun besvarer ved at udlægge Kierkegaards ord for os på en letforståelig og vedkommende måde.
Fx spørger hun: “Kan kærligheden være en pligt?”, “Hvad vil det sige at elske uforbeholdent?”, “Hvordan opbygger kærligheden?”, “Hvad er ubetinget kærlighed?”, “Hvad er tillid?”.
Og Kierkegaards svar gør det klart, at hans tekst har meget at byde på for en moderne læser, der vil forstå sig selv, kærligheden og kristendommen.
Du skriver i dit forord, at Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for dig. Du har jo brugt store dele af dit professionelle liv på at forske i, undervise i og skrive om Kierkegaard, men er det også sådan, at du bruger ham i dit private liv fx har du stået i en særlig livssituation og tænkt, hvad ville Kierkegaard mon ville tænke om dette? Kan Kierkegaard overhovedet bruges på den måde, som en slags kærlighedscoach?
Kierkegaard er hverken coach eller et “værktøj” man kan bruge. Men man kan ikke beskæftige sig så længe og indgående med Kierkegaard, som jeg har gjort, uden at blive præget af den måde, han tænker på.
Kierkegaards værk er et klassisk værk, hvilket viser sig ved, at de iagttagelser han gør af fx kærligheden og dens kendetegn, gengiver en række eviggyldige træk, som vi som mennesker til enhver tid kan spejle os i. Det er den ene side: At jeg gennem Kierkegaards beskrivelser af kærligheden i Kjerlighedens Gjerninger kan føle mig genkendt og gennemskuet, når han fx beskriver Digterens måde at elske på. Digteren er ham eller hende, der selv forsøger at konstruere kriterierne for, at et andet menneske er elskværdigt og samtidig opstiller et selvforvaltet kærlighedsregnskab: Hvis jeg gør det – skal du gøre det – hvis du altså elsker mig!
LÆS OGSÅ: Bliv klogere på den verdenskendte danske filosof Søren Kierkegaard
Den anden side er, at Kjerlighedens Gjerninger også er et opbyggeligt værk. Det vil sige, at det vil noget med os, efter at det har gennemskuet os og vores almindelige måde at elske på. Det vil have os til at se på vores kærlighed og vores måde at elske på igen. Og det vil have os til at se på ethvert andet menneske, ven som fjende, som én vi skal elske som næsten.
For at gøre en lang historie alt for kort, så handler dette opbyggelig aspekt ved Kjerlighedens Gjerninger om at tro sig elsket og selv at tro på kærligheden. Det opbyggelige råd jeg selv har taget med mig og forsøger at anvende i mange af livets forhold er, at hvis man ser på et andet menneske med mistro, hvis man forudsætter det værste og taler dette andet menneske ned, det være sig en kæreste, et barn eller en ven, ja, ethvert andet menneske, så bliver dette andet menneske rent faktisk også “mindre” både i mine og i dets egne øjne.
Hvorimod det modsatte er tilfældet, hvis man så at sige taler et andet menneske op, hvis man tvinger sig selv til at se det større end det er, så vokser det faktisk både i dets egen og i min opfattelse.
“Kærlighed er at forudsætte kærlighed” – så enkelt siger Kierkegaard det et sted i bogen.
Hvad ville Søren Kierkegaard sige om vores forestillinger om kærligheden, hvis han pludselig befandt sig i 2020, og vi viste ham alle vores kærlighedskrumspring som Tinder, Date mig nøgen og Gift ved første blik?
Jeg tror såmænd ikke, han ville være særlig overrasket. En af pointerne i Kjerlighedens Gjerninger er jo netop, at den digteriske indstilling til kærligheden, som jeg beskrev ovenfor, er en almenmenneskelig indstilling, som kan antage mange forskellige former, men som grundlæggende har at gøre med, at vi altid har været bange for kærligheden. Bange for at hengive os til lidenskaben, bange for at tage en risiko, bange for at vores “kærlighedsinvestering” ikke giver et afkast.
Netop derfor har vi til enhver tid skabt vores egne regler og konstrueret vores kærlighedsforhold som regnskabsforhold, hvilket er tydeligt på alle de medier, du nævner. Her gælder loven om udbud og efterspørgsel samt kræmmermentaliteten, der ikke vil give mere end man er sikker på at få igen.
Og hvis vi så fortalte ham, at vi stadigvæk gifter os i stor stil, men at næsten halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst. Hvad ville han tage det som et tegn på, og hvad gør vi galt?
Kierkegaard kalder ægteskabet for “beslutningens kærlighed”, hvorimod den forelskelse, der typisk går forud for ægteskabet primært hviler på en lidenskab, der er flygtig. Kierkegaard mener, at ægteskabet bør udgøres af lige dele lidenskab og fornuftige overvejelser, og de to ting til sammen skal udmunde i en beslutning om at ville forblive kærligheden tro.
Men Kierkegaard er ikke skilsmisserådgiver eller parterapeut. Og folk blev også skilt på hans tid. Men han understreger, at ethvert andet menneske, også ens kæreste eller ekskæreste er næsten, som man skal elske. Og at elske næsten vil i denne optik sige at behandle ethvert andet menneske, også dem man er gift med eller har været gift med, som et menneske, der er lige så meget menneske, som man selv er.
Hvad er kærlighedens gerninger egentlig, og hvordan kan vi kende den rigtige kærlighed, som vi så gerne vil opleve?
Der er ingen objektive kendetegn på kærligheden og dens gerninger. Alligevel siger Kierkegaard, at vi godt kan kende kærlighed, når vi mærker den i os selv og fornemmer den hos andre. Det beror på tro. Troen på kærlighedens tilstedeværelse i verden, som en magt, der er større end os selv, og tiltroen til det andet menneske. Og modet til at hengive sig til begge dele.
Kierkegaards bog handler jo i den grad også om den kristne kærlighed. Han understreger, at vi i kristendommen har en pligt til at elske ethvert andet menneske som vores næste, fordi næsten er alle mennesker og ikke bare dem, der befinder sig i vores nærhed. Hvordan synes du, næstekærligheden har det i dag, hvor hele verden i princippet er vores næste – vi kan jo nå dem på Facebook, hvis vi vil. Det gør det jo unægtelig lidt mere omfattende end på Kierkegaards tid.
Jeg synes næstekærligheden har det
skidt. Ikke på grund af de sociale medier og vores virtuelle adgang til hele
verden. Næstekærligheden har det skidt, fordi vi har fået det gjort tvivlsomt,
hvem vores næste er. Eller rettere, fordi vi har indskrænket
næstekærlighedsbegrebet til kun at gælde dem, der er lige som os: samme
nationalitet, samme religion – ja, måske endda samme køn eller samme seksuelle
præference.
Det er derfor jeg i min nye bog er ude med riven efter identitetspolitikken, fordi jeg mener, at den kaster vrag på den kristne tanke om, at selv om vi alle er forskellige individer, så er vi alle lige meget mennesker.
Hvis man vil læse mere om Kierkegaards syn på kærlighedens forskellige skikkelser, så kan man med fordel også kaste sig over Pia Søltofts udgivelse fra 2014, Kierkegaard og kærlighedens skikkelser. Her analyserer hun forelskelsen, den ægteskabelige kærlighed, forældrekærligheden, venskabet, selvkærligheden og næstekærligheden på tværs af Kierkegaards forfatterskab.
Pia Søltoft: Kierkegaard og kærlighedens kendetegn
Præst, forfatter og forsker Pia Søltoft beskriver i sin nye bog Kierkegaard og kærlighedens kendetegn det af Søren Kierkegaards værker, som har betydet mest for hende, nemlig Kjærlighedens Gjerninger.
I sin læsning sætter hun fokus på kærligheden og dens vilkår i dag og svarer bl.a. på spørgsmål som:
- “Kan man kende og genkende kærlighed?”
- “Kan kærlighed være pligt?”
- “Hvem er min næste?”
Du kan købe Kierkegaard og kærlighedens kendetegn online eller i din nærmeste boghandel.
I Pia Søltofts bog Kierkegaard og kærlighedens kendetegn ny- og nærlæser hun Søren Kierkegaards klassiker Kjerlighedens Gjerninger, der kan læses som et nutidigt skrift om kærlighedens vilkår i dag.
Vi har mødt Pia Søltoft til en snak om Søren Kierkegaard og hans syn på kærligheden.
Søren Kierkegaard og kærlighedens kendetegn
Kjerlighedens Gjerninger udkom første gang i 1847, og trods et yderst beskedent salgstal i forfatterens samtid, så har bogens tanker haft en stor indflydelse på forståelsen af kærligheden og kristendommen og gør sig stadigvæk gældende den dag i dag.
Stor betydning har bogen også haft for præsten, forskeren og forfatteren Pia Søltoft, der har undervist i den, prædiket om den, haft den med på ferie og på forskningsophold, men hun bliver ved med at finde nye nuancer, der bidrager til nye indsigter. I forordet til sin nyeste bog skriver hun:
“Den har formet mit syn på, hvad et menneske er, hvad vi stræber efter, og hvad vi er bange for. Hvad vi trænger til, og hvad der trænger sig på i os”.
I sin seneste bog, Kierkegaard og kærlighedens kendetegn, laver Pia Søltoft en nærlæsning af Kierkegaards klassiker, der består af 18 taler. Søltoft bryder hans bog ned til 18 almengyldige spørgsmål, som hun besvarer ved at udlægge Kierkegaards ord for os på en letforståelig og vedkommende måde.
Fx spørger hun: “Kan kærligheden være en pligt?”, “Hvad vil det sige at elske uforbeholdent?”, “Hvordan opbygger kærligheden?”, “Hvad er ubetinget kærlighed?”, “Hvad er tillid?”.
Og Kierkegaards svar gør det klart, at hans tekst har meget at byde på for en moderne læser, der vil forstå sig selv, kærligheden og kristendommen.
Du skriver i dit forord, at Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for dig. Du har jo brugt store dele af dit professionelle liv på at forske i, undervise i og skrive om Kierkegaard, men er det også sådan, at du bruger ham i dit private liv fx har du stået i en særlig livssituation og tænkt, hvad ville Kierkegaard mon ville tænke om dette? Kan Kierkegaard overhovedet bruges på den måde, som en slags kærlighedscoach?
Kierkegaard er hverken coach eller et “værktøj” man kan bruge. Men man kan ikke beskæftige sig så længe og indgående med Kierkegaard, som jeg har gjort, uden at blive præget af den måde, han tænker på.
Kierkegaards værk er et klassisk værk, hvilket viser sig ved, at de iagttagelser han gør af fx kærligheden og dens kendetegn, gengiver en række eviggyldige træk, som vi som mennesker til enhver tid kan spejle os i. Det er den ene side: At jeg gennem Kierkegaards beskrivelser af kærligheden i Kjerlighedens Gjerninger kan føle mig genkendt og gennemskuet, når han fx beskriver Digterens måde at elske på. Digteren er ham eller hende, der selv forsøger at konstruere kriterierne for, at et andet menneske er elskværdigt og samtidig opstiller et selvforvaltet kærlighedsregnskab: Hvis jeg gør det – skal du gøre det – hvis du altså elsker mig!
LÆS OGSÅ: Bliv klogere på den verdenskendte danske filosof Søren Kierkegaard
Den anden side er, at Kjerlighedens Gjerninger også er et opbyggeligt værk. Det vil sige, at det vil noget med os, efter at det har gennemskuet os og vores almindelige måde at elske på. Det vil have os til at se på vores kærlighed og vores måde at elske på igen. Og det vil have os til at se på ethvert andet menneske, ven som fjende, som én vi skal elske som næsten.
For at gøre en lang historie alt for kort, så handler dette opbyggelig aspekt ved Kjerlighedens Gjerninger om at tro sig elsket og selv at tro på kærligheden. Det opbyggelige råd jeg selv har taget med mig og forsøger at anvende i mange af livets forhold er, at hvis man ser på et andet menneske med mistro, hvis man forudsætter det værste og taler dette andet menneske ned, det være sig en kæreste, et barn eller en ven, ja, ethvert andet menneske, så bliver dette andet menneske rent faktisk også “mindre” både i mine og i dets egne øjne.
Hvorimod det modsatte er tilfældet, hvis man så at sige taler et andet menneske op, hvis man tvinger sig selv til at se det større end det er, så vokser det faktisk både i dets egen og i min opfattelse.
“Kærlighed er at forudsætte kærlighed” – så enkelt siger Kierkegaard det et sted i bogen.
Hvad ville Søren Kierkegaard sige om vores forestillinger om kærligheden, hvis han pludselig befandt sig i 2020, og vi viste ham alle vores kærlighedskrumspring som Tinder, Date mig nøgen og Gift ved første blik?
Jeg tror såmænd ikke, han ville være særlig overrasket. En af pointerne i Kjerlighedens Gjerninger er jo netop, at den digteriske indstilling til kærligheden, som jeg beskrev ovenfor, er en almenmenneskelig indstilling, som kan antage mange forskellige former, men som grundlæggende har at gøre med, at vi altid har været bange for kærligheden. Bange for at hengive os til lidenskaben, bange for at tage en risiko, bange for at vores “kærlighedsinvestering” ikke giver et afkast.
Netop derfor har vi til enhver tid skabt vores egne regler og konstrueret vores kærlighedsforhold som regnskabsforhold, hvilket er tydeligt på alle de medier, du nævner. Her gælder loven om udbud og efterspørgsel samt kræmmermentaliteten, der ikke vil give mere end man er sikker på at få igen.
Og hvis vi så fortalte ham, at vi stadigvæk gifter os i stor stil, men at næsten halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst. Hvad ville han tage det som et tegn på, og hvad gør vi galt?
Kierkegaard kalder ægteskabet for “beslutningens kærlighed”, hvorimod den forelskelse, der typisk går forud for ægteskabet primært hviler på en lidenskab, der er flygtig. Kierkegaard mener, at ægteskabet bør udgøres af lige dele lidenskab og fornuftige overvejelser, og de to ting til sammen skal udmunde i en beslutning om at ville forblive kærligheden tro.
Men Kierkegaard er ikke skilsmisserådgiver eller parterapeut. Og folk blev også skilt på hans tid. Men han understreger, at ethvert andet menneske, også ens kæreste eller ekskæreste er næsten, som man skal elske. Og at elske næsten vil i denne optik sige at behandle ethvert andet menneske, også dem man er gift med eller har været gift med, som et menneske, der er lige så meget menneske, som man selv er.
Hvad er kærlighedens gerninger egentlig, og hvordan kan vi kende den rigtige kærlighed, som vi så gerne vil opleve?
Der er ingen objektive kendetegn på kærligheden og dens gerninger. Alligevel siger Kierkegaard, at vi godt kan kende kærlighed, når vi mærker den i os selv og fornemmer den hos andre. Det beror på tro. Troen på kærlighedens tilstedeværelse i verden, som en magt, der er større end os selv, og tiltroen til det andet menneske. Og modet til at hengive sig til begge dele.
Kierkegaards bog handler jo i den grad også om den kristne kærlighed. Han understreger, at vi i kristendommen har en pligt til at elske ethvert andet menneske som vores næste, fordi næsten er alle mennesker og ikke bare dem, der befinder sig i vores nærhed. Hvordan synes du, næstekærligheden har det i dag, hvor hele verden i princippet er vores næste – vi kan jo nå dem på Facebook, hvis vi vil. Det gør det jo unægtelig lidt mere omfattende end på Kierkegaards tid.
Jeg synes næstekærligheden har det skidt. Ikke på grund af de sociale medier og vores virtuelle adgang til hele verden. Næstekærligheden har det skidt, fordi vi har fået det gjort tvivlsomt, hvem vores næste er. Eller rettere, fordi vi har indskrænket næstekærlighedsbegrebet til kun at gælde dem, der er lige som os: samme nationalitet, samme religion – ja, måske endda samme køn eller samme seksuelle præference.
Det er derfor jeg i min nye bog er ude med riven efter identitetspolitikken, fordi jeg mener, at den kaster vrag på den kristne tanke om, at selv om vi alle er forskellige individer, så er vi alle lige meget mennesker.
Hvis man vil læse mere om Kierkegaards syn på kærlighedens forskellige skikkelser, så kan man med fordel også kaste sig over Pia Søltofts udgivelse fra 2014, Kierkegaard og kærlighedens skikkelser. Her analyserer hun forelskelsen, den ægteskabelige kærlighed, forældrekærligheden, venskabet, selvkærligheden og næstekærligheden på tværs af Kierkegaards forfatterskab.
Pia Søltoft: Kierkegaard og kærlighedens kendetegn
Præst, forfatter og forsker Pia Søltoft beskriver i sin nye bog Kierkegaard og kærlighedens kendetegn det af Søren Kierkegaards værker, som har betydet mest for hende, nemlig Kjærlighedens Gjerninger.
I sin læsning sætter hun fokus på kærligheden og dens vilkår i dag og svarer bl.a. på spørgsmål som:
Du kan købe Kierkegaard og kærlighedens kendetegn online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: