Peter Harmsen udkom d. 14. august med den historiske biografi Sindberg. Den fortæller for første gang historien om danskeren Bernhard Sindberg, der reddede tusindvis af civile kineseres liv under Nanjing-massakren. Vi har mødt forfatteren, der håber, at hans bog kan være med til at sikre Sindberg en plads i vores krigshistorie.
Da Peter Harmsen blev spurgt, om han
ville skrive en bog om Sindberg, var han ikke i tvivl. Under sit arbejde som
korrespondent i Kina var han flere gange stødt på navnet, og det var klart, at
der lå en vigtig historie bag.
”Allerede første gang jeg hørte om
Sindberg i år 2000, tænkte jeg, at dét burde man skrive en bog om. Den bog
skulle jo være skrevet lige efter 2. Verdenskrig, fordi det er så fantastisk en
historie. I stedet skulle der gå 80 år,” siger han.
Der er ikke mange, der har hørt om
Bernhard Sindberg. Og det er på trods af, at han ene mand, i en alder af bare 26,
reddede 10.000 kinesere under Nanjing-massakren i 1937, der kostede op mod
200.000 mennesker livet. Som vagthavende på en cementfabrik sørgede Sindberg
for, at civile kinesere kunne slå sig ned i fred omkring fabrikken. Når
japanske soldater nærmede sig, stillede han sig alene i porten med Dannebrog over
skulderen og forhindrede deres indtrængen.
Æret i Kina
Jagten på Sindberg skulle bringe Peter Harmsen næsten hele verden rundt. Det var nemlig ikke helt ligetil at indsamle oplysninger om danskeren, som aldrig blev kendt i sit hjemland. Fordi Sindberg rejste gennem hele sit liv, findes hans dokumenter i arkiver i så forskellige områder som Texas, Stockholm, Kina, Berlin og København.
”Han var spredt ud over hele verden,”
siger Peter Harmsen.
Det gjorde stort indtryk på
forfatteren at rejse i Nanjing-området, hvor Sindberg er en kendt historisk
figur. På den gamle cementfabrik rejste man i 2017 en statue af danskeren, hvor
han vifter med et Dannebrog. Interessen for Sindberg er altså langt fra falmet
i Kina.
”Det giver et lille gib i én at se,
at han holder et Dannebrog så langt væk hjemmefra. Det var meget rørende at
være flere tusind kilometer væk fra Danmark og så støde på en statue af en
landsmand,” siger Peter Harmsen.
Glemt i sit hjemland
I Kina er Sindberg en kendt historisk
personlighed, der stadig bliver fejret som en helt. Det kan derfor virke
mærkeligt, at danskerne aldrig fik øjnene op for Sindberg og hans gerninger
under Nanjing-massakren. Ifølge Peter Harmsen skyldes det især to ting:
For det første slog Sindberg sig aldrig ned i Danmark igen. I stedet flyttede han til USA, hvor han også døde i 1983. Når Sindberg var på besøg i Danmark senere i sit liv, blev han flere gange interviewet af lokale aviser. Men de var kun interesserede i at fremstille ham som eksotisk globetrotter, der havde rejst verden rundt flere gange. Hans rolle under Nanjing-massakren blev aldrig nævnt.
”Der står ingenting om, at han har
reddet 10.000 kineseres liv. Det var nærmest ikke interessant, eller også var
det alt for fjernt til at blive beskrevet,” fortæller Peter Harmsen.
En anden forklaring på, at Sindberg
blev glemt i sit hjemland, er, at krigen i Kina altid er blevet meget sparsomt
behandlet af vestlige historikere og medier. Selvom krigen kostede mellem 15 og
20 millioner kinesiske liv, er der få europæere, der kender til dens detaljer.
”Det drejer sig om den næstvigtigste
krigsskueplads under hele 2. Verdenskrig efter Sovjetunionen, hvis man ser på
antallet af dødsofre. Alligevel ved vi stort set ingenting om krigen. Vi kan
ikke nævne de store slag eller de kendte kinesiske generaler. Det har man ikke
syntes, var relevant,” siger Peter Harmsen.
En plads i historien
Det er Peter Harmsens forhåbning, at
hans nye bog kan være med til at sikre Sindberg en plads i vores moderne
krigshistorie. Han peger på, at vi husker og hædrer de danskere, der satte
livet på spil for at redde 7000 danske jøder under 2. Verdenskrig.
”Det var en kæmpe bedrift. Men Sindberg reddede 10.000 mennesker, og han gjorde det ene mand. Det er næsten en større bedrift, og derfor var det nødvendigt, at der blev skrevet en bog om ham.”
Sindberg – Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38
For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg.
I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde.
Sindberg var en skæv eksistens, der i en kort periode trådte i karakter for derefter at vende tilbage til glemslen. I bogen følger vi ham fra hans barndom i Aarhus og på hans første eventyr som sømand til de dramatiske 104 dage som redningsmand for tusindvis af mennesker.
Peter Harmsen udkom d. 14. august med den historiske biografi Sindberg. Den fortæller for første gang historien om danskeren Bernhard Sindberg, der reddede tusindvis af civile kineseres liv under Nanjing-massakren. Vi har mødt forfatteren, der håber, at hans bog kan være med til at sikre Sindberg en plads i vores krigshistorie.
Da Peter Harmsen blev spurgt, om han ville skrive en bog om Sindberg, var han ikke i tvivl. Under sit arbejde som korrespondent i Kina var han flere gange stødt på navnet, og det var klart, at der lå en vigtig historie bag.
”Allerede første gang jeg hørte om Sindberg i år 2000, tænkte jeg, at dét burde man skrive en bog om. Den bog skulle jo være skrevet lige efter 2. Verdenskrig, fordi det er så fantastisk en historie. I stedet skulle der gå 80 år,” siger han.
Der er ikke mange, der har hørt om Bernhard Sindberg. Og det er på trods af, at han ene mand, i en alder af bare 26, reddede 10.000 kinesere under Nanjing-massakren i 1937, der kostede op mod 200.000 mennesker livet. Som vagthavende på en cementfabrik sørgede Sindberg for, at civile kinesere kunne slå sig ned i fred omkring fabrikken. Når japanske soldater nærmede sig, stillede han sig alene i porten med Dannebrog over skulderen og forhindrede deres indtrængen.
Æret i Kina
Jagten på Sindberg skulle bringe Peter Harmsen næsten hele verden rundt. Det var nemlig ikke helt ligetil at indsamle oplysninger om danskeren, som aldrig blev kendt i sit hjemland. Fordi Sindberg rejste gennem hele sit liv, findes hans dokumenter i arkiver i så forskellige områder som Texas, Stockholm, Kina, Berlin og København.
”Han var spredt ud over hele verden,” siger Peter Harmsen.
Det gjorde stort indtryk på forfatteren at rejse i Nanjing-området, hvor Sindberg er en kendt historisk figur. På den gamle cementfabrik rejste man i 2017 en statue af danskeren, hvor han vifter med et Dannebrog. Interessen for Sindberg er altså langt fra falmet i Kina.
”Det giver et lille gib i én at se, at han holder et Dannebrog så langt væk hjemmefra. Det var meget rørende at være flere tusind kilometer væk fra Danmark og så støde på en statue af en landsmand,” siger Peter Harmsen.
Glemt i sit hjemland
I Kina er Sindberg en kendt historisk personlighed, der stadig bliver fejret som en helt. Det kan derfor virke mærkeligt, at danskerne aldrig fik øjnene op for Sindberg og hans gerninger under Nanjing-massakren. Ifølge Peter Harmsen skyldes det især to ting:
For det første slog Sindberg sig aldrig ned i Danmark igen. I stedet flyttede han til USA, hvor han også døde i 1983. Når Sindberg var på besøg i Danmark senere i sit liv, blev han flere gange interviewet af lokale aviser. Men de var kun interesserede i at fremstille ham som eksotisk globetrotter, der havde rejst verden rundt flere gange. Hans rolle under Nanjing-massakren blev aldrig nævnt.
”Der står ingenting om, at han har reddet 10.000 kineseres liv. Det var nærmest ikke interessant, eller også var det alt for fjernt til at blive beskrevet,” fortæller Peter Harmsen.
En anden forklaring på, at Sindberg blev glemt i sit hjemland, er, at krigen i Kina altid er blevet meget sparsomt behandlet af vestlige historikere og medier. Selvom krigen kostede mellem 15 og 20 millioner kinesiske liv, er der få europæere, der kender til dens detaljer.
”Det drejer sig om den næstvigtigste krigsskueplads under hele 2. Verdenskrig efter Sovjetunionen, hvis man ser på antallet af dødsofre. Alligevel ved vi stort set ingenting om krigen. Vi kan ikke nævne de store slag eller de kendte kinesiske generaler. Det har man ikke syntes, var relevant,” siger Peter Harmsen.
En plads i historien
Det er Peter Harmsens forhåbning, at hans nye bog kan være med til at sikre Sindberg en plads i vores moderne krigshistorie. Han peger på, at vi husker og hædrer de danskere, der satte livet på spil for at redde 7000 danske jøder under 2. Verdenskrig.
”Det var en kæmpe bedrift. Men Sindberg reddede 10.000 mennesker, og han gjorde det ene mand. Det er næsten en større bedrift, og derfor var det nødvendigt, at der blev skrevet en bog om ham.”
Sindberg – Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38
For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg.
I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde.
Sindberg var en skæv eksistens, der i en kort periode trådte i karakter for derefter at vende tilbage til glemslen. I bogen følger vi ham fra hans barndom i Aarhus og på hans første eventyr som sømand til de dramatiske 104 dage som redningsmand for tusindvis af mennesker.
Du kan købe Sindberg – Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-1938 online her eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: