Fiktion Amerikanske romaner Kate Elizabeth Russell

Overgreb og kærlighed i farlig forening. Min mørke Vanessa er Lolita for #MeToo-generationen

Overgreb og kærlighed i farlig forening. Min mørke Vanessa er Lolita for #MeToo-generationen

En kærlighedshistorie mellem lærer og elev, eller en ældre mands bevidste udnyttelse af en letpåvirkelig 15-årig? Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russell er en af årets mest omtalte bøger og taler lige ind i tidens debat om overgreb og krænkelser.


Sjældent er romaner så rettidige som Kate Elizabeth Russells Min mørke Vanessa, der – til trods for at have været hele 18 år undervejs – alligevel rammer lige ned i #MeToo-bølgen.

Og anmelderne var vilde med den. Berlingske dømte den bestseller med ordene “en effektivt fortalt, ekstremt aktuel og overbevisende roman om et ”tema, der i den grad er oppe i tiden”, Femina kaldte den: “En vigtig sag om ofre, gerningsmænd, relationer og kærlighed,” mens Politiken beskrev den som “en letlæst pageturner […] fuld af psykologisk indsigt”.

Weekendavisen skrev: “Fortællingen om et ungt liv der bliver halvvejs ødelagt af en forførende lærer er ”begavet og uhyggelig” fordi den insisterer på, at der bag overgrebet ligger ”et helt psykologisk landskab af mudrede, funklende følelser.””

LÆS OGSÅ: Believe the hype! Min mørke Vanessa er en af årets mest interessante læseoplevelser

Roserne fra landets bogbloggere ville heller ingen ende tage: “En læseoplevelse, der har rystet mig helt ind i sjælen”, “Uden tvivl en af de stærkeste læseoplevelser jeg nogensinde har haft” og “Lyser på litteraturens himmel som en supernova”.

Bliv klogere på, hvorfor Min mørke Vanessa er en roman, som vil sidde i dig, længe efter sidste side er vendt.

Kærligheden kender ingen grænser

Vanessa Wye var 15 år, da hun indledte et seksuelt forhold til sin lærer, Jacob Strane. Han var 42.

Sytten år senere anklages Strane for overgreb af en anden tidligere elev. Vanessa er chokeret og kan ikke tro, at anklagen er sand. Hendes forhold til Strane var baseret på kærlighed og respekt, eller var det?

Min mørke Vanessa, Kate Elizabeth Russell,

På elegant vis udfolder Kate Elizabeth Russell historien om Vanessa og hendes forhold til Strane i to parallelle spor. I det ene beskriver Vanessa forholdet med Strane, da hun går i high school. Hun fortæller om deres første kys, første gang hun sniger sig hjem til hans hus, første gang de har sex.

Det er som enhver anden fortælling om en ung pige, der oplever forelskelsens altopslugende beruselse for første gang.

LÆS OGSÅ: Læseranmelder om Min mørke Vanessa: Forholdet ødelægger hendes liv

Romanens andet spor foregår i 2017. Her ruller #MeToo-bølgen, og Vanessa tvinges til at konfrontere fortiden, som hun har gemt væk i en afkrog af sit sind.

Min mørke Vanessa, Kate Elizabeth Russell,

Der findes ikke én sandhed

Efterhånden som den ene skandale efter den anden rammer Strane, går det op for Vanessa, at dét, hun husker som et gensidigt og jævnbyrdigt kærlighedsforhold, måske i virkeligheden var noget helt andet.

Hvordan startede det? Hvem forførte hvem? Og hvor meget ville hun det egentlig selv?

Alligevel insisterer hun på, at Strane ikke er det monster, han bliver beskrevet som.

Min mørke Vanessa, Kate Elizabeth Russell

Det særlige ved Min mørke Vanessa er altså, at det er andet og mere end en fortælling om et overgreb. Det er også en fortælling om alt det, der kommer før og efter overgrebet.

Om kærlighed og skam, manipulation og selvbedrag, om sorg, traume og medskyld. Om at være et offer og muligheden for at undsige sig det.

LÆS OGSÅ: Interview med Inès Bayard: Når man skriver så intimt om kvindekroppen, må man forvente kritik

Og i modsætning til mange andre romaner er Min mørke Vanessa ikke bange for at tage fat i det mørke, i det ubehagelige. Den blotlægger tilværelsen, som den er: nuanceret, fuld af gråzoner og uden lette svar.

For som Kate Elizabeth Russell skriver i bogens dedikation, er det på tide, at virkelighedens svar på Vanessa Wyes historier bliver hørt, taget alvorligt og forstået.



Kate Elizabeth Russell: Min mørke Vanessa

Min mørke Vanessa

Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.

LÆS OGSÅ: Det 21. århundredes svar på Lolita. Smuglæs i Min mørke Vanessa

Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.

For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.

Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?

Du kan købe Min mørke Vanessa online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Andre bøger til inspiration:


Inès Bayard: Overgrebet

Overgrebet, Inès Bayard, fransk roman, fransk skønlitteratur, roman om overgreb,

Da Marie bliver voldtaget af sin chef, ændrer hendes tilværelse sig drastisk.

Hendes perfekte liv smuldrer i følelsen af skyld og skam, men alligevel beslutter hun sig for at holde på sin hemmelighed i ensomhed.

LÆS OGSÅ: Overgrebet er en rå roman om skyld og skam. Start din læsning her

Men da Marie opdager, at hun er gravid, bliver hun tvunget til at konfrontere den traumatiske oplevelse. Mørket omkring hende bliver altomsluttende, og vanviddet indeni vokser.

Overgrebet er en rå og brutal fortælling om en kvinde, som mister alt efter en voldtægt.

Du kan finde Overgrebet som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.



Michael Katz Krefeld: Nattens udyr

Overgreb og kærlighed i farlig forening. Min mørke Vanessa er Lolita for #MeToo-generationen

En række drab på kvinder ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne.

Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.

I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene.

LÆS OGSÅ: Michael Katz Krefeld om ny Cecilie Mars-krimi: Had og vold er farlige mænds modreaktion på #MeToo

Nattens udyr er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste bestseller Mørket kalder. En storbykrimi med den hårdtslående Cecilie Mars.

Tredje og sidste bind i trilogien om Cecilie Mars er netop udkommet.

Du kan købe Nattens udyr online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.