Fagbøger Mad og drikke Vegetariske og veganske kogebøger Vegetarkogebog

Virkelig lækker og nem græskarlasagne med hytteost, spinat og hasselnødder til når mor kommer forbi.

Opskrift, Den grønne flyttehjemmefra kogebog

Få opskriften på græskarlasagne. Lav nem vegetarisk mad, der ikke kræver timevis i køkkenet. Den grønne flyttehjemmefrakogebog er perfekt til dig, der lige er flyttet hjemmefra.

græskarlasagne, nem vegetarisk mad, den grønne flyttehjemmefrakogebog

Bliv mæt i lækker lasagne og vis mor, at den sagtens kan smage godt i en græskarversion.

72% af alle unge foretrækker at spise mere grønt, så Den grønne flyttehjemmefrakogebog er en oplagt kogebog til alle unge og nybegyndere i køkkenet, der gerne vil spise mindre kød.

Det er ikke en dum idé at begive sig ud i nem vegetarisk mad, selvom man er nybegynder i et køkken.

Grøntsager er nemlig langt billigere end de kødudskæringer, som hovedparten af danskere har øverst på indkøbslisten. Og når man først for alvor begynder at gå på opdagelse, vil man erfare at man kan eksperimentere med en masse lækre smagsvarianter, tilbedringsmetoder, tekstur og farver i grøntsager, urter og frugt. Derfor er nem vegetarisk mad et virkelig godt udgangspunkt for at lave lækre, spændende og ikke mindst billige madretter.

Hvis man laver grønne middage to til tre dage om ugen vil det mærkes betydeligt på madbudgettet, og det kan måske skaffe et råderum til at købe kød af højere kvalitet eller fra dyr, som har haft det godt. Uanset formålet, så er der mange gevinster ved at spise mere grønt, både økonomisk og smagsmæssigt.

LÆS OGSÅ: De bedste grønne kogebøger hvis du vil spise mere plantebaseret

Den grønne flyttehjemmefrakogebog indeholder 60 skønne, vegetariske opskrifter, og rummer hverdagsmad, salater, gæsteretter såvel som snacks og fingermad og søde sager. Prøv f.eks. marokkansk auberginegryde, madpandekager med afrikanske kartofler og spejlæg, pastaplader med kål og oliven eller cremet perlespelt med ristede svampe. Og til dessert prøv cookies med squash og og kokos, citrussalat med kakaocrumble eller en chiagrød med rødbede, jordbær og mynte.

Og bedst af alt, så er alle retter noget, som man kan lave uden at have mange års erfaring i køkkenet.

Opskriften på lækker græskarlasagne med hytteost, spinat og hasselnødder finder du herunder.


Ingredienser til græskarlasagne:

Til 4 personer skal du bruge:

  • 1 hokkaidogræskar, ca. 1 kg
  • 0,5 dl olivenolie
  • salt og peber
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk balsamico
  • 1 spsk tomatpuré
  • 2 dåser hakkede tomater, ca. 800 g
  • 350 g hytteost
  • 1 dl sødmælk
  • 1 håndfuld hasselnødder
  • 200 g spinat
  • 30 g parmesan
  • 150 g revet mozzarella
  • 250 g lasagneplader
  • evt. ærteskud til pynt

Fremgangsmåde – sådan tilbereder du græskarlasagne:

Skræl og udkern græskar. Skær det i skiver af ca. 1 cm tykkelse.

Tænd ovnen på 190 grader. Vend dine græskarskiver med 1 spsk olie, salt og peber, og læg dem i en bradepande. Bag dem i ovnen i ca. 40 min., til de er gyldne og helt møre.

Hak løg og hvidløg helt fint, og steg dem på en pande i olivenolie ved middelvarme, til de er gyldne.

Tilsæt balsamico og tomatpuré, og steg det med i ca. 2 min.

Tilsæt de hakkede tomater, og lad saucen koge i ca. 20 min. Smag den til med salt og peber.

Rør hytteost og sødmælk sammen, hak hasselnødderne, og skyl spinaten.

I en bradepande fordeles først et tyndt lag sauce og et lag lasagneplader. Læg nu en håndfuld spinat, nogle skiver græskar, en halv håndfuld hasselnødder og et par spsk hytteost. Gentag, så du får to lag med græskar m.m.

Læg et lag lasagneplader som låg, og dæk det med tomatsauce.

Riv parmesan over, og fordel mozzarella ovenpå.

Bag lasagnen ved 180 grader i bunden af ovnen i ca. 30 min., til den er helt gylden på toppen.

Tip: Du kan med fordel lave en stor portion og gemme resten i fryseren.


Sebastian Mathson Randrup: Den grønne flyttehjemmefra kogebog

Virkelig lækker og nem græskarlasagne med hytteost, spinat og hasselnødder til når mor kommer forbi.

En oplagt kogebog til alle unge og nybegyndere i køkkenet, der gerne vil spise mindre kød.

Den grønne flyttehjemmefrakogebog indeholder 60 vegetariske opskrifter – hverdagsmad, salater, gæsteretter, snacks og fingermad samt søde sager. Og det er alt sammen noget, som man kan lave uden at have mange års erfaring i køkkenet.

Sebastian Randrup der også er forfatter til den årelange bestseller Flyttehjemmefrakogebogen præsenterer her nogle af de muligheder, der er i det grønne madunivers, for der er langt flere forskellige sanseindtryk, hvad angår tekstur, farve, kontraster, smag og tilberedningsmetoder, når man arbejder med grøntsager.

Køb Den grønne flyttehjemmefrakogebog hos din lokale boghandler eller online fx hos Saxo.com.

Elsker du at spise grønt? Se en oversigt over skønne grønne kogebøger, hvis du vil spise mere plantebaseret, eller bare har lyst til at spise nem vegetarisk mad en gang i mellem.