Fagbøger Claus Meyer | Meyers Madhus Mad og drikke

Meyers hurtige nuddelsuppe med oksekød

Meyers hurtige nuddelsuppe med oksekød

De kolde måneder kalder på varme retter. Med Claus Meyers seneste bog, Meyers når du flytter hjemmefra, kan du finde at hav af lækre opskrifter til hele året rundt. Her får du opskriften på en lynversion af nudelsuppe med kødboller. Det smager skønt, og du skyder genvej forbi en tidskrævende proces.

Meyers hurtige nuddelsuppe med oksekød

Meyers hurtige nuddelsuppe med oksekød

Ingredienser til 2 personer:
100 g hakket oksekød 2 spsk. olie
6 dl hønsebouillon
2 limeblade
2 cm frisk ingefær
1⁄2 frisk rød chili
2 håndfulde nudler (f.eks. risnudler eller ægnudler) – alle typer kan bruges)
1⁄4 spidskål
2 forårsløg eller et rødløg
1 håndfuld bønnespirer
evt. 1 håndfuld frisk koriander
fiskesauce
lys soyasauce
1⁄2 limefrugt

Sådan tilbereder du nuddelsuppen:

Sæt en gryde over, og rist kødet i olien ved høj varme i et par minutter.

Hæld bouillonen i sammen med limeblade, ingefær i skiver og fintsnittet rød chili, og lad det koge ved svag varme i 2-3 minutter. Fjern det skum, der evt. danner sig på overfladen med en ske.

Kom nudlerne i suppen sammen med fintsnittet spidskål, kog op, tag gryden af blusset, og lad suppen trække i 5 minutter, til nudlerne er møre, men stadig har lidt bid.

Snit forårsløgene fint, og kom dem i suppen sammen med bønnespirer og grofthakket koriander. Smag til med fiskesauce, soyasauce og limesaft.

Om Meyers når du flytter hjemmefra

Meyers hurtige nuddelsuppe med oksekød

Med Claus Meyers kogebog, Meyers når du flytter hjemmefra, får du over 100 nye opskrifter på hverdagsmåltider, overdådig weekendmad, simple supper, snacks, bagværk, drikke og desserter.

Det hele er skræddersyet til dig, der er ny i et køkken og gerne vil have hjælp til at føle dig ovenpå, når du griber ud efter pande, piskeris
og palet. Tilgængelige råvarer og enkle opskrifter, der passer til små køkkener og et stramt madbudget, er det naturlige udgangspunkt.

Samtidig bidrager de grønne råvarer og praktiske tips til at undgå madspild samt at sætte sundhed og bæredygtighed på menuen.

Du kan købe Meyers når du flytter hjemmefra online her, eller i din foretrukne boghandler fra d. 30. oktober