Fagbøger Børnebøger

Spiser du 8 edderkopper i søvne årligt? Test dig selv i fis eller fakta om dyr

Spiser mennesket 8 edderkopper i søvne hvert år? Spiser kaninen sin egen l**t? Bliver man skæv, hvis man slikker på en skruptudse? I denne bog kommer du med i jagten på sandheden om de mærkeligste myter om dyreriget – og bliver klogere på en hel del utrolige kendsgerninger. 


Myter om dyr er lige så gamle som mennesket selv. Man troede f.eks. engang, at salamandere fødes ud af ild, og at ilden ikke kunne gøre skade på dem, fordi man så dem pible frem fra de træstammer, man brændte for at holde varmen. I virkeligheden bor salamandrene i træstammerne, og de er meget følsomme over for temperaturstigninger. De forlader derfor deres hjem, så snart det begynder at blive for varmt.

En anden udbredt myte er, at strudsen begraver sit hoved i sandet for at gemme sig for rovdyr. Når man ser en struds, der tilsyneladende begraver sit hoved i sandet, har den i virkeligheden stukket hovedet ned i reden, som består af et hul i jorden. Den er ved at vende æggene. Eller også har den blot sænket hovedet for at finde føde på jorden.

Myter som dem om salamandere og strudse kan dog ikke konkurrere med de vilde og sære ting, som dyr faktisk gør hver evig eneste dag. Dyrene og de egenskaber, de har udviklet, er så forbløffende, at vi slet ikke behøver at finde på røverhistorier om dem.

Kan du gætte hvad der fis eller fakta?

I bogen Fis eller fakta vender zoolog Dani Rabaiotti og biolog Nick Caruso vrangen ud på vandrehistorierne om dyreriget.

Her finder du en række mærkelige myter om dyreriget, som mange mennesker faktisk tror på, blandet med fakta om dyreriget, som er helt utrolige. Og det hele bliver serveret råt og usødet med de mest onde, grusomme og ikke mindst ulækre fakta. For det viser sig faktisk, at naturen er ret ulækker – og at mange dyr gør nogle meget, meget klamme ting.

Her får du 5 fakta eller myter serveret. Spørgsmålet er så, om du kan gætte, hvad der er fis – og hvad der er fakta.


1. Kameler lagrer vand i deres pukler

En kamel er et parrettået hovdyr i slægten Camelus. Der findes tre nulevende arter af kameler. Dromedaren (Camelus dromedarius) har én pukkel og lever i Mellemøsten og på Afrikas Horn og findes derudover som invasiv art i Australien. Den baktriske kamel (Camelus bactrianus) stammer fra Centralasien og har ligesom den vilde baktriske kamel (Camelus ferus), der kun findes i små populationer i Gobiørkenen og de mongolske ørkener, to pukler. Det er en udbredt forestilling, at kamelerne bruger deres pukler som vandlager. Men det er ikke rigtigt. Det er dog sandt, at kameler kan gå utrolig lang tid uden at drikke vand. Hvor mennesket til sammenligning kun kan overleve 3-5 dage uden vand, kan kamelen klare sig uden vand op til 10 dage og nogle gange endnu længere!

Men hvis ikke vand, hvad er der så i puklerne? Svaret er en hel masse fedt. Kameler lagrer fedt som energi, da der ikke er meget at spise i ørkenen, og i stedet for at lagre det fordelt over hele kroppen, hvilket ville gøre livet hedt for den stakkels kamel, gemmer den fedtet på ryggen. Kamelernes pukler kan veje op til 36 kilo.

Men hvordan overlever kameler så uden vand i så lang tid? For det første kan de drikke en meget stor mængde vand på meget kort tid. De kan sluge 200 liter på bare 3 minutter, hvilket nok kan dække deres behov et stykke tid. Derudover kan de på flere forskellige måder undgå væsketab. Deres pels isolerer mod varmen, særligt udformede næsebor forhindrer væsketab, når de ånder ud, og de har nogle utrolig effektive nyrer, der genoptager det meste af vandet fra deres urin, sådan at den resterende urin bliver tyktflydende som sirup!

FIS ELLER FAKTA? FIS


2. Blæksprutters penis kan tages af

Hvad ville du gøre, hvis dine kvindelige artsfæller var fem gange større end dig og kunne kvæle og fortære dig, mens du forsøgte at parre dig med dem?

Hvis du svarer: “Tage min penis af og kaste den efter hende”, så er du formentlig en papirsnekke (en blæksprutte i slægten Argonauta). Papirsnekker lever i det åbne hav og kan skelnes fra andre blæksprutter ved, at de danner deres eget skjold. Papirsnekkehannens penis er i virkeligheden en modificeret arm, kaldet en hectocotylus, som indeholder sæd. Når denne udvækst fjernes fra hannens krop, fortsætter den med at svømme hen mod hunnen for at sætte sig fast på hendes kappe, hudfolden bag blækspruttens hoved, som indeholder dens indre organer. Hunnen opbevarer derefter hannens penis i kappehulen, som er et vandfyldt hulrum på undersiden af blækspruttekroppen. Desværre for hannen dør han kort tid efter – ligesom du ville gøre, hvis en af dine arme blev revet af og flød rundt i verdenshavet. Så han har kun ét skud i bøssen, når det handler om at blive far til hunnens afkom. Hunnen kan til gengæld opbevare sæd fra flere forskellige hanner og lade sine æg befrugte af dem alle.

Papirsnekkehannens skæbne kan synes temmelig ulykkelig. Alternativet er imidlertid at blive spist uden at få chancen for at give sine gener videre til næste generation, hvilket er endnu mindre ønskværdigt.

FIS ELLER FAKTA? FAKTA


3. Kamæleoner er mestre i kamuflage

Kamæleoner (i familien Chamaeleonidae) har en række fascinerende evolutionære tilpasninger: Deres øjne kan dreje sig 180 grader. Deres tunge er omkring dobbelt så lang som deres krop – i forhold til kroppen er tungen større end hos noget andet dyr i hele dyreriget, og den kan skydes ud med en hastighed på 26 kropslængder per sekund, svarende til mere end 20 kilometer i timen. Og den udskiller noget klæbrigt slim, der er omkring 400 gange tykkere end menneskeligt savl og gør det muligt for tungen at klæbe til byttedyret. Men det mest fascinerende ved kamæleoner er deres evne til at skifte farve, og det er nok også det, de er mest kendt for.

Et yderlag af pigmenteret hud gør det muligt for kamæleoner at skifte farve. De gør det dog ikke for at smelte sammen med deres omgivelser. Deres hudfarve afspejler i stedet deres humør eller deres temperatur. Nanokrystallernes struktur i de såkaldte iridofore celler i yderste hudlag kan forandre sig. Når en kamæleon bliver ophidset – det kan være, hvis en kamæleon-han ser en rivaliserende han – bliver der længere mellem nanokrystallerne, og det fører til, at kamæleonens hud reflekterer længere bølgelængder af lys såsom orange og rød. På en afslappet kamæleon sidder nanokrystallerne til gengæld tættere, og derfor reflekterer den kortere bølgelængder såsom blå.

FIS ELLER FAKTA? FIS


4. Nogle dyr spiser sig vej ud af deres mor

I de hvirvelløse dyrs forunderlige verden er det for et vist antal arters vedkommende helt normalt, at ungerne spiser sig vej ud af deres mor, i stedet for at hun føder dem. Du synes måske, at frøer, der føder deres unger ud gennem ryggen, lyder som en temmelig elendig måde at reproducere sig på. Men så forestil dig at blive spist indefra af dine egne grådige børn. Det er, hvad du har i vente, hvis du er en hun af arten Adactylidium, som er en form for mikroskopisk mide. Og det bliver endda mærkeligere endnu … du bliver født gravid!

Når hunmidens 5-8 æg klækker i et hulrum inde i hendes krop, parrer den enlige han blandt afkommet sig med sine søskende af hunkøn – vel at mærke mens de stadig befinder sig inde i deres mor. De unge hunmider spiser sig derefter vej ud af deres mors krop for at nyde blot fire dage i friheden, før deres egne drægtige døtre fortærer dem – hvorefter hele den incestuøse og morderiske cyklus begynder forfra. Fire dage kan synes som kort tid, men hannen skal være lykkelig, hvis han lever et par timer uden for sin mors krop. Hans arbejde er gjort, når han har befrugtet sine søstre, og han har ikke nogen yderligere grund til at leve. At spise sin egen mor kaldes matrifagi og praktiseres af et bredt udvalg af dyrearter, heriblandt nogle ørentviste, viftevinger (en slags flyvende, parasitiske insekter) og ormepadder.

FIS ELLER FAKTA? FAKTA


5. Du spiser edderkopper, mens du sover

Der findes masser af myter om dyr, der spiser mennesker. Men der findes også nogle stykker om dyr, mennesker spiser. Mange edderkoppearter er nataktive dyr. De er på jagt, mens du sover – og nogle arter jager i dit hjem. Betyder det så, at en edderkop kravler ind i din mund, hvis du sover med munden åben, og at du kan komme til at spise den? Det er noget nær umuligt at bevise denne ubevidste natlige indtagelse af edderkopper, så du kan sove trygt i nat og en hvilken som helst anden nat, vel vidende at du med al sandsynlighed ikke kommer til at spise en edderkop, mens du sover. Det betyder ikke, at du aldrig har spist en edderkop i søvne. Det har nogle få af denne bogs læsere formentlig; det er bare ikke noget, der sker særlig ofte. Edderkopper er ikke rigtigt interesserede i at nærme sig din mund. Ville du nærme dig munden på noget, som var 100 gange større end dig selv, og som vibrerede, bevægede sig og støjede med snork, åndedræt, hjerteslag osv.?

Det er langt mere sandsynligt, at du har spist en edderkop – eller et insekt for den sags skyld – som en del af din mad. Den amerikanske fødevarestyrelse, U.S. Food and Drug Administration, har f.eks. opgjort, at der kan være op til 400 insektfragmenter i 50 gram stødt kanel. Og med hver portion på 225 gram rosiner følger der i snit en fragmentmængde svarende til 10 hele insekter samt 35 flueæg. Det ser ud til, at det eneste tidspunkt, hvor du ikke spiser edderkopper, faktisk er, mens du sover.

Drøm sødt!

FIS ELLER FAKTA? FIS


Fis eller fakta

Er der kæmpehajer i dybhavet? Er der vand i
kamelens pukler? Og passer det, at kaniner og koalaer spiser deres eget l**t?

To eksperter i zoologi vender vrangen ud på alle de vildeste vandrehistorier om dyreriget. Forfatterne afliver (næsten) myten om de otte edderkopper, du spiser i søvne hvert år, og du lærer, at en Tyrannosaurus rex godt kan se dig, selv om du står bomstille.

Denne bog er fuld af nyttig viden om alle (dyre)livets store spørgsmål og gør dig klogere på alt fra bævergejl til søpølser og slamdjævle.

Bogen er skrevet af zoolog Dani Rabaiotti og biolog Nick Caruso, med vægt på at oplyse, fascinere og underholde.

Få styr på myter og fakta om dyreriget – køb Fis eller fakta online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Studentermedhjælper/læsehest hos Lindhardt og Ringhofs marketingafdeling. Født og opvokset med et lånerkort i hånden, hvilket har ledt til en stor kærlighed for (og dyb afhængighed af) bøger. På Bog.dk lægger jeg lidt af hvert op – fx opskrifter, artikler samt quizzer om alt fra dyrerekorder til H.M. Dronningen.