Hvilket dyr slår de mest ildelugtende prutter, og hvor mange geder skal der til for at få et fly til at nødlande? I bogen Kan den prutte? giver to dyreeksperter svaret på alle de spørgsmål, du ikke vidste, du ville vide om fis og fauna.
Udadtil vil mange sikkert gøre sig store anstrengelser for at vise, at de både finder emnet umodent og vederstyggeligt. Men indrøm det nu bare; prutter er utrolig sjove og fascinerende – også selvom vi ikke altid helt ved, hvad det er ved dén ildelugtende gasart, der vækker nysgerrigheden og får os til at trække på smilebåndet.
Det var da også den gode gamle fascination af tarmluft, der plantede ideen til bogen Kan den prutte? i hovedet på zoolog Dani Rabaiotti og økolog Nick Caruso. For i begyndelsen af 2017 fik Dani Rabaiotti et noget atypisk spørgsmål fra sin teenagebror:
Kan en slange egentlig prutte?
Dani Rabaiotti var i tvivl om svaret spurgte derfor ud på det sociale medie Twitter, og så tog tingene fart. Et nyt, viralt hashtag ved navn #doesitfart var født, og massevis af dyreeksperter bød på ind med alskens bud på, hvilke dyr der var i stand til at prutte.
Samme år valgte Caruso og Rabaiotto at samle de mange ekspertvurderinger og skrive bogen Does it fart?, som efter udgivelsen viste sig at blive et stort hit, der strøg direkte til tops på New York Times’ bestsellerliste.
Her er 8 ildelugtende facts, du nok ikke har hørt før om dyr og deres prutter:
1. Fly måtte nødlande på grund af gas fra geder
Kombinationen af bøvser og prutter gør geden til en af de helt store gasudledere på verdensplan. I 2015 måtte et fly med mere end 2.000 geder på vej til Kuala Lumpur nødlande, da brandalarmen blev sat i gang af den store mængde gas, som gederne ombord slap ud på turen.
Tamgeder – og deres prutter – har haft en plads side om side med mennesket i mere end 10.000 år takket være gedens hårdføre natur og mælkeproduktion.
En af de ældste overleverede sange på engelsk, ’Sumer is icumen in’, handler om tegn på sommerens komme og indeholder linjen ’Bulluc sterteþ, bucke uerteþ’, hvilket man mener betyder: ’Kalven springer omkring, gedebukken prutter.’
2. Næsehornets prutter har lagt navn til led i ølbrygning
Hvis man er tæt på et næsehorn i den afrikanske bush, er det ikke usædvanligt at høre dem lukke adskillige høje, lange prutter ud, når de græsser.
Næsehornsprutter lugter også virkelig dårligt, så dårligt, at de har lagt navn til et led i en typisk brygproces: Når den gær, som bruges til at fremstille alkohol, fermenterer, produceres der svovlbrinte, som afgiver en forfærdelig svovllugt.
Denne fæle lugt bliver også kaldt for en næsehornsprut.
Læs også Fra Loch Ness-uhyret til enhjørninger – Sebastian Klein undersøger de 100 mest gådefulde dyr
3. Termitter: Et lille dyr med et stort gasudslip
Det siges, at termitter står for mellem 5 og 19 procent af den globale udledning af metan (omkring 0,27 procent af den samlede udledning af drivhusgasser) – immervæk et imponerende bidrag fra så lille et dyr!
Da der har levet termitter på Jorden i over 100 millioner år, har de udledt en hel del metan i atmosfæren gennem tiden. Men eftersom 63 procent af den årlige udledning af metan er menneskeskabt og kommer fra landbruget, afbrænding af fossile brændstoffer og bortskaffelse af affald, kan vi dog ikke rigtig give termitterne skylden for den globale opvarmning:
Den må vi selv tage på os.
4. Fritter chokeres ofte over deres egne prutter
Fritternes videnskabelige navn betyder ’sur og lugtende væsel’, og så er det måske meget passende, at de rent faktisk kan prutte. Men det er nu ikke derfra, de har deres navn.
De har analkirtler, som producerer en meget stærk lugt – disse kirtler fjerner man ofte hos kæledyr, så de ikke lugter så kraftigt.
Den fæle lugt bliver kun endnu værre, når de med jævne mellemrum også udsender salver af prutter. Fritter bliver ofte overraskede over deres egne prutter, og ejere fortæller gerne om kæledyr, der kigger på deres bagdel med et lettere forvirret udtryk i hovedet, når de har slået en høj prut.
5. Sæler og søløver står for de største stinkere
Dyrepassere kan bevidne, at søløver slår de værste prutter i hele dyreriget. Befinder man sig i eller omkring en søløvekoloni, kan fiskelugten være utroligt stærk.
En del af denne lugt stammer helt sikkert fra deres højlydte og gentagne prutteanfald – og de lige så fiskelugtende bøvser, som bliver udledt i den anden ende.
Alle sælarter lever i og omkring vand, og når man observerer dem i dette miljø, vil man ofte kunne opleve dem lukke luft ud. Forskere, som har camperet nær sælkolonier, kan endda berette, at lyden af sælprutter kan holde dem vågne om natten.
6. Dovendyr ånder deres tarmgas ud
Dovendyr er muligvis det eneste pattedyr, som ikke prutter. Sammenlignet med andre dyr har dovendyr en meget forsimplet tarmflora, hvilket skyldes deres bladholdige kost.
Det er faktisk farligt for et dovendyr med luftophobninger i maven, og det vil typisk være et tegn på, at der er noget galt enten med deres fordøjelsessystem eller kost.
Til gengæld producerer deres tarmflora en stor mængde metan, som dog ikke bliver udledt som prutter, men i stedet absorberes i tarmen og optages i blodomløbet for til sidst at blive åndet ud.
Læs også Morgenthalers ABC: 28 dyrefabler til nye læsere
7. Sandtigerhajen holder prutter inde for ikke at synke til bunds
Fordi hajer er tungere end vand, synker de mod bunden, når de holder op med at svømme. Dette problem har sandtigerhajen dog fundet en helt enestående løsning på. Observationer i akvarier og naturen viser, at hajen sluger luft fra vandoverfladen, som lagres i maven.
Hajen kan dermed bevare opdriften og synker altså ikke til bunds, når den ikke bevæger sig. Sandtigerhajer frigiver efter sigende luft fra deres kloak, når de gerne vil mindske denne opdrift, og man vil derfor kunne se en strøm af bobler, når de lukker luft ud.
8. Koens gasser er den helt store klimasynder
Den her har du måske hørt før: Køers produktion af tarmluft er ikke ligefrem klimavenlig. Under koens fordøjelsesproces dannes der store mængder drivhusgasser, nemlig kultveilte og specielt metan, som fiser ud af koen – rundt regnet 100 til 200 kilo metan pr. ko pr. år!
Faktisk regner man med, at store husdyr, specielt køer, er ansvarlige for omtrent en tredjedel af de drivhusgasser, som produceres og udledes fra landbruget.
Det er dog ikke kun tarmluft, koen lukker ud. Køer prutter godt nok meget, men de fleste gasser frigives, når koen bøvser eller ånder. Der forskes ikke overraskende en del i at nedbringe udledning af drivhusgasser fra køer, blandt andet har man forsøgt at ændre på kosten og tilsætte tang, som nedsætter produktionen af metan.
Denne bog er den ultimative guide til dyreflatulens, og du får al den viden, som du ikke vidste, du havde brug for: Hvorfor lugter hyænens prutter ekstra fælt? Hvad er en fossa – og prutter den? Og hvad er en prut egentlig? Det svarer en række biologer på i denne videnskabelig, sober og vanvittig underholdende bog.
Hvilket dyr slår de mest ildelugtende prutter, og hvor mange geder skal der til for at få et fly til at nødlande? I bogen Kan den prutte? giver to dyreeksperter svaret på alle de spørgsmål, du ikke vidste, du ville vide om fis og fauna.
Udadtil vil mange sikkert gøre sig store anstrengelser for at vise, at de både finder emnet umodent og vederstyggeligt. Men indrøm det nu bare; prutter er utrolig sjove og fascinerende – også selvom vi ikke altid helt ved, hvad det er ved dén ildelugtende gasart, der vækker nysgerrigheden og får os til at trække på smilebåndet.
Det var da også den gode gamle fascination af tarmluft, der plantede ideen til bogen Kan den prutte? i hovedet på zoolog Dani Rabaiotti og økolog Nick Caruso. For i begyndelsen af 2017 fik Dani Rabaiotti et noget atypisk spørgsmål fra sin teenagebror:
Kan en slange egentlig prutte?
Dani Rabaiotti var i tvivl om svaret spurgte derfor ud på det sociale medie Twitter, og så tog tingene fart. Et nyt, viralt hashtag ved navn #doesitfart var født, og massevis af dyreeksperter bød på ind med alskens bud på, hvilke dyr der var i stand til at prutte.
Samme år valgte Caruso og Rabaiotto at samle de mange ekspertvurderinger og skrive bogen Does it fart?, som efter udgivelsen viste sig at blive et stort hit, der strøg direkte til tops på New York Times’ bestsellerliste.
1. Fly måtte nødlande på grund af gas fra geder
Kombinationen af bøvser og prutter gør geden til en af de helt store gasudledere på verdensplan. I 2015 måtte et fly med mere end 2.000 geder på vej til Kuala Lumpur nødlande, da brandalarmen blev sat i gang af den store mængde gas, som gederne ombord slap ud på turen.
Tamgeder – og deres prutter – har haft en plads side om side med mennesket i mere end 10.000 år takket være gedens hårdføre natur og mælkeproduktion.
En af de ældste overleverede sange på engelsk, ’Sumer is icumen in’, handler om tegn på sommerens komme og indeholder linjen ’Bulluc sterteþ, bucke uerteþ’, hvilket man mener betyder: ’Kalven springer omkring, gedebukken prutter.’
2. Næsehornets prutter har lagt navn til led i ølbrygning
Hvis man er tæt på et næsehorn i den afrikanske bush, er det ikke usædvanligt at høre dem lukke adskillige høje, lange prutter ud, når de græsser.
Næsehornsprutter lugter også virkelig dårligt, så dårligt, at de har lagt navn til et led i en typisk brygproces: Når den gær, som bruges til at fremstille alkohol, fermenterer, produceres der svovlbrinte, som afgiver en forfærdelig svovllugt.
Denne fæle lugt bliver også kaldt for en næsehornsprut.
Læs også Fra Loch Ness-uhyret til enhjørninger – Sebastian Klein undersøger de 100 mest gådefulde dyr
3. Termitter: Et lille dyr med et stort gasudslip
Det siges, at termitter står for mellem 5 og 19 procent af den globale udledning af metan (omkring 0,27 procent af den samlede udledning af drivhusgasser) – immervæk et imponerende bidrag fra så lille et dyr!
Da der har levet termitter på Jorden i over 100 millioner år, har de udledt en hel del metan i atmosfæren gennem tiden. Men eftersom 63 procent af den årlige udledning af metan er menneskeskabt og kommer fra landbruget, afbrænding af fossile brændstoffer og bortskaffelse af affald, kan vi dog ikke rigtig give termitterne skylden for den globale opvarmning:
Den må vi selv tage på os.
4. Fritter chokeres ofte over deres egne prutter
Fritternes videnskabelige navn betyder ’sur og lugtende væsel’, og så er det måske meget passende, at de rent faktisk kan prutte. Men det er nu ikke derfra, de har deres navn.
De har analkirtler, som producerer en meget stærk lugt – disse kirtler fjerner man ofte hos kæledyr, så de ikke lugter så kraftigt.
Den fæle lugt bliver kun endnu værre, når de med jævne mellemrum også udsender salver af prutter. Fritter bliver ofte overraskede over deres egne prutter, og ejere fortæller gerne om kæledyr, der kigger på deres bagdel med et lettere forvirret udtryk i hovedet, når de har slået en høj prut.
5. Sæler og søløver står for de største stinkere
Dyrepassere kan bevidne, at søløver slår de værste prutter i hele dyreriget. Befinder man sig i eller omkring en søløvekoloni, kan fiskelugten være utroligt stærk.
En del af denne lugt stammer helt sikkert fra deres højlydte og gentagne prutteanfald – og de lige så fiskelugtende bøvser, som bliver udledt i den anden ende.
Alle sælarter lever i og omkring vand, og når man observerer dem i dette miljø, vil man ofte kunne opleve dem lukke luft ud. Forskere, som har camperet nær sælkolonier, kan endda berette, at lyden af sælprutter kan holde dem vågne om natten.
6. Dovendyr ånder deres tarmgas ud
Dovendyr er muligvis det eneste pattedyr, som ikke prutter. Sammenlignet med andre dyr har dovendyr en meget forsimplet tarmflora, hvilket skyldes deres bladholdige kost.
Det er faktisk farligt for et dovendyr med luftophobninger i maven, og det vil typisk være et tegn på, at der er noget galt enten med deres fordøjelsessystem eller kost.
Til gengæld producerer deres tarmflora en stor mængde metan, som dog ikke bliver udledt som prutter, men i stedet absorberes i tarmen og optages i blodomløbet for til sidst at blive åndet ud.
Læs også Morgenthalers ABC: 28 dyrefabler til nye læsere
7. Sandtigerhajen holder prutter inde for ikke at synke til bunds
Fordi hajer er tungere end vand, synker de mod bunden, når de holder op med at svømme. Dette problem har sandtigerhajen dog fundet en helt enestående løsning på. Observationer i akvarier og naturen viser, at hajen sluger luft fra vandoverfladen, som lagres i maven.
Hajen kan dermed bevare opdriften og synker altså ikke til bunds, når den ikke bevæger sig. Sandtigerhajer frigiver efter sigende luft fra deres kloak, når de gerne vil mindske denne opdrift, og man vil derfor kunne se en strøm af bobler, når de lukker luft ud.
8. Koens gasser er den helt store klimasynder
Den her har du måske hørt før: Køers produktion af tarmluft er ikke ligefrem klimavenlig. Under koens fordøjelsesproces dannes der store mængder drivhusgasser, nemlig kultveilte og specielt metan, som fiser ud af koen – rundt regnet 100 til 200 kilo metan pr. ko pr. år!
Faktisk regner man med, at store husdyr, specielt køer, er ansvarlige for omtrent en tredjedel af de drivhusgasser, som produceres og udledes fra landbruget.
Det er dog ikke kun tarmluft, koen lukker ud. Køer prutter godt nok meget, men de fleste gasser frigives, når koen bøvser eller ånder. Der forskes ikke overraskende en del i at nedbringe udledning af drivhusgasser fra køer, blandt andet har man forsøgt at ændre på kosten og tilsætte tang, som nedsætter produktionen af metan.
Kan den prutte? af Nick Caruso og Dani Rabaiotti kan købes online her eller i din lokale boghandler
Denne bog er den ultimative guide til dyreflatulens, og du får al den viden, som du ikke vidste, du havde brug for: Hvorfor lugter hyænens prutter ekstra fælt? Hvad er en fossa – og prutter den? Og hvad er en prut egentlig? Det svarer en række biologer på i denne videnskabelig, sober og vanvittig underholdende bog.
Andre læste også: