Vil du gerne give dine børn en masse gode læseoplevelser i 2019? I løbet af de næste måneder udkommer en perlerække af skønne, finurlige, magiske og lærerige børnebøger.
Måske er det sjove og spændende højtlæsningsbøger, I samles om derhjemme. Det kan også være, at dit barn barns læselyst skal kickstartes af gribende fiktion eller interessante fagbøger.
Ligegyldigt hvad er gode læseoplevelser guld værd, og derfor giver vi inspiration til forårets bedste børnebøger nedenfor. Listen indeholder både historier til de helt små og de lidt større børn.
Er du på jagt efter bøger til din teenager, skal du i stedet klikke over på listen med YA-bøger, der udkommer i foråret 2019.
Billedbøger
Sven Nordquist: Bare en lille gåtur
Sven Nordquist, der især er kendt og elsket for sine bøger om Pedersen og katten Findus, har her skrevet en ordløs historie, hvor man kan gå på opdagelse i hans eventyrlige verden. Ved hjælp af fantasien og de finurlige og detaljerige illustrationer kan man komme med ud på en lille gåtur med bedstes store hund. Fra 4 år.
Udkommer 8. januar 2019. Se bogen her.
H.C. Andersen: Nattergalen
Nattergalen synger smukt for alle, uanset om de er rige eller fattige, og derfor er den elsket vidt og bredt i Kina. Noget så smukt bør være tæt på en mægtig kejser. Men nattergalen er en fri fugl, og da kejseren modtager en kunstig nattergal, flyver den ægte fugl derfra. Den kunstige nattergal har ingen sjæl, intet hjerte, men en udløbsdato – og snart ligger kejseren for døden og længes efter nattergalens sang, der kan overbevise selv døden om, at der er noget smukt derude. Eventyret er illustreret på smukkeste vis af Lars Gabel. Fra 6 år.
Udkommer 24. januar. Se bogen her.
Ryan T. Higgins: Boris flytter
Boris er en sur bjørn, der bestemt ikke gider andre omkring sig. I Boris flytter! beslutter han derfor at flytte væk fra larm og ballade, så han tager sine ‘unger’ (6 gæs), pakker huset ned og kører ud for at kigge på et fredeligt sted, hvor han endelig kan slappe af.
I flytterodet har Boris bare glemt at fortælle alle de støjende og generende gæster, at de IKKE var velkomne …
En vidunderlig, sjov og skønt illustreret billedbog, hvor både den voksne og barnet kan klukke og grine højt under læsningen. Fra 4 år.
Udkommer 9. april. Se bogen her.
Ryan T. Higgins: Man må ikke spise sine klassekammerater
Rita skal starte i skole. Hun er meget nervøs. Og selvom alle børnene er rigtig søde, så er det svært ikke at spise dem, for Rita er en tyrannosaurus, og hun synes bare, at børn er helt uimodståelige … og lige til at spise. Men det er svært at få venner, når man spiser dem. En sjov og skøn fortælling af skaberen bag serien om den sure bjørn Boris. Fra 4 år.
Udkommer 28. februar 2019. Se bogen her.
Amy Young: Glitter flytter ind & Glitter får en ny ven
Sofia ønsker sig brændende en enhjørning og bestiller ind fra avisen. Hun forestiller sig, hvordan hun skal frisere blomster ind i hans smukke, lyserøde manke – og hun giver ham navnet Glitter. Men da Glitter endelig ankommer er alt galt: Hans ører er for lange, hans horn er for korte, og han lugter mærkeligt. Sofia er ikke tilfreds, men indser langsomt, at selvom Glitter måske ikke lige var den enhjørning, hun ønskede sig, så er han måske lige præcis det, hun har brug for. Fra 4 år.
Udkommer 12. marts 2019.
Peter Plys – Historier fra Hundredemeterskoven
Peter Plys er en af Disneys absolut mest elskede karakterer, og i dette lækre samlebind findes hele fire historier med Peter Plys og vennerne i Hundredemeterskoven.
Historierne er skrevet i et letforståeligt sprog og ledsaget af flotte illustrationer i en klassisk streg. Fra 5 år.
Udkommer 23. april.
Tilbage til fremtiden
Den spændingsfyldte historie om Marty McFly er en tidløs klassiker. Vi følger Marty, da han rejser tilbage i tiden, møder sine teenage forældre, og da han lærer sin egen far at forsvare sig mod skolens bølle. Alle de bedste øjeblikke fra filmen er med, og læserne kan glæde sig til at genopleve tidsmaskinen Delorean, den skøre videnskabsmand ”doc” Brown og den hæsblæsende afslutning på historien. Bogen er en del af den nye serie Carlsens filmklassikere, hvor nogle af de største kultklassikere fra det store lærred genfortælles i billedbogsformat for børn. Fra 5 år.
Udkommer 1. april 2019.
E.T.
Den eventyrlige historie om det lille rumvæsen E.T. og hans ven Elliott er en tidløs klassiker. Historien følger Elliott fra den dag, han finder E.T. og tager ham med hjem. Det er ikke sådan helt nemt at skjule et rumvæsen for sine forældre eller de slemme mænd, som vil fange E.T. Men der opstår en helt speciel forbindelse mellem Elliott og E.T., og undervejs lærer de begge om mod, venskab og fantasien kraft. E.T. er ligeledes en del af serien Carlsens filmklassikere. Fra 4 år.
Udkommer 1. april 2019.
Oliver Jeffers og Drew Daywalt: Farvernes bog om farver & Farvernes bog om tal
Kom med ind i et fantastisk univers, hvor humørsyge og viljefaste farvekridt viser verden frem for de allermindste.
Hvert enkelt farvekridt har sin helt egen unikke personlighed, som danner baggrund for søde historier. De flotte pegebøger lægger op til gode snakke om tal og farver og giver masser af underholdning til både børn og voksne. Fra 2 år.
Udkommer 30. maj.
H.C. Andersen: Den lille havfrue
Den lille havfrue er den kendte og elskede foretælling om havfruen, som drømmer om at være menneske. H.C. Andersens eventyr har betaget børn og voksne i flere hundrede år, og med Lars Gabels illustrationer bliver der pustet nyt liv i den klassiske fortælling. Fra 6 år.
Udkommer 15. april 2019.
Lotte Salling: Stjernestunder
Lotte Salling fokuserer denne gang på de stjernestunder, man kan have sammen med sit barn ved sovetid. Formålet med bogen er at skabe en rolig og afslappende stemning, så barnet kan nyde dagens sidste stunder med en voksen. Bogen indeholder fine godnatrim samt små anvisninger til beroligende berøringer. Lea Letén illustrerer bogen varmt og stemningsfyldt. Fra 2 år.
Udkommer 15. april 2019.
Jan Lööf: Fødselsdagsgaven, Viktor bygger en bro, Bjergtroldene flytter & Pelles Lommelygte
Fire klassiske historier fra forfatter og illustrator Jan Lööf genudgives. Jan Lööf er en af Sveriges mest populære børnebogsforfattere og har modtaget adskillige priser og udmærkelser, bl.a. Selma Lagerlöfs litteraturpris i 2010 og Astrid Lindgren-prisen i 2011. Fra 3 år.
Udkommer 16. april 2019.
Anders Morgenthaler: Røv – Verdens vigtigste eventyr
Opfølgeren til Anders Morgenthalers Røv – tre eventyr om verdens sødeste bagdel.
Røv og Gimmergøj vågner en morgen og har mistet alle farver og glæder og ikke mindst håbet og tiltroen til livet. De må gøre noget. De tager ud på verdens vigtigste eventyr og må bevæge sig gennem rum og tid for at få livslysten tilbage. Undervejs møder de alle de vigtigste ting i livet og finder ud af, hvordan man passer på dem. Spørgsmålet er, om de kan få det gode liv tilbage …
Endnu et eventyr om Røv og dens bedste ven, den lyserøde paryk Gimmergøj, fra Anders Morgenthalers krøllede hjerne og kulørte pen. Fra 5 år.
Find den på dit lokale bibliotek.
Katrine Hauch-Fausbøll og Gitte Melgaard: Bamse møder den store verden
Bamse er så stædig, at han har kylet sin ven Lillebjørn udenfor. Men da Bamse vil have ham tilbage igen, er han væk. Nu er Bamse helt alene i sit hus, og han savner sin ven. Han må drage ud i den store verden helt alene for allerførste gang. Det bliver en rejse, hvor Bamse får nye venner og lærer om mod, tolerance og forskellighed. Fra 3 år.
Udkommer 1. maj 2019.
Tove Jansson: Vejen til Mumidalen – og andre fortællinger
Nyt, smukt samlebind med tre af Tove Janssons originalfortællinger genskabt, så de kommer så tæt som muligt på både originalfortælling og streg. Bogen er den anden i en serie af billedbøger, hvor Tove Janssons vidunderlige, men også lidt svære fortællinger fra Mumidalen genfortælles, så små billedbogslæsere kan være med. Fra 4 år.
Udkommer 15. maj 2019.
Disney Klassikere
I årtier har Walt Disneys filmperler begejstret både store og små, og nu kommer de klassiske fortællinger endeligt som bøger. Der er kræset for både indhold og indpakning i de flotte bøger, som alle er ført tilbage til de oprindelige illustrationer.
I første omgang udkommer Askepot, Peter Pan, Løvernes konge, Bambi, Dumbo og Lady og Vagabonden, og flere titler i serien følger til efteråret. Fra 4 år.
Udkommer 19. marts.
Højtlæsningshygge og spændende selvlæsning
Puk Krogsøe: Ea 3.A. – Hvem er du?
Ea får sin første mobil. Hun har ventet længe på den, for alle de andre i klassen har en. Hun kommer på Instagram og lærer at sende gruppebeskeder. Men hvad gør man, når der en dag ligger en tarvelig besked til hende, som alle andre også kan se? Og hvem er det, der sender de dumme beskeder? Ea 3.a er en serie bøger, der tager små og store problemer op på en måde, hvor børn kan genkende sig selv. Fra 6 år.
Udkommer 10. januar 2019.
Kristina Aamand: Hjerte af pap & Det du ønsker
De første to bøger i en humoristisk og varm serie om Sif på 13 år, der lever i en sammenbragt familie. Sif synes, der burde være en lov mod skilsmisser – og hårde straffe for damer, som kaster deres kærlighed på fædre. En mor og en far skal være sammen, for evigt og altid! Men virkeligheden er en anden. Sif manøvrerer i papmor, søskende, spirende forelskelser i skolen samt den store konfirmationsdag, hvor alt skal være perfekt. Fra 11 år.
Udkommer 22. januar 2019. Se Hjerte af pap her og Det du ønsker her.
Dav Pilkey: Hundemand 4 – Hundemand og katte-knægten
Alle elsker Hundemand! Bare ikke Pjevs. Han synes faktisk, at Hundemand er vildt irriterende … Og så er det jo godt, at Pjevs har Lille Pjevs. Nåh nej, det har han ikke, for ham har Hundemand taget til sig. Der må gøres noget! Fjerde bind i serien om Hundemand af Dav Pilkey, som også står bag bl.a. den populære serie Kaptajn Underhyler. Fra 6 år.
Udkommer 12. februar 2019. Se bogen her.
Tomas Lagermand Lundme: Historierne om Hanne Hundige
Hanne er en sej og sjov pige, der drømmer om at være prinsesse i Hundige, hvor hun skal have tre ponyer med vandtrug af guld. Nogle gange har hun bare lidt svært ved at opføre sig, som hendes forældre forventer og er ikke så stille og prinsesseagtig. Historierne om Hanne Hundige er en sjov og fantasifuld højtlæsningsbog. Fra 4 år.
Du kan finde bogen på dit lokale bibliotek.
Tina Sakura Bestle: Bogen om Blom
Blom er en skildpadde, som godt kan lide at findes i verden. For i verden findes også månen og muslinger og luftballoner og maskiner, der skal trykke bøger. Og boller kan Blom selv bage, og der er godt, når man pludselig får besøg af en ny, lille ven. Bogen om Blom er fortællingen om en skildpadde, en ny ven og alt det smukke i livet – gennemillustreret af Anna Jacobina Jacobsen. Fra 6 år.
Udkommer 26. februar 2019. Se bogen her.
Neil Patrick Harris: De magiske møgunger 2 – Den anden historie
De magiske møgunger er en fortryllende og underholdende børnebogsserie skrevet af skuespiller og tv-vært Neil Patrick Harris. Serien handler om trylletruppen af magiske møgunger Carter, Leila, Theo, Ridley og tvillingerne Izzy og Olly. I andet bind i serien hjemsøges flere huse af spøgelser i den lille by, hvor Leila og hendes venner bor, og tilsammen gør møgungetruppen hvad de kan for at beskytte deres by. Bogen indeholder også trylletricks, som man selv kan lave derhjemme. Fra 7 år.
Udkommer 28. februar 2019.
Katherine Marsh: Den skjulte dreng
14-årige Ahmed bor i en by, hvor ingen gider have noget med ham at gøre. Han er flygtet fra et liv med smerte og utryghed i Aleppo i Syrien og på den farefulde rejse til Europa, mistede han sin far. Nu kæmper han for at overleve på egen hånd i Bruxelles. Heldigvis møder han Max, en 13-årig amerikansk dreng, som også er ensom og har det svært på sin skole. De to drenges liv kolliderer ved et tilfælde, og de ender med at udvikle et særligt venskab. Fra 11 år.
Udkommer 2. april 2019.
Sille Jensen: Små dyr med store vinger
Smuk og rørende debutroman om pigen Siri, som bor sammen med sin far og farens kæreste Rebecca. Siris mor er død, og faren er begyndt at rydde ud i morens ting for at gøre plads til Rebecca. Men i Siri fylder moren stadigvæk alt. Fra 8 år.
Udkommer 10. april 2019.
På den anden side
Vi er forskellige på mange måder: både på grund af vores psyke, seksualitet, udseende, religion eller vores baggrund og perspektiv. Men hvad er det, der definerer, om vi står på den ene eller anden side af fællesskabet? Og er der noget, der er ’rigtigt’ og ’forkert’?
På den anden side er en novellesamling om ‘forskellighed’ med bidrag fra Hanne Kvist, Mette Vedsø, Tomas Lagermand Lundme, Ida-Marie Rendtorff, Glenn Ringtved, Tobias Bukkehave, Tina Sakura Bestle, Inez Gavilanes, Søren Jessen og Mette Eike Neerlin. Fra 10 år.
Udkommer 24. april 2019.
Jacob Riising og Claus Bigum: Krølle & Puha og den forbistrede pingvinflyvning
Makkerparret Krølle & Puha er havnet i endnu en knibe: Den onde pingvin forlanger at komme op at flyve, og det skal de sørge for. Hvis ikke kommer de til at gå en klasse om. Værre bliver det ikke. Fra 6 år.
Udkommer 30. april 2019.
Fagbøger til børn
Christian Mohr Boisen: Læs med fodboldstjernerne
Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan knibe lidt med motivationen for nogle børn, når det handler om at komme i gang med læsningen. Læs med fodboldstjernerne er en del af Carlsens Læsestart og er en række miniportrætter af de absolut bedste fodboldspillere i verden. Alle har de det til fælles, at hårdt arbejde og tro på egne evner kan føre langt. Fra 6 år.
Du kan finde Læs med fodboldstjernerne som E-bog eller på dit nærmeste bibliotek.
Anne-Sofie Storm Wesche: Vild viden til børn og unge
I disse biografier foldes Christian Eriksen, Pernille Harder og Caroline Wozniackis historier ud i børnehøjde til unge læsere, der gerne vil læse om virkelige begivenheder. Bøgerne indgår i serien Vild viden, der lancerer en række biografier til unge læsere. I serien er også udkommet bøger om eventyreren Sir Edmund Hillary, Thor Heyerdahl og Laura Dekker. Fra 10 år.
Udkommer 6. marts 2019.
David Pepe Birch: Verdens vildeste børn
Nogle gange er der børn, som allerede fra en tidlig alder viser ekstraordinære talenter. Fx Michael Jackson, der gav os suveræn god popmusik. Messi, der som dreng fik at vide, at han aldrig kom til at spille fodbold, og den 11-årige dreng Boyan Slat, som opfandt ‘the ocean cleanup’ efter en dykketur i Grækenland. Læs, hvordan de og andre børn har forandret, forbedret og kæmpet for, at vores verden kunne blive et bedre sted. Fra 6 år.
Udkommer 23. april 2019. Se bogen her.
Lad os redde verden
Den ultimative miljøguide til børn og unge. Bogen er fuld af facts, og den forklarer på en underholdende måde, hvordan vi kan:
– reducere vores forbrug af plastic
– undgå madspild
– sortere og minimere mængden af affald
– bruge mindre vand
I alt får læseren 50 gode tips til, hvordan vi bekæmper forurening, og hvad vi kan gøre for at redde den jord, vi lever på. Fra 8 år.

Andre læste også: