Meyers grønne moussaka

Mangler du alternativer til at få mere grønt ind i din hverdag? Claus Meyer giver dig her et bud på, hvordan du kan suppelere din moussaka med mere grønt. Hvad der er endnu bedre er, at denne mousakka er perfekt til rester, da den næsten smager endnu bedre dagen efter.

Meyers grønne moussaka

Meyers grønne moussaka

Ingredienser til 4 personer:
2 auberginer
olivenolie til stegning
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. tomatpuré
3 spsk. oregano
2 dåser flåede tomater
1 kanelstang
1⁄2 l vand eller grøntsagsbouillon 3-4 laurbærblade
salt og peber
4 bagekartofler
2-3 dl bechamelsauce
60 g fast ost

Sådan gør du:

Skær den ene aubergine i tern. Varm en god stor gryde op, og steg auberginen i godt med olivenolie, til den har fået lidt farve og begynder at blive mør – ca. 5-7 minutter.

Hak både løg og hvidløg, kom det i gryden, og lad det stege, til løgene er gennemsigtige, men uden at hvidløget bliver branket.

Kom tomatpuré i, og lad det stege et minuts tid. Tilsæt oregano, flåede tomater, kanelstang, vand/ bouillon og laurbærblade. Lad saucen simrekoge i 30 minutter. Smag til med salt og peber, og fisk laurbærbladene op.

TIP: Aubergine-tomatsaucen kan også bruges på pasta, som sauce i en vegetarlasagne eller som base for ovnbagte æg.

Skær den anden aubergine på langs i skiver á ca. 1⁄2 cm i tykkelse. Skrub kartoflerne – lad dem beholde skrællen – og skær dem så tyndt, du kan, med en stor kniv eller på et mandolinjern (indstillet på ca. 3 mm).

Drys aubergineskiver og kartofler med lidt salt, og vend dem med lidt olivenolie i en skål.

Varm ovnen op til 175°. Læg et lag kartofler i bunden af et passende ovnfast fad, dæk kartoflerne helt med et lag aubergine-tomat- sauce, og dernæst skiftevis aubergineskiver, aubergine-tomat- sauce og kartofler. Slut af med et godt lag bechamelsauce og til allersidst revet ost.

Bag moussakaen i 45-50 minutter, og lad den så trække i mindst 10 minutter på køkkenbordet, inden du serverer den, gerne længere.

Om Meyers når du flytter hjemmefra

Meyers grønne moussaka

Med Claus Meyers kogebog, Meyers når du flytter hjemmfra, får du over 100 nye opskrifter på hverdagsmåltider, overdådig weekendmad, simple supper, snacks, bagværk, drikke og desserter.

Det hele er skræddersyet til dig, der er ny i et køkken og gerne vil have hjælp til at føle dig ovenpå, når du griber ud efter pande, piskeris
og palet. Tilgængelige råvarer og enkle opskrifter, der passer til små køkkener og et stramt madbudget, er det naturlige udgangspunkt.

Samtidig bidrager de grønne råvarer og praktiske tips til at undgå madspild samt at sætte sundhed og bæredygtighed på menuen.

Du kan købe Meyers når du flytter hjemmefra online her, eller i din foretrukne boghandler fra d. 30. oktober