Aktuelt Danske romaner Fantasy og dystopi Maren Uthaug Prisbelønnede romaner

Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær for romanen 11%

Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær for 11%

Her til eftermiddag blev forfatteren Maren Uthaug overrasket af Komiteen for De Gyldne Laurbær under en torsdagsbar på hendes forlag. Komiteen kunne her give hende det glade budskab, at hun er modtager af De Gyldne Laurbær for romanen 11%.

Romanen foregår i en ny tid, hvor der ingen mænd er tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland. Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri. Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre,” som der står i et citat fra bogen.

Ikke et manifest

”Min roman er ikke et manifest for, hvordan jeg synes, samfundet skal være. Jeg leger bare med de strukturer, vi har i dag, i en kulisse hvor alt handler om køn. Men faktisk handler bogen ikke om køn. Den handler om de eviggyldige problemer, som gør os til mennesker: Ensomhed, stress og den slags. Og hvordan vi altid grupperer os med ligesindede – i min bog har kvinderne grupperet sig efter, hvordan de onanerer,” fortalte Maren Uthaug i et interview til BOG.dk

Stolte og glade

”Vi er selvfølgelig utroligt stolte på forlagets vegne og glade på Marens vegne,” siger litterær direktør Sune de Souza Schmidt-Madsen: ”Jeg synes, det er helt fortjent, for hun har allerede manifesteret sig med et imponerende forfatterskab. Men samtidigt synes jeg også, det er dejlig modigt af boghandlerne at stemme på 11%. Romanen er kontroversiel og kantet … og fuldstændig fantastisk. Læserne og bogkøberne har kastet sig over den, den har ligget nr. 1 på bestsellerlisten i måneder, og den er allerede i 7. oplag.”

Det er andet år i træk, at en forfatter fra Lindhardt og Ringhof modtager De Gyldne Laurbær. Sidste år blev Thomas Korsgaard kranset for romanen Man skulle nok have været der, som var sidste bind i hans trilogi om Tue.




Maren Uthaug: 11%

Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær for romanen 11%

★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau

Vinder af De Gyldne Laurbær 2022

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han bliver en trussel for dem alle?

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Læs også fortsættelsen til 11%

Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær for romanen 11%

88% af alle kvinder forstår, at mænd ikke kan gå frit rundt iblandt os. Resten tager fejl.

88% er en fortsættelse til fremtidsromanen 11%, hvor kvinderne endelig har taget over.

11% vandt De Gyldne Laurbær i 2022 og er siden udgivelsen blevet oversat til flere sprog.

Du kan købe 88% online eller i din nærmeste boghandel.

Find 88 procent hos Bog & idé her

Find 88 procent hos Saxo.com her




Andre bøger af Maren Uthaug:

En Lykkelig Slutning

En lykkelig slutning, Maren Uthaug

Vinder af Læsernes Bogpris 2020!

En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.

I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.

En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.

Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Hvor der er fugle

Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær for romanen 11%

Vinder af DR Romanprisen, 2018!

Hvor der er fugle er Maren Uthaug anden roman og en stærk slægtsroman om kærlighed og indavl. 

For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem.

Du kan købe Hvor der er fugle online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.




Og sådan blev det

Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær for romanen 11%

Da Knut forelsker sig i den danske kvinde Grete, bliver det startskuddet på en ny tilværelse for Knuts datter Risten.

Risten bliver rykket fra hendes samiske mor og med Knut til Sønderjylland for at forhindre morens psykotiske og barnløse søster i at kidnappe Risten.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug: Hele mit liv har jeg været i mod at skulle castes som den søde pige

Hos Grete i Sønderjylland møder Risten en vietnamesisk flygtningedreng, der bor i kælderen med sin familie, og som et slags værn mod verden danner de et venskab.

Og sådan blev det er skrevet med Maren Uthaugs neutrale og nøgterne sprog, der skaber en bidende debutroman om at være ensom i en verden, hvor man føler sig fremmedgjort.

Du kan købe Og sådan blev det online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Find mange flere gode bøger hos os. Dyk ned i vores liste med populære bøger 2023.