I 2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Den tidligere danske koloni i Caraibien er en del af den nationale historie, som giver Danmark en plads i den store verdenshistorie. Alligevel er det en historie, der føles meget fjernt fra det Danmark, vi kender i dag – både i geografisk og etisk forstand. Historien om Dansk Vestindien er en historie om Danmark som en kolonimagt, om ophævelsen af slaveriet og om at yde retfærdighed til alle dele af Danmarks historie.
Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen
”Det blev åbenbart, at øernes plads i vor historie er en anden, end man har fortalt os.”
Sådan skriver den danske forfatter og historieformidler Palle Lauring (1909-1996) i sit værk Dansk Vestindien: Historien og øerne (1978). Hans rejse til øerne foregår i 1977. Den traditionelle historiefortælling om øerne er sentimental og nationalromantisk, skriver Lauring, men historien er langt mere kompliceret end som så. De tre øer St. Thomas, St. Jan og St. Croix har været genstand for meget opmærksomhed fra de danske historikere gennem tiderne. Fælles for dem er, at de alle har behandlet historien på vidt forskellige måder afhængig af deres egne historiske placeringer. Én af dem er den danske forfatter og journalist Carl Muusman (1863-1936). Muusmann er medforfatter på en række fortællinger om Dansk Vestindien i værket Under palmer, der udkommer i 1916. Samme år som øerne bliver solgt til USA. Muusmans skildringer er et udtryk for den gængse holdning, man havde til afrikanere på dette tidspunkt i historien.
Kritisk historieskrivning
Lauring skriver sig også ind i rækken af historiefortællere, som skriver om De Vestindiske Øer. Han vinder stor anerkendelse hos sine læsere og kritikere ikke blot for at gøre historien spændende, men også nærværende. Lauring skriver fra et langt senere historisk udgangspunkt end Muusman. Han betoner, at det er historikerens pligt at anskue øernes historie fra flere forskellige synspunkter end det synspunkt, der allerede har vundet anerkendelse i historiebøgerne:
”Alle de døde har krav på retfærdighed, så vidt det er muligt at finde frem til noget i den retning”.
Lauring refererer her til slaveriet, der foregik på øerne. Slaveriet danner grobund for hele den handel, der finder sted mellem De Vestindiske Øer, Danmark og Afrika. Da slaveriet ophører i 1848, er øerne ikke længere en interesse for den danske statskasse, som ønsker dem solgt. Det lykkes først i 2017 ved indgangen til 1. Verdenskrig. USA køber øerne af frygt for, at de ellers vil blive opkøbt af Tyskland og brugt som militærbase på grund af deres beliggenhed lige ud for den amerikanske kyst. Birgitte Livbjerg (1940-) dykker i sin roman Vejen Til Amerika fra 2001 ned i begivenhederne op til salget.
Et ansvar over for folket på De Vestindiske Øer
Den danske forfatter Mich Vraa skriver fra vores nutidige synspunkt. For ham handler det ikke kun om pligt, men også om ansvar. I Haabet (2016) skildrer Vraa slavehandlen gennem flere hudløse perspektiver og aktualiserer den del af historien, som vi måske helst vil glemme. Romanens forskellige spor foregår i årene mellem 1787 og 1825 og fremstiller en langt mere nær, personlig og hjerteskærende historie end den, historiebøgerne beskriver. Du kan læse om Mich Vraas egne erfaringer i hans arbejde med bogen Haabet her.
Også den danske forfatter Maria Helleberg (1956-) vælger med sin roman Miss Suzanna fra 2002 at fortælle historien om øerne fra en slaves synspunkt. Den 13-årige Suzanna drømmer om at være en hvid dansk pige og blive kaldt frøken – en drøm, der er langt fra hendes virkelige hverdag som slave af en hvid mand, der holder både Suzanna, hendes mor og hendes lillesøsters liv i sine hænder. Helleberg er interesseret i at skildre stærke historiske kvinder og give dem en stemme i nutiden – en stemme, som de blev frarøvet i deres egen tid.
Generalguvernør Peter von Scholten
Vraa og Hellebergs skildringer giver os en indsigt i en slaves liv også efter, at slaveriet blev officielt forbudt ved lov i 1792. Først i 1848, godt 50 år efter Danmarks officielle lov imod slavehandlen, ophører slaveriet på De Vestindiske Øer. Men i tiden inden gør slaverne oprør mod slaveriet mange gange. Den danske forfatter Hjørdis Varmer (1936-) beretter om et af de oprør i sin roman Det blodige oprør på St. Jan fra 2016. Fortællingen, som især egner sig til børn og unge, lægger op til en diskussion af emner som slaveri og menneskerettigheder.
Det er generalguvernør Peter von Scholten, som, uden opbakning fra den danske regering, erklærer de dansk vestindiske slaver for frie, idet endnu et oprør bryder ud blandt slaverne. Denne gang på øen St. Croix. I Vraas nyeste roman fra 2017 er det den selv samme generalguvernør, der er hovedpersonen. I Peters kærlighed fortæller Vraa den på én gang fascinerende og sørgelige historie om von Scholtens afrejse fra De Vestindiske Øer og fra Anna Heegaard, som er den brune kvinde, han elsker og har delt sin tilværelse med i de sidste 20 år.
Sven Holm (1940-), den danske roman- og manuskriptforfatter skriver om von Scholten i sin dokumentariske roman Peter von Scholten fra 1987. Her kredser han især om karakterens forhold til magt, frihed og kærlighed. Bogen bliver filmatiseret samme år efter Holms eget manuskript.
En kompliceret del af historien
Historien om De Vestindiske Øer er på mange måder en historie om det gode og det onde. Men den er langt fra entydig delt mellem afrikanere og danskere. I den dokumentariske roman Den vestindiske arv (2011) af den danske forfatter og filmproducent Ebbe Larsen (1937-) følger vi for eksempel to hvide tilflyttere til øen St. Jan, der ønsker at lære afrikanerne at kende som mennesker og undervise dem. De kan dog ikke fralægge sig deres rolle som slaveejere, selv om de gerne vil.
Det er netop i litteraturen, at vi finder en omfavnelse af den komplekse historie fra mange forskellige synspunkter, samtidig med at litteraturen giver anledning til, at vi skal forholde os kritisk til den historieskrivning, vi er vant til at høre. Det samme gør den danske forfatter Jacob Bech Nygaard (1911-1988), der i romanen Guvernøren (1956) laver en kritisk skildring af de første danske koloniherrer, som besatte den delvist bosatte ø St. Thomas i slutningen af 1600-tallet.
Ligeså skriver Palle Rosenkrantz (1867-1941), dansk baron, jurist, forfatter og oversætter, om den danske søhelt Peter Wessel Tordenskjolds rejser i romanen Tordenskjold. Han undgår ikke at fortælle om de rejser, som Tordenskjold gjorde mellem Afrika og Dansk Vestindien med lasten fuld af slaver, som ellers til tider bliver undladt i nogle historiebøger.
Historien om Dansk Vestindien er en kompliceret en af slagsen. Derfor bliver den ved med at være interessant at skrive og læse om i litteraturen. Vil du vide mere om Dansk Vestindiens historie, kan du gå på jagt i Rigsarkivet her
I 2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Den tidligere danske koloni i Caraibien er en del af den nationale historie, som giver Danmark en plads i den store verdenshistorie. Alligevel er det en historie, der føles meget fjernt fra det Danmark, vi kender i dag – både i geografisk og etisk forstand. Historien om Dansk Vestindien er en historie om Danmark som en kolonimagt, om ophævelsen af slaveriet og om at yde retfærdighed til alle dele af Danmarks historie.
Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen
”Det blev åbenbart, at øernes plads i vor historie er en anden, end man har fortalt os.”
Sådan skriver den danske forfatter og historieformidler Palle Lauring (1909-1996) i sit værk Dansk Vestindien: Historien og øerne (1978). Hans rejse til øerne foregår i 1977. Den traditionelle historiefortælling om øerne er sentimental og nationalromantisk, skriver Lauring, men historien er langt mere kompliceret end som så. De tre øer St. Thomas, St. Jan og St. Croix har været genstand for meget opmærksomhed fra de danske historikere gennem tiderne. Fælles for dem er, at de alle har behandlet historien på vidt forskellige måder afhængig af deres egne historiske placeringer. Én af dem er den danske forfatter og journalist Carl Muusman (1863-1936). Muusmann er medforfatter på en række fortællinger om Dansk Vestindien i værket Under palmer, der udkommer i 1916. Samme år som øerne bliver solgt til USA. Muusmans skildringer er et udtryk for den gængse holdning, man havde til afrikanere på dette tidspunkt i historien.
Kritisk historieskrivning
Lauring skriver sig også ind i rækken af historiefortællere, som skriver om De Vestindiske Øer. Han vinder stor anerkendelse hos sine læsere og kritikere ikke blot for at gøre historien spændende, men også nærværende. Lauring skriver fra et langt senere historisk udgangspunkt end Muusman. Han betoner, at det er historikerens pligt at anskue øernes historie fra flere forskellige synspunkter end det synspunkt, der allerede har vundet anerkendelse i historiebøgerne:
”Alle de døde har krav på retfærdighed, så vidt det er muligt at finde frem til noget i den retning”.
Lauring refererer her til slaveriet, der foregik på øerne. Slaveriet danner grobund for hele den handel, der finder sted mellem De Vestindiske Øer, Danmark og Afrika. Da slaveriet ophører i 1848, er øerne ikke længere en interesse for den danske statskasse, som ønsker dem solgt. Det lykkes først i 2017 ved indgangen til 1. Verdenskrig. USA køber øerne af frygt for, at de ellers vil blive opkøbt af Tyskland og brugt som militærbase på grund af deres beliggenhed lige ud for den amerikanske kyst. Birgitte Livbjerg (1940-) dykker i sin roman Vejen Til Amerika fra 2001 ned i begivenhederne op til salget.
Et ansvar over for folket på De Vestindiske Øer
Den danske forfatter Mich Vraa skriver fra vores nutidige synspunkt. For ham handler det ikke kun om pligt, men også om ansvar. I Haabet (2016) skildrer Vraa slavehandlen gennem flere hudløse perspektiver og aktualiserer den del af historien, som vi måske helst vil glemme. Romanens forskellige spor foregår i årene mellem 1787 og 1825 og fremstiller en langt mere nær, personlig og hjerteskærende historie end den, historiebøgerne beskriver. Du kan læse om Mich Vraas egne erfaringer i hans arbejde med bogen Haabet her.
Også den danske forfatter Maria Helleberg (1956-) vælger med sin roman Miss Suzanna fra 2002 at fortælle historien om øerne fra en slaves synspunkt. Den 13-årige Suzanna drømmer om at være en hvid dansk pige og blive kaldt frøken – en drøm, der er langt fra hendes virkelige hverdag som slave af en hvid mand, der holder både Suzanna, hendes mor og hendes lillesøsters liv i sine hænder. Helleberg er interesseret i at skildre stærke historiske kvinder og give dem en stemme i nutiden – en stemme, som de blev frarøvet i deres egen tid.
Generalguvernør Peter von Scholten
Vraa og Hellebergs skildringer giver os en indsigt i en slaves liv også efter, at slaveriet blev officielt forbudt ved lov i 1792. Først i 1848, godt 50 år efter Danmarks officielle lov imod slavehandlen, ophører slaveriet på De Vestindiske Øer. Men i tiden inden gør slaverne oprør mod slaveriet mange gange. Den danske forfatter Hjørdis Varmer (1936-) beretter om et af de oprør i sin roman Det blodige oprør på St. Jan fra 2016. Fortællingen, som især egner sig til børn og unge, lægger op til en diskussion af emner som slaveri og menneskerettigheder.
Det er generalguvernør Peter von Scholten, som, uden opbakning fra den danske regering, erklærer de dansk vestindiske slaver for frie, idet endnu et oprør bryder ud blandt slaverne. Denne gang på øen St. Croix. I Vraas nyeste roman fra 2017 er det den selv samme generalguvernør, der er hovedpersonen. I Peters kærlighed fortæller Vraa den på én gang fascinerende og sørgelige historie om von Scholtens afrejse fra De Vestindiske Øer og fra Anna Heegaard, som er den brune kvinde, han elsker og har delt sin tilværelse med i de sidste 20 år.
Sven Holm (1940-), den danske roman- og manuskriptforfatter skriver om von Scholten i sin dokumentariske roman Peter von Scholten fra 1987. Her kredser han især om karakterens forhold til magt, frihed og kærlighed. Bogen bliver filmatiseret samme år efter Holms eget manuskript.
En kompliceret del af historien
Historien om De Vestindiske Øer er på mange måder en historie om det gode og det onde. Men den er langt fra entydig delt mellem afrikanere og danskere. I den dokumentariske roman Den vestindiske arv (2011) af den danske forfatter og filmproducent Ebbe Larsen (1937-) følger vi for eksempel to hvide tilflyttere til øen St. Jan, der ønsker at lære afrikanerne at kende som mennesker og undervise dem. De kan dog ikke fralægge sig deres rolle som slaveejere, selv om de gerne vil.
Det er netop i litteraturen, at vi finder en omfavnelse af den komplekse historie fra mange forskellige synspunkter, samtidig med at litteraturen giver anledning til, at vi skal forholde os kritisk til den historieskrivning, vi er vant til at høre. Det samme gør den danske forfatter Jacob Bech Nygaard (1911-1988), der i romanen Guvernøren (1956) laver en kritisk skildring af de første danske koloniherrer, som besatte den delvist bosatte ø St. Thomas i slutningen af 1600-tallet.
Ligeså skriver Palle Rosenkrantz (1867-1941), dansk baron, jurist, forfatter og oversætter, om den danske søhelt Peter Wessel Tordenskjolds rejser i romanen Tordenskjold. Han undgår ikke at fortælle om de rejser, som Tordenskjold gjorde mellem Afrika og Dansk Vestindien med lasten fuld af slaver, som ellers til tider bliver undladt i nogle historiebøger.
Historien om Dansk Vestindien er en kompliceret en af slagsen. Derfor bliver den ved med at være interessant at skrive og læse om i litteraturen. Vil du vide mere om Dansk Vestindiens historie, kan du gå på jagt i Rigsarkivet her
Andre læste også: