Fagbøger

Dansk journalistik under pres i Hitlers Berlin

Hvordan skriver man om historiske begivenheder, mens de finder sted? I 30’ernes Berlin var en håndfuld danske korrespondenter sendt ud på en vanskelig mission.

De danske korrespondenter havde til opgave at rapportere hjem til danske avislæsere om de begivenheder, som skulle vise sig at have stor historisk betydning. Men arbejdsvilkårene var svære, den tyske propagandamaskine aggressiv og ytringsfriheden og journalistens eget moralske kompas under pres. 

Sidste nyt fra Berlin

I bogen Sidste nyt fra Berlin undersøger forskningsleder Lars-Martin Sørensen hvad der stod i de danske aviser om de politiske omvæltninger i Hitlers Tyskland i årene frem til krigens udbrud i 1940. Hvordan beskrev journalisterne de historiske begivenheder, som de oplevede på tætteste hold? Og hvornår opfattede de alvoren, og at der var en krig på vej, der snart kom til at inkludere Danmark?

En journalistisk balanceakt

At være korrespondent er at være historiens øjenvidne i øjeblikket – uden eftertidens overblik og mulige efterrationaliseringer. Som reporter i 30’ernes Berlin var det journalistiske arbejde en balanceakt klemt mellem mange hensyn og langt fra alt kunne skrives i avisen. Lars-Martin Sørensen skriver om journalisternes konstante afvejninger: ”misforholdet mellem, hvad de vidste, og hvad de kunne fortælle, står som en stadig kilde til både frustration og resignation”.

På den ene side var de presset af de tyske myndigheders nidkære overvågning, men også det danske udenrigsministerium og danske diplomater i Tyskland fungerede som tyskernes forlængede og censurerede arm. Derudover var der avisredaktionerne hjemme i Danmark, som i sidste instans bestemte, hvad der kom i avisen, og hvordan det blev præsenteret.

Negativ omtale udløste diplomatiske kriser, trusler om boykot af danske varer og af og til direkte henvendelser fra den tyske presseattaché til avisernes avisredaktioner og bestyrelsesmedlemmer. I marts 1933 indkaldte udenrigsminister P. Munch de danske redaktører til en af 94 kammeratlige samtaler op gennem 30’erne, hvor ministeren appellerede til mådehold i kritikken af Hitlers Tyskland. 

De muntre hagekors

Bogen behandler især årene fra Hitlers magtovertagelse og frem til invasionen af Danmark og Norge den 9. april 1940, hvor Lars-Martin Sørensen læser på tværs af aviserne og beskriver, hvordan de videregav de store begivenheder som vedtagelsen af jødelovene, Krystalnatten, OL i Berlin, Görings besøg i Danmark. Bogen viser også, hvordan journalisternes egne sympatier og politiske overbevisninger kunne farve deres artikler, og dermed den virkelighed danske læsere blev præsenteret for. Især sprang Berlingske berlinerkorrespondent Cai Schaffalitzky de Muckadell i øjnene, fordi han åbenlyst udviste stor fascination af de nye, politiske vinde i Hitler-Tyskland. Hør fx her fra artikelserien ”Aabenhjertige Breve fra Tyskland”, der er en række personlige reportager i forbindelse med en folkeafstemning i det sydlige Tyskland. Først konstaterer de Muckadell, at stemningen i Berlin er ”Trist og Trykket”, men det står i kontrast til det, han fremstiller som det virkelige Tyskland:

Anderledes ude på Landet! Her blæser der en friskere Vind, Hagekorsene ser helt muntre ud og de brune Uniformer staar bedre til en grøn Baggrund end til en snavset Murstensflade. Men først og fremmest modtager man et – næsten overvældende – Billede af, i hvilken Grad Nationalsocialismen har grebet Folket og i hvilken Grad Regeringen har grebet Magten. … Der er ikke et Hul i dette Styrkebælte, og bag dem følger i sluttet Trop Hotelværter, Butiksfolk, Gadefejere, Avismænd, Bønder, Arbejdere, Folk af alle Stænder og af begge Køn.
“Heil” – Raabet lyder fra dem alle og Haanden hilser det nye, der dæmrer! Det nye Samfunds Grund er derfor fast tømret, og det har en Styrke til – Styrken der hentes fra Haabet. Aldrig har jeg set Haabet saadan ligefrem skinne på Folks Ansigter, som her i Sydtyskland. Folk taler om det store, der er kommet og det endnu større, der skal komme”.

Denne glorificering af det nazistiske indtog, stod han dog næsten alene med i den danske presse, der i højere grad var mere kritiske i deres beskrivelser af omvæltningerne. Hans velvillighed blev senere belønnet med det første solointerview til et dansk dagblad med Adolf Hitler, der blev bragt i Berlingske 22. juni 1933.

Fængselsstraf for at skade landets interesser

Fra 1940 og i de fem år under krigen blev ytringsfriheden så indskrænket, at det ikke giver megen mening at tale om journalistik, hvad angår det politiske stof, der virkelig betød noget, nemlig det, der omhandlede besættelsen og samarbejdspolitikken. I 1939 indførte den danske stat censur af udlandsnyheder, og med besættelsen af Danmark skærpedes den danske censur efter diktat fra tyskerne. I juli 1940 blev der ligefrem indført et straffetillæg for de, der fremførte direkte kritik af besættelsen eller samarbejdspolitikken. Man kunne straffes med fængsel op til et år: ”hvis man på skrift eller anden måde giver meddelelser, der er egnede til at skade landets interesser”.

Læs et uddrag af bogen eller køb den her