Knausgård 50 år || Danske læsere fejrer en af Nordens mest markante forfattere
Den 6. december 2018 fylder Karl Ove Knausgård 50 år. Siden udgivelsen af første bind af det monumentale seksbindsværk Min Kamp i 2010 har Knausgårds indflydelse på nordisk litteratur været enorm.
I dagens anledning giver vi ordet til en række danske læsere, for hvem den norske forfatters bøger har haft en særlig betydning.
Knud Romer (f. 1960) er forfatter til Den der blinker er bange for døden og Kort over paradis.
Låget på gryden
“Torsdag den 15. november 2007 mødte jeg Karl Ove for første gang i Hamburg.
Klokken var halv otte om aftenen i Literaturhaus på Schwanenwik 38, og jeg anede ikke, hvem han var ud over, at han havde langt, fedtet hår og var klædelig tavs.
Vi skulle optræde til Nordische Literaturtage med hver vores roman, jeg havde lige fået udgivet Den som blinker er bange for døden på tysk, og Knausgård havde Alles hat seine Zeit under armen.
Læs også: Anne Dorte Michelsen: Jeg bliver lidt mildere, når jeg læser Knausgård
Den var meget tyk – og var blevet nomineret til Nordisk råds litteraturpris. Den handlede om engle. Min egen var meget tynd – og handlede om mig selv og min mor. Den havde indbragt mig et nervesammenbrud.
Bagefter sad vi og tog alle de gratis øl til os, som vi kunne få – sekundærgevinsten ved at spille rollen som forfatter og ofte også den eneste aflønning – og jeg løftede hans roman op fra bordet:
”Det er fandme noget af et låg, du har fået lagt på dig selv i gryden, hva … engle? Gad vide hvad den skal holde nede, som du ikke tør skrive om.”
Den umulige opfølger
Nogle år senere sad jeg i en kold cykelkælder og kæmpede med den umulige opfølger til min roman – og forsøgte desperat at slippe for mig selv ved at skrive hundredvis af sider ud i det blå om en dreng, der voksede op på fronten af Den kolde krig i Mellemøsten med en amerikansk far og russisk mor, som arbejdede for CIA.
Læs også: Barbara Læssøe Stephensen: Knausgård skriver som en kvinde, en huleboer, en hattedame, en hooligan
Men lige meget, hvad jeg skrev, føltes det irrelevant og netop som en flugt – sjovt nok var spionfamiliens rejse også det, en flugt – og Knausgård havde i mellemtiden kastet sig ud i ”Min kamp”, hvor han omsider skrev om det eneste, som er interessant: sig selv.
Færdig efter 12 år
”Der kan man bare se”, tænkte jeg og slog op på en tilfældig side i den endeløse mængde af tekst, der kom ud, da han fik hul på bylden, og læste om, hvordan han vandrede rundt i Malmøs forstæder med en klapvogn. ”Det er fandme noget af et låg, du har fået lagt på gryden, hva … CIA?” hørte jeg ham sige, og det slog mig, at en selvoplevet klapvogn altid ville være mere nærværende og vigtig end det vildeste plot i Shahdiktaturet, hvor man aldrig har sat sine fødder.
Læs også: Knausgårds pressekoordinator: 4100 sider med Knausgård på to måneder
Så jeg bukkede mig ned og tog det på mig og skrev Kort over Paradis. Da den endelig var færdig efter 12 år, var jeg det også. Ligesom Knausgård var det – og alle andre, der giver deres liv, for at romanen får liv.
Det er prisen.
Hvor tit har du mon ønsket dig i dit forfatterskab, at du aldrig blev født?
Så glæd dig over, at du bliver genfødt i hver eneste læser, Karl Ove, og tillykke på dagen!”
Knausgård 50 år || Danske læsere fejrer en af Nordens mest markante forfattere
Den 6. december 2018 fylder Karl Ove Knausgård 50 år. Siden udgivelsen af første bind af det monumentale seksbindsværk Min Kamp i 2010 har Knausgårds indflydelse på nordisk litteratur været enorm.
I dagens anledning giver vi ordet til en række danske læsere, for hvem den norske forfatters bøger har haft en særlig betydning.
Knud Romer (f. 1960) er forfatter til Den der blinker er bange for døden og Kort over paradis.
Låget på gryden
“Torsdag den 15. november 2007 mødte jeg Karl Ove for første gang i Hamburg.
Klokken var halv otte om aftenen i Literaturhaus på Schwanenwik 38, og jeg anede ikke, hvem han var ud over, at han havde langt, fedtet hår og var klædelig tavs.
Vi skulle optræde til Nordische Literaturtage med hver vores roman, jeg havde lige fået udgivet Den som blinker er bange for døden på tysk, og Knausgård havde Alles hat seine Zeit under armen.
Læs også: Anne Dorte Michelsen: Jeg bliver lidt mildere, når jeg læser Knausgård
Den var meget tyk – og var blevet nomineret til Nordisk råds litteraturpris. Den handlede om engle. Min egen var meget tynd – og handlede om mig selv og min mor. Den havde indbragt mig et nervesammenbrud.
Bagefter sad vi og tog alle de gratis øl til os, som vi kunne få – sekundærgevinsten ved at spille rollen som forfatter og ofte også den eneste aflønning – og jeg løftede hans roman op fra bordet:
”Det er fandme noget af et låg, du har fået lagt på dig selv i gryden, hva … engle? Gad vide hvad den skal holde nede, som du ikke tør skrive om.”
Den umulige opfølger
Nogle år senere sad jeg i en kold cykelkælder og kæmpede med den umulige opfølger til min roman – og forsøgte desperat at slippe for mig selv ved at skrive hundredvis af sider ud i det blå om en dreng, der voksede op på fronten af Den kolde krig i Mellemøsten med en amerikansk far og russisk mor, som arbejdede for CIA.
Læs også: Barbara Læssøe Stephensen: Knausgård skriver som en kvinde, en huleboer, en hattedame, en hooligan
Men lige meget, hvad jeg skrev, føltes det irrelevant og netop som en flugt – sjovt nok var spionfamiliens rejse også det, en flugt – og Knausgård havde i mellemtiden kastet sig ud i ”Min kamp”, hvor han omsider skrev om det eneste, som er interessant: sig selv.
Færdig efter 12 år
”Der kan man bare se”, tænkte jeg og slog op på en tilfældig side i den endeløse mængde af tekst, der kom ud, da han fik hul på bylden, og læste om, hvordan han vandrede rundt i Malmøs forstæder med en klapvogn. ”Det er fandme noget af et låg, du har fået lagt på gryden, hva … CIA?” hørte jeg ham sige, og det slog mig, at en selvoplevet klapvogn altid ville være mere nærværende og vigtig end det vildeste plot i Shahdiktaturet, hvor man aldrig har sat sine fødder.
Læs også: Knausgårds pressekoordinator: 4100 sider med Knausgård på to måneder
Så jeg bukkede mig ned og tog det på mig og skrev Kort over Paradis. Da den endelig var færdig efter 12 år, var jeg det også. Ligesom Knausgård var det – og alle andre, der giver deres liv, for at romanen får liv.
Det er prisen.
Hvor tit har du mon ønsket dig i dit forfatterskab, at du aldrig blev født?
Så glæd dig over, at du bliver genfødt i hver eneste læser, Karl Ove, og tillykke på dagen!”
Find Karl Ove Knausgårds bøger her, eller hos din foretrukne boghandler.
Andre læste også: