Knausgård 50 år || Danske læsere fejrer en af Nordens mest markante forfattere
Den 6. december 2018 fylder Karl Ove Knausgård 50 år. Siden udgivelsen af første bind af det monumentale seksbindsværk Min Kamp i 2010 har Knausgårds indflydelse på nordisk litteratur været enorm.
I dagens anledning giver vi ordet til en række danske læsere, for hvem den norske forfatters bøger har haft en særlig betydning.
Ane Cortzen (f. 1974) er uddannet arkitekt og har arbejdet som tv-vært, indtil hun blev ansat som kulturchef hos designfirmaet Kähler.
“Kære Karl Ove,
Jeg skriver dette til dig på min telefon. Jeg ville have skrevet på min computer, men den er løbet tør for strøm, og jeg kan ikke finde noget stik, her hvor jeg sidder.
Det er langt mere besværligt og krævende at skrive langt på sin telefon, så det passer jo fint med, at jeg skal skrive en ode til dig.
For med dine hyper-detaljerede beskrivelser af selv de mest prosaiske gøremål og den evige kredsen om din egen identitet er det virkeligt både besværligt og krævende at læse dine bøger. Jeg kender mange, som har givet op. Hvilket er ærgerligt – for som med det meste her i livet er det besværlige tit det mest givende.
Jeg har aldrig følt mig mere forført af et forfatterskab end af dit. Indtil jeg læste ‘Min Kamp’ (1. bind fik jeg i fødselsdagsgave af en god veninde og lod den skeptisk ligge længe på natbordet) opfattede jeg litteratur som et spejl, der kunne gøre mig til et mere reflekteret menneske, bevidst om min egen identitet.
Jeg er dig, Karl Ove
Efter at have læst dig, mistede jeg spejlet og kom i stedet langt ind i sjælen på en martret, modig nordmand på en litterær selvmordsmission.
Læs også: Knud Romer: Hvor tit har du mon ønsket dig i dit forfatterskab, at du aldrig blev født?
Det var ikke sådan, at jeg kom til at forstå bøgernes Karl Ove af at læse ‘Min Kamp’. Nej, jeg blev til Karl Ove.
Jeg betragter min omverden med Karl Oves øjne, kysser min mand med hans mund og elsker mine børn med hans hjerte. Som en multiresistent virus har du inficeret mit sind, således at jeg aldrig bliver den samme igen. Dette er en mægtig bedrift. For denne virus har åbnet mit sind og krænget mig ud af min identitets ensomhed.
Jeg er en dansk kvinde, mor og midt i fyrrerne. Men jeg er også en knudret norsk mand, far og midaldrende.
Jeg er dig, Karl Ove.
Tillykke med de 50 år.”

Find Karl Ove Knausgårds bøger her, eller hos din foretrukne boghandler.
Andre læste også: