Da Orson Welles i 1938 lancerede Klodernes kamp af H.G. Wells som radiodrama, skabte det panik i USA. Journalist og forfatter Jan Hedegaard fortæller her den dramatiske historie om det over 100 år gamle science fiction-mesterværk, som blev en af verdenshistoriens første omgange fake news via massemedier.
Om aftenen den 30. oktober 1938 spillede den amerikanske radiostation CBS sorgløs dansemusik. Pludselig blev musikken nogle minutter efter otte afbrudt af en urovækkende ekstraordinær nyhedsudsendelse om tilsyneladende kraftige eksplosioner, der var observeret så langt væk som på planeten Mars.
Derefter blev der stillet tilbage til danserestauranten, hvor den hyggelige musik fortsatte. Så blev transmissionen fra danserestauranten afbrudt igen. Et uidentificeret flyvende objekt var tilsyneladende styrtet ned ved en gård i Grover’s Mill i New Jersey. Eller var det landet?
LÆS OGSÅ: 15 smukke og uforglemmelige klassikere til bogreolen
Efter lidt mere ubekymret musik blev der stillet om til en direkte transmission fra Grover’s Mill, hvor den udsendte reporter havde taget opstilling mellem fremmødte nysgerrige samt repræsentanter fra ordensmagten, mens han intenst beskrev situationen og det mærkelige syn, der mødte ham.
Med vantro og rædsel berettede han om sære skabninger, der kom ud af fartøjet og som uden varsel udskød en kraftig, dræbende stråle rettet både mod de nysgerrige og politiet, der – må vi forstå – blev tilintetgjort på sekunder.
Tumult i studiet
Efter kort tid blev også den heftigt rapporterende reporter pludselig tavs og forbindelsen afbrudt. Tumult i studiet, før der igen blev stillet tilbage til dansemusikken … Herefter eskalerede mængden af tilbagevendende, alarmerende nyhedsindslag med vidneberetninger om dræbende væsener fra rummet og politi og militær, der synes magtesløse mod de indtrængende væsener.
LÆS OGSÅ: 10 læseoplevelser du bør unde dig selv
Klodernes Kamp af H.G. Wells er som roman udsøgt vintage science-fiction om sære livsformer fra den anden planet, Mars, der kommer for at bekrige os jordboere. Lindhardt og Ringhof har netop genudgivet den i en smuk udgave med en let revideret version af Jannick Storms oversættelse, som var en af dansk science fictions mestre.
Orson Welles, skuespilleren og instruktøren, amerikansk teaters vidunderbarn, og senere filminstruktør, havde i 1938 fået øje for potentialet i den på det tidspunkt 40 år gamle roman. Han ville dramatisere den til radioteater, en særlig Halloween-udgave. Og samtidig sikre sig, at alle derefter vidste, hvem Orson Welles var.
Små svipsere indlagt
Udsendelsens lyttere havde i adskillige tilfælde stillet ind på CBS fra et andet populært program, der sluttede lidt over otte, så de lige præcis gik glip af Orson Welles, der med patos annoncerede den forestående dramatisering af H.G. Wells Klodernes Kamp.
Han var bevidst gået efter at efterligne tonen og stilen, som publikum kendte fra biografernes dokumentariske ugerevyer. Hertil havde man, når der blev stillet om til studiet indlagt små ”svipsere” og lod de medvirkende for eksempel spørge: ”Er jeg på nu?” for at understrege autenciteten.
LÆS OGSÅ: 10 fantastiske klassikere der er udgivet før 1950, som du skal læse
Titusinder af sagesløse radiolyttere havde helt som beregnet ikke været i stand til at afkode formen som fiktion, men opfattede det transmitterede som dokumentarisk. De gik i panik eller blev så alarmerede, at de ringede til CBS – eller forsøgte at ringe – for omstillingsbordet brød uvægerligt sammen. Også politi og øvrighed blev bestormet af opskræmte lyttere, der krævede at få at vide, hvad der foregik.
Panikken brød ud
Forvirring og rædsel bredte sig. Hvor udbredt panikken var, blev senere et omstridt punkt. Der kan have været tale om op mod et par millioner lyttere ud af de anslåede seks millioner, der hørte udsendelsen.
Først sådan cirka midtvejs i programmet gik Orson Welles til mikrofonen og mindede lytterne om, at dette altså var en radiodramatisering af H.G. Wells Klodernes kamp. På det tidspunkt havde præciseringen ingen nævneværdig effekt. Panikken fortsatte som et løbsk tog.
Anden del af dramatiseringen var mere traditionel radiodramatik, hvor en enlig overlevende efter invasionen fra det ydre rum (spillet af Orson Welles selv), prøver at stride sig gennem ødelæggelserne og finde andre overlevende. Hele radiodramaet havde varet en time.
LÆS OGSÅ: 20 bøger, der vil gavne din bogsamling
Afslutningsvist gik Orson Welles igen til mikrofonen og erklærede upassende muntert, at det hele bare havde været en spøg “som når man tager et lagen over hovedet og springer frem fra en busk og siger bøh”.
Selv om dramatiseringen havde haft et relativt begrænset antal lyttere – og bevares, måske var 1,7 millioner af dem gået i panik, så var den skrevne New York-presse ikke sene til at få øje på sensationen. I deres gengivelser blev der skruet helt op for dramaet og panikken.
Orson Welles’ hørespil var blevet et anliggende for hele USA. Nogle syntes, det havde været sjovt, andre var forargede, atter andre vrede og mente, at den unge instruktør med formen var gået efter at vildlede folk for effektens skyld og skabe panik.
Welles måtte undskylde
Orson Welles selv måtte rykke ud med en undskyldning og en beklagelse. Det gjorde han gerne – med let påtaget brødebetyngelse og ansigtet lagt i de rette folder. Til gengæld vidste alle i USA og store dele af resten verden nu, hvem Orson Welles var. Kort tid efter ringede de fra Los Angeles og spurgte, om han ikke kom til Hollywood, så de kunne tale om en film.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
På et tidspunkt omtalte selv Adolf Hitler i Tyskland udsendelsen. Han vidste om nogen, hvordan man brugte radioen og hvilke muligheder, der lå i det nye massemedie.
Stephen Spielberg har selvfølgelig også kastet sig over historien og filmatiseret den.
Klodernes kamp
Klodernes kamp er en af de allerførste science fiction-romaner i verdenslitteraturen, og den er siden blevet en global klassiker. Så indlevende er historien, at da den i 1938 blev bragt som radiodrama, forårsagede den panik blandt lyttere, der ikke var klar over, at Mars-invasionen var fiktiv.
Romanen starter med at noget observeres flyve hen over Londons nattehimmel. Snakken går – er det et stjerneskud? Nej. Det er Mars-væsener som har én mission: at sprede død og ødelæggelse.
H.G. Wells (1866-1946) debuterede med Tidsmaskinen i 1895. Han sikrede sig udødelighed med hovedværket Klodernes kamp, som siden udgivelsen i 1898 utallige gange har inspireret andre forfattere, teaterfolk og filmskabere.
Da Orson Welles i 1938 lancerede Klodernes kamp af H.G. Wells som radiodrama, skabte det panik i USA. Journalist og forfatter Jan Hedegaard fortæller her den dramatiske historie om det over 100 år gamle science fiction-mesterværk, som blev en af verdenshistoriens første omgange fake news via massemedier.
Om aftenen den 30. oktober 1938 spillede den amerikanske radiostation CBS sorgløs dansemusik. Pludselig blev musikken nogle minutter efter otte afbrudt af en urovækkende ekstraordinær nyhedsudsendelse om tilsyneladende kraftige eksplosioner, der var observeret så langt væk som på planeten Mars.
Derefter blev der stillet tilbage til danserestauranten, hvor den hyggelige musik fortsatte. Så blev transmissionen fra danserestauranten afbrudt igen. Et uidentificeret flyvende objekt var tilsyneladende styrtet ned ved en gård i Grover’s Mill i New Jersey. Eller var det landet?
LÆS OGSÅ: 15 smukke og uforglemmelige klassikere til bogreolen
Efter lidt mere ubekymret musik blev der stillet om til en direkte transmission fra Grover’s Mill, hvor den udsendte reporter havde taget opstilling mellem fremmødte nysgerrige samt repræsentanter fra ordensmagten, mens han intenst beskrev situationen og det mærkelige syn, der mødte ham.
Med vantro og rædsel berettede han om sære skabninger, der kom ud af fartøjet og som uden varsel udskød en kraftig, dræbende stråle rettet både mod de nysgerrige og politiet, der – må vi forstå – blev tilintetgjort på sekunder.
Tumult i studiet
Efter kort tid blev også den heftigt rapporterende reporter pludselig tavs og forbindelsen afbrudt. Tumult i studiet, før der igen blev stillet tilbage til dansemusikken … Herefter eskalerede mængden af tilbagevendende, alarmerende nyhedsindslag med vidneberetninger om dræbende væsener fra rummet og politi og militær, der synes magtesløse mod de indtrængende væsener.
LÆS OGSÅ: 10 læseoplevelser du bør unde dig selv
Klodernes Kamp af H.G. Wells er som roman udsøgt vintage science-fiction om sære livsformer fra den anden planet, Mars, der kommer for at bekrige os jordboere. Lindhardt og Ringhof har netop genudgivet den i en smuk udgave med en let revideret version af Jannick Storms oversættelse, som var en af dansk science fictions mestre.
Orson Welles, skuespilleren og instruktøren, amerikansk teaters vidunderbarn, og senere filminstruktør, havde i 1938 fået øje for potentialet i den på det tidspunkt 40 år gamle roman. Han ville dramatisere den til radioteater, en særlig Halloween-udgave. Og samtidig sikre sig, at alle derefter vidste, hvem Orson Welles var.
Små svipsere indlagt
Udsendelsens lyttere havde i adskillige tilfælde stillet ind på CBS fra et andet populært program, der sluttede lidt over otte, så de lige præcis gik glip af Orson Welles, der med patos annoncerede den forestående dramatisering af H.G. Wells Klodernes Kamp.
Han var bevidst gået efter at efterligne tonen og stilen, som publikum kendte fra biografernes dokumentariske ugerevyer. Hertil havde man, når der blev stillet om til studiet indlagt små ”svipsere” og lod de medvirkende for eksempel spørge: ”Er jeg på nu?” for at understrege autenciteten.
LÆS OGSÅ: 10 fantastiske klassikere der er udgivet før 1950, som du skal læse
Titusinder af sagesløse radiolyttere havde helt som beregnet ikke været i stand til at afkode formen som fiktion, men opfattede det transmitterede som dokumentarisk. De gik i panik eller blev så alarmerede, at de ringede til CBS – eller forsøgte at ringe – for omstillingsbordet brød uvægerligt sammen. Også politi og øvrighed blev bestormet af opskræmte lyttere, der krævede at få at vide, hvad der foregik.
Panikken brød ud
Forvirring og rædsel bredte sig. Hvor udbredt panikken var, blev senere et omstridt punkt. Der kan have været tale om op mod et par millioner lyttere ud af de anslåede seks millioner, der hørte udsendelsen.
Først sådan cirka midtvejs i programmet gik Orson Welles til mikrofonen og mindede lytterne om, at dette altså var en radiodramatisering af H.G. Wells Klodernes kamp. På det tidspunkt havde præciseringen ingen nævneværdig effekt. Panikken fortsatte som et løbsk tog.
Anden del af dramatiseringen var mere traditionel radiodramatik, hvor en enlig overlevende efter invasionen fra det ydre rum (spillet af Orson Welles selv), prøver at stride sig gennem ødelæggelserne og finde andre overlevende. Hele radiodramaet havde varet en time.
LÆS OGSÅ: 20 bøger, der vil gavne din bogsamling
Afslutningsvist gik Orson Welles igen til mikrofonen og erklærede upassende muntert, at det hele bare havde været en spøg “som når man tager et lagen over hovedet og springer frem fra en busk og siger bøh”.
Selv om dramatiseringen havde haft et relativt begrænset antal lyttere – og bevares, måske var 1,7 millioner af dem gået i panik, så var den skrevne New York-presse ikke sene til at få øje på sensationen. I deres gengivelser blev der skruet helt op for dramaet og panikken.
Orson Welles’ hørespil var blevet et anliggende for hele USA. Nogle syntes, det havde været sjovt, andre var forargede, atter andre vrede og mente, at den unge instruktør med formen var gået efter at vildlede folk for effektens skyld og skabe panik.
Welles måtte undskylde
Orson Welles selv måtte rykke ud med en undskyldning og en beklagelse. Det gjorde han gerne – med let påtaget brødebetyngelse og ansigtet lagt i de rette folder. Til gengæld vidste alle i USA og store dele af resten verden nu, hvem Orson Welles var. Kort tid efter ringede de fra Los Angeles og spurgte, om han ikke kom til Hollywood, så de kunne tale om en film.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
På et tidspunkt omtalte selv Adolf Hitler i Tyskland udsendelsen. Han vidste om nogen, hvordan man brugte radioen og hvilke muligheder, der lå i det nye massemedie.
Stephen Spielberg har selvfølgelig også kastet sig over historien og filmatiseret den.
Klodernes kamp
Klodernes kamp er en af de allerførste science fiction-romaner i verdenslitteraturen, og den er siden blevet en global klassiker. Så indlevende er historien, at da den i 1938 blev bragt som radiodrama, forårsagede den panik blandt lyttere, der ikke var klar over, at Mars-invasionen var fiktiv.
Romanen starter med at noget observeres flyve hen over Londons nattehimmel. Snakken går – er det et stjerneskud? Nej. Det er Mars-væsener som har én mission: at sprede død og ødelæggelse.
H.G. Wells (1866-1946) debuterede med Tidsmaskinen i 1895. Han sikrede sig udødelighed med hovedværket Klodernes kamp, som siden udgivelsen i 1898 utallige gange har inspireret andre forfattere, teaterfolk og filmskabere.
Du kan købe Klodernes kamp online, eller i din lokale boghandler.
Andre læste også: