Marie Hougaard debuterede i 2022 med en roman om parforhold og relationer, når livet i 30’erne ikke bliver som forventet. For hvordan undgår vi at blive medløbere i vores eget liv?
Vi troede vi skulle er en roman om alt det, vi forventer falder på plads i 30’erne. Hannah og Johan skal have hjælp til at få et barn, familien presser på, køkkenet skal renoveres – og Hannah kan ikke koncentrere sig om sit arbejde som tekstforfatter. Midt i det hele møder hun Mina, der får hendes tvivl på det hele til at vokse.
Marie Hougaard er 37 år, og Vi troede vi skulle er hendes debutroman.
Hvad har fået dig til at skrive den her roman?
Jeg stod selv i et opstartsforløb til at skulle i fertilitetsbehandling, og kunne mærke at jeg ikke var enstemmigt overbevist om, at det var det rigtige for mig at gøre. Den tvivl har været det brændstof, der har drevet romanen frem.
Tvivl kan også hænge sammen med skam, og skam er en besværlig følelse, som kan blive ret styrende for ens liv. Det er en proces, jeg har brugt meget tid på med mig selv, og som jeg derfor også synes har været oplagt at skrive om.
Jeg øver mig i at blive bedre til at forstå min tvivl, og ikke negligere den. Den prøver jo at fortælle mig noget, og så skal jeg lytte – i stedet for at udskamme den eller fortælle mig selv, at jeg er forkert.
Romanen handler om det, vi forventer, skal falde på plads i 30’erne. Hvorfor har det tema trængt sig på hos dig?
Jeg synes parforholdet er spændende at skrive om. Og parforholdet er på prøve i 30’erne – uanset om du har små børn, eller ikke har fået børn endnu og prøver at få dem.
30’erne er også årtiet, hvor vi finder ud af, at alt alligevel ikke er muligt. I 20’erne lever vi med en overbevisning om, at alt er muligt, og når vi så indser, at det er det ikke, så opstår angsten. Det kan være svært at mærke sig selv, når vi står der og flagrer midt i angsten. Altså, hvad er det rigtige for os hver især? Og hvordan undgår vi at blive medløbere i vores eget liv?
Romanen tager også fat på de sociale mediers indvirkning på os. Blandt andet i forhold til at dele vores sorger i onlinegrupper med mennesker, vi ikke kender. Hvorfor skulle det tema med i bogen?
At være tilskuer til andre menneskers glæde, sorg og frygt kan få os til at føle os mindre alene. Jeg er bare ikke helt sikker på, at det altid er så godt for os at skulle vide alt om, hvad andre mennesker oplever. Påvirkning udefra kan gøre det svært at mærke efter, hvor man selv står, og særligt hvis ens overbevisning vakler lidt.
Jeg har i en kort periode selv været medlem af en gruppe, hvor man delte svære ting og følelser med hinanden, men opdagede hurtigt, at det ikke hjalp mig. Tværtimod. Jeg tror, det er godt at snævre sin verden ind og være i det nære, når man skal finde ud af, hvad der er det mest rigtige for en selv.
Romanens hovedkarakter Hannah indser undervejs, at ikke alt bliver, som hun havde forventet. Hvad gør den erkendelse ved hende?
Erkendelsen åbner hendes verden op på ny. Hun møder Mina, der umiddelbart lever en mere fri og uforudsigelig tilværelse end Hannah, der er kørt fast i sit arbejde, skemalagt sex, pligt-familiemiddage og snakke om køkkenrenovering.
Mina vækker en ny nysgerrighed i Hannah, og hun begynder at mærke tvivlen. Hun har måske lidt en tendens til at glemme at lytte til sig selv, og tvivlen bliver svær for hende at identificere.
Hvordan har det været at skrive om fertilitetsbehandling som et emne, du selv har erfaring med?
Som skrivende har jeg den fordel at kunne gøre noget oplevet til fiktion, og på den måde kan jeg distancere mig og se situationer på ny måde. Det er noget af det, jeg allerbedst kan lide ved at skrive.
Der har selvfølgelig været nogle ting undervejs, der ikke har været så nemme at skrive om, men som skulle skrives, fordi de var en vigtig del af fortællingen. Fiktionen og empatien for Hannah, som opstod undervejs, har gjort det nemmere at skrive de passager i romanen, der ligger tæt på mit eget liv.
Vi troede vi skulle
Nyt fra Marie Hougaard: Normal opførsel
Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig, og Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed.
Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker.
Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.
Marie Hougaard debuterede i 2022 med en roman om parforhold og relationer, når livet i 30’erne ikke bliver som forventet. For hvordan undgår vi at blive medløbere i vores eget liv?
Vi troede vi skulle er en roman om alt det, vi forventer falder på plads i 30’erne. Hannah og Johan skal have hjælp til at få et barn, familien presser på, køkkenet skal renoveres – og Hannah kan ikke koncentrere sig om sit arbejde som tekstforfatter. Midt i det hele møder hun Mina, der får hendes tvivl på det hele til at vokse.
Marie Hougaard er 37 år, og Vi troede vi skulle er hendes debutroman.
Hvad har fået dig til at skrive den her roman?
Jeg stod selv i et opstartsforløb til at skulle i fertilitetsbehandling, og kunne mærke at jeg ikke var enstemmigt overbevist om, at det var det rigtige for mig at gøre. Den tvivl har været det brændstof, der har drevet romanen frem.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
Tvivl kan også hænge sammen med skam, og skam er en besværlig følelse, som kan blive ret styrende for ens liv. Det er en proces, jeg har brugt meget tid på med mig selv, og som jeg derfor også synes har været oplagt at skrive om.
Jeg øver mig i at blive bedre til at forstå min tvivl, og ikke negligere den. Den prøver jo at fortælle mig noget, og så skal jeg lytte – i stedet for at udskamme den eller fortælle mig selv, at jeg er forkert.
Romanen handler om det, vi forventer, skal falde på plads i 30’erne. Hvorfor har det tema trængt sig på hos dig?
Jeg synes parforholdet er spændende at skrive om. Og parforholdet er på prøve i 30’erne – uanset om du har små børn, eller ikke har fået børn endnu og prøver at få dem.
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
30’erne er også årtiet, hvor vi finder ud af, at alt alligevel ikke er muligt. I 20’erne lever vi med en overbevisning om, at alt er muligt, og når vi så indser, at det er det ikke, så opstår angsten. Det kan være svært at mærke sig selv, når vi står der og flagrer midt i angsten. Altså, hvad er det rigtige for os hver især? Og hvordan undgår vi at blive medløbere i vores eget liv?
Romanen tager også fat på de sociale mediers indvirkning på os. Blandt andet i forhold til at dele vores sorger i onlinegrupper med mennesker, vi ikke kender. Hvorfor skulle det tema med i bogen?
At være tilskuer til andre menneskers glæde, sorg og frygt kan få os til at føle os mindre alene. Jeg er bare ikke helt sikker på, at det altid er så godt for os at skulle vide alt om, hvad andre mennesker oplever. Påvirkning udefra kan gøre det svært at mærke efter, hvor man selv står, og særligt hvis ens overbevisning vakler lidt.
LÆS OGSÅ: 10 helt nye bøger
Jeg har i en kort periode selv været medlem af en gruppe, hvor man delte svære ting og følelser med hinanden, men opdagede hurtigt, at det ikke hjalp mig. Tværtimod. Jeg tror, det er godt at snævre sin verden ind og være i det nære, når man skal finde ud af, hvad der er det mest rigtige for en selv.
Romanens hovedkarakter Hannah indser undervejs, at ikke alt bliver, som hun havde forventet. Hvad gør den erkendelse ved hende?
Erkendelsen åbner hendes verden op på ny. Hun møder Mina, der umiddelbart lever en mere fri og uforudsigelig tilværelse end Hannah, der er kørt fast i sit arbejde, skemalagt sex, pligt-familiemiddage og snakke om køkkenrenovering.
Mina vækker en ny nysgerrighed i Hannah, og hun begynder at mærke tvivlen. Hun har måske lidt en tendens til at glemme at lytte til sig selv, og tvivlen bliver svær for hende at identificere.
Hvordan har det været at skrive om fertilitetsbehandling som et emne, du selv har erfaring med?
Som skrivende har jeg den fordel at kunne gøre noget oplevet til fiktion, og på den måde kan jeg distancere mig og se situationer på ny måde. Det er noget af det, jeg allerbedst kan lide ved at skrive.
Der har selvfølgelig været nogle ting undervejs, der ikke har været så nemme at skrive om, men som skulle skrives, fordi de var en vigtig del af fortællingen. Fiktionen og empatien for Hannah, som opstod undervejs, har gjort det nemmere at skrive de passager i romanen, der ligger tæt på mit eget liv.
Vi troede vi skulle
Nyt fra Marie Hougaard: Normal opførsel
Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig, og Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed.
Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker.
Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.
Du kan købe Normal opførsel online hos fx Bog og idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: