Fagbøger Mad og drikke Sundhed og livsstil

Keto for begyndere: Lækker juleopskrift på chia-la-mande

Har du overvejet at starte på en kost med keto? I Keto – for begyndere får du 100 opskrifter, der gør det nemt at følge keto-principperne i en travl hverdag. Se en keto-opskrift på risalamande i form af chiagrød her.


Keto er en effektiv måde at øge kroppens fedtforbrænding. Det er måltider, der har et lavt indhold af kulhydrater, højt indhold af fedt og et moderat indhold af proteiner.

Hvad kan jeg spise på keto?

Ketonstoffer, som er kernen i den ketogeniske ernæring, har en lang række gavnlige effekter på vores helbred: De sørger for en stabil energiforsyning til hjerne og muskler, og de stimulerer dannelsen af nye hjerneceller livet igennem, hvorved vi minimerer risikoen for at få demenssygdomme. At holde hjernen sund er netop en af de allervigtigste ting, vi kan gøre for at bevare vores helbred i det lange løb.

Fødevarer som er okay når man er på keto er fx kød og fisk, smør, fløde, æg, nødder og alt grønt groet over jorden (bl.a. tomater og avocado).

Fødevarer som er no-go når man er på keto er fx forarbejdede kødprodukter, sukker, kager, mælk, brød og grønt groet under jorden (såsom kartofler og gulerødder).

Keto – for begyndere vejleder dig i at følge ketoprincipperne i hverdagen – nedenfor får du en opskrift på chia-la-mande fra bogen til at komme i gang med keto i julen.

LÆS OGSÅ: Brug for at bytte gaven? Se de helt nye bøger på boghandlerens hylder


Chia-la-mande

Keto for begyndere

Når du skal have en lækker dessert, så er chia-la-mande et godt bud. Spis den til morgenmad – eller selvfølgelig som dessert juleaften.

Antal personer: Let måltid til 4
Tid: 20 min + evt. 2 timer til grøden, hvis du skal lave den først
Opbevaring: Op til 3 dage på køl

  • 86 % Fedt
  • 10 % Protein
  • 4 % Kulhydrat
  • 3 g kulhydrat pr. portion

Ingredienser

Chia-la-mande

  • 1½ dl piskefløde
  • Kornene af ½ stang
  • vanilje
  • 1 nip stevia
  • 100 g smuttede
  • mandler
  • 1 portion chiagrød

Chiagrød (3 personer)

  • 3 spsk. chiafrø
  • 2 spsk. hampefrø
  • 4 spsk. kokosmel
  • 2 måleskeer HUSK
  • loppefrøskaller
  • 1 nip stevia
  • 1 ds. kokosmælk
  • 1 dl vand
  • Evt. 1 tsk. kakaonibs
  • Evt. 1 spsk. hakkede
  • pecannødder

Fremgangsmåde

Tilbered chiagrøden, hvis du ikke allerede har den klar:

Rør alle ingredienserne til chiagrøden grundigt sammen og stil i køleskab min. 2 timer, gerne natten over. Server evt. med kakaonibs og hakkede nødder, hvis du vil have lidt at tygge på.

Pisk fløden til skum sammen med vanilje og stevia. Hak de smuttede mandler på langs. Vend grøden sammen med flødeskum og mandelsplitter.


Keto for begyndere

Keto

I Nana Dalbys nye bog får du 100 nemme opskrifter, der gør det let at følge principperne i en travl hverdag. Maden minder om klassiske hverdagsretter, der er få ingredienser, de er lette at få fat i, og det tager ikke lang tid at lave.

Her er både forslag til morgenmad, frokost, aftensmad og guf. Alle bogens opskrifter er ernæringsberegnet og med tidsangivelser.

Forfatter til Keto – for begyndere Nana Dalby er uddannet cand.scient i Food Innovation and Health og arbejder til daglig som sundhedskonsulent og foredragsholder.

Du kan købe Keto – for begyndere online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler.