Børnebøger Carlsen Læseprøve og uddrag

Iqbal Farooq vender tilbage er 11. bog i den populære serie af Manu Sareen. Smuglæs i bogen her

Iqbal Farooq vender tilbage er den 11. bog i serien om Iqbal Farooq, og denne gang er der i den grad brug for ham! Tyvstart din læsning af bogen her.


I Iqbal Farooq vender tilbage møder du Iqbal, der bor i en lejlighed med sin familie, og selvom det lyder roligt og hyggeligt, er det sjældent, at familien har et fredeligt øjeblik.

LÆS OGSÅ: Iqbal Farooq – fra provokation til prisvinder

Denne gang har Somalier Joe kidnappet dronning Margrethes hund, som har et diamantbesat halsbånd på.

Problemet er bare, at en masse mennesker er efter Somalier Joe, og han spørger derfor Iqbal om hjælp til at løse situationen. Nu er spørgsmålet bare, om Iqbal kan redde både hund, dronning og fædreland.

Læs et uddrag af bogen herunder.

Du kan købe Iqbal Farooq vender tilbage online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 5 april.




Iqbal Farooq vender tilbage

Manu Sareen


Begyndelsen

’Skolepsykolog Jeanette Ølholm’.

Jeg stirrede på dørskiltet for tusinde gang. Fuck manner! Jeg havde ikke regnet med at stå her igen, men når jeg tænkte tilbage, så var denne her gang sgu nok den værste. Hvad mon der skulle ske med mig?

Jeg skulle lige til at banke på, da jeg hørte en alt for velkendt stemme bag mig.

– Hvad så der, dillerboy der, råbte Alvin fra klassen, der kom cruisende med Umfufu.

Alvin grinede over hele fjæset.

– Hvad så, drenge? Hvad laver I her? Sagde jeg og prøvede at smile.

– Jeg skal bare tømme ryggen, bro, you know … lokummet, mand, og fyre en granat ud af røven, sagde Umfufu.

Alvin pegede på døren. – Hey walla billa, mand! Skal du ind til hjernedamen der?

– Nej, jeg synes bare, det er top nice at glo ind i trædøre, sagde jeg og rystede på hovedet ad ham.

– Psykodamen er altså totalt okay, cool nok at være lidt crazy, mand. Det var vores gamle gnu også i Tyrkiet. Den troede, den var en fucking høne, mand. Jeg lavede endda en rede til den, men den lagde sgu ingen æg. Crazy shit. Alvin og Umfufu kiggede på hinanden og flækkede af grin.

– Slap nu af, drenge, det er sgu bare et rutinetjek, ikk’? You know, bare lige for at tjekke, om jeg har det okay i knolden efter alt det, der skete.

De forsøgte at smile.

– Du er sgu syg nok, Iqbal, altså … jeg mener, cool nok, sådan en slags helt, sagde Alvin og gav mig fem svin.

Jeg klaskede min hånd mod Alvins hånd og lod Umfufus hænge.

Så tog jeg en dyb indånding, inden jeg bankede på.

Døren blev flået op. Og der i døråbningen stod hun, Jeanette Ølholm. Hun trak også vejret dybt, smilede og så på mig, som om jeg var en eller anden lille hundehvalp, der ikke havde noget sted at bo. Hendes store, røde hår stod til alle sider.

– Nårh, lille Iqballo, er du okay?

Sådan plejede hun ikke at tage imod mig. Drengene var vendt om. Hun strakte armene frem mod mig.

– Kom du med mig.

Idet hun lukkede døren bag mig, hørte jeg Alvin og Umfufu flække af grin.

Hun aede mig på skulderen. – Det er også et barskt ungdomsmiljø, du færdes i, Iqbal, sagde hun og viste mig ind.

– Hvad mener du?

– Dine venner derude … det ene øjeblik laver de ballade på skolen, det næste øjeblik kriminel løbebane …

– Er det Alvin og Umfufu, du taler om? Mine venner?

Hun stirrede på mig som en høne, der var ved at lægge et strudseæg. – Altså … de er helt fine, som de er, og jeg anerkender etniske ophav fuldstændig. Alle slags mennesker er velkomne her hos mig. For de er også mennesker, Iqbal!

– Jeg ved ikke, om de er mennesker, men de er fine nok, tror jeg.

– Tror du det, Iqbal? sagde hun og kiggede på mig. – Nå, men kom nu bare ind, min lille ven. Nu skal du underhold… fortælle mig, hvordan det går.

– Jamen det går sgu da meget godt, og …

– Nej, lille Iqbal, det går ikke bare godt! Vi skal ikke have nogen fortrængninger her, for sådan spiller klaveret altså ikke hos mig.

Iqbal Farooq vender tilbage, manu sareen

Jeg så rundt. – Øh, hvaffor et klaver?

– Åh, min lille, forvirrede indiske ven. Vi er simpelthen vidne til et kultursammenstød her. Hun så pludselig på mig igen med store øjne. – Hvilket er helt i orden, my indian friend. Det var jo ikke for at krænke dig eller det land, hvor dine forfædre levede i lerhytter … nøgne … Årh ja, det må have været tider. Bare sådan være helt … fri.

– Hvad fuck taler du om?

Der blev helt stille. Vi stod bare og gloede på hinanden. – Nu synes jeg, at vi skal starte helt forfra, Iqbal. Det er tydeligt, at du har været udsat for en traumatisk oplevelse. Og kongehuset, Iqbal, tænk, at du var derinde og så den stakkels, lille bitte, uskyldige hund. Og kineseren, hvad med hende, Iqbal?

– Jamen det var jo ikke med vilj…

– Stop, Iqbal! Du skal lægge dig ned på briksen, sagde hun og pegede. – Slappe af i hele kroppen og få styr på åndedrættet. Ind og ud, og så lade roen brede sig.

Jeg lagde mig, som jeg plejede at gøre.

– Hvorfor har du blækklatter hængende? sagde jeg og pegede på et maleri, der hang bag hendes briks.

– Det er interessant, det her, sagde Jeanette Ølholm. – Kan du fortælle mig, hvad du ser på det maleri?
– Det ligner en diller. Du ved, dillermand, ikk’?

– Hmm, Iqbal, ja, ja, du ser en, ja, hvad kaldte du det? En diller, sagde hun og skrev et eller andet ned i sin lille, sorte bog, mens hun mumlede noget med et traume.

– Et traume! gispede jeg. Jeg vidste ikke helt, hvad det betød, men det lød ikke rart. – Hvad ser du da i blækklatterne?

– Øh, mig, svarede hun og blev ildrød i hele knoppen.

– Ja, ser du ikke også en dillermand? Du ved, en banana-Joe, en sjover, eller hvad I kalder det på dit psykologsprog.

– Nej, Iqbal, det gør jeg på ingen måde. Det kan jeg love dig for, unge mand. Jeg ser, øh, tja, når nu du siger det, så ligner det jo faktisk en …

Der blev helt stille i lokalet. Jeanette Ølholm var helt væk og blev ved med at stirre på billedet.

– Nej, nej, nej, det er jo slet ikke det, vi skal tale om. Vi skal finde en diller, undskyld, diagnose til dig. Jeg er sikker på, at vi finder noget rigtig saftigt med alt det, du har oplevet. Og så ikke flere dillermænd eller banana-Joes her. Fortæl, fortæl, lille Iqbal. Jeg er lutter øren.

Jeg lå lidt og kiggede rundt i lokalet og anede ikke, hvor jeg skulle starte. Der var jo både dronningens køter, Somalier-Joe, Kinadamen, og der var også Svinet, det dumme svin. Men det startede vist med onkel Rafiq. Ja! Nu kunne jeg pludselig huske det. Det starter altid med ham og hans elendige planer.

– Jeg kan huske det nu, det var onkel Rafiq! Det var det med gaven til far, og så lokkede onkel mig ud på det sygeste eventyr, manner. Det føltes som to år, men det hele skete på to dage. Det var sygt på alle måder.

– Godt, Iqbal. Det er en start. Det er det, vi psykologer kalder en … øh, start.

– Okay, så tjek det her. Det var onkel, der kom hjem til os. Jeg tror, at det var en mandag. Jo, det var en mandag, og så var der Somalier-Joes kærestes køter. Det her er sgu ægte guf for dine øregange …



Manu Sareen: Iqbal Farooq vender tilbage

Iqbal Farooq vender tilbage er bog nummer 11 i serien, og der er i den grad brug for hans comeback.

Dronning Margrethes hund er blevet kidnappet af Somalier Joe, og den har et diamantbesat halsbånd på. Problemet er bare, at politiet, pressen, Svinet og Æselmand er efter Somalier Joe, som spørger efter Iqbals hjælp. Kan Iqbal redde hunden, dronningen og fædrelandet?

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Iqbal Farooq vender tilbage online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 5 april.