Alex Schulman har både skrevet autofiktion og fiktion, men uanset genren vender han sig altid mod barndommen. Der står roman på forsiden af hans nye bog, Malma station, men den handler dybest set om ham selv og er mere sand end nogensinde.
Malma station er en roman, der i store træk foregår på et tog på vej til den fiktive by Malma. Romanen krydsklipper mellem flere tider og flere personer: et ægtepar, der står overfor et brud, en datter og hendes far på vej til en begravelse og en ung kvinde med et gammelt fotoalbum i tasken, der vil opklare, hvad der skete i hendes familie engang. Historierne væves elegant sammen, som romanen skrider frem, og man forstår, at for alle rejsende får turen en stor betydning for deres liv og for deres forståelse af fortiden og fremtiden.
”Den her gang var det formen, som kom til mig først. Det skulle foregå på et tog. Og jeg vidste, at historien skulle fortælles fra tre forskellige perspektiver”, siger Schulman selv om, hvordan Malma station tog sin begyndelse. Hvad der derudover skulle ske for personerne i bogen, er ifølge et interview i Politiken 18. februar en litterær bearbejdning af en række fortællinger, som han er stødt på i det virkelige liv. “I næsten alle situationer i livet er der fortællinger, som jeg vurderer. Jeg studerer dem og øver mig i at fortælle dem, så de bliver virkelig gode. Jeg samler på historier. Malma station er sat sammen af den slags historier,” siger Alex Schulman.
Som i alle Alex Schulmans bøger griber han tilbage til barndommen og de øjeblikke og oplevelser, der har styrken til at præge et menneske resten af livet. I begyndelsen af bogen møder vi pigen Harriet, der en aften hører sine forældre på den anden side af væggen diskutere deres forestående skilsmisse, og hvordan de skal dele de to døtre mellem sig. Ingen vil have Harriet. Og hun overhører deres samtale:
“Hvorfor vil du ikke have Harriet? spurgte moren. “Hvorfor vil du ikke have hende? “Nu spørger jeg dig”, sagde moren. Harriet lå i sengen og stirrede op i loftet. “Det ved du lige så godt som jeg” sagde faren. Han drak af mælkeglasset. “Jeg synes, det er svært med Harriet. Vi svinger ikke rigtigt”.
I bogen tænker Oscar, der er gift med den voksne Harriet: Hvordan kan det være, at hun så ofte endte der, i episoder fra barndommen. Harriet var besat af barndommen. Det spørgsmål sender jeg til en start videre til Alex Schulman – for hvordan kan det være, at han så ofte vender sig mod barndommen i sine bøger og nu igen i Malma station?
”Jeg ville ønske, at jeg havde et godt svar på det. Nogle gange tænker jeg, at jeg vender tilbage for at opholde mig i en ”fredet tid”, på en måde bliver barndommen som en slags ”Rosebud”, et sted, hvor der ikke er sket noget dårligt endnu. Men andre gange tænker jeg, at jeg vender mig mod barndommen, fordi det er her sårene stadig findes, og den eneste måde at læge dem på er, ved at være der så meget som muligt indtil disse steder tømmes for betydning”.
Alex Schulman ved Kongens Have i København, februar 2023.
Den her bog handler om mig
Både Malma station og Schulmans andre bøger kan føles som at gå ind i et terapeutisk rum, hvor hans hovedpersoner ser barndommens skelsættende oplevelser som små indkapslede minder, der vendes og drejes og forklaringer og definerende øjeblikke for voksenlivet.
Man føler som læser, at man kommer meget tæt på kernen af det vigtigste hos et andet menneske, og at man sammen med Schulman som forfatter er med til en undersøgelse af et liv. Men hvad vil han selv sige, at han undersøger i Malma station?
”Det er det sværeste spørgsmål en forfatter kan få eller i hvert fald, som JEG kan få. Jeg har aldrig vidst svaret på det, og det sker af og til, at min redaktør spørger mig: hvad er temaet i din bog? Og så formår jeg aldrig at svare. Det sker også, at en journalist spørger om netop det, når bogen er udkommet – og jeg kan stadig ikke svare på det.
Men det mest enkle svar, og det mest sande, er nok, at selvom det her er fiktion, som foregår i forskellige tidsperioder og omhandler vidt forskellige mennesker, så undersøger jeg alligevel mig selv. Den her bog handler om mig og ting, jeg har oplevet eller ting, som mennesker, der er meget tæt på mig, har oplevet”.
Endelig var jeg fri!
I Danmark kender vi Alex Schulman fra de to autofiktive bøger Glem mig og Brænd alle dine breve og romanen Overleverne og nu også Malma station. Men uanset hvilken bog, man samler op af ham, så er det helt tydeligt en Alex Schulman-bog. Både hvad angår formen og i de temaer, bøgerne bevæger sig rundt i: barndom, familietraumer, forældre og børn.
Han har en evne til at få sine bøger til at fremstå selvbiografiske uanset, om det er fiktion eller ej. Oplever han selv en forskel på at skrive de foregående autofiktive bøger i forhold til Malma station, hvor der står roman på forsiden?
”Jeg opdagede noget helt utroligt, da jeg begyndte at skrive den her roman: Nu havde jeg endelig muligheden for at skrive sandt. Nu kunne jeg skrive alt det, som jeg ikke havde kunnet skrive før, i angst for at sælge ud af min integritet eller skade mennesker tæt på mig. Jeg var endelig fri! På en måde kan man sige, at den her bog er den mest sande, jeg har skrevet, hvis man overhovedet kan bruge sådan nogle termer.”
Alex Schulman på Nørreport station, februar 2023.
Vi er offer for valg, andre har taget før os
”Fremtiden er allerede forudbestemt, den er umulig at ændre, men det, som er sket, er foranderligt, det bevæger sig hele tiden”, står der på side 194, som en tanke en af hovedpersonerne – den voksne Harriet – i bogen gør sig.
Det lyder som et ekko af noget Alex Schulman tidligere har sagt til bog.dk: “Man siger altid, at fremtiden er uskrevet og at det, der er sket ikke kan laves om. Men jeg tænker mere og mere, at det egentlig forholder sig omvendt. Det, der er sket, forandrer sig hele tiden. Det er fremtiden, der føles som om den er skrevet på forhånd, som om den holder dig i et greb, der er umuligt at komme fri af.”
Er passagen i bogen Harriets forestillinger, eller i virkeligheden Alex Schulmans egne forestillinger om, hvordan et liv kan opfattes – og baggrunden for, hvordan hans roman kan skrives?
“Harriet er overdrevet pessimistisk, men jeg tror, hun har en pointe. I hvert fald tænker jeg mere og mere i den retning. Den her gængse forestilling om, at fremtiden er en blank side! Du kan gøre, hvad du vil! Fremtiden er en bred vifte af muligheder, som bare venter på at blive udfoldet. Ha, ha! Hvilken naivitet! Vi er selvfølgelig fanger, offer for valg, som andre har taget før os. Vi hænger på for en stund og opsamler og viderefører de giftige forbandelser til næste generation”, slutter Alex Schulman, der er ikke færdig med at fortælle familiehistorier endnu. Han har mindst en mere på lager, der kalder på at blive fortalt, nemlig den om sin oldemor Astrid Cleve, der var en anset svensk forsker og professor, men også glødende nazist – helt frem til 1968! Måske det bliver forvandlet til en ny bog fra Alex Schulman?
Malma station:
⭐️⭐️⭐️⭐️ “En roman, der rører én dybt. Med den forurettedes forståelse for barnets manglende tarv og et rasende greb om stoffet flår Schulman sig ind i sine læseres bevidsthed og kommer til, spår vi, at give varige mén.” – Berlingske
Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.
De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Alex Schulman har både skrevet autofiktion og fiktion, men uanset genren vender han sig altid mod barndommen. Der står roman på forsiden af hans nye bog, Malma station, men den handler dybest set om ham selv og er mere sand end nogensinde.
Malma station er en roman, der i store træk foregår på et tog på vej til den fiktive by Malma. Romanen krydsklipper mellem flere tider og flere personer: et ægtepar, der står overfor et brud, en datter og hendes far på vej til en begravelse og en ung kvinde med et gammelt fotoalbum i tasken, der vil opklare, hvad der skete i hendes familie engang. Historierne væves elegant sammen, som romanen skrider frem, og man forstår, at for alle rejsende får turen en stor betydning for deres liv og for deres forståelse af fortiden og fremtiden.
”Den her gang var det formen, som kom til mig først. Det skulle foregå på et tog. Og jeg vidste, at historien skulle fortælles fra tre forskellige perspektiver”, siger Schulman selv om, hvordan Malma station tog sin begyndelse. Hvad der derudover skulle ske for personerne i bogen, er ifølge et interview i Politiken 18. februar en litterær bearbejdning af en række fortællinger, som han er stødt på i det virkelige liv. “I næsten alle situationer i livet er der fortællinger, som jeg vurderer. Jeg studerer dem og øver mig i at fortælle dem, så de bliver virkelig gode. Jeg samler på historier. Malma station er sat sammen af den slags historier,” siger Alex Schulman.
Læs også: Alex Schulman er altid på børnenes side. Portræt af den svenske forfatter, der begejstrer danskerne
Besat af barndommen
Som i alle Alex Schulmans bøger griber han tilbage til barndommen og de øjeblikke og oplevelser, der har styrken til at præge et menneske resten af livet. I begyndelsen af bogen møder vi pigen Harriet, der en aften hører sine forældre på den anden side af væggen diskutere deres forestående skilsmisse, og hvordan de skal dele de to døtre mellem sig. Ingen vil have Harriet. Og hun overhører deres samtale:
“Hvorfor vil du ikke have Harriet? spurgte moren. “Hvorfor vil du ikke have hende? “Nu spørger jeg dig”, sagde moren. Harriet lå i sengen og stirrede op i loftet. “Det ved du lige så godt som jeg” sagde faren. Han drak af mælkeglasset. “Jeg synes, det er svært med Harriet. Vi svinger ikke rigtigt”.
I bogen tænker Oscar, der er gift med den voksne Harriet: Hvordan kan det være, at hun så ofte endte der, i episoder fra barndommen. Harriet var besat af barndommen. Det spørgsmål sender jeg til en start videre til Alex Schulman – for hvordan kan det være, at han så ofte vender sig mod barndommen i sine bøger og nu igen i Malma station?
”Jeg ville ønske, at jeg havde et godt svar på det. Nogle gange tænker jeg, at jeg vender tilbage for at opholde mig i en ”fredet tid”, på en måde bliver barndommen som en slags ”Rosebud”, et sted, hvor der ikke er sket noget dårligt endnu. Men andre gange tænker jeg, at jeg vender mig mod barndommen, fordi det er her sårene stadig findes, og den eneste måde at læge dem på er, ved at være der så meget som muligt indtil disse steder tømmes for betydning”.
Læs også: Ny Alex Schulman-roman om jagten på sandhed og sammenvævede skæbner. Begynd din læsning af Malma station her
Den her bog handler om mig
Både Malma station og Schulmans andre bøger kan føles som at gå ind i et terapeutisk rum, hvor hans hovedpersoner ser barndommens skelsættende oplevelser som små indkapslede minder, der vendes og drejes og forklaringer og definerende øjeblikke for voksenlivet.
Man føler som læser, at man kommer meget tæt på kernen af det vigtigste hos et andet menneske, og at man sammen med Schulman som forfatter er med til en undersøgelse af et liv. Men hvad vil han selv sige, at han undersøger i Malma station?
”Det er det sværeste spørgsmål en forfatter kan få eller i hvert fald, som JEG kan få. Jeg har aldrig vidst svaret på det, og det sker af og til, at min redaktør spørger mig: hvad er temaet i din bog? Og så formår jeg aldrig at svare. Det sker også, at en journalist spørger om netop det, når bogen er udkommet – og jeg kan stadig ikke svare på det.
Men det mest enkle svar, og det mest sande, er nok, at selvom det her er fiktion, som foregår i forskellige tidsperioder og omhandler vidt forskellige mennesker, så undersøger jeg alligevel mig selv. Den her bog handler om mig og ting, jeg har oplevet eller ting, som mennesker, der er meget tæt på mig, har oplevet”.
Endelig var jeg fri!
I Danmark kender vi Alex Schulman fra de to autofiktive bøger Glem mig og Brænd alle dine breve og romanen Overleverne og nu også Malma station. Men uanset hvilken bog, man samler op af ham, så er det helt tydeligt en Alex Schulman-bog. Både hvad angår formen og i de temaer, bøgerne bevæger sig rundt i: barndom, familietraumer, forældre og børn.
Han har en evne til at få sine bøger til at fremstå selvbiografiske uanset, om det er fiktion eller ej. Oplever han selv en forskel på at skrive de foregående autofiktive bøger i forhold til Malma station, hvor der står roman på forsiden?
”Jeg opdagede noget helt utroligt, da jeg begyndte at skrive den her roman: Nu havde jeg endelig muligheden for at skrive sandt. Nu kunne jeg skrive alt det, som jeg ikke havde kunnet skrive før, i angst for at sælge ud af min integritet eller skade mennesker tæt på mig. Jeg var endelig fri! På en måde kan man sige, at den her bog er den mest sande, jeg har skrevet, hvis man overhovedet kan bruge sådan nogle termer.”
Vi er offer for valg, andre har taget før os
”Fremtiden er allerede forudbestemt, den er umulig at ændre, men det, som er sket, er foranderligt, det bevæger sig hele tiden”, står der på side 194, som en tanke en af hovedpersonerne – den voksne Harriet – i bogen gør sig.
Det lyder som et ekko af noget Alex Schulman tidligere har sagt til bog.dk: “Man siger altid, at fremtiden er uskrevet og at det, der er sket ikke kan laves om. Men jeg tænker mere og mere, at det egentlig forholder sig omvendt. Det, der er sket, forandrer sig hele tiden. Det er fremtiden, der føles som om den er skrevet på forhånd, som om den holder dig i et greb, der er umuligt at komme fri af.”
Er passagen i bogen Harriets forestillinger, eller i virkeligheden Alex Schulmans egne forestillinger om, hvordan et liv kan opfattes – og baggrunden for, hvordan hans roman kan skrives?
“Harriet er overdrevet pessimistisk, men jeg tror, hun har en pointe. I hvert fald tænker jeg mere og mere i den retning. Den her gængse forestilling om, at fremtiden er en blank side! Du kan gøre, hvad du vil! Fremtiden er en bred vifte af muligheder, som bare venter på at blive udfoldet. Ha, ha! Hvilken naivitet! Vi er selvfølgelig fanger, offer for valg, som andre har taget før os. Vi hænger på for en stund og opsamler og viderefører de giftige forbandelser til næste generation”, slutter Alex Schulman, der er ikke færdig med at fortælle familiehistorier endnu. Han har mindst en mere på lager, der kalder på at blive fortalt, nemlig den om sin oldemor Astrid Cleve, der var en anset svensk forsker og professor, men også glødende nazist – helt frem til 1968! Måske det bliver forvandlet til en ny bog fra Alex Schulman?
Malma station:
⭐️⭐️⭐️⭐️ “En roman, der rører én dybt. Med den forurettedes forståelse for barnets manglende tarv og et rasende greb om stoffet flår Schulman sig ind i sine læseres bevidsthed og kommer til, spår vi, at give varige mén.” – Berlingske
Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.
De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.
Du kan købe Malma station af Alex Schulman online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 23. februar.
Er du nysgerrig på mere om forfatteren? Læs mere her om Alex Schulman.
Andre læste også: