Klumme || Den fuldkomne fisker kan virke som en mærkelig gave til en konfirmant, men for Mathilde Friese fra Lindhardt og Ringhof handler gaven om familie, om ro i naturen og gedder med følelser.
Som barn i min familie lærer du at fiske. Vi fisker alle sammen, og vi fisker i de mørke, svenske skovsøer, hvor den eneste lyd er vindens susen i granerne.
Vi fisker fra små robåde, og vi fortæller hinanden sagn om ’Sigøjnerbrudene’ – de kæmpemæssige gedder, der svømmer rundt på det dybeste vand med et slør af blink og fiskeline efter sig, fordi det aldrig lykkes nogen fisker at få hevet dem i land.
En gedde med følelser
Fra klassikeren Den fuldkomne fisker af Izaak Walton og Charles Cotton udkom første gang i 1653, er den blevet set som meget mere end en bog om at fiske.
Jo, den lærer dig om fiskearterne, og hvordan du fanger dem bedst, men den lærer dig om meget mere. Den fuldkomne fisker er et filosofisk værk. Ikke filosofi som hos de antikke grækere og Immanuel Kant, men livsfilosofi.
Den handler om at være menneske, at være et menneske i naturen og at værdsætte den natur, som noget af det vigtigste du kan lære. Hør bare, hvordan gedden bliver beskrevet:
“Man har også iagttaget, at gedden er en ensom, tungsindig og modig fisk. Den er tungsindig, fordi den altid svømmer eller hviler sig alene. (…) Den er modig; den bliver ikke bange for en skygge eller for at se eller blive set.”
Der er så meget følelse og indlevelse i hver eneste beskrivelse, at du ikke kan undgå at lære noget om dig selv.
Jeg kan huske første gang jeg fik et eksemplar af Den fuldkomne fisker i hænderne, og det var som om dens illustrationer, beskrivelser og tempo gav mig den helt samme ro, som man finder i den natur, bogen beskriver.
Der er noget naivt i Den fuldkomne fisker. Vi kan jo ikke vide, om gedden har menneskelige egenskaber som tungsind og mod. De fleste vil nok være tilbøjelige til at sige, at fisk generelt ikke har noget, der minder om et menneskeligt følelsesliv overhovedet.
Men så alligevel. Når du har siddet i robåden og set den rasende gedde i øjnene, efter den er blevet overmandet – så ved du, at den lige præcis er modig.
Bogen der lærer dig alt
Så ja, i min familie får alle en bog om fisk i konfirmationsgave. Ikke noget guldkors eller et scooterkørekort her.
Nej, vi får Den fuldkomne fisker. Det gør vi, for hvis du kan sætte en orm på en krog og sidde ubekvem i en lille robåd i tre timer, stille og tålmodig, uanset om det er sol eller regn. Hvis du kan spise tørre kiks og drikke saftevand, der smager af plastic fra dunken, indtil den lille korkprop pludselig bliver hevet under vandet.
Hvis du kan hive fisken i land og sætte tommelfingeren i gabet på den glitrende aborre og brække dens hals bagover, mens den tager de sidste spjæt i din hånd.
Hvis du kan gå på stive ben hjem af grusstien med din fangst i nettet og nænsomt filetere den, panere den, stege den og spise den og blive enig med dig selv om, at det er, det bedste måltid du nogensinde har spist!
Hvis du kan alt det, ja, så kan du alt i hele verden. Det siger vi i min familie, – og det er lige præcis det, du lærer i Den fuldkomne fisker.
Biblen for lystfiskere – en hyldest til naturen i almindelighed og til lystfiskeri i særdeleshed.
Find Den fuldkomne fisker på biblioteket.
Den fuldkomne fisker rummer de smukkeste beskrivelser af, hvordan man fisker fx stalling, laks, gedde og aborre.
Illustreret med Ib Andersens smukke vignetter.
Uffe Ellemann-Jensen skriver forord, mens Kjeld Hillingsø skriver efterskrift.

Andre læste også: