Hylemorsom højtlæsning: Bøger med humor, hygge og hjertevarme

Pift højtlæsningshyggen op med et godt grin for både store og små. Her er bøger, som sætter gang i lattermusklerne og får tiden til at flyve af sted.

Højtlæsning er kilden til massevis af hyggestunder, og oplæsning giver både nærvær, ro og fælles oplevelser. Samtidig er højtlæsning godt for børnenes fantasi og til at give børnene en lyst til at lære at læse selv.

Her har vi samlet otte bøger, der varmer hjertet og sætter gang i latterkramperne hos både store og små.


Grydeklar – Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne

Grydeklar

Godnathistorier, der får børn til at grine i søvne

Grydeklar er en samling gakkede, bizarre og platte historier, der kalder på grin. Hør historier om verdens kedeligste dreng, pigen, der fandt en statsminister i baghaven og forklaringen på, hvorfor man i virkeligheden prutter.

Godnathistorier med grinegaranti fortalt af nogle af Danmarks sjoveste forfattere.

Fra ca. 6 år 

LÆS OGSÅ: Gakkede godnathistorier med grinegaranti! Læs en historie fra Grydeklar

Du kan købe Grydeklar i vores webshop eller i din nærmeste boghandel.


Legenden om Sten, Saks, Papir

Legenden om sten, saks, papir, højtlæsning for børn

En vanvittig morsom billedbog af forfatteren bag Den dag farverne fik nok

For længe siden i et fjernt rige kaldet Baghaven, boede der en kriger, der hed Sten. Sten var den stærkeste i hele riget, men han var trist, for der var ingen, der var værd at kæmpe imod. Indtil han mødte Papir fra imperiet Mors Arbejdsværelse og Saks fra kongedømmet Køkken.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Legenden om Sten, Saks, Papir i vores webshop eller i din nærmeste boghandel.


Da Boris fik gæslinger

Da Boris fik gæslinger, højtlæsning

En skøn, charmerende og sjov billedbog om at være ansvarlig og sød. Og så alligevel ikke.

Bjørnen Boris kan ikke lide NOGET eller NOGEN. Undtagen æg, som smager godt. Men da Boris en dag samler æg, får han sig en kedelig overraskelse: de klækker og ud kommer små gæslinger. Boris kan IKKE slippe af med de små, irriterende væsner. Han er bare IKKE klar til at være nogens mor!

Fra 4 år.

I samme serie: Hotel Boris

LÆS OGSÅ: Underholdende billedbøger om at være ansvarlig og sød … og så alligevel ikke

Du kan købe Da Boris fik gæslinger online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Sallys far er langt ude i skoven

Sallys far er langt ude i skoven

Sallys far er langt ude i skoven er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.

Sallys far synes, at Eddie og Sally bruger alt for meget tid på deres iPad. De burde komme ud i den friske luft i stedet! Frisk luft er nemlig vildt sundt. Så far får en helt genial ide: De skal på tur i skoven, og Sallys ven Svend skal med. Far er ret skrap til alt, hvad der har med naturen at gøre – hvis han altså selv skal sige det. Problemet er bare, at naturen ikke rigtig vil, som far vil.

Fra ca. 4 år

Flere bøger i samme serie:
Sallys far er sygt pinlig
Dengang Sallys far var dreng
Sallys far gider ikke være voksen
Sallys far bander (… ad helvedet til)
Sallys fars fede ferie

Du kan også læse mere om Sallys far her.

Du kan købe Sallys far er langt ude i skoven online, bl.a. hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Krølle & Puha – Den belgiske slikindsamling

Krølle & Puha, den belgiske slikindsamling

Makkerparret Krølle & Puha opdager ved et tilfælde, at skolens nuttede pingvin kan tale. Og den er slet ikke så nuttet, som alle tror. Faktisk er den ond, og hvis ikke de to drenge er ret så smarte, ender de med at skulle gå en klasse om og få skylden for indbruddet hos den lokale slikmutter.

LÆS OGSÅ: Krølle & Puha – bøger til børn, der ikke gider at læse

En højspændt og plat historie med lattergaranti og masser af tegninger.

Krølle og Puha – den belgiske slikindsamling er den første bog i serien om Krølle og Puha.

I samme serie:
Krølle & Puha – Den forbistrede pingvinflyvning

Du kan købe Krølle og Puha – Den belgiske slikindsamling online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Bækager Boldklub – Tæsk og tuba

Bækager Boldklub, fodbold, fodboldbog, fodboldbøger, vm i fodbold, landsholdet, læs med landsholdet, ole sønnichsen, jesper roos

En serie om venskab, loyalitet, uenigheder, sportsglade og mindre glade nørder og deres venner og … nåeh ja: fodbold.

Bækager Boldklub har mistet alle deres dygtige fodboldspillere og står nu tilbage med B-holdet, som hovedsagelig består af knap så dygtige spillere. Faktisk ret dårlige spillere. Men som lille provinsby er man ikke klar til at give op, og med begejstring, kampvilje og lidt stammedans fra altmuligmanden skal det da nok lykkes at få et resultat, der går over i fodboldhistorien … som det dårligste nogensinde.

Der skal tænkes nyt og anderledes! Og helt uden for banen.

En sjov, skør og skæv serie om at kæmpe for noget, selvom man måske er vildt dårlig til det. Og så handler det også om venner og sammenhold.

Man behøver ikke at være fan af fodbold, for at læse denne serie, for du griner alligevel af de sjove unger og deres trænere.

Bækager Boldklub – Tæsk og Tuba er første bog i serien Bækager Boldklub.

I samme serie:
Pokaler og puddelhund (2)
Mur og mågeklatter (3)
Offside og osterejer (4)

LÆS OGSÅ: Der er et nyt hold i byen – Læs det første kapitel af Bækager Boldklub

Du kan købe Bækager Boldklub – Tæsk og Tuba online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Karmaboy – kometen og den onde numsekløe

Karmaboy, Jacob Riising,

Kan gode gerninger stoppe en komet?

Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogle kunder.

Men Niller er ikke ligeglad, for det er der, han har levet alle sine 11 år, og det er der, han har hygget sig allermest, når der var torvedage. Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy.

Fra 8 år.

Kometen og den onde numsekløe er første bog i serien Karmaboy.

I samme serie:
Sultanen af Dillermann (2)
Operation Hundepølse (3
)
Klokkeværk og kvindelejr
(4)

LÆS OGSÅ: Nye læsere og forvirrede forældre kan starte her! Bliv klar til Karmaboy – Klokkeværk og kvindelejr af Jacob Riising

Du kan købe Karmaboy – kometen og den onde numsekløe online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Hundeånde – Den kedelige sag om Hally Tosis

Hylemorsom højtlæsning: Bøger med humor, hygge og hjertevarme

Hvad stiller man op med verdens sødeste hund, hvis den har verdens dårligste ånde?

Det problem står familien Tosis desværre med, da deres hund Hally har en virkelig fæl ånde, der slår alt ud! Lige fra bedstemødre til blomster. Der er nødt til at gøre noget, og børnene i familien prøver at finde en løsning, så de kan beholde deres elskede Hally.

En gennemillustreret, sjov billedbog af forfatteren og tegneren bag de kendte serier Hundemand og Kaptajn Underhyler.

Fra ca. 3 år

Du kan finde Hundeånde på dit nærmeste bibliotek.